Skolelærer: Vi har bærbare - men netværket dur ikke
At købe bærbare computere er stort set spild af penge, når der ikke er råd til et ordentligt trådløst netværk.
Det lyder måske indlysende, men på Munkekærskolen i Solrød har man ligesom mange andre skoler stået i den situation i flere år. Der blev afsat en halv milliard kroner fra staten til bærbare computere i den danske folkeskole over tre år, men de bærbare, der blev købt ind på Munkekærskolen, har siden været parkeret meget af tiden, fordi netforbindelsen er så ustabil.
»Pengene kunne kun bruges til hardware og ikke elektrikere, der kunne trække nye kabler, så det var stort set kun muligt at købe bærbare computere for dem. Og så har vi siden stået med en masse bærbare computere, som reelt var ubrugelige, fordi netværket var så elendigt,« siger Kenneth Hansen, en af de tre it-ansvarlige lærere på skolen.
Problemet er generelt og går igen på mange skoler - nemlig at Wifi-standarderne b og g ikke er velegnet til at håndtere mange samtidige computer ét sted, eller til overlap mellem flere access points.
»Når der bliver brugt 25 bærbare på samme tid i et klasselokale, virker det trådløse netværk, som vinden blæser,« siger han og understreger, at der er købt professionelt udstyr.
I stedet for at gamble med undervisningstiden og håbe på, at eleverne kunne koble sig på netværket inden for rimelig tid, har lærerne i stedet ofte valgt at bruge de kablede computere, der står i ét it-rum, hvis alle elever i klassen skal have en computer hver.
Men når 900 elever i 40 klasser skal deles om ét computerrum, er det svært at integrere it i den daglige undervisning.
»Det betyder jo, at der er rigtig meget pres på at bruge computer-rummet,« siger Kenneth Hansen.
Generelt er der dog en del computere spredt ud på skolen - i alt er der 3,2 elever pr. nyere computer på skolen.
Nu håber Kenneth Hansen, at problemerne med at få trådløs netforbindelse kan blive fortid, for på baggrund af blandt andet erfaringerne fra Espergærde Gymnasium, har skolen nu sparet op og investeret i en avanceret løsning med teknologi fra Meru Networks.
Det nye setup er foreløbigt installeret i et naturfagslokale, hvor det virker fint, mens resten af skolen bliver udstyret med de nye access points i de kommende uger.
Ildsjæle uden it-uddannelse
Kenneth Hansen peger også på, at det ikke er optimalt, når det er lærerne selv, der skal holde styr på det it-tekniske.
»Er jeg den rette til at gå og lave alt med it? Det bliver jo ildsjæle blandt lærerne, der får opgaven, men vi er ikke uddannet til det. På den anden side ? hvad er alternativet? En tonser-dyr it-konsulent?« spørger han og understreger, at det trods alt lykkes meget godt til dagligt.
Løsningen med eksterne konsulenter med speciale i netværksteknologi har skolen i øvrigt prøvet, når der har været tilpas meget ballade med det trådløse netværk, og det har i øvrigt ikke altid været en lige stor succes.
»Jeg har oplevet, at der kom konsulenter, som heller ikke kunne løse de problemer, der var, og som gik rundt og prøvede det samme, som vi selv lige havde gjort. På en af naboskolerne havde de faktisk en konsulent ude i 20 timer, uden at de fik løst deres problem,« siger Kenneth Hansen.
Opdatering: Artiklen er blevet rettet, så det står klart, at problemet er generelt for de trådløse netværks-standarder b og g, og ikke er et specifikt problem på denne skole. Samtidigt er det tilføjet, at der i alt er omkring 300 nyere computere til rådighed på skolen.
Kommentarer (13)
"det var stort set kun muligt at købe bærbare computere for dem. Og så har vi siden stået med en masse bærbare computere, som reelt var ubrugelige, fordi netværket var så elendigt,« siger Kenneth Hansen, en af de tre it-ansvarlige lærere på skolen.
Aj jeg krummer altså tær når tre it-ansvarlige i fællesskab har travlt med at spendere offentlige midler til notebooks, velvidende at der ikke kan bruges midler til etablering af netværk. Så er man ikke sin opgave voksen og bør sige fra og holde sig til undervisning istedet.
men vi er ikke uddannet til det. På den anden side – hvad er alternativet? En tonser-dyr it-konsulent?«
Ja hvis man ikke ønsker at have ekspertisen inhouse må man vel betale sig fra den - skolen benytter vel også også "tonser-dyre" revisorer, advokater, psykologer, murere, kloakarbejdere, elektrikere osv - og ikke "ildsjæle uden uddannelse". Lidt respekt for it-faget og skatteydernes penge tak!
