Nasa bygger minisatellitter med Android-telefoner
En række nye minisatellitter fra Nasa skal styres med en Android-baseret smartphone. Et team hos Nasa kaldet PhoneSat er i gang med at bygge og teste nogle minisatellitter, som styres med det populære smartphone-styresystem. Det erfarer Pcworld.com.
Ifølge Nasas Space Technology Program kommer der to udgaver af PhoneSat. Den ene version kommer til at hedde PhoneSat 1.0, og her vil Googles Nexus One være omdrejningspunktet for satellittens dataindsamling. Ved siden af Nexus’en finder man et eksternt batteri og eksternt radioudstyr.
Læs også: Satellit skal drives af Android-telefon
Der kommer også en PhoneSat 2.0-version, som også vil indeholde en tovejs S-band-radio, avancerede solpaneler og en GPS-modtager. Omdrejningspunktet vil her være Samsungs Nexus S Android-telefon. Android-systemet og de øvrige elementer bliver så samlet i en 10x10x10 centimeter kube, som er satellittens fulde størrelse ved opsendelsen.
Det vil foreløbigt blive bygget to PhoneSat 1.0-versioner og en PhoneSat 2.0. Alle tre minisatellitter vil blive sendt ud i rummet senere på året, erfarer Pcworld.com.
Flere års testarbejde
En tur ud i atmosfæren kræver sin smartphone. PhoneSat-teamet testede tilbage i 2010 to styks Nexus One-telefoner på en raketopsending for at se, hvordan de to smartphones reagerede under forskellige temperaturer, hastigheder og rystelser. En af raketterne styrtede ned, mens den anden landede sikkert igen – med Android-telefonen intakt.
Hver af PhoneSat-prototyperne har kostet omkring 20.000 kroner at bygge, hvilket er langt under, hvad en normal satellit koster.
Holdet bag PhoneSat har planer om at bruge fremgangsmåden i fremtidige missioner, der omfatter måneudforskning, observationer af jorden og afprøvning af nye teknologier samt komponenter til rumfart. I en anden mission, der er planlagt til 2013, skal PhoneSat 2.0-udgaven bruges til at foretage målinger af solens stråling.
Kommentarer (7)
Hvis NASA ønsker at bruge Android telefoner, til sattelitopsendelser, vil de komme bagefter andre lande - f.eks. Kina og Danmark. Her I landet, har vi haft mange års forskning, for at udvikle pålideligt elektronik til rumbrug. Både, hvor der bruges standard komponenter, som 486'ere og microcontrollere, men som forsynes med særligt software og hardware, der gør dem redundante, robuste overfor bitforstyrelser, og robust til rumbrug. Og brugen af normale FPGA'er, der anvender redundante teknikker, samt reparerer sig selv, hvis noget går i stykker. Danmark, var vist et af de første lande i verden, der udviklede teknikker, så standard komponenter, kunne bruges, alene ved at forsyne dem med et specielt operativsystem, der gjorde CPU'erne fejltollerante og robuste overfor bitfejl og beregningsfejl, samt hukommelsesfejl, dog med en lavere hastighed, og hvor softwaren stadigt kunne skrives i normale programmeringssprog, uden programmøren skulle tage højde for problemerne. Idag, har vi også udviklet teknikker, så CPU'en kan implementeres i FPGA'er, og derved opnås både sikkerhed mod beregningsfejl, hukommelsesfejl, bitfejl i FPGA'en, samt hvis dele af FPGA'en sætter ud, vil andre dele af FPGA'en, eller FPGA'erne automatisk bruges. Og vi har også udviklet teknikker, så vi kan bruge standardkredse, og kontrolere/regulere strømforbruget, således at f.eks. latch-up problemer mv. forebygges.
NASAs eksperiemnt virker besynderligt. Det der fylder (og vejer) mest i en mobiltelefon er: Batteri, display og (eventuelt) tastatur, samt selvfølgelig GSM/UMTS radiodelen. Ingen af disse komponenter kan bruges i rummet, så hvad er det egentlig man bruger? Kamera og processor, og så et operativsystem med 90% af sin styrke lagt på et GUI.
Hvad er der lige gået galt i NASA.
Jeg har tre bud på hvad der foregår: 1) Man vil sende et tydeligt signal til sine faste leverandører af space-teknologi om, at prisniveauet er for højt, eller 2) Man har sparet alt for meget på forskning og udvikling, eller 3) Man har alt for mange penge til forskning og udvikling, så de ingeniører der er irriteret over Androide, nu kan realisere drømmen om at kaste telefonen så hårdt, at den går i omløb om planeten.
Set ud fra et rent udviklingsmæssigt synspunkt, virker det at sende 200 gram elektronik ud i rummet, for at udnytte 10 gram processor og at operativsystem, mærkeligt. Det svarer lidt til at sende en 42" fladskærm i rummet for at teste om fjernbetjeningen kan bruges.
Underligt.
Når vi taler om minisatelitter til omkring 20.000 kroner (hvilket jo er peanuts omkring udstyr i rummet), er det nu særdeles fornuftigt at satse på en kompakt og gennemtestet elektronik-pakke, især når sensorer (som accelerometer og kamera) er anvendelige, sammen med det særdeles nyttige lille batteri. Det er også dejligt for udviklerne at have et etableret programmeringsmiljø med kendte værktøjer.
Kort sagt er det ikke mærkeligt, snarere rettidig omhu.
Danmark er helt sikkert med indenfor space. Men at USA for sjov laver et par cubesats for at prøve noget helt andet sætter dem nok ikke specielt bag ud af dansen.
Ingeniører skal have det sjovt for at performe.
Cubesat ideen har en række fordele som billig, lille, hurtig at producere osv osv. De har også ulemper såsom de er små og derfor ikken kan bære så meget :-)
Så inden vi saver dem helt ned så lad os da fryde os over at der er nogen der tør gå nye veje :-)
https://www.qb50.eu/
er et demonstrator projekt for science i LEO baseret på cubesats :-)
Vi har været så heldige her i Aalborg at få lov til at levere en cubesat dertil.
Hvis der accepteres normalt kommercielt elektronik, er det ikke specielt dyrt at producere. NASA fik vist for ikke så længe siden, fat i en af DTU's studerende, som havde lavet projekt i selvprogrammerende FPGA, der automatisk udskiftede deffekte dele, og det vil måske være muligt, at programmere en microprocessor ned i sådan en, samt lægge noget fejlkorrigering på ram, og køre et almn. operativsystem. Det vil nok koste lidt ekstra i udvikling, men sikkert være mere brugbart i space sammenhæng, og prismæssigt, ikke dyere end en Android. Men måske er det lidt "overkill", hvis astrunauterne skal have en særlig "astrunaut pc", der er gjort robust imod kosmisk stråling med særligt software.
Jeg tror, at DTU med Ørsted sattelitten, var først til, at bruge almindeligt kommercielt elektronik i rummet. Der blev brugt, en normal 486 processor, og dynamisk ram.

