Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (20)
Emner Bærbare pc'er, Sikkerhedssoftware

Stjal pc'er for 55.000: Pornosurfende mand knaldet på Amager efter 8 timer

Dansk softwarefirma fik stjålet bærbare pc'er for 55.000 kroner, men fandt via overvågningssoftware frem til indbrudstyven og skaffede maskinerne tilbage i løbet af otte timer.

Af Mikkel Meister Onsdag, 21. marts 2012 - 14:11

Takket være et gratis overvågningsprogram fik et københavnsk softwarefirma onsdag skaffet fire bærbare pc'er til en samlet værdi af 55.000 kroner tilbage, efter at de var blevet stjålet blot otte timer tidligere på dagen.

Det fortæller administrerende direktør Sune Toft fra softwarefirmaet Headnet, der blandt andet arbejder med open source-CMS'et Drupal.

Tyveriet endte med, at en pornosurfende mand fra Amager fik besøg af politiet ved 12-tiden i dag og fik besked på at udlevere de stjålne pc'er. Politiet har nu oprettet en sag på manden.

Men det begyndte onsdag morgen klokken 03.47, hvor alarmen gik i Headnets lokaler, hvorefter vagtselskabet Dansikring og politiet dukkede op inden for den næste lille times tid.

»De kan se, at der er blevet afmonteret et vindue, og at der ligger to bærbare pc'er på gulvet,« siger Sune Toft til Version2.

Stjal bærbare for 55.000 kroner

De ansatte i Headnet fik først kendskab til indbruddet, da de mødte på arbejde ved ottetiden onsdag morgen.

Her kunne de se, at der manglede to bærbare Dell-pc'er og to Macbook Pro-maskiner. Udstyr til en samlet værdi af cirka 55.000 kroner.

Heldigvis havde en af udviklerne i Headnet installeret et stykke software, der bruges til at overvåge og spore stjålne pc'er. Tilfældigvis på en maskine, der ikke var beskyttet med adgangskode, som indbrudstyven dermed uden videre kunne bruge:

»Gennem softwaren kan vi se, at personen sidder og surfer porno på hjemmesiden Youporn.com. Men softwaren sender også screendumps tilbage til os, så vi på et tidspunkt får tilsendt et billede af, at han logger ind på sin Facebook-profil,« forklarer Sune Toft til Version2.

Bevæbnet med IP-adressen på en mobil bredbåndsopkobling, en cirka geolokation og skærmbilledet fra tyvens Facebook-profil henvender Sune Toft sig til politiet, som først afviser, at de kan gøre mere.

»Vi ringer til politiet klokken ni og beder dem om at tage ud at hente vores computere. Men de forstår ikke helt, at vi kan have alle de oplysninger på personen,« siger Sune Toft.

Fik maskinerne hjem efter otte timer

Efter at have samkørt Headnets oplysninger om gerningsmanden med sine egne systemer beslutter politiet dog at tage ud til mandens adresse ved 12-tiden.

»Der lå alt muligt udstyr ude ved ham, så de var mest interesserede i at få serienumrene på maskinerne fra os. Nu har de startet en sag på ham, og vi har fået maskinerne tilbage igen,« siger Sune Toft til Version2.

Headnet nåede at indkøbe to nye Macbook Pro-maskiner, som de nu skal have leveret tilbage til butikken igen.

De fire hjemkomne bærbare er stort set klar til en ny arbejdsdag.

»Nu skal vi bare lige have tørret maskinerne af,« siger Sune Toft til Version2.

Overvågningssoftwaren er det gratis open source-produkt Prey, som dog også findes i en betalingsversion. Headnet har ingen økonomiske interesser i produktet.

Opdateret klokken 20.29 med præcisering af politiets rolle i sagen.

