Sundhedsstyrelsen om haltende elektroniske dødsattester: En markant succes

En markant succes.

Sådan betegner Sundhedsstyrelsen den elektroniske indberetning af dødsattester til det såkaldte Dødsårsagsregister.

Og dét på trods af, at et netop offentliggjort notat fra Rigsrevisionen konkluderer, at det her tre år efter søsætningen af de elektroniske dødsattester stadig ikke er alle sygehuse forundt at kunne indberette attesterne digitalt, blandt andet på grund af problemer med digital signatur på sygehusene.

Sundhedsstyrelsen vurderer nemlig i et e-mailsvar til Version2, at det trods børnesygdomme under implementeringen stadig er enestående på verdensplan, at man i dag modtager omkring 85 procent af indholdet i dødsattesterne elektronisk.

»Det er ikke 100 procent endnu, men det er ikke desto mindre enestående. Ingen andre steder i verden har man en elektronisk dødsattest i national drift, og ingen har et system, der som vores kombinerer elektronisk indberetning og automatiseret kodning,« skriver Sundhedsstyrelsen til Version2.

Sundhedsstyrelsen anerkender dog samtidig, at den elektroniske indberetning har været i modvind - især på de danske sygehuse, hvor den digitale signatur har spændt ben for udbredelsen.

Dødsattester blev spydspids for digital signatur Siden 2007 har danske læger skullet indberette dødsattester elektronisk til Sundhedsstyrelsen. Det har krævet brug af digital signatur for at kunne garantere lægens identitet ved udfyldningen af den digitale attest.

Men hvor den digitale signatur blot skulle have fungeret som et værktøj til at sikre lægens identitet på dødsattesten ? og dermed hjælpe de elektroniske dødsattester ud blandt lægerne - endte de elektroniske dødsattester i stedet med at blive en motor for indførelsen af digital signatur på sygehusene, lyder forklaringen fra Sundhedsstyrelsen.

»Hvis der skal peges på en primær årsag for tidsforbruget i implementeringsprojektet, har udbredelsen af digital signatur været en væsentlig årsag på de fleste sygehuse,« skriver Sundhedsstyrelsen.

Derfor har problemerne med de elektroniske dødsattester i virkeligheden skyldtes besværet med at få den digitale signatur ud til lægerne på sygehusene.

»Dødsattesten blev i praksis motor for implementeringen af digital signatur i sundhedsvæsenet. Det medførte, at alle børnesygdomme forbundet med brug af digital signatur af brugerne blev oplevet som problemer ved dødsattesten,« skriver Sundhedsstyrelsen.

Ingen forbilleder at skele til Men også sammenlægningen af de danske kommuner 1. januar 2007 har kastet grus i maskineriet, forklarer Sundhedsstyrelsen.

»Den (elektroniske dødsattest, red.) skulle således implementeres i en struktur, der var i gang med selv at blive implementeret.«

»Derudover må det forstås, at dødsattesten anvendes i en stærkt decentral struktur, af alle landets læger. Sygehuslæger, praktiserende læger, vagtlæger og embedslæger skal alle kunne anvende dødsattesten. Det stiller store krav til systemets fleksibilitet, og lægger begrænsninger på hvor hurtigt det tages i brug af alle,« skriver Sundhedsstyrelsen.

Samtidig har styrelsen ikke kunnet skele til andres erfaringer med at implementere lignende systemer i sundhedsvæsenet.

»Det skal bemærkes at vores system ikke har nogen forgængere. Vi har ikke erfaringer at trække på, men må gøre vores egne. Derfor er det naturligt at det videreudvikles i forhold til den første version,« lyder det.

Alt i alt er Sundhedsstyrelsen meget tilfreds med kvaliteten af de data, der indberettes til Dødsårsagsregisteret.

»Processen har ikke været fri for problemer, men set i internationalt perspektiv er den elektroniske dødsattest faktisk en markant succes.«

Sundhedsstyrelsen konkluderer samtidig, at brugerne generelt er tilfredse med programmet til den elektroniske indberetning, SEI, som styrelsen selv står bag.

En af de danske regioner har oplyst til Rigsrevisionen, at programmet er vanskeligt installere, og kan være svært at bruge for de praktiserende læger, der ikke bruger systemet regelmæssigt.