Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (35)
Emner Kontorpakker

Bankfilialer bruger 23 år gammel Wordperfect 5.1

Medarbejderne i Nordea bruger stadig tekstbehandlingsklassikeren Wordperfect 5.1 i det daglige arbejde. Det kan ikke betale sig at skifte, siger banken.

Af Jesper Kildebogaard Torsdag, 10. maj 2012 - 10:40

Når et dokument om lån eller nye konti skal printes ud og underskrives hos Nordea, sker det med hvide bogstaver på en blå baggrund, med tastaturgenveje i stedet for dialogbokse.

Dokumentet skal nemlig igennem softwareklassikeren Wordperfect 5.1 til DOS, som tilbage ved lanceringen i 1989 blev en kæmpe succes.

Skal bankens ansatte selv forfatte et brev, sker det dog i tekstbehandling af nyere dato, forklarer banken.

»Vi bruger Wordperfect 5.1 i visse sammenhænge, men vores generelle tekstbehandling er Microsoft Office 2010,« siger Hans-Henrik Eigtved, chef for it i retail-delen af Nordea, til Version2.

Skal der forfattes et normalt brev eller dokument, sker det med Office, men de fleste automatisk genererede dokumenter kører gennem Wordperfect. De it-systemer, som styrer kontobevægelser, lån og lignende har nemlig også mange år på bagen.

»Vi har en forfærdelig masse standardformularer - brevskeletter, produktaftaler og så videre – med integration til de faste, juridiske formuleringer og til vores grundsystemer, hvor man henter stamoplysninger om kunden. Og den integration løser Wordperfect stadig udmærket,« siger Hans-Henrik Eigtved.

Hvis et standardbrev skal laves om, eller nye oprettes, sker det med integration gennem nyere software, men der er ingen planer om at bruge tid og penge på at flytte alle de eksisterende formularer væk fra Wordperfect.

»Vi har aldrig operationelle problemer med Wordperfect. Det er stabilt og billigt, så vi har ingen business case for at lave det om. Så vil vi hellere bruge pengene på noget andet,« siger it-chefen.

En anden grund til ikke at lave for meget om er fremtidsplanerne om en fuld digitalisering af arbejdsgangene.

Drømmen er, at en kunde i stedet for stakkevis af papirdokumenter, der skal underskrives i hånden, kan klare den opgave digitalt, og når den tid kommer, skal det hele alligevel laves om.

»Så er der ingen grund til at flytte standardformularerne til et andet system nu, gennem et ekstra mellemled,« siger Hans-Henrik Eigtved.

I bankverdenen er 23 år gammel software ikke noget særsyn, for her lægger man vægt på, at alt kører bundstabilt og skifter sjældent de grundlæggende systemer ud.

»Der er mange af de store grundsystemer i finansverdenen, som nemt bliver 20 år gamle. Et kontosystem har for eksempel en lang levetid. Det laver man ikke lige om hvert tredje år,« forklarer han.

Men Wordperfect 5.1 kan dog godt risikere en tvungen pensionering, fordi det skal bruges på desktoppen hos de ansatte.

»På et tidspunkt skal vi væk fra Wordperfect, for når vi opgraderer styresystemer, kan der være tekniske grunde til, at det er nødvendigt. Så må vi tage det sidste hug,« siger Hans-Henrik Eigtved til Version2.

Send Tweet
Udskriv

Omtalte virksomheder

Nordea

Udgivet 15. jul 2011 8.11Opdateret 17. aug 2011 11.05
LokationKøbenhavn K

Mere om Kontorpakker

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg dette emne

IBM afliver Lotus 1-2-3

Udgivet 16. maj 13.28Opdateret 16. maj 13.28

Fremtiden for Microsoft Office byder på flere årlige opdateringer

Udgivet 24. apr 15.39Opdateret 24. apr 15.39

Microsoft overrasker: Kvartalsoverskud på 35 milliarder midt i Windows-krise

Udgivet 19. apr 12.12Opdateret 19. apr 12.12

Google Drev ramt af nedbrud

Udgivet 17. apr 15.09Opdateret 17. apr 16.27

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Technical Product Manager - SDK & Platform
Udgivet 23. maj 15.35
DynamicsNav programmør job på Mauritius!
Udgivet 29. apr 15.14
Projektleder medico-software
Udgivet 8. maj 16.34
Stærke it-profiler med interesse for drift og udvikling
Udgivet 23. maj 13.27

