Teleekspert om TDC’s forslag om fond til udkants-bredbånd: Klogt træk

TDC’s nye forslag om at oprette en bredbånds-fond til Udkantsdanmark giver god mening. Erfaringer fra USA viser nemlig, at en lignende ordning har stor succes der.

Torben Rune fra Netplan anser TDC's udmelding om en bredbånds-fond til Udkantsdanmark som et klogt træk.
Gårsdagens forslag fra TDC om at oprette en bredbånds-fond på op mod 350 millioner, som skal bruges på bredbånds-udviklingen i Danmarks yderområder, er et klogt træk.

Sådan lyder udmeldingen fra teleanalytiker fra Netplan Torben Rune. Han henviser til erfaringer på den anden side af Atlanten.

»I USA har man en kombineret offentlig og privat fond kaldet Universal Access Fund. Her samler man telebranchens licensafgifter i en pulje, som så med stor succes bliver brugt til at brede bredbånd ud til tyndt befolkede områder. Derfor er TDC's tilsvarende træk i Danmark smart,« siger Torben Rune til Version2.

Tanken bag TDC’s bredbåndsfond er, at der skal øremærkes en sum af de penge, teleselskaberne betaler staten for brug af frekvenser. Den pose penge kan så eksempelvis bruges til at lægge fiberkabler ned eller sætte flere mobilmaster op i udkantssområder.

Læs også: TDC vil have staten til at kaste penge i hurtigt internet til Udkantsdanmark

TDC’s timing er rigtig

TDC’s udmelding falder ifølge Torben Rune også klogt i forhold til den politiske ulmen omkring en revision af det nuværende teleforlig, som TDC i høj grad er bundet op på.

14 års fri konkurrence på telemarkedet har nemlig ikke gavnet Danmarks yderområder overhovedet, viser TDC-udmeldingen.

»TDC kickstarter nu hele diskussionen om bredbånd og mobildækning i yderområderne. Et diskussionsemne, jeg kan forestille mig vil indgå som et vigtigt felt i politikernes bebudede revision af teleforliget, og som led i regeringens målsætning om 100 Mbit-bredbånd til alle i 2020,« forklarer Torben Rune til Version2.

Det nuværende teleforlig, som Torben Rune henviser til, er fra 1999, og blandt de it-ordførere, som gerne så det nuværende teleforlig lavet om, finder man Socialdemokraternes Trine Bramsen.

»Teleforliget skal opdateres. I regeringen så vi gerne, at man lavede flere modeller, som den man kender fra Erhvervsstyrelsens 800 MHz-auktioner. En auktion der sikrer, at alle postnumre i landet har adgang til en mobil bredbåndstjeneste på 10 Mbit,« siger Trine Bramsen til Version2.

Foruden Trine Bramsen har Danske Folkepartis it-ordfører, Dennis Flydtkjær, også fortalt Business.dk, at han ønsker at kigge det nuværende teleforlig efter i sømmene.

Torben Rune følger op:

»Derudover har TDC en interesse i at fortælle både politikerne og borgerne, at de nuværende konkurrencevilkår for bredbånd ikke nødvendigvis bringer bredbånd til Samsø. Så her kan en eller anden form for statslig styring være nødvendig, for ingen udbydere kan se en idé i udbredelse i yderområderne. Derfor den nye fond,« fortæller Torben Rune til Version2.

Læs også: S-ordfører til TDC: Glem alt om statsstøttet udkants-bredbånd

Du kan læse mere om den amerikanske Universal Access Fund her.

Kommentarer (19)

Mogens Ritsholm

USA har fra gammel tid haft en fond, der støtter udbredelsen af telefoni.

De har nemlig ikke haft nogen forsyningspligt for telefoni, og teleselskaberne har derfor været forpligtet til løbende at indbetale midler til fonden, der også har støttet enkelte andre aktiviteter (bredbånd til skoler f. eks.). Men helt overvejende har det været lokal telefoniadgang, der er støttet.

