Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (22)
Emner Bredbånd, Telebranchen, Teleregulering

Nu får du rabat, når TDC ikke kan levere 20 Mbit/s

De nye regler for markedsføring på bredbåndsområdet trådte i kraft i fredag, og den største spiller på markedet, TDC, er begejstret trods kommende rabatter til langsomme forbindelser.

Af Signe Bay Hansen Mandag, 4. marts 2013 - 6:29
TDC's nye reklamer. Væk er de udskældte "op til"-betegnelser. Nu garanterer selskabet i stedet 20 megabit per sekund.

Der er nu ikke længere nogen bredbåndsprodukter hos TDC, som forsøger at lokke kunderne med en hastighed på "op til" 20 megabit per sekund.

Selskabet tilbyder nu kun ét produkt på sin hjemmeside, og det er en garanteret 20-megabitforbindelse. Det er en direkte konsekvens af de nye bredbåndsregler, der trådte i kraft 1. marts, og som gør op med de udskældte "op til"-reklamer hos internetudbyderne.

Læs også: Kritik: TDC sælger 20 Mbit-bredbånd, men leverer kun den halve hastighed

TDC's nye stil betyder, at kunden fremover får rabat, hvis selskabet alligevel ikke kan sikre kunden den lovede 20-megabitforbindelse på en bestemt adresse. Det kunne umiddelbart lyde som om, TDC vil sætte penge til på den konto, men alligevel er der glæde at spore hos Rene Brøchner, som er direktør i TDC.

»Det er en super dag for TDC. Der er blevet skabt en opmærksomhed omkring de forskellige bredbåndsprodukter, så kunderne kan sammenligne, og det ser vi som en stor fordel,« siger Rene Brøchner til Version2.

Analytiker: Ikke bare varm luft

I praksis vil det foregå sådan, at kunderne kontakter TDC, hvis de er interesseret i en bredbåndsforbindelse. Kan TDC så ikke levere varen, vil en kundeservicemedarbejder vende tilbage og tilbyde et andet produkt - ifølge Rene Brøchner et produkt med en downloadhastighed på mellem ti og 20 megabit per sekund.

»Hvis kunden kun kan trække 18 megabit per sekund, vil kunden få en rabat på for eksempel 20 kroner om måneden,« siger Rene Brøchner.

TDC har ikke tænkt sig at tilbyde andre produkter på selskabets hjemmeside, men opfordrer til, at folk i stedet kontakter virksomheden.

Torben Rune er direktør for Netplan og har mange års erfaring inden for telebranchen. Ifølge ham er det ikke bare en sang fra de varme lande, når TDC hævder at være glad for de nye vilkår efter 1. marts.

»TDC vil hellere forhandle med de enkelte kunder end have bøvl med produkter, der ikke virker eller ikke lever op til kundernes forventninger. Jeg tror, at TDC vil spare penge på det her,« siger Torben Rune til Version2.

Læs også

  • Kritik: TDC sælger 20 Mbit-bredbånd, men leverer kun den halve hastighed
Send Tweet
Udskriv

Omtalte virksomheder

TDC

Udgivet 6. jan 2012 14.15Opdateret 6. jan 2012 14.15
LokationKøbenhavn SV

Mere om Bredbånd

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg dette emne

DF: Mål om 30 megabit/s upload-hastighed i 2020 er uambitiøst

Udgivet 8. maj 15.00Opdateret 8. maj 15.00

Uploadhastigheder står stille for kobberforbindelser

Udgivet 25. apr 10.05Opdateret 25. apr 10.05

Flere danskere går på nettet gennem fiber-bredbånd

Udgivet 24. apr 13.13Opdateret 25. apr 8.51

Minister: 30 megabit upload-mål er nok

Udgivet 16. apr 11.33Opdateret 16. apr 13.22

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Sektionsleder Regionale projekter og Forvaltning til OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Udgivet 17. maj 15.17
Applikationsarkitekter til IT Udvikling, Aalborg og København
Udgivet 12. sep 2012 10.41
Projektleder medico-software
Udgivet 8. maj 16.34
Senior Software Engineer
Udgivet 22. maj 12.53

Kommentarer (22)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Mogens Ritsholms billede
Mogens Ritsholm 4. mar. 2013 - 08.09
 
Meget enig

Allerede da aftalen blev indgået, sagde jeg, at den var til fordel for TDC. De såkaldte analytikere mente noget andet.

Sagens kerne er nemlig, at alle dem, der ikke kan få rimelig bredbånd, marginaliseres. TDC har ikke længere en moralsk pligt til at forsyne alle med rimelig bredbånd.

Og i restgruppen på 10-20 % er det ikke kun et spørgsmål om 10 eller 20 Mbit/s. Der er folk, der end ikke kan få 2 Mbit/s. Men nu er de meldt ude af bredbåndssamfundet - så at sige.

