Tidligere HP-chef Carly Fiorina uden filter

Carly Fiorina var i en årrække udnævnt til at være verdens mest magtfulde forretningskvinde.

Titlen fik hun før hun fik posten som topchef for verdens næststørste it-selskab Hewlett-Packard (HP).

Med sine memoirer 'Tough Choises' (svære valg) har Carly Fiorina imidlertid sikret sig, at hun aldrig igen får den titel. Ingen bestyrelse vil ønske at binde an med hende, for hun har brudt 'den gode tone'.

Hun kalder en spade for en spade, også selv om spaden er et bestyrelsesmedlem. Hun bekræfter, at visse magtfulde mænd har en tendens til at ældes uden ynde og sand visdom ? blot i magtbrynde. Hun skildrer rænkespillet i kulisserne, og hvor fej magten kan være.

Carly Fiorina eksemplificerer også den ulempe, som 'det forkerte køn' kan udgøre. Det på trods af, at hun ? ved præsentationen i sommeren 1999 som HP's nye topchef ? udtalte: ?Der findes intet glasloft. Det er fortid?.

Blev superstar Med HP-udnævnelsen blev Carly Fiorina superstar, og hun blev ved med at ende i overskrifterne. Da der skulle fyres tusindvis af mennesker. Da Walter Hewlett, søn af en af HP-stifterne, kæmpede med alle midler mod Compaq-opkøbet. Da et kvartal skuffede.

Fyringen i februar 2005 blev tophistorie overalt, og hendes ansigt ramte igen spalterne, da HP's bestyrelse i år blev hængt ud for ulovlig aflytning af telefoner i forsøget på at afsløre en alvorlig læk i egen bestyrelse. Da var Fiorinas bog på trapperne.

Hvorfor hun blev fyret? Hun skriver selv, at bestyrelsen simpelthen var 'dysfunktionel'. Sådan lød beskrivelsen også fra en ekstern rådgiver, der var kaldt ind for at undersøge, hvem der stod bag en tidligere læk i bestyrelsen.

Hun fortæller også, at en gruppe medlemmer mente ikke, at hun var lydig nok. En af disse, Jay Keyworth, var for eksempel skuffet over, at hun havde nægtet at opkøbe Apple, chipfirmaet AMD og flere andre selskaber, som anbefalet af ham. Han var også skuffet over, at hun ikke fyrede to - i øvrigt velfungerende direktører ? og erstattede dem med en af hans protegeer.

Fyringen af hende skete dog efter et kvartal med et skuffende overskud, men hun pointerer, at hun indtil flere gange havde orienteret bestyrelsen om, at grundlaget var lagt for overmåde godt resultat i 2005.

Hun fik ret, ligeså i, at konkurrenter som IBM og Dell ville misse deres resultater. Hendes efterfølger, Mark Hurd, som bestyrelsen fandt usædvanligt hurtigt, er blevet krediteret for successen.

Droppede jurastudiet Det stod ikke skrevet i kortene, at Carly Fiorina skulle blive en af verdens mest magtfulde forretningskvinder. Faktisk var planen at gå akademikervejen. Hun skred imidlertid fra jurastudiet, og hendes far ? en juraprofessor ? frygtede, at hun aldrig ville blive til noget.

Erhvervslivet fristede imidlertid, og starten gik på nederste trin. Som receptionist og skrivedame i et ejendomsmæglerfirma, hvor hun stortrivedes, dygtiggjorde sig og hurtigt fik tungere opgaver på skrivebordet.

Her, som i alle følgende job, var der chefer, som fik øje for talentet og gå-på-modet, og de løftede hende frem. De inspirerede hende også til at tage en MBA og senere et studie på Sloan School of Management på MIT (Massachusetts Institute og Technology), der indbragte hende en 'Master of Science in Business Administration'.

Telegiganten AT&T blev rammen for størstedelen af karrieren. Eksternt blev hun især kendt i forbindelse med spin off af Lucent ? den del af AT&T, der selv producerede udstyr til telekommunikation. Hun blev således en nøglespiller i det 'road show', der skulle overbevise Wall Street og potentielle storinvestorer om, at Lucent var en attraktiv børskandidat.