Kommentarer (35)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Morten Fordsmands billede
Morten Fordsmand 10. maj. 2012 - 10.52
 
Jeg vil arbejde hos Nordea

Det er ved gud det bedste tekstbehandlingsprogram jeg har arbejdet med til dato.

  • Stem op 23
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Mark Gjøl 10. maj. 2012 - 10.54
 
Word Perfect 5.1

... Var jo versionen før det blev godt! Jeg har altid ment at Word Perfect var forud for samme tids Word. I hvert fald op til en version 8 eller 9. Og at version 5.1 er grunden til at folk skiftede over til Word, fordi 5.1 var ret besværlig og ret grim. 6.0 kom ca. samtidig med Word og havde ret meget det samme udseende, men jeg har mange gange hørt folk kun tale om Word Perfect som den der grimme blå ting de brugte i skolen. Og i banken, åbenbart...

  • Stem op 0
  • Stem ned 7
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Grønholdt 10. maj. 2012 - 11.04
 
Re: Jeg vil arbejde hos Nordea

Jeg mindes mine gymnasiedage, lide før de skiftede til Word, jeg har aldrig siden kunne skrive så hurtigt og ubesværet, som da jeg kunne alle funktionstasterne uden ad, mus in home!

  • Stem op 12
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Lars Helbro 10. maj. 2012 - 11.07
 
Re: Jeg vil arbejde hos Nordea

Det vil jeg nu ikke, men ellers vil jeg give dig 100% ret.
For mig selv "døde" WP med DOS.
Jeg savner stadig fraværet af distraktion af opsætning mens jeg skriver.
Indholdet er det væsentlige. Præsentationen af det kan man pynte på bagefter.
Og så savner jeg skærmopdelingen så jeg i nederste vindue kan fjerne de koden jeg fik sat ind ved en fejltagelse.
Fik for et par år siden en ny version af WP, men nej - den lignede sgu for meget et indviklet Microsoftproduct og savnede i den grad enkelheden ved det gamle.
Indholdet af en tekst er nu en gang det væsentlige.

  • Stem op 13
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Normann Aa. Nielsen 10. maj. 2012 - 11.16
 
Ikke kun WordPerfect bruges

Det sjove er, at så vidt jeg kan se, så anvender man stadig OS/2 til at eksekvere WordPerfect for DOS med. Det kan jeg jo godt lide...

  • Stem op 4
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Pelle Lauritsen 10. maj. 2012 - 11.16
 
Re: Jeg vil arbejde hos Nordea

@Lars

Så burde du jo skrive i LaTeX!

  • Stem op 7
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Morten Hindsholm 10. maj. 2012 - 11.35
 
Re: Jeg vil arbejde hos Nordea

Med editoren LyX til LaTeX kan du faktisk have skærmopdelingen med tekst foroven og koder forneden, ligesom i WP 5.1. Forskellen er "bare" at LyX altså er baseret på LaTeX, som er WP (og selvfølgelig Word) langt overlegen...

  • Stem op 6
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Hansen 10. maj. 2012 - 11.38
 
Hvorfor skramle med noget der virker

Tja.. Hvorfor pille noget fra hinanden som virker. WP 5.1 står også for mig, som noget af det bedste der kunne drives op den gang.

Quattro Pro & Paradox, dannede sammen med WP 5.1, afløseren for, i mit tilfælde, den ellers udmærkede Assistent pakke fra IBM.
Vi skal også nævne Lotus, som fandt et godt marked i DOS verdenen.

