4 gode sikkerhedsråd: Sådan gør du firma-pc'en vinterferieklar
Mange tager deres bærbare pc’er med på vinterferien, og den bliver ofte brugt af hele familien til at surfe på nettet og se film på. Det ændrede forbrugsmønster udgør, ifølge sikkerhedseksperten Kenneth Schwartz Thokelin fra Axcess, en sikkerhedsrisiko. For eksempel mangler brugerne oftest den webfiltrering, der normalt er på en firmaopkobling.
For at komme problemet til livs har Kenneth Schwartz Thokelin følgende gode råd:
- At man i samarbejde med medarbejderne laver en aftale om virksomhedens sikkerhedspolitik. Aftalen kan eventuelt ligge til grund for undervisning om sikker surfing.
- Installér webfiltreringssoftware, som fungerer uden for virksomhedens netværk. På den måde kan medarbejderne sikkert bruge trådløst internet på f.eks. et hotel.
- Installér et Botnet-filter på virksomhedens firewall for at forhindre malware fra bruger-pc’er i at sprede sig. Desuden giver det et overblik over, hvem som eventuelt kunne være inficeret af alle brugere i infrastrukturen.
- Tjek pc’erne når de kommer hjem fra ferie. Sørg for, at de har en aktiv og opdateret virusskanner og pc’en ellers er malware fri. Hvis ikke den er det, bør den renses inden den bliver sluppet fri på virksomhedens netværk.
»Dette er minimumskrav til sikkerhedsovervågning for denne problemstilling i alle virksomheder og koster ganske lidt at implementere. Med disse få midler er man ganske godt beskyttet som virksomhed,« udtaler Kenneth Schwartz Thorkelin.
Kommentarer (8)
Det lyder som en skriftlig advarsel til den medarbejder. Firma PC er ikke til børnene, den er så medarbejderen kan arbejde, der er overtådt 2 - 3 sikkerhedsforeskrifter. Jeg kan sige god for det hvis det er en Mac eller Linux med separat konto (selvf. uden admin) eller med en dualboot løsning.
Så først vil du dele skriftlige advarsler ud - kort efter er du villig til at se igennem fingre med det (acceptere det!), hvis blot det er en *nix?
Det virker mig en kende dobbeltmoralsk.
Det er det også... Jeg har konstateret at Windows er alt for kompleks til at alm. mennesker kan bruge det sikkert, derfor er det mindre problematisk med en *nix.
"Version2 er Danmarks it-medie, der henvender sig til de mange, der arbejder professionelt med it.
Med et teknologisk afsæt favner Version2 både de it-praktiske og forretningsmæssige problemstillinger, der trænger sig på indenfor informations- og kommunikationsteknologien.
Version2 vil levere uafhængig information af høj faglig kvalitet. Synsvinklen er de professionelle brugeres.
På nettet leverer Version2 nyheder, ekspertkommentarer i blogs, it-job og meget andet indhold. Læserne inviteres til debat, ideudveksling og videndeling. Version2 søger forankring i læsernes hverdag og har en udpræget faglig profil."
Jeg ved ikke lige, er der noget jeg har overset?
Det er det også... Jeg har konstateret at Windows er alt for kompleks til at alm. mennesker kan bruge det sikkert, derfor er det mindre problematisk med en *nix.
Øh - for Mac og *nix er mindre kompliceret for almindelige mennesker?
Umiddelbart handler det vel om, at folk ved hvad de laver. Så hvis du laver en Gæste-konto på din Windows-maskine, der ikke er tilknyttet virksomhedens domæne, er du ret langt...
At et familiemedlem låner en arbejdslaptop til at surfe på, skal virkelig være en use-case, der er taget højde for et firmas it-politiker. Og hvis man ikke ønsker at skulle uddele advarsler til/se gennem fingrer med mange ansatte hvert år, så holder det ikke at "håndtere" det med "det må I ikke".
Så er artiklens råd meget bedre.
For et firma må det også handle om, at hardware bliver brugt. Hvis en ansat i stedet begynder at benytte sit eget hardware i stor udstrækning spilder man ressourcer.
Øh - for Mac og *nix er mindre kompliceret for almindelige mennesker?
Nu er Mac nu om dage en *nix så det er i mine øjne det samme.
...og ja, det er mindre kompliceret.
Umiddelbart handler det vel om, at folk ved hvad de laver....
Det gør de ikke. Det er derfor der er IT folk og sikkerhedspolitikker.
For et firma må det også handle om, at hardware bliver brugt. Hvis en ansat i stedet begynder at benytte sit eget hardware i stor udstrækning spilder man ressourcer.
Undskyld, men det er en arbejds PC vi taler om. Jeg er på ingen måde interresseret i at teenageren skal spilde cola ned i firmaets laptop.