I nyere tid kom midlerne fra langdistancetelefoni, som simpelthen var belagt med en procentvis afgift af omsætningen. Det var ganske store summer, der på den måde blev onfordelt til lokal telefoni, og afgiften er helt oppe på 15%. Rigtig mange milliarder dollars hvert år. Med Skype og lignende "uformelle" måder at kommunikere på, er afgiftsgrundlaget blevet stadig mere ulogisk.

Fonden har ikke hidtil været brugt til udbredelse af bredbånd, men der er i 2011 aftalt en omdirigering af restmidler til bredbånd, mens man afventer en mere grunlæggende revision. Men hvorfor skal telefonikunder betale for bredbånd i øde egne, når der nu er konkurrence i sektoren?

Vi får se. Se i øvrigt:

http://en.wikipedia.org/wiki/Universal_Service_Fund

TDCs forslag kan ikke sammenlignes med USO-fonden i USA. Det er nonsens.

Og jeg vil stærkt fraråde at sammenligne med USA på teleområdet. Tele i USA er meget anderledes og noget politisk rod mellem statslige FCC, staterne og retssystemet. De erkender selv, at det er en af hovedårsagerne til, at USA egentlig ikke er så veludviklet på teleområdet. Så når man som Torben Rune slet ikke har været i nærkontakt med det (bortset fra hans tidligere relation til Bell South), kan man let tage gruelig fejl.

Sverige har haft en statslig støtte på elområdet, hvor staten hvert år udbetalte støtte til udbredelse af el. Så vidt jeg husker var de oppe på knap 100 millioner pr. år. Men det kan heller ikke sammenlignes med TDCs forslag, da der jo har været monopol på distribution af el.

Jeg kender ikke noget, der ligner TDCs forslag, og jeg har ikke tidligere hørt, at dele af FCCs indtægter fra radiolicenser skulle blive omfordelt til bredbånd. Det ville da også være meget uamerikansk med en sådan omfordeling fra et område til et andet konkurrerende område.

Hvis man skulle gøre som USA har gjort med telefoni, skulle man belægge bredbåndstjenester med en afgift (og faktisk også telefoni), og midlerne herfra skulle så hvert år blive brugt til støtte af bredbånd i yderområder.

Men det kan man ikke med gældende EU-regler, hvor sådanne omfordelinger kun kan foretages for telefoni.

Jens Jönsson

Jeg synes det er tankevækkende at der tales om at dække geografiske udkantsområder med bredbånd.
Fakta er at selv større byer halter efter,fordi vi i Danmark nærmest har monopol på området.
Så på den måde synes jeg TDC's forslag er helt ude i hampen. De er en medvirkende årsag til problemerne.

Prøv også at tænke på fremtiden. Pt. er det TDC der har monopol. Men hvordan ser det ud om 5, 10 eller 15 år ?
De elselskaber der har gravet fiber ned, har så nok til den tid monopol i deres områder. For hvem gider have langsomt ustabilt bredbånd på kobberkabler, hvis de kan få fiber. Og hvad sker der så med priserne ?

Som Mogens tidligere har nævnt, så bør folketinget kigge på adgang til de forskellige selskabers net. F.eks. så bør der åbnes, sådan at alle selskaber kan købes adgang på hinandens net.
Derudover bør der laves en selvfinansieret fond, som sørger for nedgravning af fiberrør (Niels Zibrandtsen, Global Connect forslag), hver gang der skal graves i jorden, f.eks. ved fornyelse af fjernvarme rør, kloak, el osv.

Sidst men ikke mindst så er fokus primært rettet mod download hastighed. I fremtiden er det bare ikke godt nok, med de ting der kommer til at ligge ude i skyen....

Så kære politikere. Gør nu noget ved det. Lad nu være med at sove i timen. Hurtigt bredbånd er én (af mange) forudsætninger for at vi som land kan være fremme i skoen og stadigt have arbejde til folk. Der ligger mange arbejdspladser gemt der. Det har mange andre lande allerede fået øje på, bla. Australien og Kina, som vil rulle fiber ud til alle.