Prøv lige at læse denne få måneder gamle artikel på version2 og min kommentar degang:

http://www.version2.dk/artikel/ekspert-bredbaandsaftale-er-en-stor-kold-...

Det er fint med kortlivede nyheder på version2. Men glem nu ikke at holde et vist perspektiv i tilgangen til sagsområderne. Hvordan kan man være mikrofonholder for folk, der tydeligvis ikke har et overblik.

  • Stem op 5
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Benjamin Kristensens billede
Benjamin Kristensen 4. mar. 2013 - 09.25
 
Eksisterende kunder?

Hvad så hvis man er eksisterene kunde? Sænker de så selv prisen, eller tænker de "Går den, så går den" og venter på at man selv kontakter dem?

  • Stem op 8
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Mogens Ritsholms billede
Mogens Ritsholm 4. mar. 2013 - 09.30
 
Re: Eksisterende kunder?

den var god. Selv om aftalen kun vedrører markedsføring fremadrettet, er dit rejste problem jo evident og en vigtig del af emnet.

  • Stem op 4
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jens Jönsson 4. mar. 2013 - 10.52
 
Re: Meget enig

Hej Mogens,

Jeg er meget enig. Der er jo også en årsag til at TDC længe kun har reklameret med ét produkt, nemlig 20 Mbit/s....
Havde aftalen været lavet ordentligt, så havde de sikkert været tvunget til at tilbyde flere produkter med lavere hastigher.

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jette Hartmanns billede
Jette Hartmann 4. mar. 2013 - 12.40
 
"op til" eksisterer stadig hos TDC

På deres hastighedstestside...
"Med HomeDuo og HomeTrio produkterne får du op til imponerende 20/2 Mbit/s, og op til 10/1 Mbit/s med HomeDuo Basic. TDC Leverer alt den hastighed du kan få op til 10 eller 20 Mbit/s – ring 70 70 30 30 og hør hvilken hastighed du kan få leveret på din adresse. "

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Gert Agerholm 4. mar. 2013 - 16.10
 
Må man annoncere med et produkt man ved ikke kan leveres?

Gad vide om det er lovligt at annoncere med et produkt som man på forhånd ved ikke kan leveres i mange tilfælde. Og hvordan fungerer det?

Kunde: "Hej TDC, jeg vil gerne bestille 20Mbit internet"
TDC: "Så gerne. Værsgo"
Kunde: "Øh... jeg får da ikke 20Mbit".
TDC: "Nå nej det kan vi da godt se, ja men så får du i stedet for en rabat".

Hvis det forholder sig på den måde kalder jeg det bunde fangeri.

  • Stem op 3
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Casper Olsen 4. mar. 2013 - 16.15
 
Hvor stor rabat?

Det kunne være noget så intressant at se, hvilken rabat folk får. For hvis det kundeservice medarbejderen som skal "forhandle" prisen, kan jeg kun forstille mig at rabatten bliver meget svingende.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Tine Andersens billede
Tine Andersen 4. mar. 2013 - 21.00
 
Det lyder "sjovt"

Vi har lige over 5/6 Mb ned og 2 op, og vi får ikke tilbudt fiber eller andet godt, herude på bøhlandet. Det kunne da være dejligt med rabat. Og dog, det skal så nok være mig, der forhandler dét. Jeg er en bedre forhandler(!). Men 20 kr/mdr? Det er for lidt, det må være % af prisen ifht det leverede. Hvis de leverer det 1/4, så må prisen også være det. Faktisk ville jeg lægge ud med at betale 1/8- siden de ikke kan levere noget bedre i al fremtid.

Og at eftersyn teknikerbesøg er rigtigt dyre. Og de nok ikke mere laver nye kobberkabler, de gamle er forlængst betalt- flere gange!

Mvh
Tine- der er så TRAT af dyrt sløvt net.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Mogens Ritsholms billede
Mogens Ritsholm 5. mar. 2013 - 08.42
 
Hvor kommer rabatten fra ?

Kobberprisen er uændret. Det er prisen for modem osv. også. Den eneste besparelse er, at en kunde med lavere hastighed også har mindre trafik.

Men det kan ikke give meget.

Som dominerende spiller må TDC ikke sælge med tab. Så hvordan løser de egentlig det?

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Johnny Olesen 5. mar. 2013 - 09.18
 
Re: Hvor kommer rabatten fra ?

Kobberprisen er uændret. Det er prisen for modem osv. også. Den eneste besparelse er, at en kunde med lavere hastighed også har mindre trafik. Men det kan ikke give meget. Som dominerende spiller må TDC ikke sælge med tab. Så hvordan løser de egentlig det?

Så kan TDC lade være med at levere en forbindelse? Selvfølgelig må TDC ikke sælge med tabt, og så må TDC lade være med at sælge et produkt.

