Teleselskab tvinger CPR-numre ud af kunder med terrorlov

Med terrorloven i hånden har Bibob forsøgt at få taletidskunder til at udlevere CPR-numre. Men det har mobilselskabet slet ikke ret til, siger Forbrugerrådet.

Den 44-årige it-konsulent Kim Winther var indtil for ganske nylig en glad og tilfreds taletidskunde hos mobilselskabet Bibob. Men ikke længere.

For Bibob forsøger nu at tvinge ham til at udlevere sit CPR-nummer, hvis han vil fortsætte som kunde. Det kræver den danske terrorlovgivning, skriver en kundeservicemedarbejder i en e-mail til Kim Winther.

Men it-konsulenten stritter imod. For han mener ikke, at Bibob med nogen ret kan tvinge CPR-numre ud af sine taletidskunder ved at dunke dem oven i hovedet med terrorloven. En udlægning, som også Forbrugerrådet støtter op om.

»Hverken terrorloven eller logningsbekendtgørelsen siger noget om CPR-numre. Derimod siger Datatilsynet, at der skal være endog meget gode grunde til overhovedet at registrere et CPR-nummer - en sådan grund kan næppe siges at eksistere for en taletidskunde,« lyder Kim Winthers egen vurdering over for Version2.

Taletidskort til besøg i Danmark

Kim Winther arbejder til daglig som freelance it-konsulent i Israel, hvor han er bosat. Derfor har han købt et taletidskort hos Bibob, som kan puttes i telefonen, når han er hjemme på besøg i Danmark.

Det har de senere år kørt smertefrit og helt uden indblanding af Kim Winthers CPR-nummer eller andre personfølsomme data.

Men det ændrede sig for cirka 14 dage siden, hvor it-konsulenten modtog en e-mail fra Bibob.

»Jeg fik en e-mail om, at de havde sendt mig et nyt SIM-kort. Jeg spurgte dem hvorfor, da jeg ikke selv har bestilt det. Det viste sig, at de i virkeligheden gerne ville have mit CPR-nummer,« siger Kim Winther til Version2.

Efter at have udbedt sig en forklaring modtog it-konsulenten et nyt svar fra kundeservice:

»Vi skal have CPR-nummer på alle vores kunder grundet terrorloven. Vores kunders CPR-numre bliver opbevaret i krypteret format,« hedder det i en kortfattet e-mail fra Bibobs kundeservicemedarbejder.

I samme e-mail-korrespondance, som Version2 har set, får Kim Winther at vide, at han vil blive opsagt uden varsel, hvis ikke han fremsender CPR-nummeret.

Ingen hjemmel i terrorloven

Men ifølge Forbrugerrådet er der intet i terrorlovgivningen, der giver teleselskaber ret til at kræve CPR-numre udleveret fra taletidskunder.

Forbrugerrådet dykkede selv ned emnet i 2011, hvor en række taletidskunder klagede over at være blevet afkrævet CPR-nummer på samme måde som Kim Winther.

»Hvis en virksomhed mener, at den har krav på at få oplyst kundens CPR-nummer, må den henvise til korrekt lovhjemmel. I den forbindelse er det ikke godt nok at henvise til terrorlovgivningen,« siger afdelingschef i Forbrugerrådet, Vagn Jelsøe, til Version2.

Ifølge Datatilsynet kan en virksomhed med god ret kræve et CPR-nummer udleveret fra kunden, hvis praktiske hensyn taler for det, og der er tale om et såkaldt 'løbende mellemværende'.

Havde Kim Winther haft et almindeligt abonnement hos Bibob, havde sagen altså forholdt sig anderledes, forklarer afdelingschefen.

»Har man et løbende aftaleforhold (f.eks. et abonnement, red.), kan Bibob få brug for CPR-nummeret, fordi folk kan komme til at skylde selskabet penge. Men den betragtning gælder jo af gode grunde ikke for taletidskunderne. Så man kan godt have på fornemmelsen, at Bibob pakker en bekvemmelighedsbetragtning ind bag terrorlovgivningen, uden at der reelt er noget i det,« siger Vagn Jelsøe til Version2.

Kundeservice på afveje

Bibobs administrerende direktør, Mikkel Noesgaard, afviser at have en skjult dagsorden. Der er tale om en regulær brøler, siger han.