Søren Mejlhede

Fonden har ikke hidtil været brugt til udbredelse af bredbånd, men der er i 2011 aftalt en omdirigering af restmidler til bredbånd, mens man afventer en mere grunlæggende revision. Men hvorfor skal telefonikunder betale for bredbånd i øde egne, når der nu er konkurrence i sektoren?

Fordi at alle har ret til kommunikation. I danmark blev det løst i gammeldage med monopolet, med forsynings pligt. Posten skal også aflevere breve til samme pris alle steder. Det er steder hvor man går ind og siger at fællesskabet betaler, så alle kan være med.
Vi betaler jo også for veje, broer via vægtafgift(og LIDT mere til), selv om vi bruger dem lige meget. Det er en del af vores fælles infrastruktur.
Selv om jeg er liberal, syne jeg at måden at TDC blev fra solgt var forkert. nette skulle have været udskilt, lidt ligesom DSB og Banedanmark.

Mogens Ritsholm

Hej søren

Nej, der var faktisk ikke forsyningspligt i Danmark. Den blev først indført i 1996, da alle forlængst havde fået en kobberforbindelse. Men det kan du ikke vide.

Der var efter 1897-loven pligt til at give alle lige adgang til anlæg. Men der behøvede altså ikke være et anlæg. Alligevel fik vi fuld dækning.

Det kan vi lære af.

For kobbernettet blev ikke etableret med statsmidler, og omfordelingen inden for telefonselskaberne var faktisk begrænset.

Men der var en incitamentsstruktur, hvor telefonselskaber, bygherrer og lokale myndigheder indgik i en målrettet og langsigtet ambition om udbredelse. Og så en "reserved power" i koncessionerne, hvorefter ministeren kunne gribe ind og forlange ændringer i selskabernes ageren. Men det skete meget sjældent.

Vi løste det meget mere elegant end amerikanerne.

Det kan vi gøre igen. Men det kræver helt anderledes årvågenhed hos myndigheder og interesse fra politikere.

Man kan ikke bare køre derudaf, og så pludselig kræve støtte for de uhensigtsmæssigheder, der egentlig skyldes mangel på omtanke og engagement. Så ender vi hurtigt med, at rigtig meget skal have støtte.

Først skal vi have telepolitikken målrettet mod de krav, vi vil have opfyldt. Det vil kræve mange ændringer. Først derefter kan vi afgøre, om der bliver noget tilbage, der må løses mere direkte.

Jeg er i øvrigt helt enig i, at man burde kræve strukturel adskillelse af TDC, så akcesinfrastruktur blev varetaget i et helt selvstændigt selskab med en anden ejerstruktur (med det sidste går jeg lidt længere end UK og Sverige. Men det skyldes det spekulative danske ejerskab af TDC).

Strukturel adskillelse vil markant forbedre udviklingen mht. dækning, da det nye selskab bliver født med en langsigtet kultur, og det kan kun vokse vandret. Det var netop en afgørende faktor for de tidligere telefonselskabers stræben efter fuld dækning.

Så det er et af mange elementer i en ny velovervejet telepolitik. Som en tænksom tidligere kollega sagde om dansk telepolitik: "det er jo en teoriløs politik, der føres. Hvor er beviset for, at konkurrence i sig selv fører til god dækning? Hvor er beviset for, at det er godt for samfundet med 5 ens mobilnet?"

John Strand

Det som Torben Rune kalder Universal Access Fund hed Universal Service Fond.

Det som Torben Rune kalder en succes blev lukket ned i 2012 eftr at FCC i USA havde kaldt det en fiasko.

Mann skal ikke lege ekspert og så samtidig være så doven at man ikke gider at sætte sig ind i tingene - det er sludder og vrøvl det som Torben Rune påstår i artiklen.

Mogens Ritsholm

Ja. Han har glemt at se efter i lærebog for danske teleanalytikere.

For der står, at man altid skal sige ”visse stater i USA”. Det giver indtryk af, at man har et indgående kendskab til forholdene. Og man kan næsten påstå hvad som helst, da enkeltstaterne har store forskelle i reguleringen, som FCC ikke kan få bugt med. Så ingen gider imødegå en påstand om ”visse stater”.