-
0 -
0
Jamen, krum du bare tæer. Men sådan fungerer det jo altså i det offentlige helvede, undskyld forvaltning. Hvis man ikke bruger pengene når de på mirakuløs vis er tilstede, så kan man regne med at de forsvinder lige så hurtigt igen når Bertel Bims og diverse kommunale gribbe ser dem. ;)
Jeg fatter ikke, at man i et land der har viden som det eneste råstof, i den grad nedprioriterer uddannelsessystemerne.
Noget helt andet er, burde folkeskolen ikke koncentrere sig om at undervise i basale færdigheder? Hvorfor skal der død og pine trækkes IT ind over det hele, når politikerne alligevel ikke ønsker at tildele de nødvendige midler til at gennemføre det på en ordentlig og anvendelig måde.
Der er ikke engang råd til nye undervisningsmaterialer, så man tvinges til fotokopiering (og de medfølgende copydan afgifter, som bare gør det endnu dyrere). Og eleverne kan år efter år sidde og kigge på de foregående årganges grafitti i lærebøgerne.
Angående brugen af håndværkere, så tror jeg ærligt talt det hører til sjældenhederne, der er vist ikke mange steder der har et større vedligeholdelsesefterslæb end landets skoler.
Det er sgu ikke respekt for IT faget der er behov for her, men respekt for de lærere der kæmper på trods af vores inkompentente politikere, både kommunalt og på landsbasis.
-
0
-
0
Desværre kører langt de fleste billige bærbare på 2,4 GHz båndet med 802.11b/g net. Der er på dette bånd kun plads til 3 samtidige kanaler. Det går galt hvis man har en hel klasse, måske med naboklassen også, kørende samtidigt.
Der findes hundedyre løsninger som forsøger at løse dette ved at justere på sendestyrken af de enkelte adgangspunkter.
Men man kan også bare installere 802.11a som bruger 5 GHz båndet hvor der er plads til langt flere samtidige kanaler. Så har man 12 uafhængige kanaler så at der er plads til at installere et adgangspunkt per klasselokale.
-
0
-
0
Ja det er lidt noget klyt. Det er dog muligt at stille sendestyrken på selv mindre (og ældre) access points. Fx er der en skjult menu på et af de billige D-link DI-524 routere/AP'ere. Det er nede i ca. 300 kr. Det er ikke prof. udstyr, så måske fejler det alligevel af andre årsager...
-
0
-
0
Det har ingen betydning at reducere sendestyrken på AP'et, da klienterne er ligeså store syndere.
Og afhængig af afstande så er der mange situationer hvor man endda kun kan bruge 2 kanaler på 802.11g.
/Christian
-
0
-
0
Både Cisco og den ellers omtalte billige D-link fabrikat har central styrede proffe produkter som kan håndtere de problemer det her er snak om at løse. Ja.. det koster 2500,- pr. accesspunt... MEN.. hvis man kan klare sig med et pr. klasse, så er det stadige kun 40 stykker. Om man dobler det, så er det stadige et håndterbart beløb for hardware. Dette burde skolen klare at sørge for med egne IT budgetter. På samme måde som man sørger for server systemer printere.
Og ja. de laptop man køber burde være indkøbt til at benytte 802.11a oveni a og g (og N) standarden, sådan at flere kan køre samtidige indenfor et mindre område. Håndregelen sier vel noget med 20 klienter pr accesspoint, hvorfor det passer sådan nogen lunde med et AP pr. klasse. (hvor man tit også kan fange de 2 nærliggende klassers APer om det kniber. Så kan man sætte regler for hvor mange klienter APet skal tage i mod, inden klientene bliver fordelt til nærliggende APer. (900 / 40 = 22,5 pr klasse i snit.)
Et sådan system kan også håndtere flere v-lan, med lærer net, elev net, biblioteks net etc. Andre muligheder er zoner, hvor man får tilgang til resurser, alt efter hvad AP man er knyttet op til.
Jeg synes skolene hopper fra sin ansvar. Dem har ansvar for at tilbyde gode lærere, men sandelige også ansvar for at knytte til sig den nødvendige kompetance for at løse de opgaver som man nemt kunne forudse, med så mange trådløse klienter.
Ansvarsfraskrivelse er desværre det mest vanlige man møder enten det er i det offentlige, eller i det private. Og herunder det samme også i skolerne.
10 minutter rådgivning ville belyse dette. Det ville også forklare hurtige at den billige AP til 300 nok ikke kan håndtere roaming rigtige, og alene af den grund er uaktuel. :-)
-
0
-
0
Mon IT bliver indlemmet i skolens budgetter, og/eller det så bliver anset som en minimal, næsten unødvendig ting?