Der er i øvrigt en række fordele, bl.a.i forhold til sikkerhed, ved at anvende gammelt DOS og f.eks. OS2 software. Så jeg har forståelse for, at Nordea fortsætter med at anvende deres WP 5.1.

Jeg er nu glad for ægte WYSIWYG, i de mere moderne løsninger.

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jørgen Jensen 10. maj. 2012 - 12.12
 
Dårlig illustration

Vs2 burde nok have valgt et lidt mere sigende billede til artiklen. Hvem husker ikke "Vis Koder" (ALT+F3) - forgængeren for HTML.
... og så viser man samtidig en tekstfil (.TXT) på billedet i stedet for den ægte vare .WPD - og alle de farvekombinationer for diverse tekstformater

Får næsten blanke øjne at læse at WP 5.1 bare ikke vil dø.

  • Stem op 7
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Makholms billede
Peter Makholm 10. maj. 2012 - 12.19
 
Re: Word Perfect 5.1

Nej Mark, hvis nogen enkeltversion af WordPerfect skal have skylden for at folk skiftede til Word, så er det WordPerfect 5.2.

WordPerfect 5.1 var toppen, men var også absolut sidste chance for et rent DOS og ikke-WYSIWYG program. Ret hurtigt derefter kom den første rigtige version af Word for Windows, mens det tog et år at få WordPerfect til at køre under Windows (WP5.2) og da i en version der nærmest bare var en port af WP5.1.

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Høgh 10. maj. 2012 - 12.20
 
Re: Hvorfor skramle med noget der virker

Jeg er nu glad for ægte WYSIWYG, i de mere moderne løsninger.

Ja, det frigiver jo de grå celler, der ellers skulle håndtere den abstrakte del af opgaven. Så kan disse jo i stedet bruges på opgaven med at gennemskue Windows' til tider rimeligt kryptiske fejlmeddelelser.

[mark as]
Ironi
[/mark as]

  • Stem op 3
  • Stem ned 2
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Nicholas Colding 10. maj. 2012 - 12.31
 
Vintage

Fantastiks!
Veteran TB!

Selv har jeg været meget glad for Ami Pro.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Makholms billede
Peter Makholm 10. maj. 2012 - 12.37
 
Re: Word Perfect 5.1

Glemte nok lidt pointen. WP5.1 var måske ramt af dårlig timing i og med at spillets regler ændrede sig umidelbart efter. WP5.2 var derimod et klassisk "Too Little, Too Late" forsøg på at følge med tiden.

Så er det rigtigt at de med WP6.0 fik lavet den version der burde have været kommet langt tidligere hvis de skulle have fulgt med udviklingen af spillets regler.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Normann Aa. Nielsen 10. maj. 2012 - 12.55
 
Re: Word Perfect 5.1

@Peter: Jeg er enig mht. WP 5.2. Der var ikke noget godt at sige om den, hverken i Windows eller i OS/2 versionen. Ustabil, langsom, dårlig - hele ånden var væk. - Fra det øjeblik begyndte jeg selv at anvende andet, f.eks. DeScribe (underligt program - er der nogen, der har prøvet det?), men jeg er nu personligt havnet på OpenOffice.

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jens Kjellerup 10. maj. 2012 - 13.19
 
Monopol(mis)brug

Historien er at Microsoft ikke offentliggjorde alle Windows API'erne. Det medførte at de første udgaver af Wordperfect for Windows kørte meget langsomt og ofte havde umotiverede nedbrud. I mens brugte MSOffice de ikke offentliggjorte API'er og fungerede fint under Windows. Problemerne med mange umotiverede nedbrud og langsom afvikling ramte både WP for Windows 5.2, 6.0 og 6.1.

Monopolistens unfair metode bar frugt - kunderne flygtede forståeligt over i MSOffice og Word.

Wordperfect stod tilbage med et velfungerende DOS produkt og et dårligt fungerende Windows produkt samt en topmoderne (HTML lignende) offentliggjort dokument specifikkation.

