Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (8)
Emner Content Management-systemer (CMS), Webdesign

Statens standard-hjemmeside kan gøre web-udbud overflødige

Det er frivilligt, om ministerier og kommuner vil bruge den kommende statsligt udviklede skabelon til ny hjemmeside. Men hvis de gør, får de responsive design og tilgængelighed med, siger manden bag konceptet.

Af Jesper Kildebogaard Torsdag, 30. august 2012 - 13:01

Ideen er så oplagt, at man kan undre sig over, at den ikke er gennemført noget før:

I stedet for at hver eneste institution i den offentlige sektor skal begynde forfra, når der er brug for en hjemmeside - og bruge 1-2 millioner kroner undervejs - bygger staten selv en open source-skabelon, der er nem at tilpasse og hurtig at få gjort køreklar.

Nu sker det. Økomoni- og Indenrigsministeriet er godt i gang med projektet Go Basic, en webside-skabelon baseret på CMS’et Umbraco, som alle vil kunne bruge efter behov, når det bliver lanceret engang inden nytår.

Læs også: Billig, statslig Umbraco-hjemmeside koster danske webbureauer dyrt

Projektleder Rasmus Rudolf blev ansat i Økonomi- og Indenrigsministeriet den 1. maj til at være projektleder på en ny hjemmeside, efter at have været teknisk chef i webbureauet 1508.

Men hurtigt fandt han på - og fik lov til - at brede projektet ud, så det ikke bare var ét ministerium, som kunne få glæde af løsningen, men alle interesserede. Ideen kom fra hans baggrund som leverandør af hjemmesider til den offentlige sektor.

»Når vi lancerede et nyt website, så de alle lidt forskellige ud, og var indrettet en anelse forskelligt. Men grundtanken med Go Basic er, at hvis man kan leve med, at en nyhedsliste er lavet på en bestemt måde, og en billedkarrusel er på en bestemt måde, så kan man bruge en pakkeløsning,« forklarer han til Version2.

Vil man meget gerne have, at datoen på en nyhed ikke står øverst, men nederst, kan man så selv få en udvikler til at ændre på nyhedsmodulet i Go Basic-pakken, men de fleste vil kunne acceptere en standardmåde at gøre det på.

»Min tanke var, at det nok ikke var her, at der bliver givet allermest værdi til kunden,« siger Rasmus Rudolf.

Kommuner siger nej til fælles platform

I foråret kørte en diskussion om kommunale hjemmesider, da Socialdemokraternes it-ordfører Trine Bramsen ønskede én fælles løsning, som alle kommuner så skulle bruge. Det fik kommunerne til at melde ud, at det altså var helt umuligt - mens webekspert Janus Boye afviste den tanke.

Læs også: Regeringen vil tvinge kommuner til at dele hjemmeside

Læs også: Webekspert: Hul i hovedet at bruge 100 mio. om året på kommunale hjemmesider

Den nye standard-statshjemmeside skal ikke udbredes gennem tvang, men er ganske frivillig at bruge, forklarer Rasmus Rudolf. Og så er den også nem at ændre, så man kan få lige den opbygning og det grafiske udtryk, man ønsker.

»Vi har ikke bygget det op med side-templates - vi har kun to forskellige indtil videre - men alt indhold er modulært og kan flyttes rundt med drag-n-drop. Hvis man vil have en billedkarrusel, bestemmer man selv, om den skal fylde 9 eller 12 spalter,« siger han.

Og rent designmæssigt er det nemt at tilpasse skabelonen efter egne ønsker.

»Vi bruger HTML5 og CSS3, så designbegrænsningerne er ret små. Man kan sagtens få et helt andet udtryk end naboen, og en almindelig bruger vil ikke lægge mærke til, at de er bygget på samme platform,« siger Rasmus Rudolf.

Kan springe meget af kravspecifikationen over

Fordelene ved at bruge Go Basic skulle gerne i sig selv være tillokkende nok for ministerier og kommuner. Rasmus Rudolf vurderer - ud fra sin tid på leverandørsiden - at prisen for en ny hjemmeside uden komplicerede integrationer vil falde fra 1,5 million kroner til snarere 250.000 kroner. Dermed kommer man under selv den laveste udbudsgrænse på en halv million og kan sætte projektet i gang fra den ene dag til den anden.

»Normalt er det den tekniske kravspecifikation, som tager længst tid - der hvor man sidder og definerer, hvordan en nyhedsliste skal fungere. Det har vi gjort på forhånd, så det bliver skåret væk. Så man skal lave informationsarkitekturen, bygge sitet af de byggeklodser, der er, style CSS’en og måske bruge noget ny Javascript,« forklarer Rasmus Rudolf.

