Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (24)
Emner It-politik

Staten har DNS-blokeret den første udenlandske medicin-hjemmeside

Danske internetbrugere kan nu ikke længere besøge hjemmesiden 24hdiet.com. Dermed er den første blokering under de nye regler nu gennemført, trods teleselskabernes modstand.

Af Jesper Kildebogaard Torsdag, 10. november 2011 - 10:32

Loven om blokering af udenlandske hjemmesider, der sælger lægemidler, er nu for første gang taget i brug. Hjemmesiden 24hdiet.com, med hjemsted på Seychellerne, er blevet spærret for danske brugere, gennem DNS-blokering hos danske teleselskaber.

Det skriver avisen Berlingske.

Ændringen i Lægemiddelloven skete i sommers, men førte til protester fra mange kanter, blandt andet teleselskaber, som truede med ikke at efterleve myndighedernes krav om blokering af bestemte hjemmesider.

Det fik staten til at trække teleselskaberne i fogedretten, der i september satte teleselskaberne på plads.

Problemet med at spærre for bestemte hjemmesider er, ifølge kritikerne, at firmaerne bag disse online-butikker meget hurtigt kan skifte til nye domæner, mens myndighederne altid vil være et skridt bagefter. Ifølge Berlingske vil et besøg på 24hdiet.com således blive dirigeret videre til en ny side. Version2 oplevede dog ikke andet end en besked fra internetudbyderen om, at siden var spærret.

I forvejen kan myndighederne kræve af teleselskaberne, at de spærrer for sider, der indeholder børneporno. Den regel er brancheforeningen Telekommunikationsindustrien med på, men udover det er det ikke telebranchens ansvar eller opgave at lege politimænd på nettet, lyder vurderingen fra foreningens formand.

Lægemiddelstyrelsen vil nu skrue op for antallet af hjemmesider, der skal spærres, og fra nytår bliver statens beføjelser udvidet med mulighed for at spærre for udenlandske firmaer uden for EU, der tilbyder spil over nettet, for eksempel online-poker.

Juraprofesser ved Copenhagen Business School, Søren Friis Hansen, er ikke begejstret for denne udvikling.

»Det her bevæger sig på kanten af censur. Vi er på vej mod noget, en demokratisk retsstat ikke bør beskæftige sig med,« siger han til Berlingske.

Læs også

  • DNS skal spærre for dansk adgang til ulovlige internetapoteker
Send Tweet
Udskriv

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Forretningsanalytiker til informationsarkitektur
Udgivet 4. mar 14.44
C#/.Net software udvikler
Udgivet 14. maj 13.13
d60 søger Senior Business Intelligence-konsulent til Aarhus eller København
Udgivet 12. dec 2012 12.25
Dygtig udvikler med forretningsforståelse - IT Udvikling, København
Udgivet 22. feb 17.19

Kommentarer (24)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Jens Larsen 10. nov. 2011 - 10.45
 
Meget effektivt
Problemet med at spærre for bestemte hjemmesider er, ifølge kritikerne, at firmaerne bag disse online-butikker meget hurtigt kan skifte til nye domæner, mens myndighederne altid vil være et skridt bagefter. Ifølge Berlingske vil et besøg på 24hdiet.com således blive dirigeret videre til en ny side.

Er allerede sket, nu bliver jeg dirigeret ind på slanke-piller.net hvis jeg prøver at gå ind på 24hdiet.com

Effektiv DNS-blokeret ftw!

...

  • Stem op 5
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Kofoed 10. nov. 2011 - 10.50
 
På KANTEN af censur?

Det er da censur i sin reneste form. Og dette er så resultatet af børnepornofilteret, præcis som forudsagt af adskillige V2-debattører da dette i sin tid blev indført.

Indtil videre kan man dog ret nemt undgå Dansk Statscensur ved at anvende http://censurfridns.dk/ som sin primære DNS.

