Sikkerhed ved nyt medicinkort skaber debat

Datasikkerhed er vigtigt - men endnu vigtigere er de nye muligheder for at undgå fejlmedicinering og sikre bedre behandling.

Derfor gør Forbrugerrådet det gode til det bedstes værste fjende, når rådet frygter, at medicinoplysninger gennem Det Fælles Medicinkort, FMK, vil blive misbrugt, idet flere medarbejdere i sundhedsektoren får adgang til data.

Det mente flere repræsentanter for sundhedssektoren på den årlige konference om sundheds-it, EPJ-observatoriet, i sidste uge.

De syge går mindre op i datasikkerhed

Overlæge på Holbæk Sygehus, Arne Kverneland, mener netop, at den lette tilgang til patientens medicinhistorie for den praktiserende læge, apoteket og sygehuset og personale i andre dele af sektoren, er en fordel.

»Det er fint med datasikkerhed, men det her handler om at kunne behandle patienterne mere effektivt og i højere grad undgå fejlmedicinering. Det går forud for hensynet til et eventuelt misbrug af oplysningerne,« sagde Arne Kverneland.

»Bekymringen om datasikkerhed er stor hos raske personer. Vores erfaring er, at patientsikkerhed og nem adgang til sundhedsinformationer prioriteres højt af syge og folk, der har akut behov for behandling. Og de fleste patienter forventer jo i forvejen, at vi ved alt om dem, når de bliver indlagt,« siger Arne Kverneland.

Selvkontrol er svært

I et avistillæg fra sidste uge til Dagens Medicin foreslår sekretær for ITEK og DI's forskellige it-sikkerhedsgrupper, Henning Mortensen, der også er skeptisk over for den lette adgang til FMK, blandt andet at patienten selv skal kunne kontrollere data.

Men det kan i mange tilfælde blive svært, forudser Arne Kverneland.

»Patienten kan jo være bevidstløs eller konfus, når vedkommende kommer ind, og ikke selv være i stand til at give adgang til data. Og eventuelle pårørende er ikke nødvendigvis en hjælp,« siger han.

Direktør for Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus, Peder Jest er enig.

»Jeg forstår ikke Forbrugerrådets frygt. Dette er jo netop helt klart til glæde for forbrugeren. Det giver bedre behandlingsmuligheder, lavere risiko for fejlmedicinering og større datasikkerhed. Papirjournalerne er meget mere usikre end de elektroniske journaler,« sagde Peder Jest.

Papirjournaler mindre sikre

Han understregede, at alle, der åbner medicinkortet, bliver logget, så de eventuelt kan retsforfølges.

»Med papirjournaler aner man ikke, hvem der har kigget. Jeg tror ikke, der sker en disse af det, Forbrugerrådet frygter,« sagde Peter Jest.

Forbrugerrådets repræsentant, Sine Jensen, medgav, at hun i sin tid som sygeplejeske heller ikke havde fundet papirjournalerne sikre.

»De mest hemmelige havde tre stjerner på, og det var jo ikke noget, der ligefrem gjorde folk mindre interesseret,« sagde Sine Jensen.

»Men forskellen mellem dengang og nu er jo, at man i princippet kan hacke sig adgang til dataene hjemmefra ens eget skrivebord,« sagde hun.

Ifølge Patiensikkerhedsdatabasens 2007-rapport blev der i 2007 rapporteret 6.781 sager om fejlmedicinering - 35 pct. af det samlede antal 'utilsigtede hændelser' på sygehusene.

En undersøgelse fra EU's analyseinstitut Eurobarometer viste i 2006, at 21 procent af danskerne sagde, at de havde 'oplevet en alvorlig behandlingsfejl på grund af medicin, som blev ordineret af en læge.' Desuden ved man, at ca. ti procent af alle indlæggelser skyldes fejlmedicinering.