»Det er en fejl fra vores side, at der er blevet henvist til terrorlovgivningen. Det har intet med terrorlovgivningen at gøre,« forklarer Mikkel Noesgaard til Version2.

Kim Winther kan derfor forvente at få en forklaring og en undskyldning, siger han.

»Det beklager vi. Vi har ansat en del nye kundeservicemedarbejdere på det sidste og vil sikre gennem bedre uddannelse og information, at vores kundeservicemedarbejdere fremover oplyser korrekt, når der bliver spurgt til CPR-nummer,« lyder det fra direktøren.

Kim Winther har været kunde så længe hos Bibob, at han er blevet oprettet på et tidspunkt, hvor selskabet ikke indhentede CPR-numre på kunderne. Derfor har han ifølge Mikkel Noesgaard fået tildelt et autogenereret CPR-nummer i systemet.

»I forbindelse med en systemkørsel er der ved en fejl blevet udsendt nye SIM-kort til en mindre gruppe kunder, som står angivet med et default CPR-nummer. Det nye SIM-kort kommer retur til Bibob, da vi ikke har hans rigtige adresse, eftersom vi bruger CPR-nummer til at validere blandt andet adresseinfo med,« forklarer Bibob-direktøren.

Det har derfor aldrig været meningen, at Kim Winther skulle have et nyt SIM-kort tilsendt, og han kan nu endelig få lov at have sit CPR-nummer i fred, siger direktøren.

»Han har været en god kunde længe, og ham vil vi gerne beholde. Så må vi jo leve med, at han ikke vil oplyse sit CPR-nummer,« siger Mikkel Noesgaard.

Alle nye kunder bliver dog afkrævet deres CPR-nummer ved oprettelse, forklarer direktøren. Det sker, fordi Bibob internt anser alle kunder - også dem med taletidskort - for at være abonnenter. Taletidskunderne opkræves nemlig automatisk et mindstebeløb på 10 kroner om måneden, hvis de ikke bruger kortet.

Hvordan kan en ny kundeservicemedarbejder være kommet på den idé, at der skal henvises til terrorlovgivningen for at få Kim Winther til at oplyse sit CPR-nummer?

»Jeg ville ønske, at jeg kunne svare dig. Vi har næsten 100 mand ansat i kundeservice, og jeg er lige nu i gang med at undersøge, hvordan den er poppet op,« siger Mikkel Noesgaard.

Så det er ikke noget, der tidligere har været jeres politik, og som de nye ansatte er blevet præsenteret for?

»Nej, det er det ikke. Men der har været rigtigt meget i pressen om terrorlovgivningen. Og nogen gange har vi jo nogle kreative medarbejdere, som forsøger at komme med forklaringer over for kunderne. Men det er så det, vi vil arbejde på at komme til livs ved at uddanne dem bedre,« siger Mikkel Noesgaard til Version2.

Uddrag af e-mailen til Kim Winther fra Bibobs kundeservice. (Skærmbillede)

Kim Winther deler Bibob-direktørens undren. For han forstår heller ikke, hvorfor terrorlovgivningen skulle bringes ind i sagen.

»Jeg er lidt forundret over, at deres kundeservice ikke er klædt bedre på. Som jeg ser det, har de jo ikke været i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert. De går nok bare knap så meget op i det, for hvad betyder det, at en taletidskunde brokker sig lidt,« siger Kim Winther til Version2.

Datatilsynet, der håndhæver persondataloven herhjemme, har ingen kommentarer til sagen, da tilsynet lige nu behandler en klagesag med netop Bibob og CPR-numre.

Bibob er ejet af Telenor.

Kommentarer (19)

Kristoffer Olsen

Jeg modtager jævnligt klager fra udenlandske besøgende, som ønsker at anskaffe sig et midlertidigt SIM-kort under deres ophold i Danmark for at undgå at betale ublu, internationale roamingtakster for den mobildatamulighed, der i et moderne samfund er uundværlig. Mine udenlandske gæster finder, at danske teleselskabers praksis med over én kam at afkræve CPR-nummer for overhovedet at overveje at indgå et kundeforhold er en unødig barriere for, at de kan planlægge deres rejse i ro og mag og i stedet skal tvinges til at spilde timer på unødige omveje efter ankomst og stå i kø for at få oprettet et taletidsabonnement, når det i princippet kunne klares nemt og bekvemt hjemmefra via hjemmesiden.

