TDC ydmyget: Konkurrent tilbyder gratis hjælp til simpel 'redirect'
Når TDC den 1. oktober trækker stikket ud på 67.000 kunders hjemmesider, tilbyder telegiganten ingen form for viderestilling til nye adresser. Det har vakt harme både hos kunder og konkurrenter.
Nu tilbyder konkurrenten Surftown at stille udviklingsressourcer og hardware til rådighed for TDC, så ingen kunder bliver ladt i stikken.
»Det er jo helt vildt, hvis Danmarks førende internetudbyder ikke kan få bikset en løsning sammen, så besøgende til de private hjemmesider kan blive viderestillet. Det er i den grad synd for kunderne,« siger salgs- og marketingdirektør i hostingvirksomheden Surftown, Thomas Folmann til Version2.
Han kan godt forstå, hvis TDC gerne vil lukke de gamle servere ned, og hvis de ikke længere ønsker at tilbyde den omtalte løsning. Han mener blot, det er til skade for hele hostingbranchen, hvis ikke det foregår på anstændig vis.
»Hostingbranchen er jo en total cowboybranche. For fire måneder siden var det Cybercity, der lukkede populære mail-adresser, og nu er det så en anden gigant, der tror de kan gøre, som det passer dem. Det hænger slet ikke sammen,« siger Thomas Folmann.
En overskuelig opgave Han mener, at TDC i den aktuelle situation har en rigtig dårlig sag, for selv med de gængse konsulenttimepriser vil det ikke belaste budgettet nævneværdigt at strikke en løsning sammen, der viderestiller TDC-kunderne.
»TDC ved jo, hvem kunderne er, og de kender deres domæner, så det er bestemt en overskuelig opgave. Sådan set skal vi bare udvikle et lille kontrolpanel på en Linux-server, hvor kunden kan logge på med sit TDC-login og derefter indtaste sin nye URL,« siger Thomas Folmann.
Han anerkender, det kan lyde barokt at tilbyde konkurrenten udviklingshjælp, men holder hårdnakket fast i, at tilbuddet skam er helt alvorligt ment.
»Vi vil gerne være med til at finde en løsning og generelt højne kundeoplevelsen i hostingbranchen. Vi har lagt mange kræfter i den såkaldte Needhost-sag og i Cybercity-sagen for et par måneder siden, så med vores engagement vil vi gerne vise, at det ikke er tomme ord, når vi siger, at vores mission er at levere Danmarks bedste webhotel,« siger Thomas Folmann og erkender i samme åndedrag, at omtalen naturligvis heller ikke skader omdømmet.
Kommentarer (19)
Hej,
De kan da få helt samme tilbud fra os (Webname), men vi får formenligt aldrig TDC til at acceptere den hjælp, og vil tro man mindst kan finde 5 andre seriøse bud på folk der gratis vil hjælpe TDC nu, alene bare for den medie opmærksomhed, det ville give at "få lov" til at hjælpe tdc ud af den pinlige situation...
Men TDC er nok bare blevet en smule for firkantet til at se lyset for enden af vejen.
Hilsen Jannik
/Webname
Desuden har alle deres kunder der har deltaget i debatten, vidst snart ydmyget dem.
Håber da jeg har mere end en måneds reaktionstid til at finde en ny udbyder, når de en dag ikke har lyst til at levere min internet forbindelse :O
Jeg er faktisk næsten tæt på at mene at TDC vidst snart har ydmyget sig selv, i den bedste sende tid.
TDC er ikke interesseret i hjælp, de har da kompetancer til at flytte de web-sites.
Næ de er såmænd bare interesseret i at flytte deres kunder fra en gratis løsning og over på deres betalingsløsning.
Og det kan de ikke uden at oplyse kunderne og indhente deres accept.
Så er det meget lettere at komme med en and og så oplyse om deres alternativ.
Så kan kunderne selv bøvle med det...
De glemte vist bare "den dårlige omtale"-vinkel ;)
Hvorfor skal de også hjælpe?
Man har da vel lov at lukke en service, betaling eller gratis? domæne samt webplads er stillet gratis til rådighed af TDC?
Det har du så evig ret i.
Betal ved kasse 1 eller gå ad Pommeren til.
Det er de ny tider.
Ingen blødsødenhed her.
Ingen service.
Ingen gratis hjælp.
Ingen venlighed.
Ingen hensyn.
Jo mere brutal og uforskammet og pengeorienteret man kan føre sig frem desto bedre.
Og hvorfor dog foregive et intellektuelt eller menneskeligt niveau man ikke besidder?
Vi siger tak til TDC fordi de har vist deres sande ansigt, og tak til konkurrencestyrelsen fordi alle gode teleselskaber (Unotel, Telmore osv) nu er opkøbt af TDC.
Centraliseringen længe leve!
Fogh længe leve!
Bush længe leve!
@Kim Henriksen
"domæne samt webplads er stillet gratis til rådighed af TDC?"
Ikke korrekt!
Plads og adresse er lejet og betalt for -
TDC har derfor måttet sende snailmail med meddelelse om ændringen af abonnements betingelserne til alle.
Eneste kompensation er at vi "får lov" at opsige abonnementet med 2 ugers varsel, i mod normalt mindst 4 uger.
Lars du bliver ved med at sige at der er betalt for det - Det er altså ikke korrekt. Det er muligt nogle få har betalt tilbage i sin tid, men da jeg var kunde i start/midt halvfemserne hos TDC der fik jeg 5 emailadresser og webplads stillet til rådighed gratis som en del af mit abb.