Jeg har bemærket, at Torben Rune ellers har brugt håndbogens råd, bl. a. i forbindelse med påstande om registrering af pre-paid telekort i USA.

I øvrigt står der også i håndbogen, at man skal huske at stave ”sludder” rigtigt, når man beskylder andre for det.

Torben Rune

Lad mig henvise til følgende:
http://www.netplan.dk/joomla/index.php/artikler/278-ny-plan-for-bredband...
og tillad mig at anbefale at læse følgende: http://www.broadband.gov/plan/

I 2010 besluttede man at omlægge Universal Service Funds til Connect America Fund, og man besluttede samtidig, at denne CAF ud over de 15,5 mia. dollar som blev overført skulle forsynes med yderliger 2-3 mia. dollar over de kommende år. Da CAF fortsat skal støtte både telefonnettet og bredbånd, er der altså ikke tale om, at telefonkunder ensidigt kommer til at støtte bredbånd, og da slet ikke når der pumpes yderligere offentlige midler af størrelsesorden 2-3 mia. pr. år ind i ordningen.

Uanset hvad man gør i USA, Sverige eller andre lande, så står man i Danmark med et problem. Man ønsker en telesektor som fungerer på fuldstændig konkurrencemæssige vilkår. Samtidig ønsker man bredbåndsdækning også i de områder hvor der ikke er konkurrence, dvs. hvor kundetætheden er for ringe til at teleselskaberne kan få en fornuftig forretning ud af det. Men her kommer der altså ingen dækning uanset hvor brændende man end ønsker det. Lige som der ikke kører busser i tyndt befolkede landområder - med mindre det offentlige betaler for det.

TDCs forslag er efter min opfattelse udtryk for, at selskabet vil gøre opmærksom på, at man i Danmark står i et politisk dilemma, som TDC og andre teleselskaber ikke kan løse - med mindre der kanaliseres offentlige midler over i sektoren. Om midlerne så kommer fra licensafgifter, som krav til licensvilkår eller direkte fra statskassen er en anden sag, men dækning kommer der i udkantsområderne ikke før der gøres op med tanken om, at alt kommer via fri konkurrence.

AT man ikke skal eller kan sammenligne USA med Danmark på dette område er jeg enig i, og min sammenligning gik alene på princippet i CAF. I Danmark har vi jo haft en lang tradition for, at staten brugte vores skaffepenge på at bygge telenet, og først meget sent - og da man blev tvunget til det af EU - afhændede sine aktier i teleindustrien. Derfor har man ikke tidligere haft behov for en Universal Service Fund som den Amerikanske, men nu begynder det europæiske og det amerikanske marked at ligne hinanden, og derfor opstår diskussionen om hvorvidt infrastruktur skal støttes af eller styres med offentlige midler.

Det synes jeg bestemt ikke er sludder og vrøvl, men en ganske nødvendig debat.

John Strand

Kære Torben

Jeg sendte dig en mail i går aftes hvor jeg skar tingene ud i pap for dig og skal vi ikke starte med at blive enige om at det du er citeret for i artiklen er noget vrøvl som der ikke er belæg for.

Du fortalte i artikle at det havde været en succes i USA - det har det bestemt ikke og det har chefen for FCC skrevt og sagt, rent faktisk så har han flere gange sagt at det har været en fiasko.

For som en af mine folk skrev til dig igår:

It is hard to believe that the Universal Service Fund (USF) could be called a success in the USA. Some 18 million American are without broadband, and Federal Communications Commission Chair Julius Genachowski worked on reforming this program for over two years.

He made a speech on the topic in October 2011. You can read the full text here. http://www.fcc.gov/document/genachowski-universal-service-fund-reform His key points are

• USF was designed for bringing telephone service to the rural poor, not high speed internet. It worked in the 20th century, but not in the 21st.

• The program is wasteful and inefficient. “We're spending $4.5 billion per year but we're not spending it in a targeted or efficient way”, he says. “The fund pays some companies almost $2,000 a month, that's more than $20,000 a year for a single home phone line.”