Danmark nød sidste år godt af 22 millioner overnatninger på hoteller og lignende takket være udenlandske turister og forretningsrejser. I takt med, at smartphones er blevet allemandseje, må man antage, at en meget stor del af disse besøgende vil blive frustrerede over, hvor besværligt det er at anskaffe sig et dansk SIM-kort forud for besøget.

Til sammenligning hermed har der måske været en eller højst to håndfulde terrorrelaterede sager de sidste 5 - 10 år herhjemme, hvor politi og efterretningstjeneste kunne have nydt godt af loggede teleoplysninger. I den mest prominente af disse sager - nemlig sagen om protesebomberen - var hovedpersonen ikke en gang i besiddelse af et dansk CPR-nummer. Når man dertil lægger, at efterretningstjenesterne i de fleste tilfælde er så effektive, at de udmærket godt ved, hvem de skal begære aflytning på - og at de oven i købet har særdeles vidtrækkende adgang til at begære sådan aflytning, så virker det i mine øjne i stigende grad grotesk og ude af proportioner, at tvangsregistrere alle telebrugere med CPR-nummer forud for indgåelse af et kundeforhold.

Men mon ikke at den internationale konkurrence om at virke som en attraktiv destination for rige, kinesiske turister med juvelbeklædte smartphones fra Vertu inden for en overskuelig årrække vil få de ansvarlige politikere på bedre tanker hvad dette sindrige "anti-terror"-system angår?

Alternativet kan selvfølgelig være, at en snild iværksætter etablerer en tjenesteydelse, der omfatter forhåndsregistrering af en mængde SIM-kort, som efterfølgende kan udlejes nemt og bekvemt til ressourcestærke udenlandske besøgende uden besværet med at skulle stå i kø og blive oprettet til at få udstedt et micro/nano-SIM-kort.

Leonard Kramer

De sidste par gange jeg har vaeret i Danmark (sidste gang henover sommeren) har jeg koebt Lebara simkort med tank op, og der har ikke vaeret noget problem med at de skulle have CPR nummer.

Det kan godt vaere det er en stakket frist, men der er stadig muligheder.

Niels Jensen

Telia har et trick til at narre CPR numre fra kunderne. Når man ringer til deres kundeservice spørger de først efter CPR nummer som om det er nødvendigt for at finde kunden i systemet, selvom sandheden er at de ikke har det. Men det har de så derefter, eftersom de fleste hopper i fælden og oplyser det uden videre.

carsten guldhammer

min bror søgte arbejde hos dansk supermarked, og valgte bevist ikke at skrive de sidste 4 cifre af sit person nr / cpr nr på ansøgnings papirene.

han fik da også afslag på ansøgningen men da han fik tilsendt papierne med afslaget så havde dansk supermarked alligevel været ude med deres magtmisbrug og frem hentet og efterfølgende påskrevet HELE hans cpr nr på papirene..

Knud Larsen

Norge kræver også CPR nummer, og til trods for at jeg straks fik et D nummer (D for dum eller dansk) kunne jeg ikke registrere mig, kun Norske boende altså ægte personnumre godtages. Alt dette er baseret på terrorlovene, som på det groveste misbruges af Skat. Seneste eks. er dagbøder indtil et teleselskab udleverer data om kunderne. Husk også vi betaler 7 kr hver måned for at vidne mod os selv! Dette er metoder der matcher fascisternes og kommunisternes grove metoder.

Morten Christiansen

Jeg holder på Kristoffer Olsens første kommentar dog med følge af at anonyme opkald burde forbydes.

synes det er absurd med misbrug af taletidskort, og derfor bør ingen dansker kunne få et taletidskort..

hvis man står i rki har jeg ikke ondt af det og man må stå til ansvar for sine handlinger, jeg har selv været i rki og det giver ret god mening...

hvis man har en mobil enhed har man også råd til at købe abonnement ellers må man tage mønt-telefonen eller låne en andens telefon....

carsten guldhammer

det er jeg 10000000000000 % uenig i

da der også findes firmaer som man eventuelt har en uenighed med og som ikke ønsker at finde en løsning / unersøge ordenligt hvordan eller hvorledes og som så sparker folk mere eller mindere uretmæssigt i rki.

carsten guldhammer

det er bare mit indtryk at retshjælpen skider på den lille mand

jeg har en sag kørende omkring fraflytning af en lejlighed som jeg er fraflyttet og jeg blev varslet foged ret.

jeg gjorde indsigelse som de bad om hvor jeg beskrev hvorfor og dokumenterede hvorfor jeg var uenig.

det var advokaterne ligeglade med, og sagen forfølger mig stadig

Morten Christiansen

der er jeg så uenig i at retshjælpen skider på en, jeg kender til to sager personligt hvor det ikke er samme oplevelse...

men din sag kan jo være mere kompleks en som så ud fra hvad jeg ser, hvad jeg mener er at sagen kan være dybere..

