Styrelse spillede russisk roulette med digital tinglysning
Et nyt dokument i skandalen om digital tinglysning viser, at Domstolsstyrelsen udmærket var klar over risikoen for, at ventetiden på et færdigbehandlet skøde ville stige.
Kun fem dage før digital tinglysning blev lanceret med et brag for et år siden, vurderede styrelsen selv risikoen for øget sagsbehandlingstid til 50 procent. Det fremgår af en liste over risici ved projektet, som lektor Erik Frøkjær fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet som den første har fået aktindsigt i, og som han omtaler i et debatindlæg i Ingeniøren i dag.
**Læs debatindlæg **Domstolsstyrelsen vidste alt om risikoen for personalemangel
»Jeg kan dokumentere, at det ikke blot var forudset, at der kunne blive praktiske vanskeligheder. De problemer, som endte med at blive fatale, var placeret mellem de tre øverste risikomomenter før idriftsættelsen,« siger Erik Frøkjær.
»Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten både burde og kunne have forudset problemerne, for de udpegede dem selv,« tilføjer han.
Listen afslører også en lang række andre alvorlige risici, som heller ikke var afklaret ved idriftsættelsen. Både en intern funktionstest og helhedstesten af systemet viste fortsat en række alvorlige fejl.
»Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten kendte til de afgørende risici men tog sig ikke tid til ansvarlig handling. Man vælger at gå i luften og løbe en kæmpe risiko på kundernes bekostning,« siger Erik Frøkjær.
Domstolsstyrelse: Selvfølgelig var det en risiko Det er endnu ikke afgjort, om boligejere og virksomheder, som i månedsvis ventede på at få tinglyst deres dokumenter, kan få erstatning for deres tab. Danske Boligadvokater, som forbereder et gruppesøgsmål mod staten, har opgjort boligejernes tab til en milliard kroner. Dertil kommer endnu større tab i virksomhederne.
Professor Søren Lauesen fra IT-Universitetet har ikke set Domstolsstyrelsens liste over risikomomenter ved digital tinglysning, før Ingeniøren henvender sig til ham. Han har ellers bistået Rigsrevisionen i arbejdet med en stærkt kritisk rapport om digital tinglysning, som udkom i sidste måned.
Søren Lauesen er meget forbløffet over listen, for den viser, at Domstolsstyrelsen godt kendte problemerne, men behandlede dem forkert.
»Selv om der står meget tydeligt, at der er risiko for ikke at kunne behandle sagerne hurtigt nok, gjorde man ikke nok for at imødekomme problemet, men ignorerede det i stedet,« siger han.
De nye oplysninger i sagen får administrerende direktør Paul Mollerup, Danske Advokater, op på stikkerne.
»Det er overordentligt interessant. Det lægger et lod i vægtskålen til politikerne. Jeg vil også tro, at det er vigtigt for kammeradvokaten, når han skal vurdere, om hans klient - staten - har et erstatningsansvar.«
Domstolsstyrelsens direktør, Adam Wolf, finder det helt naturligt, at risikoen for lang sagsbehandling var markeret med gult helt op til lancering af den digitale tinglysning.
»Det ville have været helt blåøjet at udelukke den risiko. Men hvis vi omvendt havde haft indikationer for, hvor store problemer der faktisk blev, skulle den have blinket meget rødt. Det havde vi ikke,« siger han.
Kommentarer (2)
...og kø ved håndvasken. Trist at undskyldningerne er så patetiske.
Hvad kan vi gøre for at undgå gentagelse på gentagelse af disse katastrofe-projekter?
En ting er at kaste med mudder, når skaden først er sket. Noget andet er at dokumentere sine fejl, mangler og gode beslutninger undervejs, så Staten som helhed kunne lære af det og derved undgå at begå nogle af de samme fejl igen.
Er der udarbejdet et "Lessons learned" dokument undervejs i denne proces?
MVH
Jan - Alle begår fejl. Men det er dumt at begå den samme fejl to gange.