Send Tweet
Udskriv

Omtalte virksomheder

Headnet - open minds

Udgivet 6. jan 2012 14.17Opdateret 4. feb 14.51
LokationKøbenhavn K
Antal ansatte10-49
Emner
  • Mobility
  • CMS

Mere om Bærbare pc'er

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg dette emne

HP lancerer 13-tommer tablet med Windows og tastatur-dock

Udgivet 16. maj 11.33Opdateret 16. maj 11.33

4 ud af 10 danske firma-bærbare sælges nu med SSD

Udgivet 8. maj 6.29Opdateret 8. maj 11.24

Verdens mest stabile Windows-pc er en Mac

Udgivet 29. apr 13.59Opdateret 29. apr 13.59

Konkurrence til Raspberry Pi: Ny linux-minicomputer til 260 kroner

Udgivet 25. apr 10.33Opdateret 25. apr 10.33

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
d60 søger Senior .NET-udvikler Aarhus eller København
Udgivet 12. dec 2012 12.35
Sektionsleder Regionale projekter og Forvaltning til OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Udgivet 17. maj 15.17
Softwareudvikler med passion for arkitektur
Udgivet 2. maj 13.41
C#/.Net software udvikler
Udgivet 14. maj 13.13

Kommentarer (20)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Jan Hansen 21. mar. 2012 - 14.32
 
Fornuftigt nok...

»Gennem softwaren kan vi se, at personen sidder og surfer porno«

»Nu skal vi bare lige have tørret maskinerne af«

  • Stem op 37
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jari Wiklund 21. mar. 2012 - 14.49
 
Politiet og IT

"...politiet, som først afviser, at de kan gøre mere."

Ret hovedrystende at politiet i første omgang afviser. Men på den anden side må man vel forvente, at politiet med polsag in mente, slet slet ikke kan forstå, når noget it hurtigt kan give svar på hvem tyven er ;-)

  • Stem op 25
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Hansen 21. mar. 2012 - 15.07
 
Pornosurfende mand

Det havde været en noget større nyhed, hvis manden ikke var pornosurfende.

  • Stem op 7
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kenneth Rasmussen 21. mar. 2012 - 15.43
 
Det er derfor at man ALDRIG

Det er derfor at man ALDRIG skal sætte adgangskode på en pc, men hellere kryptere enkelte mapper som indeholder de vigtige informationer :) Men godt at høre at Prey endnu engang redder nogen fra en større investering, men rystende at politiet afviser fordi man selv kan skaffe flere oplysninger end hvad man kunne for ja muligheden må jo have eksisteret i mange år, blot ikke mange der bruger den og så kom prey til verden som et fællesskab :)

  • Stem op 3
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Rasmus Rask 21. mar. 2012 - 15.54
 
In other news...

Skal du stjæle computere, så sørg i øvrigt for at du ikke gør det fra en hacker: https://www.youtube.com/watch?v=U4oB28ksiIo :-D

  • Stem op 7
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Simon Kampmann 21. mar. 2012 - 17.43
 
Re: Det er derfor at man ALDRIG

Artiklen gengiver ikke politiets rolle helt korrekt.

Prey gav os ikke en unik identifikation - men blot en IP på en mobilopkobling, en cirka geolokation og så screenshots af Facebook kontoen personen havde logged ind på. Dette er ikke nok til at kunne rykke ud. Men politiet kunne samkøre informationerne med deres egne systemer og derved udlede hvem det kunne være og derefter køre ud på bopælen.

Stor tak og ros til de betjente som har reddet vores dag og arbejdet over for vores skyld!

Simon - Headnet

  • Stem op 10
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Henrik Madsen 21. mar. 2012 - 19.35
 
Re: In other news...

Skal du stjæle computere, så sørg i øvrigt for at du ikke gør det fra en hacker: https://www.youtube.com/watch?v=U4oB28ksiIo :-D

EPIC OWNAGE...

Henrik Madsen

  • Stem op 3
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Mikkel Meister 21. mar. 2012 - 20.31
 
Re: Det er derfor at man ALDRIG

Artiklen gengiver ikke politiets rolle helt korrekt.

