Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Emner
  • Opret bruger
  • Log ind
Se kommentarer (3)
Emner Web-services, GPS, Uddannelse

Studenterprojekt kobler blinde-GPS på Rejseplanen.dk

Tre studerende har i deres bachelorprojekt udviklet en GPS-vejviser, der gør det nemmere for blinde at tage med offentlige transportmidler. Også børn og turister kan få glæde af produktet.

Af Morten K. Thomsen Tirsdag, 30. juni 2009 - 10:56

En vejviser proppet ned i en Windows Mobile-telefon med GPS udløste topkarakteren 12, da de tre studerende Anders Arnfast, Ken Falk og Martin Søberg fik vurderet deres bachelorprojekt på Ingeniørhøjskolen i Århus.

Vejviseren har fået navnet EasyGo og udmærker sig ved at integrere data fra Rejseplanen.dk, så blinde og svagtseende får større mulighed for at komme med et offentlige fra A til B.

»Vi fik ideen til EasyGo, da Dansk Blinde Samfund fortalte, at en del synshandicappede benytter GPS-vejvisere lavet til brug i biler, som et hjælpemiddel til at komme frem til en destination. Og da det jo er en dårlig idé, fordi GPS vejvisere er designet til mennesker som kører i bil og som kan se, så begyndte vi at udvikle på en GPS til gående med svagt syn,? udtaler den ene af projektets bagmænd, Ken Falk i en pressemeddelelse.

Sammen med Anders Arnfast og Martin Søberg har han brugt et halvt år på at udvikle EasyGo, hvilket altså forleden udløste karakteren 12 på studiet i informations- og kommunikationsteknologi.

Opkoblingen til Rejseplanen.dk, der ligger inde med data på alle offentlige transportmidler, gør det muligt at planlægge en rute, der involverer både offentlige transportmidler og gåturen imellem dem. EasyGo kalder en webservice op via Google Maps for at få rutebeskrivelser mellem afrejsested, destination og alle mellemliggende stop.

»I starten vidste vi ikke, at blinde bruger mobiltelefoner, men det gør de i høj grad, så for at gøre det nemt betjenes EasyGo via en mobil, som alle stort set har. Der er ikke noget visuelt at se på telefonens skærm. Al interaktion med brugeren sker gennem kunstig tale og tryk på fysiske taster,« fortæller Martin Søberg.

De studerende har testet EasyGo grundigt som led i projektet. Og selvom der stadig skal udvikles på systemet, før det kan sættes i produktion, er de ikke i tvivl om bæredygtigheden.

»Når den synshandicappede har indtastet en destination, vil han ikke blot få at vide, hvilke veje han skal gå ad, men også løbende få informationer om, hvilke busser eller tog, han skal tage for hurtigst muligt at nå frem. Og han får besked, når han fx skal stige ud af bussen,« siger Ken Falk.

EasyGo-konceptet har allerede mødt stor interesse fra andre handicap-grupper, blandt andet Børn og Unge Centret ved Rehabilitering, Region Midtjylland, hvor konsulent Anders Voigt Lund arbejder med at finde løsninger, der kan gøre hverdagen lettere for børn med funktionsnedsættende handicap fx ADHD (damp).

»Umiddelbart ser jeg store muligheder med EasyGo, så jeg har allerede aftalt et møde med de studerende. Systemet kan for eksempel være en fordel for ADHD-børn, der generelt mangler den geografiske stedsans. Og det at systemet kan føre en person hen til fx en bus og videre til en destination i en anden by er ikke noget jeg har set før, så det er rigtig smart tænkt,« fortæller Anders Voigt Lund, konsulent ved Rehabilitering Region Midtjylland.

Ny grænseflade til nye brugere Udover at kunne fungere som vejviser for blinde og svagtseende sidder de studerende med endnu en trumf i ærmet, der vil glæde turister som har svært ved at finde ud til eller rundt mellem de danske seværdigheder.

»Vi udviklede EasyGo til blinde, men ved at udskifte brugergrænsefladen i produktet kan EasyGo også bruges til at hjælpe turister frem til turistattraktioner. Alle har jo en mobiltelefon og et download af systemet kunne evt. ske via det nærmeste turistbureau,« siger Anders Arnfast, der sammen med sine to medstuderende vil søge sponsorpenge til at udvikle videre på produktet.

Send Tweet
Udskriv

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Java udviklere – Web-frontend
Udgivet 16. jun 2011 14.21
Test Architect (783635)
Udgivet 1. feb 10.02
Are you our next Associate Practice Leader?
Udgivet 8. feb 10.47
SAP Business Warehouse Seniorkonsulent / Arkitekt
Udgivet 26. okt 2011 15.05

Kommentarer (3)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Daniel Svendsen 30. jun. 2009 - 14.36
 
Fed ide!!