Behov for nyt blod

Da hun senere, som direktør i Lucent, blev ringet op af et medlem af HP's bestyrelse var det med forklaringen, at HP havde brug for nyt blod. Blod udefra. Den gamle hæderkronede virksomhed var blevet for selvtilfreds, alt for dårligt præsterende. 'The HP Way' ? et motto fra stifterne ? havde udviklet sig til at 'blive et våben mod forandring', skriver hun.

Under forhandlingerne blev hun klar over, at den tidligere topchef Lew Platt faktisk var fyret, men udadtil talte man blot om et generationsskifte.

Hun overtog et koncern uden ror. Med en vækst, der lå under konkurrenternes. Koncernen bestod af mange kongeriger med hver deres finansafdeling, der ikke refererede til koncernens finansdirektør, men til egen ?konge?, der også hver sin personaleafdeling og it-afdeling.

Kongedømmerne rummede 87 indbyrdes uafhængige indkøbsafdelinger. HP ejede end ikke et samlet overblik over kunder, og behandlede dem derefter.

Men man talte altid pænt med hinanden ? i hvert fald øje til øje. Man gik altid efter konsensus, uanset tidspres. Man tænkte desuden højt om hinanden.

I evalueringen af chefer og medarbejdere lå majoriteten i kategorien Superior og Execellent ? de øverste to kategorier af i alt fem. Og det på trods af, at selskabet havde misset ni på hinanden følgende kvartaler, da Fiorina kom til. Og på trods, at høsten af patenter var foruroligende lille i forhold til det store forskningsbudget.

Drama på drama Der var derfor lagt op til masser dramaer, og Tough Choices fortæller langt ud over, hvad der i forvejen er kendt. Dertil kommer mange fortællinger om de almenmenneskelige svagheder, som får så stor indflydelse på enhver arbejdsplads, såsom angsten for forandring.

Bogen er velskrevet og holdt i lettilgængeligt engelsk. Et lille minus er dog, at Fiorina ind imellem forfalder til at blive lidt lærebogsagtig og lidt for selvhævdende, men det er jo ikke så underligt i hendes situation.

Bogen udgør en god julegave til den unge kvinde, der er på vej ind i et karriereforløb, også hvis hun foregøgler sig, at køn er ligegyldigt.

Fiorina selv blev kaldt både bitch og bimbo. For følelsesbetonet, for iskold, for magtsyg, for pyntesyg. Og selvfølgelig havde hun da bollet med chefen, ligesom der selvfølgelig også blev sat andre falske rygter i omløb.

Gave til unge mænd? Jovist, hvis spillet om magt i det virkelige liv har interesse.

Nogle vil måske finde begyndelsen for blød. Den fortæller, hvorfor hun som barn og ung toppede i flinkeskolen. Den ham fik hun dog siden smidt, og det demonstrerede hun også til allersidst.

Bestyrelsen gav hende aldrig en forklaring på fyringen. Aldrig en tak for indsatsen. Hun var klar over, at noget var i gære og havde på bestyrelsesmødet givet en redegørelse for status og forventninger. Men dernæst blev hun parkeret på sit hotelværelse i tre timer.

Da hun blev kaldt tilbage, var bestyrelsen blot gået. Et par budbringer fortalte hende, at hun var blevet fyret. Den ene, Patricia Dunn, der senere blev formand for bestyrelsen, anmodede Fiorina om at fortælle omverdenen, at det var hendes valg. At hun syntes, det var ?time to move on?.

Svaret blev et nej.

'Tough Choices' af Carly Fiorina 319 sider. Udgivet af Nicholas Brealey Publishing.

Anmeldt af journalist Dorte Toft (med godt 12 års ledelseserfaring fra erhvervslivet)

PS: Uenige boglæsere Amazon.com lader som bekendt læserne selv anmelde bøger, men netop hvad angår 'Tough Choices' synes der at være meget stor uenighed blandt læserne.

Mange sabler bogens forfatter ned, og blandt disse flere HP'er eller ex-HP'er. Andre læsere giver bogen højeste karakter. Et par af de positive kritikere sætter dog fingrene på et ømt punkt, nemlig Fiorinas manglende evne til at ?styre? sin bestyrelse gennem valg af medlemmer.

De kritiserer hende også for at have givet bestyrelsen en overmåde direkte adgang til ledelsesniveauet, hvilket er at inviterer til konspirationer og anden ballade.

Tag evt. et tjek på anmeldelserne, for de udgør yderligere interessant læsning om ledelse. P.t. er der skrevet 41 anmeldelser, se link.