Sammenlignet med .WPD formatet ligner specifikkationen af .doc formatet noget der er kastet ind med en kulskovl af 20 ikke kommunikerende personer

Havde MS ikke misbrugt deres monopolviden om API'et og havde offentliggjort hele Windows API'et havde vi ikke haft de millioner at dokumenter defineret i et ustruktureret og dengang lukket format .doc. Sandsynligvis ville hele dokumentformat diskussionen have været overflødig.

  • Stem op 12
  • Stem ned 2
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jens Michaelsen 10. maj. 2012 - 13.41
 
'Grim blå ting....'

Brugte også Word Perfect i mange år - det var dog ret nemt at ændre til sort tekst på hvid baggrund; ser da også i dag mange der har de IBM-blå farver i store dele af Windows...også nemt at ændre.

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Lars Lundin 10. maj. 2012 - 13.56
 
Re: Jeg vil arbejde hos Nordea

@Lars Så burde du jo skrive i LaTeX!

Jeg tilhører mængden af Lars'er, der skiftede fra WP 5.1 til LaTeX,
som jeg stadig bruger.

Fraværet af WYSIWYG er jeg meget tilfreds med, da jeg foretrækker at
selve skriveprocessen ikke forstyrres af hvordan teksten lige er
formatteret mens den skrives.

Kan en virksomhed som f.eks. Nordea afvikle WP 5.1 under DOSEmu (som kører under Linux) ?

  • Stem op 5
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Normann Aa. Nielsen 10. maj. 2012 - 14.00
 
Re: Jeg vil arbejde hos Nordea

Kan en virksomhed som f.eks. Nordea afvikle WP 5.1 under DOSEmu (som kører under Linux) ?

Det er hos Nordea, jeg har set OS/2 køre. Så de behøver ikke DOSEmu.

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Favrholdt 10. maj. 2012 - 14.00
 
Re: Monopol(mis)brug

Enig med Jens, jeg mener også at kunne huske at når man installerede Word så blev visse operativ-system .dll'er skiftet ud - og så virkede wordperfect ikke eller dårligt. Det har helt sikkert skadet konkurrencen at MS Word udviklerne kunne ringe ned til MS OS-udviklerne og "bestille" ændringer i API'et. Det er ikke sikkert at det blev gjort bevidst for at ødelægge det for WordPerfect - men MS havde i hvert fald stor gavn af det.

  • Stem op 9
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Flemming Hansen 10. maj. 2012 - 14.18
 
Det er med tekstbehandling som med OS

Grundfunktionaliteten er stadig den samme. Produkterne er bare vokset helt ud af propertioner.
Bare fordi det fylder 100 gange mere betyder det ikke at det er blevet 100 gange bedre.

  • Stem op 13
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
søren ploug 10. maj. 2012 - 14.42
 
Re: Det er med tekstbehandling som med OS

Flemming: Det holder liv i 100 gange så mange kodekastere (af nogen kaldt programmører).
WP 5.1 var et fantastisk produkt, hvor man virkelig kunne styre layoutet. Jeg fandt fornylig et af min WP-dokumenter med temmelig mange figurer (sidst redigeret i 1993), hentede det ind i Open Office og udskrev det så man dårligt kan forskel på en udskrift fra 1993 og i dag.
Gad vide hvad der ville ske hvis man forsøgte den samme øvelse med et gammelt WORD-dokument ....

  • Stem op 8
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Hansen 10. maj. 2012 - 15.16
 
wp @ os2

<quote>
Det er hos Nordea, jeg har set OS/2 køre. Så de behøver ikke DOSEmu.
</quote>

Det os2 trix er vist almindelig udbredt. Jeg har set det andre steder.
Utroligt at det stadigvæk fungerer.
De må have "en opgave" hvis de skifter HW, den side af sagen, husker jeg som lidt tricky.

Jeg var glad for OS/2, især en version som også havde win indbygget.
Den kørte Win bedre end MS Dos & Win. Kunne virkeligt det hele på den halve tid. ( når man lige fik det tweaket op og spille ;) )

  • Stem op 3
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Henrik Sørensen 10. maj. 2012 - 17.35
 
Dejligt at høre at der

Dejligt at høre at der fortsat er gang i WordPerfect.

