SKI stopper printeraftale efter kritik fra klagenævn
SKI handlede i strid med reglerne, da aftale 2.12 om printerydelser kom i udbud. Sådan lød afgørelsen for nyligt fra Klagenævnet for Udbud, efter producenten Ricoh havde klaget, men den udlægning er SKI - Statens og Kommunernes Indkøbsservice - ikke enig i.
Nu vil organisationen se på muligheden for at tage sagen videre ved domstolene, lyder det i en kommentar fra SKI.
Indtil da er al handel inden for aftalen dog sat på hold. SKI meddeler, at man fra 14. december ikke kan købe printere gennem denne aftale, men at alle aftaler indgået før den dato vil gælde som normalt.
Kritikken fra klagenævnet går helt præcist på delaftale 1 af rammekontakt 2.12. SKI's evaluering af de indløbne tilbud var ikke god nok, lyder vurderingen, som SKI altså ikke vil acceptere umiddelbart.
Organisationen mener tværtimod, at begrundelserne i kendelsen ikke er gode og vægtige nok til en kritik af udbuddet.

Tilføj kommentar