Slut med hue og vanter i serverrummet
Det kan være en halvkold fornøjelse at opholde sig i skudlinjen af airconditionen i et serverrum, men sådan behøver det ikke være. Hidtil har det været normalt at forsøge at bruge så meget køling, at temperaturen i serverrummet ikke oversteg 20 grader Celcius.
Udstyret kan imidlertid holde til betydeligt højere temperaturer, og flere steder er it-afdelingen begyndt at lade temperaturen komme op på 27 grader. Det skriver Network World.
Det sker, fordi it-afdelingerne ønsker at reducere strømforbruget, som udgør en betydelig udgift for driften af et datacenter. Især i de varme perioder af året, hvor luften udenfor skal køles ned, før den kan bruges i serverrummet, kan det blive dyrt.
Ifølge strømforsyningsleverandøren APC er det muligt at opnå en halvering af strømudgiften blot ved at lade temperaturen stige fra 20 grader til 27 grader.
»Flere af de store datacenteroperatører har kørt datacentre ved en temperatur på over 32 grader,« siger teknisk direktør Jim Simonelli fra APC til Network World.
Nyere servere er designet til at give en bedre luftgennemstrømning og køling af de vitale dele selv ved højere temperaturer. Og i stedet for at fokusere på gennemsnitstemperaturen i serverrummet er det også en god idé at se på, hvordan de kolde og varme zoner fordeler sig.
Det gælder især, hvis man har konsolideret sine servere ved hjælp af virtualisering. Med virtualisering er der ofte en større belastning på hver processor, fordi det netop er muligt at udnytte dem mere optimalt. Derfor er det vigtigt at indrette serverrummet, så den kolde luft kommer direkte til de servere, der bliver belastet.
Man skal også være opmærksom på, at luftstrømmene ændrer sig, hver gang udstyr bliver flyttet rundt. En papkasse på det forkerte sted kan spolere kølingen og koste dyrt i enten spildt køling eller overophedet udstyr.
Udover at lade temperaturen stige så er flere it-chefer også begyndt at tillade højere luftfugtighed i datacentrene. Fugt og elektronik er ikke en god kombination, fordi fugten kan kondenseres på kølige overflader og ødelægge udstyr.
Men det er også dyrt at affugte den luft, der hentes ind til køling. Derfor gælder det om at finde en balance mellem varmere luft, som kan indeholde mere vanddamp, og undgå kondens.
Kommentarer (3)
Hvis man bare køler under lad os sige 25 grader uden noget forretningsmæssigt argument for den valgte temperatur så er det de forkerte personer der vælger temperaturen. Hos os har vi gjort et aktivt valg af temperatur så det giver os et råderum, hvis kølingen skulle strejke (igen). Det betyder at vi holder temperaturen på 22 grader pt. Vores næste projekt er at køle rackskabene istedet for hele serverrummet og derved opnå en yderligere besparelse.
Kell Systems har en løsning som ikke kræver serverrum, de kan placeres i normale kontorlokaler. De hiver MEGET luft igennem, og det må kunne bruges til at spare på kølingen.
Argumentet med at holde en lavere temperatur end nødvendigt for at vinde tid ved et nedbrud høres ofte, men det er ikke megen tid der hentes der, til gengæld koster det unødige kWh, især i den kolde tid af året, da man derved også sætter en masse timers potentiel hel eller delvis frikøling over styr.
Når man som leverandør af køleudstyr til servverrum spørger til aktuel og tilladt temperatur i de kritiske servere er svaret i 9 ud af 10 tilfælde: "Det ved vi ikke".
Forslag om at flytte rundt på udstyret og montere blændplader, således at køle- og afkastluft ikke blandes, og i det hele taget aktivt at planlægge luftstrømmene i serverrummet afvises, og i stedet sænkes temperaturen i hele rummet for at tækkes nogle få uheldigt placerede komponenter, der måske ikke engang har et problem.
Vi joker ofte med at en sætpunktsnedsættelse ikke burde kunne finde sted uden accept af flg tekst:
"Ønsker du virkeligt at forøge energiforbruget med x gange 10.000 kWh/år?"
Displayet på køleanlægget skulle derefter veksle mellem visning af aktuelt sætpunkt og det deraf følgende merforbrug.