• The program subsidizes companies in areas where there is competing provider that can provider internet service cheaper and without subsidies.

• The program is fundamentally unfair to consumers who underwrite the subsidies through their phone bills.

• The program has created an even greater digital divide in rural areas.

• The program is not accountable or transparent.

• The USF program is broken.

• The system actually discourages investment in 21st century Internet protocol networks, because companies fear losing the subsidies they receive for connecting calls using traditional telephone technology.
The commission voted unanimously to reform the program and the USF program was ended in 2012.

The FCC has offered a new program called “Connect America”. That program came online December 2012, and its results are not yet available. http://www.fcc.gov/blog/fcc-announces-availability-connect-america-cost-...

A number of studies show that adding broadband to rural areas does not necessarily increased employment or economic development.

It is just politically expedient to offer a broadband handout instead of doing the real work providing fundamental education and job training to empower citizens.

Det kan godt være at du er imponeret over de tal du læser - tal har aldrig været din stærke side. Måske skulle du sætte de tal i forhold til de amerikanske teleinvesteringer og så overveje hvor langt man kan komme for de penge.

I USA investere AT&T og Verizon som bare er to store af mange aktører 70 milliarder US i infrastruktur hvert år - eller sagt det på en meget enkelt måde så vil de penge vi taler om ikke række langt i et land som USA hvor 18 millioner husstande ikke har internet.

Fakta er at det du er citeret for i artiklen er noget sludder - det du omter som en succes i USA er en kæmpe fiasko og lukket ned, det nye initiativ startede ikke i 2010 men i 2012 og der er ingen resultater af det endnu.

Man kan meget men Google men hvis man vil vide noget om det der sker i USA skal man der over og møde de folk der arbejder med tingene - det er det vi andre gør.

Hvis der er nbogle faktuelle fejl i det jeg skriver må du endeligt sige til.

Hilsen

John Strand

Mogens Ritsholm

Kære John Strand og Torben Rune

Lad nu være med at køre ud af tangenten over forhold, der er uvigtige. Man når aldrig i mål i vurderingen af teleforhold i USA. Der er altid et lag mere. Tro mig. Jeg har arbejdet tæt sammen med folk, der var dybt inde i det - og stadig forvirrede.

Vi står med en historisk melding fra TDC. Og det er vigtigt, at den bliver rigtigt analyseret.

Jeg er komet til følgende resultat:

Det vigtige i meldingen er ikke, at TDC foreslår en løsning for 0,1 %. I øvrigt en dyr løsning. For 0,1 % svarer jo til ca. 3000, og 300 millioner bliver derfor 100.000 pr. stk. Det er altså det rene nonsens.

Nej, det opsigtsvækkende er, at TDC siger, at 99,9 % ikke får et problem.

Vi behøver ikke spekulere på, om kobber, fiber eller radio skal tages i anvendelse til forbedring af dækningen. Overlad det til Far. Far skal nok klare det for 99,9 %.

Det er da en opsigtsvækkende garanti til det danske folk.

Hvad menes der så med en tilfredsstillende forbindelse, som TDC vil garantere ?

Hvad kan TDC mene, at folk må være tilfredse med ?

Det kunne jo være noget i retning af mindst den halve hastighed (op og ned) af den gennemsnitlige hastighed, som danske private udnytter på bredbånd. Og det til en pris, der ikke er højere end det, som private i gennemsnit betaler for bredbånd.

Lyder det ikke meget rimeligt?

Men lad os høre, hvad de selv mener med rimeligt.

Politikerne kunne gribe bolden, og foreslå en ny tiårsaftale med TDC, hvor det nu afgivne løfte til folket bliver sat på papir.

Bilag 1 til aftalen skal så være en liste med de 3000 adresser, hvortil TDC ikke garanterer mulig levering af rimelig bredbåndsforbindelse. Det er lidt ligesom oversigterne over forurenede grunde. Vi registrerer dem, selv om vi endnu ikke har en løsning klar. Så ved folk, at der er et problem. Og vi har tydeligt afgrænset det.