Det er til at få ondt i maven over danske politikere og embedsfolks magtfuldkommenhed. Der er ikke meget respekt tilbage for grundloven i hvert fald :-(

  • Stem op 18
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kasper Hansen 10. nov. 2011 - 10.54
 
For latterligt!

Desværre er det blevet sådan at vores IT-tungnemme politikere tror at "børnepornofilteret" rent faktisk virker. Derfor er de nu gået igang med at stable lort ovenpå lort som de plejer - og udvider derfor konceptet. Vi kunne jo være ligeglade, men problemet opstår hvis der pludselig skal bruges flere millioner skattekroner på at "administrere" denne "service" til befolkningen. Det skal nok komme. Løsningen DUER IKKE - enten ændre butikken/siden ip-nummeret, ellers ændre brugeren DNS-serveren. Men det er vel for meget forlangt at de gamle på borgen fatter det.

  • Stem op 9
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Bundgaard 10. nov. 2011 - 11.12
 
Re: For latterligt!

Det er i sandhed en trist dag. :(

Hvad er vi oppe på nu? Børneporno, gambling, piratkopiering og lægemidler?

Nogen der tør indgå et væddemål på, at næste emne de tager fat i er ekstremist-sider (både højre og venstre)? For man kunne jo risikere at de unge blev påvirket til at blive autonome, nazister, racister, islamister eller en anden form for ist.. og det går jo ikke. Så de skal selvfølgelig beskyttes ved at vi giver en nyoprettet "Borgerbeskyttelsesstyrelse" (med kæmpe million-budget og flere hundrede ansatte selvfølgelig) carte blanche til at tilføje sider til filteret.

  • Stem op 17
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Binderup 10. nov. 2011 - 11.24
 
Hjemmersider om ulovlig medicin, pirat software/film....

Har det som vand - det finder altid den letteste vej.

Den Danske stat har nu i bedste Andeby stil sat en finger i et enkelt hul i det dige der omgiver Danmark, det eneste der kommer ud af det er at der opstår et nyt hul, hvor staten så sikkert igen vil stikke en finger i osv.

Alt sammen med borgernes bedste i tankerne (hrm hvor mange gange har man ikke hørt det i verdens historien, hvor det stik modsatte har vist sig at være realiteten)

  • Stem op 12
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kræn Hansens billede
Kræn Hansen 10. nov. 2011 - 11.35
 
Jeg savner et opråb.

Hvor er den politiske stemme der går imod sådan et tåbeligt initiativ og får forklaret hvorfor det teknisk set svarer til at p'sse i bukserne for at holde sig varm?

  • Stem op 4
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Per Erik Rønnes billede
Per Erik Rønne 10. nov. 2011 - 11.55
 
Let at omgå

Det er da ekstremt let at omgå et sådant forbud. IP-adressen på fire eller seks heksadecimale dobbeltcifre giver stadig umiddelbart fuld adgang, og åbner man Terminal eller X11 på sin Mac, skal man bare redigere lidt i sin etc/hosts fil for også at kunne få adgang med den symbolske adresse.

Jeg kan ikke tro andet end at noget tilsvarende kan gøres på en gammeldags Windows-maskine.

  • Stem op 0
  • Stem ned 4
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Lars K. Hansen 10. nov. 2011 - 12.15
 
Re: Jeg savner et opråb.

Hvad med at skrive til det folketingsmedlem/parti I stemte på ved det seneste valg?

Skriv jeres mening om det, påvirk dem, få dem til at indse fejlen. Jeg har skrevet og spurgt hvad vedkommende synes om §77 i Grundloven.

  • Stem op 3
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Lund 10. nov. 2011 - 12.25
 
Re: Meget effektivt

Er allerede sket, nu bliver jeg dirigeret ind på slanke-piller.net hvis jeg prøver at gå ind på 24hdiet.com Effektiv DNS-blokeret ftw!