Mange vil også få en bedre hjemmeside end i dag, hvis de bygger nyt med Go Basic, mener han.

»Denne løsning er født med responsive design (automatisk tilpasning til forskellige skærmstørrelser, red.) og den lever op til tilgængelighedskravene. Den slags tager tid at implementere, når man laver en hjemmeside fra bunden af. Så kan man leve med rammerne, kan man nå langt med Go Basic,« siger han.

Det kan også ske, at leverandører begynder at tilbyde temaer til Go Basic-platformen, ligesom man kan få alverdens forskellige temaer til en Wordpress-platform.

»Det er lidt spekulativt, men så kunne man købe et færdigt tema for måske 50.000 kroner, og så er man næsten i mål,« forklarer han.

Valgte .Net-teknologi på grund af mange .Net-systemer

Valget af Umbraco som CMS skete, fordi det skulle være open source, og fordi Umbraco som et af de få open source-CMS’er derude er bygget i Microsofts .Net-teknologi.

»Den primære grund for at vælge Umbraco var, at rigtig mange systemer i det offentlige er bygget på .Net-teknologi. Så hvis man på et tidspunkt vil lave integration, bliver det nemmere, når det er samme teknologi,« siger Rasmus Rudolf.

I første omgang skal Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside - som i dag kun er en midlertidig en af slagsen - bygges på Go Basic. Resultatet lanceres til oktober, og derefter går der lidt tid med fejlrettelser, før koden til skabelonen slippes fri til alle.

Hvor mange, der så efterhånden skifter til ny hjemmeside bygget på Go Basic-skabelonen, vil vise sig.

»Foreløbigt er vi bare spændte på at få andre med på løsningen og håber på stor udbredelse. Vi har ikke sat konkrete mål for, hvor mange der skal bruge Go Basic,« siger Rasmus Rudolf.

Om han - sammen med et par udviklere og studenter - skal fortsætte på lang sigt med at arbejde på Go Basic og holde løsningen up-to-date, er heller ikke fastlagt.

»I første omgang venter vi og ser på, hvordan det bliver modtaget, før vi lægger en langsigtet strategi,« siger han.

Send Tweet
Udskriv

Omtalte virksomheder

1508.DK

Udgivet 6. jan 2012 14.17Opdateret 6. jan 2012 14.17
LokationKøbenhavn K

Mere om Content Management-systemer (CMS)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg dette emne

Sådan giver Den Blå Planet fiske-info til 7.000 daglige gæster

Udgivet 25. apr 16.12Opdateret 8. maj 9.34

Danske Drupalleverandører slår sig sammen

Udgivet 18. apr 14.48Opdateret 18. apr 14.48

Wordpress-stifter: Brug ikke 'admin' som brugernavn

Udgivet 15. apr 12.31Opdateret 15. apr 12.31

Dansk Supermarked vælger simpelt blogger-CMS til koncernside

Udgivet 10. apr 10.44Opdateret 10. apr 10.44

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
IT development graduates
Udgivet 16. jan 19.50
Softwareudvikler - Stibo Systems
Udgivet 17. maj 10.14
Senior Technical Writer
Udgivet 6. maj 13.21
IT Project Managers for high performance company - Danske Commodities
Udgivet 14. maj 13.30

Kommentarer (8)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Lars Bjerregaard 30. aug. 2012 - 13.54
 
Flot projekt

og kudos til Rasmus.

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Morten Andreasen 30. aug. 2012 - 17.41
 
Er der højt nok til loftet?

Som skatteyder kan jeg kun bifalde ideen. Men som professionel web-konsulent, syntes jeg umiddelbart at projektet er lidt vagt formuleret.

Hvordan er det meningen at de 15 ministerier og deres myriader af styrelser og myndigheder skal serviceres?

Skal økonomiministeriet til drive et statsligt webbureau i form af Rasmus Rudolf? Er det ikke konkurrenceforvridning af værste skuffe?

At tro at 15 ministerier og 60+ myndigheder kan spises af med en nyhedsskabelon, og et par liste visninger er naivt. Hvad med

Søgning
Taksonomi
Kortløsninger
Datavisning/Grafer
Formularer
Integration med borger.dk
Responsive Design (det er ikke responsive det er er nu)

Hvordan skal ændringsanmodninger håndteres? Og hvem skal bestemmer hvad der skal i den fælles kodebase?

Hvordan skal sites hostes, og hvordan får man skubbet ændringer ud til de kørende installationer.

Og hvorfor er valget faldet på Umbraco, og ikke på et MVC baseret CMS? (De findes skam også til .net) Skal staten virkelig trækkes med ASP.NET controls i de næste 10 år, fordi at der er taget en sådan design beslutning?