På min væg hænger stadig et kærligt minde om at jeg er certificeret WordPerfect ressource (den eneste i DK) udstedt i 1992 af WP i Utah og på min reol står to bøger jeg skrev engang for længe siden om WP51. Begge dele husker mig på at tiden går!

Jeg har flere gange fortalt ungerne at dengang for længe siden fandtes et fantastisk program som ikke forstyrrede skriveprocessen ... dog uden at de forstår hvad jeg mener ... og så er det jo dejligt at høre at Nordea stadig bruger programmet. Det er da return on investment der batter noget.

Når den dag kommer hvor man ønsker at skifte til noget en tand mere moderne så kan Nordea glæde sig over Microsofts .DOCX format (Microsoft Office XML) der gør det muligt at producere dokumenterne helt uden brug af Word og i en hastighed hvor selv WP51 ikke er i stand til at følge med.

/Henrik

  • Stem op 3
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Poulsen 10. maj. 2012 - 17.50
 
Re: Word Perfect 5.1

.eks. DeScribe (underligt program - er der nogen, der har prøvet det?),

Jeg bruger det til alt skrivearbejde. Det fylder ingenting, skal ikke installeres og virker fint i Wine. Med andre ord. Man kan have det med på en USB-stick og anvende det der hvor man kommer frem.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Poulsen 10. maj. 2012 - 17.57
 
Re: Dejligt at høre at der

.DOCX format (Microsoft Office XML) der gør det muligt at producere dokumenterne helt uden brug af Word

Det har vi allerede. Det hedder PostScript.

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Tore Green 10. maj. 2012 - 19.27
 
Re: wp @ os2
De må have "en opgave" hvis de skifter HW, den side af sagen, husker jeg som lidt tricky.

Så vidt jeg ved køres det under MS Virtual PC på xp.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Per Erik Rønnes billede
Per Erik Rønne 10. maj. 2012 - 19.39
 
Re: Monopol(mis)brug

Det hører måske også med i billedet at Word (og Excel) ved overgangen til Windows havde mange år på bagen som GUI-applikationer.

De kørte nemlig fra 1984 som Mac-applikationer. Office 2011 for Mac inkluderer i dag Word, Excel, PowerPoint og Outlook. En ny version, Office2013, forventes at komme inden årsskiftet.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Janus Holmgaard 10. maj. 2012 - 19.51
 
Respekt !

Andre virksomheder kunne helt bestemt lære af dette. Deres bankautomater kører iøvrigt Windows NT, hvilket jeg så, da en automat gik ned mens jeg så på... Oldies but goodies ;-)

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Hansen 10. maj. 2012 - 20.27
 
Re: wp @ os2

@ Tore Green

Så vidt jeg ved køres det under MS Virtual PC på xp.

Jep. Hvis Virtual PC kan det, så er det en super løsning.
Det kan man kalde "Sandkasse" ;) Det behøver sikkert ikke engang have åbent for TCP/IP for at kunne leverer opgaven.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Lasse Westy Bech 10. maj. 2012 - 23.21
 
Respekt til nogen der gider

Respekt til Hans-Henrik Eigtved for at gide at lave en business-case, og turde at sige: "Næh... Det virker."

  • Stem op 4
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kim Bygum 11. maj. 2012 - 07.38
 
Re: wp @ os2
Så vidt jeg ved køres det under MS Virtual PC på xp.

Jeg har det kørende fint under XP Command Prompt (gammelt kafferegnskab med makroer). Jeg har dog kopieret installationen direkte i sin tid og printer ud i en fil vistnok til HP4 ...