Det er "effektivt" i den forstand at hvis du bruger en statsligt censureret DNS resolver, vil du ikke få det HTTP redirect som sender dig til den nye adresse. Den statsligt censurerede DNS resolver lyver for dig og sender dit HTTP request til den falske side (STOP siden).

Nye domæner vil altså ikke virke som HTTP redirect fra den oprindelige side hvis du bruger en censureret DNS resolver, men de kan hjælpe på den måde at du kan finde de nye domæner på anden vis, f.eks. en Google søgning eller "word of mouth".

Man skal dog være opmærksom på at fogedretskendelsen vedr. 24hdiet.com også kan udstrækkes til nye domæner, hvis siden og ejerkredsen er identisk med 24hdiet.com. Lægemiddelstyrelsen behøver altså ikke gå i retten med slanke-piller.net; de kan blot skrive et brev til ISP'erne. Naturligvis er reaktionstiden for en jurist i en statslig styrelse langt højere end den tid som det tager at registrere et nyt domæne. Heldigvis :-)

Den mest effektive metode til at undgå statens efterhånden temmelig omfattende DNS censur er, ganske enkelt, at bruge en DNS resolver som ikke er omfattet af statens censur (eller Red Barnets semi-statslige censur).

Jeg bruger selv censurfridns.dk (ingen censur, ingen overvågning eller logging, ingen falske DNS svar eller anden fusk med NXDOMAIN). Bare DNS.

  • Stem op 7
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Torben Jensen 10. nov. 2011 - 12.37
 
Suk, man bliver helt træt

Jeg er som sådan helt ligeglad med om den specifikke side kan tilgås eller ikke, da jeg ingen interesse har i medicinkøb online.

Men hvor bliver man dog træt når man læser den slags. Det er udelukkende politikeres forsøg på at profilere sig og sige at nu har man da GJORT noget. Som om det hjælper en tøddel at - som andre også skriver - stikke fingeren i havet for at bremse en bølge. Dem som vil have det der censureres de får det også. Uanset om det er medicin, stoffer eller (uha tør man næsten nævne det..) børneporno.

Hvor effektivt har censur lige været i historisk perspektiv ? Fra hitlertiden til nutidens Kina, Cuba og Danmark. Det gør livet en anelse mere træls for den brede befolkning, det holder en masse embedsfolk i gang, men generelt virker det kun til at skabe besvær.

Oplysning og information er den eneste vej frem. Om folk så vil købe rottegift og sprøjte i årerne må blive deres sag.

Det kunne måske motivere en anelse mere hvis f.eks man SELV hang på medicinregningen ved brug af ulovlig importmedicin. Sådan må der findes mange andre alternative indsatsområder.

Håber den nye regering på sigt er lidt mere tech-savy end den gamle som blindt lod sig føre rundt af "BredGarnet" lobbyisterne

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Lund 10. nov. 2011 - 13.02
 
Re: Jeg savner et opråb.

Skriv jeres mening om det, påvirk dem, få dem til at indse fejlen. Jeg har skrevet og spurgt hvad vedkommende synes om §77 i Grundloven.

Been there, done that.
De vil garanteret svare at det ikke er censur i grundlovens forstand.

I det oprindelige lovforslag til spilleloven var ISP'erne forpligtet til at blokere domæner blot staten henvendte sig til ISP'erne (helt præcist: ISP'erne kunne objektivt straffes hvis kunderne havde trafik til ikke-godkendte spilleudbydere, men denne straf ville dog allervenligst bortfalde hvis ISP'erne straks reagerede på henvendelser om DNS-blokering fra staten; unægteligt, an offer you cannot reject..).

Der kom flere høringssvar, blandt andet fra IT-Politisk Forening, som påpegede at dette var censur og måtte stride mod grundlovens §77 og EMRK artikel 10 (din frie ret til at søge information, som kun kan begrænses af staten i helt exceptionelle tilfælde, og beskyttelse af Danske Spil mod konkurrence er næppe et af disse tilfælde).