Herefter kan forskellige løsninger for de 3000 overvejes. Måske kunne dækning af halvdelen af oprettelsesomkostningerne gøre det ? Eller favorable statslån? Jeg ved det ikke? Men nu er problemet da overskueligt.

Synes I jeg er for vidtgående? Det synes jeg egentlig også selv.

Men det er da det rene vand i forhold til den ”best practice”, som TDC tidligere blev underlagt, fordi deres direktør var kommet til at sige, at vi i internationale oversigter var billigst i Europa. Det var rigtigt.

Men hvilken demokrat havde forestillet sig, at det danske Folketing efterfølgende vedtog love, der krævede, at TDC bare skulle være billigst fremadrettet.

Se det var vidtgående, og mit forslag blegner i sammenligning.

John Strand

Nu er det ikke et TDC forslag men et forslag som Teleindustrien er kommet med. Målet er at de mange penge som industrien betaler for licenser ikke skal blive til en skat på telefoni som det har været siden man solgte 3G licenserne for mange år siden - det man ønsker er at pengene skal tilbage og udvikle / stimulere investeringerne etc.

Når det er sagt så kan man altid diskutere om man dels skal lægge ekstrordinære skatter på tele (som man gør i bal. Danmark) og om man skal give statstilskud til profitable teleselskaber og overkapitalisserede elselskaber - det er en lang og meget kompleks diskution som der ikke er et entydigt svar på.

Personligt så mener jeg at det vigtigste er de rammebetingelser industrien har - på mobilområdet er det stadigvææk sådan at landets kommuner bremser udbygningen af mobilnettene - vor undersøgelser viser at hvis de ikke gjorde det så ville der være sat over 240 ekstra mobilmaster op i Danmark i 2012.

Torben Rune

Jeg er enig i, at TDCs udmelding er historisk. Vi har aldrig tidligere set TDC foreslå, at det danske telemarked skal indrettes så offentlig finansiering indgik - tværtimod. TDC har raset mod samtlige projekter som blot tilnærmelsesvis havde berøring med offentlige midler, det være sig EU støtte eller projekter drevet af offentlige myndigheder. Så TDC er vendt på en tallerken.

Om en løsning kan laves så simpelt som Mogens skitserer her kan jeg godt tvivle på. Lige nu er det måske 1% af befolkningen som ikke kan komme op på en acceptabel båndbredde. Hvis man bruger "halv op og ned hastighed i forhold til gennemsnittet i hele landet", er det nok mere end 1%. Men som tiden går vokser båndbredderne hurtigt og det vil betyde at flere end de 3000 i modellen ville blive berettiget til en form for støtte. Det kunne selvfølgelig animere TDC til at intensiverer bredbåndsudbygningen i de i forvejen dækkede områder, idet en øget båndbredde her, kunne udløse endnu mere offentlig medfinansiering i de tynde områder.

Men modellen kan sikkert forfines, så den kan bringes til at fungere fornuftigt. Det afgørende er, offentlige midler nødvendigvis må indgå uanset hvordan vi indretter markedet. Om det så skal ske over skatterne, gennem en fond eller via tilbageføring af licenser er et andet spørgsmål.

Og lige til sidst til "den amerikanske specialist" som skriver: "A number of studies show that adding broadband to rural areas does not necessarily increased employment or economic development."
Det er da muligt at det er sandt, men det vi taler om i Danmark er det modsatte: At forhindre at der forsvinder områder med arbejde og udvikling, fordi der mangler båndbredde.

Mogens Ritsholm

Hej Torben

Du ved jo godt at jeg - om nogen - mener , at problemet med manglende bredbåndsmuligheder er stigende og allerede langt større end 1 %.

Men når TDC nu siger til udvalget, at kun 0,1 % får et problem i årene fremover, så tag dem dog på ordet.

Så må de jo komme ud af busken med, hvad de egentlig forventer at kunne opfylde, hvis der også skal skrives under på det.

Vi kan ikke leve med, at den største televirksomhed lover en dækning, som ikke holder i virkeligheden. Så har de jo ført politikerne bag lyset.