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jette Hartmanns billede
Jette Hartmann 11. maj. 2012 - 09.33
 
Re: Jeg vil arbejde hos Nordea

lige den tanke jeg også fik :-)

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Niels Dybdahl 11. maj. 2012 - 17.10
 
Re: Word Perfect 5.1

Wordperfect 5.1 var den sidste stabile version. Version 6.0 crashede hele tiden, så det var 6.0 der var årsagen til at folk skiftede til Word.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Ulrik Gerdess billede
Ulrik Gerdes 11. maj. 2012 - 22.31
 
WordPerfect var kært, men

...kun hvis man skulle skrive dokumenter, som i sin natur primært (eller alene) var beregnet til at blive printet ud på papir.

Og der er meget, meget langt fra dette primitive koncept for ’elektronisk tekstbehandling’ til de mange finurlige faciliteter & især integrationer der i dag findes, eller er knyttet til brugen af fx Microsoft Word —

• Fuld integration med fx Access, Excel, Internet Explorer, OneNote, Outlook, PowerPoint, og Publisher

• Velfungerende integrationer med smarte programmer som fx EndNote, MindManager, SPSS og WordPress

• Ubesværet brug af SharePoint, SkyDrive og Web Apps versioner af Word og flere af de ovennævnte programmer

• Og meget mere…

Min pointe er, at WordPerfect og Word ikke kan sammenlignes på en meningsfuld måde, dvs. på samme niveau. Ligesom en gammeldags sort bordtelefon med drejeskive ikke kan sammenlignes med en iPhone. Man kan godt nok ringe til andre mennesker med begge tingester, men der er alligevel Fanden til forskel, ikke?

De bedste hilsner & god weekend,
Ulrik

P.S.: Mit indlæg er ikke skrevet for at fremhæve Microsoft’s produkter, men det er tilfældigvis det softwaremiljø jeg kender bedst. Der findes givetvis (næsten) ligeså smarte løsninger i andre softwaremiljøer.

  • Stem op 0
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Tina Kloos 21. jun. 2012 - 14.55
 
WordPerfect 5.1

Hej Henrik Sørensen
Jag sitter faktiskt här med din bok Makroprogrammering i WordPerfect 5.1 framför mig. :)
Längst bak i boken finns en floppydiskett, finns det någon möjlighet att detta program finns på en CD?
Jag sitter nämligen med Macro Editor och vill skriva ut en lang lista av macros. :)
Du kan nå mig på e-mail: kloosan@hotmail.com

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Ethernet fylder 40: Fra datacenter til F16-fly

Udgivet 24. maj 15.55Opdateret 24. maj 15.55

Rygte: 48 millioner Xbox Live-konti hacket

Udgivet 24. maj 14.40Opdateret 24. maj 14.40

Shopamok: 41 domæner fra konkursbo sat til salg for 500 kroner

Udgivet 24. maj 14.08Opdateret 24. maj 14.08

300.000 cloud-servere giver ny Xbox supermuskler

Udgivet 24. maj 11.31Opdateret 24. maj 11.31

Yousee: Vi ville ikke skræmme kunderne

Udgivet 24. maj 10.44Opdateret 24. maj 11.32

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Version2 Insight: Softwaretest

Mediehuset Ingeniøren

Mobile Test Service - Device & Test Coverage

Testhuset

Succes historier om OPS – Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

OPS - Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Mobile Test Service - Device Strategy & Planning

Testhuset
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

Kapitaludvidelse på halv mia. skal åbne nordtysk marked

GlobalConnect

Digitale samarbejdsværktøjer vokser eksplosivt

Projectplace

Lyncs stormløb - høje ambitioner og køb af Skype

GlobalConnect

Redpill Linpro hjælper kunderne ud af IBM Notes' databaser

Redpill Linpro

VP SECURITIES skaber overblik over kunderne med ny Microsoft CRM løsning

ProActive

It-virksomheder

Praktisk IT
|
Netcompany
|
Bownty ApS
|
Ubivox
|
Media Function
|
Time Book ApS
|
Belsø It
|
Timelog
|
C-Tilsted
|
redHOST ApS
|
Sharkcell
|
Halibut
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Cookie- & privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • NemID
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Server 2012
  • iOS 6
  • iPhone 5

Tjenester

  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Trekronergade 26 2500 Valby
  • Tlf. work 33265300