Til brug for den kommenterede høringsoversigt havde Skatteministeriet indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet. Og sæt nu kaffekoppen eller cola glasset godt fast på bordet... Justitsministeriet mente ikke at dette var censur!

Alligevel blev lovforslaget dog ændret inden vedtagelsen så ISP'erne først var forpligtet til at DNS-censurere på statens vegne, når en domstol havde pålagt dem at gøre dette. Denne formulering blev senere copy-pastet til DNS-censuren i lægemiddelloven, som nåede at træde i kraft før spilleloven fordi sidstnævnte blev forsinket pga EU godkendelse. Men fra 2012 kører spillecensuren også og teknikkerne hos ISP'erne kan potentielt få meget travlt med at få deres DNS resolver til at lyve og give falske (phishing-agtige) svar.

Det er selvfølgelig en "sejr" at staten skal forbi domstolen, men den eneste reelle effekt er at det bliver dyrere for staten (og for ISP'erne som sender regningen videre til kunderne) at lave DNS censur.

Problemet er bl.a. at sagerne i fogedretten føres alene mellem staten og ISP'erne. Hverken ISP'ernes kunder (borgerne) eller de websites som skal blokeres er repræsenteret i sagen. I sagen om 24hdiet.com mødte samlet ca 10 jurister i retten (gæt hvad det har kostet samfundet?), og hvad gjorde de?

Statens jurister argumenterede for at 24hdiet.com solgte lægemidler uden dansk godkendelse, og at siden skulle blokeres. ISP'ernes eneste påstand var at de ikke var kompetente til at afgøre om siden formidlede ikke-godkendte lægemidler, og at ISP'erne ville overlade denne beslutning til retten (tæller det virkelig som en påstand for sagsøgte når man skal bestå jurastudiet?). Derefter traf retten kendelse om at siden skulle blokeres, så vidt jeg kan se fra kendelsen uden nærmere prøvelse af websidens indhold.

Vi skal naturligvis forsætte med at protestere og påpege statens censur, men der er efter min mening også brug for personlig aktivisme eller "civil ulydighed" (det er dog ikke rigtig civil ulydighed da du ikke gør noget ulovligt ved at undgå/omgå statens DNS censur).

Vælg en ikke-censureret og fri DNS resolver og brug enhver lejlighed til at fortælle folketingspolitikere og andre beslutningstagere i staten (embedsværket) at deres censur af internettet ikke virker, og at det kun er et spørgsmål om tid før alle bruger frie/befriede DNS resolvere (eller i hver fald alle dem som rammes af censuren, hvilket kan komme ud på et).

Måske fører dette til en optrapning af statens censur, for eksempel med Cleanfeed der laver deep-packet inspection på URL niveau som bruges i UK, men så må vi tage kampen derfra. Hverken Mubarak eller Gadaffi kunne censurere internettet, og det skal heller ikke lykkes for de danske politikere!

En anden mulighed er en retssag mod staten, for eksempel om krænkelse af EMRK artikel 10. Men det bliver en dyr fornøjelse, og sagsøgerne skal nok bruge de første par millioner og de første 3-5 år på at modgå statens påstand om at sagsøgerne ikke har nogen retslige interesse i sagen (den bruger staten altid). Aktivisme er billigere.

  • Stem op 6
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Bundgaard 10. nov. 2011 - 13.03
 
Re: Let at omgå

Det er da ekstremt let at omgå et sådant forbud. IP-adressen på fire eller seks heksadecimale dobbeltcifre giver stadig umiddelbart fuld adgang, og åbner man Terminal eller X11 på sin Mac, skal man bare redigere lidt i sin etc/hosts fil for også at kunne få adgang med den symbolske adresse. Jeg kan ikke tro andet end at noget tilsvarende kan gøres på en gammeldags Windows-maskine.

Pudsigt nok er proceduren ens (drivers\etc\hosts), både på gammeldags og moderne Windows-PC'ere - garanteret ligesom den er ens på både gammeldags og moderne OSX-PC'ere.