Hej Simon -

Tak for præcisering. Jeg har opdateret artiken.

Vh Mikkel, v2.dk.

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Hans Peter Nielsen 21. mar. 2012 - 22.12
 
Ikke altid Politiet gider

For nogle år siden arbejdede jeg med bl.a. en løsning til online salg af gavekort, der kunne indløses i butikker. Der blev en dag købt et gavekort på en anseelig størrelse, som blev afsendt og leveret til en adresse på Amager. Et par dage efter blev kreditkort-transaktionen annulleret, da det anvendte kort viste sig at være stjålet. Dog var gavekortet på dette tidspunkt allerede aktiveret, så vi vidste at det var nået frem til adressen og åbnet af en person. IP-adressen ved køb og ved aktivering samstemmede, så gavekortet var ikke sendt til en tilfældig uskyldig person.

Jeg ringede til politiet på Amager og præsenterede denne klokkeklare sag, men jeg fik blot besked om at de ikke kunne gøre noget i sådan en sag om kortmisbrug. Jeg kunne heller ikke få at vide, hvor jeg ellers kunne henvende mig.

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thorben Hein Petersson 22. mar. 2012 - 03.05
 
Re: Fornuftigt nok...

Noget siger mig at han brugte det forkerte hoved :-)

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Henrik B Sørensens billede
Henrik Sørensen 22. mar. 2012 - 06.35
 
Re: Ikke altid Politiet gider

Helt enig..

Jeg er holdt op med at ringe til dem og bruger ( efter opfordring fra en vagthavende på Helsingør Politistation ) "privat hjælp", hvis jeg skal have løst den slags problemer..

  • Stem op 2
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Rasmus Rask 22. mar. 2012 - 09.49
 
Re: Ikke altid Politiet gider

Jeg er holdt op med at ringe til dem og bruger ( efter opfordring fra en vagthavende på Helsingør Politistation ) "privat hjælp", hvis jeg skal have løst den slags problemer..

:-O

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Bo Grünbergers billede
Bo Grünberger 22. mar. 2012 - 10.03
 
Yrk!

Efter at have fået sine bærbare PC'er tilbage fra den pornosurfende tyv:
»Nu skal vi bare lige have tørret maskinerne af,« siger Sune Toft til Version2.

Jeg håber virkelig han bare mener de er støvede eller noget tilsvarende...

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Simon Kampmann 22. mar. 2012 - 10.06
 
Re: Ikke altid Politiet gider

Det var så ikke tilfældet i denne situation artiklen omtaler.
Politiet handlede resolut og top professionelt.

Simon

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Rasmus Rask 22. mar. 2012 - 10.21
 
Re: Det er derfor at man ALDRIG

Det er derfor at man ALDRIG skal sætte adgangskode på en pc, men hellere kryptere enkelte mapper som indeholder de vigtige informationer :)

Efter at have set den video jeg linkede til under din kommentar (ca. ved 19:50), droppede jeg på min Windows maskine TrueCrypt full-disk kryptering (vores vigtige data ligger alligevel på NAS), lavede en gæstekonto uden password som har rettigheder til at ændre netværksopsætningen, hvis det nu skulle være nødvendigt for at få maskinen tilbage på grid'et :-)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anders Rosendal 22. mar. 2012 - 14.22
 
Stallman

Det har Stallman jo sagt hele tiden! :-D

Generelt har den mand jo bare ret :-P

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Rasmus Rask 22. mar. 2012 - 15.23
 
Re: Stallman

Det har Stallman jo sagt hele tiden! :-D Generelt har den mand jo bare ret :-P

Hvad har han sagt? - Du citerer ikke og det er ikke til at se hvilket indlæg du svarer på :-)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anders Rosendal 22. mar. 2012 - 16.07
 
Re: Stallman

Hvad har han sagt? - Du citerer ikke og det er ikke til at se hvilket indlæg du svarer på :-)


Ups. Glemte måske lige at give kontekst:
"Det er derfor at man ALDRIG skal sætte adgangskode på en pc, men hellere kryptere enkelte mapper som indeholder de vigtige informationer :)"
Det har Stallman jo sagt hele tiden! :-D

Generelt har den mand jo bare ret :-P

Stallman er:
http://en.wikipedia.org/wiki/Richard_Stallman

Han var(måske er) imod passwords på brugerkonti.