Og vi kan slet ikke tænke i løsninger, når der er usikkerhed om problemets mere præcise omfang.

Og til John.

Det var helt og holdent TDCs præsentation, som hed "investeringer og dækning i Danmark". Jeg har deres præsentation for udvalget for landdistrikter og øer, alm. del. bilag 69. Den er sikkert nu på folketinget.dk.

Så kan du se, at de kun taler om sig selv, og at de peger på behovet for en politisk løsning for "den sidste promille" i konklusionerne.

John Strand

Der er intete nyt under solen, telebranchen har gennem mange år at licenspenge skal retur ttil industrien, et har ITB og DI også sagt.

På toppen af det så kom denne udmelding som Mogens tror er TDC´s ikke ny - Jakob Willer fra TI sagde i Berlingske omkring nytår det samme, i praksis så siger TDC det som deres brancheforening har sagt for nogle uger siden.

Til Torben så er de studier min medarebdjer skrev om i relation til betydningen af bredbånd ikke amerikanske - de er fra en række europæiske lande herunder Tyskland.

Hvis bredbånd var så vigtigt for innovationen og samfundsudviklingen så ville USA ikke være nr 1 når det kommer til at føde og drive innovative teknologifirmaere - det ville være Hong Kong, Korea og Japan som jeg og mine folk også kender meget til og som vi har skrevet en del rapporter om.

Fakta er at det Torben sagde i artiklen var noget sludder og det han kaldte en succes er en fiasko - hvis man skal navigere er det vigtigt at kunne se og vide hvor man er og hvor man skal hen - uden den viden kan det kun gå galt... :-)

Mogens Ritsholm

For at bruge dine egne ord: sluder

Det er aldrig før sagt, at kun 1 promille ikke kan få en tilfredsstillende forbindelse i fremtiden.

Hvad er det, som de 99,9 % kan få i de kommende år, som er godt nok?

Man siger, at den sidste promille kan koste 350 millioner at hjælpe. Det er aldrig sagt før.

Det er over 100.000 til hver af de 3000, som en promille svarer til. Hvad er det for løsninger, man lægger til grund for dette beløb?

Nej, John.

TDCs udmelding er opsigtsvækkende.

Politikerne bør gå i kødet på TDC og kræve yderligere oplysninger. Så vil det vise sig, om TDC virkelig har en brugbar plan for 99,9 % eller det bare er spin.

Vi kan ikke leve med, at TDCs udmelding ikke bliver underbygget på troværdig vis.

For så bliver politikerne måske narret.

Læg også mærke til, at det er noget, som TDC har sagt direkte til Folketinget via et udvalg. Det er faktisk rimelig alvorligt, hvis det ikke kan underbygges, og direkte katastrofalt for tilliden til TDC, hvis det ikke holder.

Mogens Ritsholm

http://www.version2.dk/artikel/teleselskaber-raser-over-tdc-forslag-stat...

Den ene mente, at hele branchen stod bag TDCs forslag til politikerne.

Den anden mente, at det var et klogt træk af TDC.

Men jeg fastholder, at det er temmelig dumt - nærmest i DSB-klasse. Men der er jo også gennem de sidste 15 år en vis åndelig sammenhæng mellem ledelseskulturen i TDC og DSB.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen

TDC skifter koncernchef efter faldende mobilomsætning

Jesper Stein Sandal Mobil og tele 14. aug 2015

Nyeste job

KurserStyrk dine evner med et kursus

Ledelse af virksomhedsarkitektur

Hvornår: 2017-01-23 Hvor: Østjylland Pris: kr. 18000.00

Træd i karakter som projektejer/styregruppedeltager

Hvornår: 2015-09-23 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 6400.00

Projektledelse

Hvornår: 2015-10-06 Hvor: Fyn Pris: kr. 18400.00

Introduction to Power BI

Hvornår: Hvor: Østjylland Pris: kr. Efter aftale

Diploma in Engineering Business Administration (EBA)

Hvornår: Hvor: Efter aftale Pris: kr. Efter aftale