  • Stem op 3
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Rasmus Rask 10. nov. 2011 - 13.05
 
Re: Let at omgå

Jeg kan ikke tro andet end at noget tilsvarende kan gøres på en gammeldags Windows-maskine.

Ikke bare på en "gammeldags Windows-maskine", selv på moderne Windows-maskiner kan det lade sig gøre, hvor utroligt det end måtte lyde! :-O

  • Stem op 1
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Lund 10. nov. 2011 - 13.14
 
Re: Let at omgå

Det er da ekstremt let at omgå et sådant forbud. IP-adressen på fire eller seks heksadecimale dobbeltcifre giver stadig umiddelbart fuld adgang, og åbner man Terminal eller X11 på sin Mac, skal man bare redigere lidt i sin etc/hosts fil for også at kunne få adgang med den symbolske adresse.

Med det omfang som den statslige DNS censur nu har fået, vil jeg personligt foretrække en automatisering af processen med DNS opslag :-)

I stedet for at rette i /etc/hosts har jeg rettet i /etc/resolv.conf, og jeg har kun lavet ændringen et sted: på min router (der kører dnsmasq). Derefter er hele mit hjem befriet fra statens DNS censur, en gang for alle.

  • Stem op 5
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Bundgaard 10. nov. 2011 - 13.34
 
Re: Let at omgå

Med det omfang som den statslige DNS censur nu har fået, vil jeg personligt foretrække en automatisering af processen med DNS opslag :-)

Ja, det er formodentlig de færreste mennesker, der gider besværet med at rode i hosts-filen, når man kan nøjes med at rette det på sin DNS-server (alternativt benytte en anden DNS-server) :)

  • Stem op 5
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Morten Bulskov 10. nov. 2011 - 15.30
 
Skal en ISP have en komplet DNS?

Det er et reelt spørgsmål - en tanke jeg har haft. Kunne en ISP ikke sige at "det kan vi desværre ikke for det styres ikke hos os"? Hvis de nu brugte en udenlandsk DNS server til alle opslag, så er det jo lidt svært at pålægge dem at blokere for noget de ikke har magt over?
Dvs at de f.eks købte deres DNS services "ude i byen" - Jeg ved godt det ville være en mega pain, men bare for at bevise pointen overfor tungnemme politikere der ikke fatter hvad en DNS server er.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Per Erik Rønnes billede
Per Erik Rønne 10. nov. 2011 - 16.36
 
Re: Let at omgå

@Thomas Bundgaard,

Ja, især ikke når man slet ikke gider gå ind på de sider som Moder Stat i sin alvisdom ikke vil tillade os at gå ind på :-).

Havde man boet i Kina kunne det have været anderledes ...

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Lund 10. nov. 2011 - 20.15
 
Re: Meget effektivt

Man skal dog være opmærksom på at fogedretskendelsen vedr. 24hdiet.com også kan udstrækkes til nye domæner, hvis siden og ejerkredsen er identisk med 24hdiet.com

TDCs DNS resolver blokerer nu også 24hdiet.net, så medmindre der er kommet en ny kendelse fra fogedretten (?), er det sket ved at udstrække den eksisterende kendelse til et nyt domæne (samme ejer, samme indhold).

Det er interessant fordi 24hdiet.com oprindeligt redirect'ede til 24hdiet.net, men nu er det altså til slanke-piller.net (som TDC ikke blokerer).

Som nævnt i andet indlæg gør dette redirect dog ikke nogen videre forskel. Hvis 24hdiet.com giver et falsk DNS svar, får du aldrig det HTTP redirect som 24hdiet ønsker.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anders Hovgaard Pedersen 10. nov. 2011 - 21.08
 
Denmark: 3863 sites on secret censorship list

http://wikileaks.org/wiki/Denmark:_3863_sites_on_censorship_list,_Feb_2008

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Allan Kirk 11. nov. 2011 - 04.24
 
Re: Denmark: 3863 sites on secret censorship list

Jeg sidder i Thailand, og jeg kan derfor uden problemer komme ind på 24hdiet.com - til gengæld kan jeg ikke få adgang til wikileaks herfra...