Super godt tænkt og med udvidelsen til almindelig turisme er markedet for det produkt jo endnu større..

Virkelig flot klaret..

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Tine Andersens billede
Tine Andersen 30. jun. 2009 - 17.41
 
Rigtig godt projekt!

Og noget, jeg tit har savnet- selvom jeg kan se og høre- og aflæse kort (sådan da). Fx når man benytter Rejseplanen og skal skifte fra tog til bus/rutebil på 5 minutter på et ukendt sted.

Hvor holder rutebilen så? For det er bestemt ikke altid, at der er en rutebilstation ved stationen- eller at den bus man skal bruge holder dér.

Det kan være ganske stressende, især hvis forbindelsen videre er af typen 1 gang i timen (og hver anden time lørdag/søndag), og man skal være fremme til møder mm. Har man så også megn bagage med bliver det sjovere endnu.

Hvorfor er skiltningen på stationerne generelt så dårlig? Og hvorfor er der sjældent et kort med markering af, at her holder busserne? Eller taxi..?

I øvrigt er Rejseplanens 5-6 minutters skiftetid beregnet på raske personer (uden cykler/barnevogne/bagage)- ikke på folk med megen bagage/gangbesvær og som ikke er stedkendte.

Jeg ser frem til projektets videre udbredelse, da jeg tit har savnet den type info (og uværgerligt styrter i modsat retning). Jeg har nu ikke ADHD- men er talblind med de roblemer det giver med at læse kort og finde rundt generelt på nye steder.

Mvh
Tine

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
claus Thøgersen 1. jul. 2009 - 09.10
 
Fantastisk projekt

Jeg har været med til at snakke med de studerende som en meget interesseret kommende bruger. Funktionaliteten er fantastisk og forhåbentlig bliver den auditive brugergrænseflade det også. Kommer det her til at virke bliver det et hjælpemiddel på linje med førerhunden, computeren og den talende mobiltelefon! Vår vi er ved førerhunden, hvad gør programmet så når det biologiske hjælpemiddel afviger nok fra ruten, for man er nød til i ret høj grad at lade hunden bestemme hvordan man kommer hen til eksempelvis et busstoppested.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Version2 tester: Her kan du fare vild i Windows 8

Udgivet 10. feb 10.44Opdateret 10. feb 10.44

Rygte: Google snart klar med Dropbox-konkurrent

Udgivet 10. feb 10.19Opdateret 10. feb 10.19

Ny blog stiller skarpt på juraen i it-kontrakter

Udgivet 10. feb 10.00Opdateret 10. feb 10.15

Windows 8 Consumer Preview klar til download 29. februar

Udgivet 10. feb 9.49Opdateret 10. feb 10.24

4 gode sikkerhedsråd: Sådan gør du firma-pc'en vinterferieklar

Udgivet 10. feb 8.01Opdateret 10. feb 8.01
Flere it-nyheder »
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Seneste debat

  1. 4 gode sikkerhedsråd: Sådan gør du firma-pc'en vinterferieklar

    5 comments.
    Last update 2 minutter 6 sekunder
    Skrevet af Thomas Vestergaard
  2. XBMC på fit-PC3

    19 comments.
    Last update 4 minutter 10 sekunder
    Skrevet af John Knuhtsen
  3. Stop SOPA, PIPA, ACTA, TPP og alle dem der kommer efter

    53 comments.
    Last update 16 minutter 6 sekunder
    Skrevet af Jesper Lund Stocholm
  4. It skal spare kommunerne for 165 millioner kroner i 2012

    1 comment.
    Last update 16 minutter 9 sekunder
    Skrevet af Christian Nobel
  5. Konklusion af Polsag-review fra 2009: Elendig kode hånd i hånd med elendig kontrakt

    8 comments.
    Last update 30 minutter 10 sekunder
    Skrevet af Torben Frandsen
  6. Så oldnordisk er politiets it-miljø: Nostalgisk gensyn med 1980’erne

    13 comments.
    Last update 38 minutter 1 sek.
    Skrevet af Jesper Frimann
  7. Dells 13 tommer XPS 13 ultrabook-bærbare kommer til Danmark til marts

    1 comment.
    Last update 38 minutter 26 sekunder
    Skrevet af Lensi Lounge
  8. Derfor bliver dårlige it-projekter ikke stoppet i tide

    2 comments.
    Last update 43 minutter 35 sekunder
    Skrevet af Peter Johan Bruun
Mere debat »

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Digitaliseringsstyrelsen
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300