  • Stem op 4
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kim Hansen 31. aug. 2012 - 11.47
 
God idé, men...

Det er som sådan en god idé at finde besparelser i det offentlige. Men at begynde - ligesom Morten også nævner ovenfor - at presse standard-skabeloner ned over ministerier og andre offentlige myndigheder vil fejle hvis man tror dét løser behovene hos alle.

At man så også vælger at 'markedsføre' det som en open source løsning for at spare penge synes jeg er træls. Hvorfor ikke bare fortælle at man laver noget som andre selv kan rette i, men at det stadig kræver en proprietær og dyr platform nedenunder?

Hvorfor kigger man ikke på Drupal eller lign. der kan køre på fx. Linux? Alle skal under alle omstændigheder integrere på den ene eller anden måde, men at fastlåse vores alle sammens penge i licenser til fx. Microsoft (eller for den sags skyld andre) er tåbeligt og ikke langtids-holdbar i mine øjne.

PS. Jeg har ingen relation til hverken det ene operativsystem/leverandør/udviklings-værktøj eller lign. nævnt her.

  • Stem op 1
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Niels Hartvigs billede
Niels Hartvig 31. aug. 2012 - 16.02
 
Re: God idé, men...

> en proprietær og dyr platform nedenunder?
Umbraco kan køre fint på en Windows Server web licens og med enten en embedded db, SQL Server Express eller MySQL som alle er gratis db'er.

Det giver licens udgifter til Microsoft på omkring 1.000 kr. om året (altså skriver: Et (1) tusinde danske kroner om året. Med andre ord, mindre end en gennemsnitlig dansk udvikler hos et konsulenthus koster i timen).

Kan vi stoppe diskussionen om at MS platformen er dyr eller få nogle reelle fakta på bordet?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Pauli Østerøs billede
Pauli Østerø 31. aug. 2012 - 19.15
 
Re: Er der højt nok til loftet?

Og hvorfor er valget faldet på Umbraco, og ikke på et MVC baseret CMS? (De findes skam også til .net) Skal staten virkelig trækkes med ASP.NET controls i de næste 10 år, fordi at der er taget en sådan design beslutning?

Seriously? Sikke en ubrugelig og teknik/buzzword-fikseret udmelding at komme med. Der er intet i vejen med Webforms hvilket stadig lever i bedste velgående og stadig får nye features. Ligesom der intet er i vejen med MVC som også lever i bedste velgående.

To forskellige værktøjer der løser hver sin type af problemer på den bedst mulige måde. Hvad man aldrig må glemme eller lade sig forblænde af er at der under dem begge ligger asp.net og det er dét som er det fede!

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kim Hansen 3. sep. 2012 - 08.52
 
Re: God idé, men...

@Niels Hartvig
Hvis du skulle levere en løsning til ovennævnte ministerium ville du så anbefale at køre med en embedded database? Det regner og håber jeg ikke med, så hvis man skal lave et ordentligt scenarie for en offentlig hjemmeside der bør køre 24x7 så bør der som minimum være failover i form af redundant hardware og software.

Jeg kender ikke Microsoft's priser (hvad enten det er standalone eller OEM eller stor-indkøbs-aftaler) men skal man ud og købe disse licenser til mange ministerier og andre offentlige instanser så kommer det til at koste mange penge - i hvert fald i mine øjne. Det kan godt være det koster 2.000,- DKK (2 x server) om året for én installation og dét kan godt være at dét ikke er så mange penge isoleret set. Problemet opstår når man så ydermere skal have en ordentlig database (eller flere), udviklings-værktøj osv. Microsoft platformen er ikke billig i længden. Ud over software og servere skal der også en helvedes masse forskellige typer Microsoft certificerede personer til at drifte og opgradere over tid.

Ovenstående er ren religion og et spørgsmål om penge eller ej, så dén diskussion bliver vi nok aldrig færdig med :-D

En helt anden diskussion er så HVORFOR man vælger software og løsninger der koster penge når nu der findes 100% gratis alternativer?

Jeg er sgu' ligeglad med om en privat virksomhed køber licenser til det ene og det andet... så længe det bare ikke går ud over deres priser på produkter til kunderne (øhh... hmmm... :-D), men at en offentlig instans bruger vores alle sammens skattekroner på ting der findes gratis er mig en kæmpe gåde. Det virker som om rigtig mange IT-folk (hvad enten det er i det private eller offentlige) der er flasket op med Windows og derfor ikke følger med i hvad der ellers findes "derude". Se dét er uprofessionelt! Og dét er en helt anden diskussion som burde helt ind i Christiansborg.

