SOA-dræber: Fremtiden hedder ressourceorienteret programmering

Analytikeren Anne Thomas-Manes blev kendt i en større offentlighed, da hun tidligere på året bekendtgjorde, at SOA - arkitekturen bag webtjenester - er stendød. På JAOO-konferencen talte hun tirsdag, om hvorfor vi skal bruge REST, som er den simple slags webtjenester.

De fleste tænker måske, at REST er lige ud af landevejen, eller nærmere bestemt XML-beskeder over HTTP-protokollen, og hvor svært kan det være. Men det er mere i det, end hvad man ser ved første øjekast.

»Det er ikke kompliceret, men det er en anden model. Mange tror, det bare er XML over HTTP, men du er nødt til at designe grænsefladen på en ny måde. Og det er fordi, at det, du eksponererer er resurser. Mange tror, at det bare er et CRUD-system, create-read-update-delete. Hvis du tror at GET-PUT-POST-DELETE er grænsefladen, så er det det indtryk, du får. Men det er misforståelsen. Det er nemlig resurserne og modellen for dem, som er selve grænsefladen.«

Man skal tænke på, hvorledes man eksponerer applikationen igennem ting, i stedet for igennem operationer. Det kræver en ny måde at tænke på.

»Og jeg tror det er et svært spring for folk. Det er som skridtet fra procedural til objektorienteret programmering. Og nu går vi videre til ressourceorienteret programmering. Det er bare anderledes, og kræver en anden tankegang.«

Tjenester lever

»I det oprindelige blogindlæg skrev jeg: "SOA er død, tjenester længe leve". Problemet er, at man ikke kan sælge SOA til virksomheder længere, fordi virksomheder har investeret millioner af dollars i SOA, og de fleste organisationer har ikke fået noget ud af det. De har været heldige, hvis bare det har tjent sig hjem, og det har i hvert fald ikke givet de fordele, som alle lovede.«

Men man må ikke forstå SOA som det samme som standarderne SOAP og WS-*, som mange gør, mener Anne Thomas-Manes.

»Min definition er: at benytte tjenesteorienterede principper ved skabelsen af systemer. En simpel, lige ud af landevejen definition. Det har intet med teknologi at gøre. Det har at gøre med designet. REST har heller ikke noget at gøre med teknologi, men med design.«

Hun er ikke imod SOAP og WSDL, men fra WS-*-viften af standarder vil hun holde sig til WS-Security, der som navnet siger definerer sikkerhed i forbindelse med webtjenester. Hvis tjenesternes forbrugere vil have SOAP, så giv dem det, og hvis de vil have mashups, skal de få det.

For tidligt med standarder

For nylig var Red Hat ude med et bud på en standard for webtjenester, under navnet REST-*. Det blev ikke godt modtaget, men Anne Thomas-Manes mener, at intentionen var god nok. Men der er ikke meget behov for at have en grænseflade til en beskedkø, som var substansen i Red Hats forslag.

»Hvis jeg bygger et "restful" program vil jeg ikke eksponere køen, men mine resurser, som har kø-egenskaber. Et bedre tilgang ville være at skabe nye frameworks, som implementerer mønstrene, såsom køer og transaktioner.«

Men disse mønstre ligger ikke fast, så endnu er det for tidligt at lægge sig fast på en standard. Dog er der behov for en ensartet beskrivelse af REST-grænseflader, analogt med SOAP-verdenens WSDL. Det kunne for eksempel benyttes til at beskrive hvilke typer, som kan benyttes med en PUT-operation.