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Morten Philipps 23. mar. 2012 - 13.14
 
Re: Ikke altid Politiet gider

Jeg læste denne artikel i går med stor moro, men fik senere samme dag den samme oplevelse (meget syret).

Min taske med iPad og MacBook pro blev stjålet, og jeg kunne med "Find My iPhone" se at iPaden bevægede sig op ad Nørebrogade (den er med 3g heldigvis).

Politiet sagde i telefonen at de ville komme hvis jeg havde fundet gerningsmanden, og ganske rigtig, da jeg endelig fandt to unge mænd med min taske, var politiet på pletten efter 3 minutter - og jeg var lykkelig igen.

Mon ikke vores syn på politet er lidt fordrejet, da det jo oftest er en bedre nyhed at de ikke hjælper, end at de blot gør deres job?

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Per Gøtterups billede
Per Gøtterup 23. mar. 2012 - 15.23
 
Misforståelse

Oftest er der tale om misforståelser for det er desværre langtfra alle politifolk som forstår IT på et fornuftigt niveau.

Som regel sætter de pris på 'billige points', altså sager som let kan opklares og dermed give plus til opklaringsprocenten, og derfor er de glade for at borgerne giver dem så meget information at de bare skal gå ud og hente manden.

Når det drejer sig om mobiltelefoner og laptops så er der oftest tale om serieforbrydelser hvor enten tyven selv eller hans hæler ligger inde med bunker af tilsvarende varer, og så kan man med lille eller ingen efterforskning med et slag opklare en bunke sager, og det er endnu bedre for opklaringsprocenten.

Derfor vil du oftest opleve at når de bliver klar over hvad det drejer sig om, så er de på pletten meget hurtigt.

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

NemID nåede ikke målene for support i halvdelen af 2012

Udgivet 22. maj 6.29Opdateret 22. maj 6.29

Derfor ønsker virksomhederne ikke Windows 8

Udgivet 21. maj 16.03Opdateret 21. maj 16.03

Lenovo lancerer Atom-drevet Android-kæmpe: 5,5 tommer fuld HD-skærm

Udgivet 21. maj 14.41Opdateret 21. maj 14.41

Brug for billed-backup? Flickr giver 1 terabyte gratis lagerplads

Udgivet 21. maj 13.11Opdateret 21. maj 14.00

SAP udbreder dansk succes: Opretter global afdeling for autister

Udgivet 21. maj 11.40Opdateret 21. maj 11.40

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Version2 Insight: Softwaretest

Mediehuset Ingeniøren

Mobile Test Service - Device & Test Coverage

Testhuset

Succes historier om OPS – Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

OPS - Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Mobile Test Service - Device Strategy & Planning

Testhuset
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

HP ruster Københavns Universitet til en it-sikker fremtid

HP

HP lancerer ultratynd bærbar med lang batteritid

HP

Lyncs stormløb - høje ambitioner og køb af Skype

GlobalConnect

Redpill Linpro hjælper kunderne ud af IBM Notes' databaser

Redpill Linpro

VP SECURITIES skaber overblik over kunderne med ny Microsoft CRM løsning

ProActive

It-virksomheder

Produkt-Guiden ApS
|
HardwareHippo
|
CodeSealer Aps
|
Comparex Danmark
|
Tradeshift
|
Secu
|
Segment
|
Adactit
|
IT Minds
|
Surfray 2009
|
Cometpeople
|
Halibut
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Cookie- & privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • NemID
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Server 2012
  • iOS 6
  • iPhone 5

Tjenester

  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Trekronergade 26 2500 Valby
  • Tlf. work 33265300