Så kan man altid argumentere for at man alligevel har betalt via sit abb. Men jeg vælger at se det som en ekstra service de tilbød den gang - Det har aldrig været hoveddelen af produktet... I bedste fald kun en meget lille bi-service.
Så nej TDC har fortsat lov til at lukke servicen og kan også gøre det uden det handler om manglende blødsødenhed osv. Det eneste problem er det korte varsel og manglen på viderestilling.
Men ud af de 67.000 sider er der formentligt kun MEGET få der reelt er i brug så ingen grund til at blæse det mere ud af proportioner end det allerede er.
Det giver jo ikke rigtigt mening.
Hvis du køber en ny bil, og passagersædet så ikke fungerer - så skal producenten af bilen bare være ligeglad, for det er jo ikke hovedparten af produktet? En meget lille bi-service, at man kan have passagerer med.
Uanset hvad man sælger/hvad der bliver betalt for, så må man da gå ud fra at tingene foregår ordenligt når det skal opsiges.
Én ting har jeg lært i IT-branchen, det betaler sig ALDRIG at smække med døren. Som TDC gør i denne forbindelse.
lav en .htaccess fil med en enkelt linie kode.
placer den i kundens rodmappe på tdc serveren
-------- start
RedirectMatch permanent ^/$ http://kundesnysdresse.dk
-------- slut
sværere er det ikke
(selvflg er intet svært når man ved det :) )
Her er TDCs faq om flytning og "redirect"
http://tdconline.dk/publish.php?id=22183
Her advares kraftigt mod ovennævnte faqs "gode råd"
http://www.comon.dk/nyheder/Foelg-TDCs-rad-og-traed-i-spinaten-1.240926....
tdc´s råd er dårlig kode fordi den lader folk komme ind på siden og kan gå uden om redirect. det kan de ikke via .htaccess
med hensyn til commons paranoide tanke om google så er det klart man kan ikke ændre noget uden komme bagerst i køen på google men det er jo en naturlov med alt man foretager sig ændre man navnet på mappe i ens side mister man også sin position, og den kommer jo igen hvis man har besøg, så det er en bagatel.
eneste problem kan se er hvis tdc vælger lukke serveren så er der jo nul redirect.
med min løsning kan de flytte alle brugerens filer til ny server og nøjes med have en htaccess fil liggende. på ca 60byte den vil fylde ca 4.096 byte på disken, alt efter filsystem.
´
mvh ole
med min løsning kan de flytte alle brugerens filer til ny server og nøjes med have en htaccess fil liggende. på ca 60byte den vil fylde ca 4.096 byte på disken, alt efter filsystem
Vi er hverken enige om løsning eller behov for plads.
Der er jo tale om individuelle redirects, så en enkelt linie kan ikke gøre det.
At bruge .htaccess (Apache) er nok den dårligst performende løsning, man overhovedet kan foreslå.
Skal man bruge scripts, så kan man både i PHP og ASP generere en 301 Moved på baggrund af data, men det kan også løses med en 'mikroserver'. jfr. nogle tidligere indlæg jeg har lavet.
Det er ikke så nemt at overskue debatter i disse artikler, så evt. interesserede må selv finde dem.
men:
eneste problem kan se er hvis tdc vælger lukke serveren så er der jo nul redirect
Lukke [b]serveren[/b]?
Hvem siger, at en redirection service skal ligge på den oprindelige server?
Jeg har redegjort for, at det kan klares med det mindste af det mindste, og kræver formentlig i omegnen af 10 MB plads.
Men som du selv skrev:
(selvflg er intet svært når man ved det :) )
Eller måske omformuleret:
'Intet er umuligt for den, der bærer viljen i sin sjæl'
(Hvilket nok ikke er tilfældet for TDC).
skule stå en htaccess fil pr bruger, selvflg er 1 htacces ikke nok men skrev jo også den skulle ligge i roden hos brugeren
holder stadig på .htaccess er bedste løsning :)
og så er det jo ellers op til brugerne gøre opmærksom på derse nye adresse. har folk ikke besøgt dem i f.eks 2 år så er det vist lige meget med at man har gammelt url
holder stadig på .htaccess er bedste løsning :)
Ikke for at være ond, men jeg tror du har [b]meget[/b] at lære om hvordan ting hænger sammen, især performancewise.
Stopper her, da jeg ikke er interesseret i debatter om 'hvis er størst'.
hvor sært.
bruse frem med jeg ikke har ret hvorefter krybe i skjul med , og så vil jeg ike tale mere om den sag.
jo jeg har sandeligt meget at lære :)
lige lært jeg ikke skal tro jeg er noget.
men det genere mig nu ikke min htaccess løsning bruges af mange, og ingen har haft problmer med det.
og takker for deres sidste ord er sagt i denne sag, glæder mig til andre kommer på banen, :)
Rent banalt, kan redirigeringen ikke lægges ind på en DNS-server i stedet for på en localserver?
Jo, du skal bare have TDC til at frigive /overdrage handles til homex.inet.tele.dk, for de vil ikke selv medvirke på nogen måde.
Det gælder principielt ligegyldigt hvilken løsning der vælges, TDC skal i en eller anden grad medvirke, om det så bare er et script der skal fyres af.
DNS løsningen har vel bare den fordel at der ikke skal være nogen lokal maskine til ren redirigering, kun angivning af de relativt få der skal redirigeres.