Men det betyder selvfølgelig, at mange pludselig skal finde alternativer til TDC. Det vil garanteret være sundt for konkurrenterne.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Christian Nobel 5. mar. 2013 - 09.42
 
Re: Hvor kommer rabatten fra ?

Kobberprisen er uændret.

Hvad er "kobberprisen" fsva. TDCs kabler - mig bekendt så er det noget med at andre udbydere skal give noget med 40 kr om måneden for at leje TDCs kobber?

Det er prisen for modem osv. også.

Ahr, vel næppe.
Priserne for hardware er raslet ned, så en standard router til nogle få hundrede kr. kan næppe gøre det helt store - endelig kan man jo være transparent og sælge routeren løst.

Den eneste besparelse er, at en kunde med lavere hastighed også har mindre trafik.

Jeg vil nok sige, at med en udgangspris på 264kr, så burde der nok være plads til nogle rabatter (især i lyset af hvad en fiberforbindelse koster hos SE), selv med et pænt stykke ned til kobberprisen.

Men det kan ikke give meget.

Man kan selvfølgelig ikke lade prisen gå mod nul, men TDC kunne lave et interval bestående af en grundpris og et hastighedstillæg, som de så oplyste om forlods.

Som det er nu, så er det (som du helt rigtigt har advaret mod) blevet meget mere ugennemskueligt hvad varen koster, og prisen vil nu også afhænge af forhandlingstalent.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Christian Schmidts billede
Christian Schmidt 5. mar. 2013 - 09.47
 
Hvordan måles?

Kan TDC selv foretage denne måling uden kundens medvirken? Ville de i givet fald kunne teste alle kunder og automatisk sende dem en korrekt regning, uden at de skal ringe ind?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Mogens Ritsholms billede
Mogens Ritsholm 5. mar. 2013 - 10.03
 
Re: Hvor kommer rabatten fra ?

Hej Christian

Ikke alene må man som dominerende ikke sælge med tab. Det er klart predatory pricing.

Men egentlig skal rabatter også være omkostningsbaserede, hvis der ikke er tale om "meeting competition defence".

Så du har ikke løst problemet.

Man kan altid lave alle mulige regnestykker og antagelser. Men sagen er jo, at det er præcis den samme fysiske vare, som sælges til andre. Under omstændighederne kan man bare ikke få så meget ud af det.

De fleste synes egentlig det er rimeligt med en rabat. Men hvad er egentlig den omkostningsmæssige begrundelse?

Skal biler på Færøerne og Grønland også være billigere fordi de ikke kan køre så langt?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Johnny Olesen 5. mar. 2013 - 10.07
 
Re: Hvor kommer rabatten fra ?

Man kan selvfølgelig ikke lade prisen gå mod nul, men TDC kunne lave et interval bestående af en grundpris og et hastighedstillæg, som de så oplyste om forlods. Som det er nu, så er det (som du helt rigtigt har advaret mod) blevet meget mere ugennemskueligt hvad varen koster, og prisen vil nu også afhænge af forhandlingstalent.

Du misser helt Mogens Ritsholms pointe som er, at TDC er en dominerende spiller på markedet, og derfor ikke bare kan sætte priserne ned. Så vil selskabet blive beskyldt for at dumpe priserne, og konkurrenterne vil klage til konkurrencemyndighederne.

Hvis jeg tolker for meget Mogens, så må du lige sige til - jeg vil ikke skyde dig noget i skoene, som du ikke kan stå inde for.

TDCs engro-priser, som de konkurrerende teleselskaber betaler for at leje sig ind på TDCs net, er jo fastsat af staten i nogle helt faste rammer, og TDC kan derfor ikke bare pludselig dumpeprisen og give gud og hver mand klækkelig rabat.

Man kan også sige, at TDC er bundet på hænder og fødder. Hvis TDC indfører dit "forslag" så vil TDC garanteret komme i fedtefadet hos myndighederne.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Mogens Ritsholms billede
Mogens Ritsholm 5. mar. 2013 - 10.12
 
Re: Hvor kommer rabatten fra ?

Johnny - helt korrekt, se også mit senere indlæg oven for.

Og tanken fik jeg, fordi TDC taler med uld i munden om rabattens størrelse. De ved godt, at de har et problem.

Utalelsen om 20 kr rabat, hvis man får 18 i stedet for 20 Mbit/s viser, at problemstillingen næppe er gennemanalyseret. For hvad så, hvis man kun får 5 Mbit/s.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Christian Nobel 5. mar. 2013 - 10.24
 
Re: Hvor kommer rabatten fra ?