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Albert Jensen 11. nov. 2011 - 09.35
 
Censur almindelig i Danmark

Det sker ikke kun i Kina.

Så sent som i september 2011 blev pressegrupen Redox' WebSite lukket af myndighederne:
http://modkraft.dk/nyheder/article/adgang-forbudt-redox-dk-org

I 2006 nedlagde politiet fogedforbud mod dele af foreningen Oprørs hjemmeside. Det "kriminelle" bestod i at foreningen havde indkaldt til en international konference, der skulle diskutere international solidaritet.

  • Stem op 0
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Mads Filskov 24. nov. 2011 - 13.50
 
EU-lov

Tilsyneladende strider filtrering mod EU-lovgivningen:
http://www.osnews.com/story/25367/Highest_EU_Court_Prohibits_P2P_Filteri...

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Binderup 24. nov. 2011 - 15.33
 
Re: EU-lov

Det var da alligevel lidt af en nyhed!

Gad vide hvordan den så relaterer sig til de øvrige filtre? I PDF dokumentet refereres der til ulovlige filer, men medicinal filtre må vel også være omfattet af hjemmesidetyper der heller ikke må bortcensureres.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Makholms billede
Peter Makholm 24. nov. 2011 - 15.47
 
Re: EU-lov

Det interessante spørgsmål er nu om en rekursiv nameserver er en service som ISP'en udbyder og må antages have råderet over eller om det kan sidestilles med en router hvor trafikken bare ryger igennem.

I førstnævnte tilfælde kan EU-dommen muligvis være være ubruglig i forhold til DNS-blokering, da påbudet såp handler om at ISP'en skal gøre noget ved en service den har råderet over.

Men det begrænser i hvert fald muligheden for at lukke hullet ved transparent at pille i al DNS traffik.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Fagforeninger: It-virksomheder må tage deres egen udfordring op

Udgivet 23. maj 16.35Opdateret 23. maj 16.35

Mac-udviklers signatur misbrugt til målrettede spyware-angreb

Udgivet 23. maj 15.59Opdateret 23. maj 15.59

Nokia Lumia-telefon med 41 megapixel-kamera kommer til juli

Udgivet 23. maj 15.15Opdateret 23. maj 15.15

Open source-projekt til CPR-numre sparer kommuner for hundredetusinder

Udgivet 23. maj 14.20Opdateret 23. maj 14.20

AMD-processor til PS4 og Xbox One skal give superkraft til din nye bærbare eller tablet

Udgivet 23. maj 13.01Opdateret 23. maj 14.56

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Version2 Insight: Softwaretest

Mediehuset Ingeniøren

Mobile Test Service - Device & Test Coverage

Testhuset

Succes historier om OPS – Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

OPS - Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Mobile Test Service - Device Strategy & Planning

Testhuset
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

Minister vil have digital vækst på programmet

GlobalConnect

Digitale samarbejdsværktøjer vokser eksplosivt

Projectplace

Lyncs stormløb - høje ambitioner og køb af Skype

GlobalConnect

Redpill Linpro hjælper kunderne ud af IBM Notes' databaser

Redpill Linpro

VP SECURITIES skaber overblik over kunderne med ny Microsoft CRM løsning

ProActive

It-virksomheder

SMSnu.dk
|
Deltek Danmark
|
ProData Consult
|
Biwise
|
Dubex
|
Hedal Kruse Brohus
|
CodeSealer Aps
|
NHC
|
Rehfeld
|
Hera IT
|
ØBERG Partners
|
Uniwise
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Cookie- & privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • NemID
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Server 2012
  • iOS 6
  • iPhone 5

Tjenester

  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Trekronergade 26 2500 Valby
  • Tlf. work 33265300