@Pauli Østerø
Det kan godt være der som sådan ikke er noget i vejen med Webforms isoleret set, men har du nogensinde prøvet at opgradere fra én version af et Microsoft produkt til en nyere version hos en større kunde? Hvis ja... kan du så ikke fortælle mig hvorfor opgraderings-projekter i Microsoft-verdenen næsten altid tager mange måneder, koster rigtig mange mande-/kvinde-timer og rigtig mange penge?

Ups... jeg er vist kommet i klammeri med nogle Microsoft-gutter her :-D

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Morten Andreasen 3. sep. 2012 - 12.43
 
Re: Er der højt nok til loftet?

@Pauli

Lad mig for en god orden skyld lige slå fast at jeg er er 100% til Microsoft og ASP.NET. Jeg har kode ASP.NET controls i 10 år, og har efterhånden lært at bøje det efter min vilje.

Men ASP.NET Controls blev designet i en anden tid, og ud fra nogle andre præmisser and man ville gøre i dag. Og derfor er ASP.NET Controls gennemsyret af nogle elementer som ikke giver så meget mening i dag. Her tænker jeg på Viewstate, Mono formen, Control tankegangen og Page Lifecycle.

Ja Microsoft holder liv i ASP.NET Controls, men hvis du kigger på ASP.NET 4.5 release notes vil du se at det ikke er her at de lægger deres resourcer men i MVC delen.

Jeg er overbevist om at MVC er fremtiden for ASP.NET fordi det simpelthen bedre understøtter den måde at man udvikler på i dag, hvor JavaScript spiller en meget større rolle.

Min pointe er bare at man burde have valgt et CMS system som bygger oven på en teknologi som rækker ind i fremtiden, istedet for en som er forankret i fortiden.

Jeg er ikke anti-umbraco. Hvis det var lykkedes Niels med version 5, så havde jeg også vajet med den orange fane :)

Men hvis man vælger at basere et stats CMS på version 4, frygter jeg at man skal skrive en del funktionalitet om såfremt at Niels & Co vælger at sadle om til MVC senere - og det tror jeg de gør. Hvad siger du Niels?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Niels Hartvigs billede
Niels Hartvig 3. sep. 2012 - 12.54
 
Re: Er der højt nok til loftet?

Der er ikke begrænsinger på præsentations lag med Umbraco og der er adskillige eksempler på sites der bruger MVC på v4 allerede i dag (bl.a. http://www.folkeskolen.dk).

Vi har officiel MVC support i Umbraco 4.10 som kommer i Oktober (http://our.umbraco.org/contribute/releases/4100) og på CodeGarden blev der fremvist to eksempler på brug af MVC i Umbraco (fx. http://our.umbraco.org/projects/developer-tools/mvcbridge).

Mht. Go Basic implementeringen - som vi dog ikke har været involveret i - er den ikke afhængig af om der benyttes MVC eller ej.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Fagforeninger: It-virksomheder må tage deres egen udfordring op

Udgivet 23. maj 16.35Opdateret 23. maj 16.35

Mac-udviklers signatur misbrugt til målrettede spyware-angreb

Udgivet 23. maj 15.59Opdateret 23. maj 15.59

Nokia Lumia-telefon med 41 megapixel-kamera kommer til juli

Udgivet 23. maj 15.15Opdateret 23. maj 15.15

Open source-projekt til CPR-numre sparer kommuner for hundredetusinder

Udgivet 23. maj 14.20Opdateret 23. maj 14.20

AMD-processor til PS4 og Xbox One skal give superkraft til din nye bærbare eller tablet

Udgivet 23. maj 13.01Opdateret 23. maj 14.56

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Version2 Insight: Softwaretest

Mediehuset Ingeniøren

Mobile Test Service - Device & Test Coverage

Testhuset

Succes historier om OPS – Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

OPS - Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Mobile Test Service - Device Strategy & Planning

Testhuset
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

Redpill Linpro udvikler LibreOffice modul til Alfresco ECM

Redpill Linpro

Vraa dampvaskeri får booking- og bestillingssystem i Office 365 på rekordtid

ProActive

Digitale samarbejdsværktøjer vokser eksplosivt

Projectplace

Lyncs stormløb - høje ambitioner og køb af Skype

GlobalConnect

Redpill Linpro hjælper kunderne ud af IBM Notes' databaser

Redpill Linpro

It-virksomheder

Abusiness
|
radoor & co aps
|
Webitall
|
Pixelmade
|
Atriumweb
|
Media Function
|
Headnet - open minds
|
Hedal Kruse Brohus
|
Webtuner ApS
|
Epista IT
|
Redweb
|
Invokers
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Cookie- & privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • NemID
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Server 2012
  • iOS 6
  • iPhone 5

Tjenester

  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Trekronergade 26 2500 Valby
  • Tlf. work 33265300