Jeg er godt klar over at der er nogle problemstillinger med TDC, men ville det ikke være mere nemmere at diskutere emnet hvis der var lidt mere transparens - så hvis nu prisen er opgjort i en kobber leje, som alle skal betaler for at benytte TDCs netværk (svjv. 40 kr per måned), og dertil andre delelementer ellers er listet op, så ville det være lidt lettere at se hvad vi taler om.

Som det er nu ser jeg umiddelbart at hele branchen har fået en løftestang til at øge prisen med ca. 50 kr per måned.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Lund Stocholms billede
Jesper Lund Stocholm 5. mar. 2013 - 10.38
 
Hvad med medarbejderbredbånd

Påvirker dette udelukkende annoncer rettede imod (private) forbrugere, eller påvirker de også kunder med "medarbejderbredbånd" og "erhverv" generelt?

Vi har medarbejderbredbånd (20/2) fra TDC Erhverv herhjemme, og selvom der er nogle udsving af og til, så ligger vores hastighed nogenlunde stabilt på 17/1,7, dvs godt og vel 10% mindre end "det lovede".

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Michael Steen Pedersen 6. mar. 2013 - 12.00
 
Re: Hvad med medarbejderbredbånd

...eller samme medarbejdsbredbåndsløsning, hvor kun 1,7/0,2 slipper igennem, altså mindre end 10% af det lovede? Det bliver vel nærmest billigere end de konkurrende skal betale for at benytte TDCs net.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Søren Jensen 6. mar. 2013 - 12.54
 
Fullrate

Jeg tog kontakt til Fullrate omkring den aftale den 1. marts og de kunne godt se at de ikke kunne levere det de burde så jeg havde valget mellem at blive på min nuværende 20/2 (leveret 12/0.8 til 249,-) eller skifte til 12/1 (leveret 10/0.8) til 199,-

Det har jeg så ikke specielt meget lyst til så jeg smutter over til internet gennem tv-kablet i stedet for.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
John Nielsens billede
John Nielsen 16. mar. 2013 - 19.51
 
Rabat

Efter at have læst denne artikel tog jeg kontakt til TDC for at opgradere min bredbånds linie.
TDC kunne fortælle mig at på den hastighed jeg kan få ind (6 Mbits/s) kunne jeg få et afslag på 20 kr. i prisen. Så det er atter udkantsdanmark der kommer til at betale.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Maciej Szeliga 17. mar. 2013 - 10.59
 
Re: Hvad med medarbejderbredbånd

I der har lousy ADSL forbindelser bør kontakte TDC og høre om i kan få Trio eller Duo, hvis i kan det så kan i blive konverteret til VDSL som kører fiber fra telefonskabet til centralen.
Jeg havde 6/1,5 ADSL (betalt som 8/2) og har nu 20/10 VDSL som rent faktisk leverer 20/10.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Michael Rasmussen 17. mar. 2013 - 13.02
 
Hvad med TDC ejede selskaber

Hvorledes kommer reglen i anvendelse på selskaber, der er 100% ejet af TDC, men markedsfører sig selvstændigt, gælder reglen også for disse?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Politiken lancerer online-betalingsmur: Hullet som en si

Udgivet 22. maj 17.28Opdateret 22. maj 17.41

Chefredaktør om hullet betalingsmur: »Vi er fuldstændigt klar over, at det kan omgås«

Udgivet 22. maj 17.26Opdateret 22. maj 17.43

Firefox vil blokere cookies som standard - men teknikken driller

Udgivet 22. maj 15.49Opdateret 22. maj 15.49

40.000 digitale afgangsprøver blev rettet automatisk i år

Udgivet 22. maj 14.50Opdateret 22. maj 14.50

CSC indgår millionforlig i sag om regnskabssvindel

Udgivet 22. maj 13.34Opdateret 22. maj 13.34

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Version2 Insight: Softwaretest

Mediehuset Ingeniøren

Mobile Test Service - Device & Test Coverage

Testhuset

Succes historier om OPS – Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

OPS - Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Mobile Test Service - Device Strategy & Planning

Testhuset
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

Lyncs stormløb - høje ambitioner og køb af Skype

GlobalConnect

Jabra halverer udgifterne til telefoni

GlobalConnect

Teleindustriens fald eller genfødsel?

GlobalConnect

Scanbox får eget nordisk netværk

GlobalConnect

Telenor, Telia, 3 og GlobalConnect tager ekstraordinært initiativ til at dække de sidste bredbåndshuller

GlobalConnect

It-virksomheder

Citrix Systems Denmark
|
Atriumweb
|
Mobile Advisor
|
Forward IT
|
Nhouse
|
Fleron Solutions
|
Docas Systems
|
Abusiness
|
Zap Technology
|
Redweb
|
Data-Force
|
Humac Pro
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Cookie- & privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • NemID
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Server 2012
  • iOS 6
  • iPhone 5

Tjenester

  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Trekronergade 26 2500 Valby
  • Tlf. work 33265300