Tænd og sluk for den integrerede grafikprocessor i nye Intel-chips
Intel lancerer i denne uge 17 nye processorer baseret på Nehalem-arkitekturen. Hidtil har Nehalem været brugt i processorer til servere, arbejdsstationer og kraftige spil-pc'er, men de nye processorer er en del af Intels nye Core i3 og i5 serier.
Det er processorer, som er rettet mod et bredere marked til både private og professionelle brugere. Med lanceringen har Intel nu ændret dets navngivning, så i3 står for økonomiklassen, i5 er til mainstream og i7 er til entusiaster og krævende brugere.
Alle de nye processorer gør op med Intels hidtidige design, hvor platformen bestod af tre chips: Selve CPU'en, et chipsæt med hukommelsescontroller og grafik, samt en tredje chip til håndtering af I/O.
I Nehalem er hukommelsescontrolleren integreret på samme chip som CPU'en. Samtidig kan de nye modeller også fås med integreret grafik, som også vil sidde på samme chip som CPU'en. Til gengæld er I/O-chippen slået sammen med resten af chipsættet.
For brugerne betyder det, at pc-producenterne kan lave mere kompakte enheder, fordi to chip som regel optager mindre plads end tre.
Men det betyder også, at der er fjernet visse flaskehalse, fordi processoren nu kan kommunikere direkte med hukommelsen og PCIe-bussen i stedet for at skulle gå gennem chipsættet.
Under motorhjelmen i selve processorerne er der også sket forbedringer. Eksempelvis er det nu muligt at udnytte Turbo Boost i Core i3 og i5. Det betyder, at processoren i korte tidsrum reelt kan overclocke processoren ved at øge spændingen og dermed presse ekstra ydelse ud af den.
Flere turbokneb i ærmet Når der ikke er brug for Turbo, kan processoren vende tilbage til normal spænding og dermed bruge mindre strøm.
De nye Nehalem-baserede processorer til bærbare pc'er får endnu et turbotwist. I stedet for at øge spændingen på selve CPU-kernerne kan den integrerede grafikprocessor få et tilsvarende skud ekstra strøm. Det kan bruges til at sørge for, at en bærbar pc kan klare 3D-grafik ved at tænde for turboen, men kan drosle ned for strømforbruget til almindeligt brug.
På den måde kan den samme processor i teorien bruges til at levere basal 3D-ydelse og lavt strømforbrug på farten.
Tilsvarende får pc-producenterne også mulighed for at lade brugerne skifte mellem at bruge den integrerede grafikprocessor og et dedikeret grafikkort. Det skal yderligere gøre det muligt at have muligheden for en kraftig 3D-maskine, som samtidig kan have et lavt strømforbrug, når der ikke er behov for 3D-grafikkortet.
Få kontakt til 'døde' pc'er
Ud over de 17 nye processorer lancerer Intel også syv nye chipsæt. Heriblandt nye udgaver af vPro, som er Intels chipsæt til kontorpc'er.
I den nye udgave af vPro har Intel indbygget understøttelse for fjernadgang via KVM. Det skal ifølge Intel bruges til at give it-afdelingen adgang til at forsøge at løse et problem på en pc, selvom pc'en ikke kan starte styresystemet. Ifølge Intel vil det være muligt at få kontakt til en pc, selvom den skulle være ramt af 'Blue screen of death', som den blå fejlskærm kaldes, der dukker frem ved fejl i drivere eller hardware.
Kataloget af de nye processorer spænder på chips til bærbare pc'er fra de særlige lavstrømsversioner til de kraftigste Core i5. Den kraftigste Core i5 til bærbare pc'er er Core i5 540M med en clockfrekvens på 2,53 gigahertz, to kerner og et maksimalt strømforbrug på 35 watt.
To kerner = 18 watt
Den mindste Core i5 er Core i5 520UM, hvor U'et indikerer, at der er tale om en 'Ultra-low voltage' processor. Den kører normalt med en clockfrekvens på 1,06 gigahertz, men kan med Turbo Boost komme op på 1,86 gigahertz. Den har også to kerner, men et maksimalt strømforbrug uden turbo på 18 watt.
I Core i3-familien får man ikke Turbo Boost, og den kraftigste udgave er Core i3-350M med en clockfrekvens på 2,26 gigahertz og et strømforbrug på 35 watt.
På desktopsiden hedder den kraftigste Core i5 670 og har en clockfrekvens på 3,46 gigahertz, som med turbo kan presses op på 3,73 gigahertz. Den har to kerner og et maksimalt strømforbrug på 73 watt.
Kommentarer (2)
Intel har aldrig været heldig med grafikchips, så måske skulle de bare holde sig til, hvad de egentlig kan lave..
Nej, de er kun den største spiller på markedet for on-board grafik.
Bare fordi de ikke leverer gaming grafikchips formoder du at det ikke er en profitabel forretning de driver?
For øvrigt beskriver artiklen lidt flere nyheder end der reelt er. Både Intel, AMD, ATI og nVidia (og sikkert også andre producenter af diverse former for processorer) har i årevis automatisk skruet op og ned for clockfrekvensen efter behov, og den integrerede memory controller har været at finde i AMD processorer siden den første Athlon 64.