Gert Madsen

Hver gang der foretages en registrering af CPR-nr. øges risikoen for spredning og misbrug. Og det registreres mest af rene bekvemmelighedsgrunde.

Man kunne forestille sig at man indførte fængselsstraf for spredning af personlige oplysninger.
Som feks. et teleselskab, der har behandlet data så lemfældigt at de er blevet lækket. Og så kommer direktøren ind at ruske tremmer. Bare et par måneder.
Det kunne måske lægge en dæmper på dette registreringsmisbrug.

Nicolai Frydenlund

Det er altså heller ikke forbudt i alle tilfælde, så man kan ikke generelt udtale at det er forbudt.

Det vist heller ikke absolut nødvendigt at bruge CPRNR for at registrere en person i RKI. Det har dog tidligere givet anledning til komplikationer, hvis en person tidligere havde været registreret i RKI på din nuværende bopæl.

Jeg er heller ikke enig i din udtale om, at man skulle have ret til at kende nummeret på den som ringer en op. Som tidligere tekniker har jeg oplevet, at ringe til en privat kunde i min arbejdstid uden at få kontakt til kunden, men når så kunden kl 23:00 om aftenen ser der har været et opkald fra mit telefonnummer, så ringer de til det nummer og forstyrrer mig udenfor arbejdstid, kl sent om aftenen osv osv. Så der er masser af problemer hvis man valgte at tvinge vis nummer, men problemerne ved at du "kun" kan se et opkald fra ukendt nummer er ikke-eksisterende. Ved chikane eller andet, kan du anmelde det og teleselskabet kan godt se hvilket nummer der har ringet til dig, selvom du ikke kan.

Når du bestiller mastercard, VISA osv, så har du altså registreret dit CPRNR (vist ID) via banken og/eller den institution der formidler udstedelsen.

Dernæst, at et selskab afkræver dig dit CPRNR, fritager jo ikke dig selv for at beskytte dit CPRNR når det er muligt. Så længe jeg kan huske, har omgangen med CPRNR og personlige informationer altid været lemfældig. Offentlige institutioner der journaliserer dig under dit CPRNR osv, og endnu værre ting, men i lige så høj grad er den menige danskere med til denne lemfældighed. Den væsentligste årsag til at virksomheder slipper afsted med at afkræve CPRNR skyldes altså at 9 ud af 10 danskere uden videre opgiver deres data.

leif danefeldt

Har sel prøvet "cirkusset" hos CBB mobil.
Var Tank op kunde, det vil sige, at jeg aldrig kunne komme til at skylde penge for samtaler m. m., da disse ydelser skulle betales forud enten ved optankning på nettet eller automatisk optankning via kreditkort.
Alligevel skulle mit cprnr. bruges, hvilket jeg nægtede at udlevere, med mindre de kunne dokumentere at det var et lovmæssigt krav.
Det kunne de naturligvis ikke, men det tog tid at blive fri.
Så det er ikke "bare Bibob, der har kundeservice medarbejdere der ikke kender reglerne.
PS. Er kunde hos et andet teleselskab nu.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen

TDC skifter koncernchef efter faldende mobilomsætning

Jesper Stein Sandal Mobil og tele 14. aug 2015

Nyeste job

KurserStyrk dine evner med et kursus

Windows Server kursus 2008 grundlæggende

Hvornår: 2015-10-26 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 6800.00

Lav den rigtige løn

Hvornår: 2015-10-01 Hvor: Sydjylland Pris: kr. 5820.00

Undersøgelse af sundhedsfaglig praksis

Hvornår: 2016-01-11 Hvor: Østjylland Pris: kr. 7100.00

Digital kommunikation - klar tale på digitale kanaler

Hvornår: 2015-12-08 Hvor: Østjylland Pris: kr. 4990.00

Certificeret projektleder i Energiledelse inden for Facilities Management (FM)

Hvornår: 2015-09-09 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 28950.00