-
0
-
0
Man kan læse i dagbladene, at elever i madlavning får fra 7,50 pr. elev pr. gang til indkøb af madvarer. Jeg har fra en fysiklærer hørt, at de til hver klasse på hans skole får 600,- pr. år til indkøb af kemikalier og andre fornødenheder til brug i fysikundervisningen - et noget højere beløb skulle dog være normalen. Eksempler på besparelser er rigelige nok...
Når kommunen så køber en flok computere ind til en skole og skolen selv skal afholde udgifterne til vedligeholdelse af disse samt den nødvendige infrastruktur, skal denne udgift naturligvis sammenholdes med skolens øvrige udgifter. Hvor skal man spare, for at optimere et wlan? Løsningen fra Espergærde Gymnasium koster jo omkring 1/4 million - det svarer til at suspendere undervisningen i fysik/kemi i 35 år på ovennævnte skole (som jeg regner med har 4 spor) :-)
Indkøb af computere er signalpolitik, hvis det ikke følges op at en næsten tilsvarende investering i infrastrukturen, hvilket det kun sjældent bliver
Odense Kommune fyrede forresten en håndfuld lærere for et par år siden - der skulle investeres i nye computere og denne investering blev så betalt af et lavere timetal og færre timer til specialundervisning. Det er selvfølgelig også en måde at gøre det på...
Ovenfor kan jeg se de lærere, som placerer sig på Uriasposten: IT-ansvarlig, blive kritiseret. Det er lidt for let. Send kritikken i den retning kritikken skal sendes.
-
0
-
0
Hvor ligger skolen?, så er jeg da ganske sikker på der sidder en ild-sjæl et eller andet sted herude med forstanden som gerne vil hjælpe med at sætte netværket op...
ellers kunne man gå til de it-dygtige elever, gjorde lærene da dengang jeg gik i skole :)
-
0
-
0
Det var jo en en rigtig god ide, har dog mine tvivler, hvis samtlige danske folkskoler skal opsøge lokalområdet for at finde en "nørd" der kan hjælpe dem med at klistre skolens lokaler til med wlan.
Det er nok mere mere arbejde, hvis man stod med en hær af lokalområdets it-nørder :-)
Det må dog være muligt at sætte penge af til sådan en "renovering", uden det skal koste eleverne dansk eller matematik undervisningen.
-
0
-
0
De fleste kommuner har en egen it afdeling. Det burde være således at de enkelte skoler kan henvende sig i egen forvaltning og få hjælpe til installation af relevant infrastruktur.
Problemet med it ildsjæle på folkeskolerne er en meget gammel historie, og det skyldes at lærerne får timer i skemaet til deres it-tilsynsarbejde. Hvis du er lærer og ikke gider at undervise, så søger du om at få eksempelvis it-tilsynet.
Hvis skolerne nu fjernede it-tilsynet og bad den kommunale forvaltning om at levere it service til skolen, så tror jeg afgjort at stordrift fordele ville gøre infrastrukturen meget mere effektiv.
Skolerne bruger jo heller ikke lærerne til kloak tilsyn.
-
0
-
0
Skolernes ildsjæle må hyldes - og godt nogle gange at blive ramt af den grumme virkelighed!
Udfordringen er desværre, at mange gode intentioner, penge og muligheder for ungerne spildes af kommunernes alt for useriøse tilgang til brugen af vores fælles ressourcer og muligheder!
I dette tilfælde handler det useriøse nok om lidt for optimistisk bruger-inddragelse og overdragelse af ansvar der retteligt hører hjemme i kommunens egen bagbutik!
Har jo godt nok lært, at man ikke bør påtage sig opgaver, man ikke har kompetencer og værktøjer til at løse - tror faktisk det var min gamle folkeskolelærer der forsøgte at give mig lidt pli... og det er muligvis heller ikke helt fair at skyde en lærer, der har tilkæmpet sig lidt skema-timer ved tilsyn med skole IT....
Men den almene respekt for lærerne kommer ikke ved, at de kaster sig ud i projekter de ikke har faglig grund og kompetencer til at løse. Så må de vist hellere male eller lave lektie-bar, som der er mindst lige så meget brug for i dag.
Det gælder jo om at finde en sweater der hverken er for stor eller stram og give muligheden for, at nogle af de meget begavede faglige konsulenter og ildsjæle sammen med kommunerne, der har sidste ansvar, kan skabe begavet og gerne åbent IT på skolerne, så vi får nogle kloge unger!
-
0
-
0
Tilføj kommentar
