Speciale: Statslige it-projekter går galt fra starten

Hvad er barriererne for vellykkede it-projekter i staten? Sådan spurgte to studerende sig selv i et speciale og sendte spørgsmålet videre til over hundrede it-folk hos leverandører, konsulenter og statens selv.

Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen underbyggede ret præcist, hvad der også er blevet fremhævet i rapporter fra Dansk IT og IT-Branchen på det seneste.

Den måde, opgaver bliver sendt i udbud på i dag, er så rigid og besværlig, at det hurtigt fører til problemer for hele projektet.

»Vi kunne se, at de allerstørste barrierer er i opstartsfasen. Hvor rammerne bliver lagt med bevillinger, og hvor kontrakten bliver udformet. Det er de punkter, der bliver ratet højest i vores undersøgelse,« forklarer Emil Broholm, der skrev specialet sammen med Jesper Pærregaard.

Det overraskede dem faktisk, at det så entydigt var de indledende øvelser, der blev valgt ud som problematiske ud af de 82 forskellige mulige punktnedslag, der dækkede hele projektforløbet.

I Bonnerup-rapporten fra 2001 var der således også meget fokus på løbende styringsproblemer, men det punkt bliver ikke udpeget som problematisk i dag.

På specialets hitliste over de største barrierer blev førstepladsen besat af problemet med, at politikerne skal sætte de økonomiske rammer, inden projektet overhovedet er gået i gang. Dernæst kom manglende dialog i udbudsfasen.

»Det er også en helt central barriere. Man kan få bedre dialog i udbudsfasen ved at bruge metoden 'konkurrencepræget dialog', men det kræver mange resurser, så det er kun de store firmaer, der har mulighed for at byde ind på sådan et udbud,« forklarer han.

På tredjepladsen kommer alt for optimistiske leverandører, der er for dårlige til at vurdere omfang og udgifter i en stor it-løsning. Det er naturligvis især de offentlige kunder, der har vægtet denne barriere højt.

Derudover kom blandt andet også alt for stramme regler for udbud, ufleksible kontrakter, for detaljerede kravspecifikationer og for store og komplekse projekter med på top-ti-listen.

Specialet blev afleveret i december og udløste et 12-tal, og siden da er Emil Broholm startet som forretningsudvikler i Skat, hvor opgaverne ikke umiddelbart har med køb af it-løsninger at gøre.

»Det kræver noget anciennitet, før man står i spidsen for det, og jeg har kun været her en måned. Men det handler også om at sprede den tænkning, der skal til, løbende,« siger han.

Læs specialet 'Digitaliseringsprojekter i den danske stat - hvad er de største barrierer?' via eksternt link herunder.

Et embedsmandsudvalg med statens digitaliseringschef, Lars Frelle-Petersen, i spidsen er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på en rapport, der skal udvikle måden, staten køber it-løsninger på. Konklusionerne bliver offentliggjort i begyndelsen af april.