SF-forslag beskyldes for grundlovsbrud
Folketinget førstebehandler i dag beslutningsforslag fremsat af SF's it-ordfører Hanne Agersnap om etablering af et klagenævn, der skal blokere for hjemmesider med indhold, der krænker ophavsretten.
Men den går ikke, mener Georg Sluyterman van Langeweyde, der ud over at være it-studerende ved Aalborg Universitet også er engageret i It-politisk Forening.
»Efter min opfattelse er det i klar strid med grundlovens paragraf 77. Blandt andet er der tale om et administrativt nævn, hvis medlemmer vil være udpeget af regeringen, og derved kommer nævnet uden for den demokratiske tredeling af magten,« siger han til Version2.dk.
Georg Sluyterman van Langeweyde er ikke mindst rystet over, at politikerne overhovedet kan finde på at fremsætte et forslag af denne karakter og vurderer, at det netop understreger, hvordan politikerne har det med it-politiske forhold.
»Det er en skræmmende tankegang, der bliver lagt for dagen, og viser en grundlæggende mangel på forståelse for it og demokrati. Internettet er skabt, så det er umuligt at blokere for adgangen fra a til b. Hvis man vil ændre noget, så må man gå til problemets rod og ikke blande internetudbyderne ind i det på samme måde, som man heller ikke blander Post Danmark ind i, hvad der sendes af breve,« siger han.
Georg Sluyterman van Langeweyde har sendt et brev til Folketingets formand Thor Pedersen for at høre nærmere om reglerne for fremsættelse af lovforslag, der er i strid med Grundloven. Men ifølge svaret fra Thor Pedersen kan han kun gribe ind, hvis der er tale om et lovforslag fra regeringen og ikke som i dette tilfælde et beslutningsforslag stillet af partier uden for regeringen.
Kritikken preller til dels af på it-ordfører i SF Hanne Agersnap.
»Jeg synes folk går op på de høje nagler, når man kalder det censur, bare fordi man vil beskytte overtrædelse af nogens rettigheder, derudover giver jeg folk ret i, at de tekniske muligheder for at beskytte folks rettigheder er meget svære,« siger hun til Version2.dk.
Hun er glad for, at forslaget kan være med til at skabe noget debat om centrale it-politiske spørgsmål.
»Jeg forventer, at vi får nogle holdninger på bordet, og vi får det frem i det åbne, og ikke kun kører diskussionerne i lukkede arbejdsgrupper, og så er jeg glad for, at der er kommet mange flere borgere på banen,« siger hun.
Kommentarer (12)
For det første kan en krænkelse af immateriela rettiger ikke veje op i mod krænkkelse af menneskerettighederne.
Hvad med beskyttel af loven, den menenskelig ret og menneskerettighederne, dem vil Hanne Agersnap. ikke beskytte?
Men det er ikke meget bedre, at vi allerede har love(en del af terrorpakken) der overtræder på grundlove og de europærisk menneskerettigheder.
-
0 -
0
En it-studerende fra Aalborg? Han er ikke engang jura-studerende og da slet ikke jurist. En af mine gamle jura lærere sagde en gang at man straks kan kende en ikke-jurist fra en jurist når de refererer til Grundloven.
Men når nu han tager Grundlovens § 77 op så skulle han tage og læse den noget grundigere. Den beskytter mod cencur af den kære studerens EGNE tanker og ikke andet. En hjemmeside med materiale der er delt imod ophavsmandens tilladelse er ikke omfattet af § 77.
-
0
-
0
Idag klager rettighedshaver til ISP og beder om at få adgang til sider spæret pga. krænkelser af ophavsretten.
Enten nægter ISP og risikerer at blive slæbt i retten ellers efterkommer ISP rettighedshavers krav.
Det bør være en mydighed i stedet for en privat virksomhed der tager stilling til sådanne klager.
Det kan godt være forslaget ikke er fornuftigt udformet, men det ville være en forbedring at retssikkerheden for de websites der risikerer at blive spærret nu.
-
0
-
0
Sådan læser jeg nu ikke §77. Den sikrer ytringsfriheden under ansvar for domstolene. Dvs. jeg kan blive retsforfulgt, incl. erstatningskrav, for at lægge Nick & Jays seneste CD på min hjemmeside. Men at etablere et system der administrativt, dvs. uden om domstolene, lukker for hjemmesider må siges at forebyggende forholdsregler.
-
0
-
0
"... det ville være en forbedring at retssikkerheden for de websites der risikerer at blive spærret nu."
Hvordan er det en forbedring af retssikkerheden???
-
0
-
0
Idag er det ISP der tager stilling til hvorvidt de efterkomme et krav fra rettighedshaver om spæring af bestemte websites eller risikere en retsag.
Det er bedre for retsikkerheden at det er en offentlig myndighed der tager stilling i sådanne spørgsmål i stedet for en privat virksomhed, da denne myndighed må forventes at kende ophavsretsloven til bunds og iøvrigt også have en interesse i at forsvare ytringsfriheden.
-
0
-
0
Min retssikkerhed består også i, at hvis jeg har en uduelig ISP, der blokerer alt muligt (og de findes, se fx http://www.theregister.co.uk/2004/10/14/isp_takedown_study/ for et udenlandsk eksempel) så kan jeg bare skifte til en bedre ISP.
Hvis et statsligt nævn censurer bliver det sværere (måske kunne man få en sattellitforbindelse).
Og jeg har min tvivl om hvor grundigt sådan et nævn reelt vil behandle sagerne. Der kommer sikkert 1000-vis af sager og det er vel meningen at det skal være mere "effektivt" end domstole.
-
0
-
0
Men en ISP kan jo altid vælge at afvise en klage og så må klageren jo vælge, om han/hun vil indbringe sagen for en domstol. Det er jo ikke kun sagsøgte, der risikerer noget ved en retssag.
Derfor må man antage, at en eventuel klager kun vil sagsøge, hvis han/hun virkelig mener, der ER en sag.
Med et klagenævn går man jo uden om domstolene, hvilket er problematisk på flere områder. Men det virkelige problem i den debat er, at man stiller udbyderen til ansvar og ikke selve den hjemmeside, der påstås at krænke ophavsretten.
-
0
-
0
Kasper:
Men når nu han tager Grundlovens § 77 op så skulle han tage og læse den noget grundigere. Den beskytter mod cencur af den kære studerens EGNE tanker og ikke andet. En hjemmeside med materiale der er delt imod ophavsmandens tilladelse er ikke omfattet af § 77.
Når vi diskuterer et nævn, der skal afgøre om materiale deles imod ophavsmandens tilladelse, kan du ikke tillade dig at antage, at alle sider der måtte indbringes for nævnet indeholder materiale der er delt imod ophavsmandens tilladelse. Et af problemerne er jo netop at man man kan blokere lovlige sider udenom domstolene.
I 1995 trykte Politiken med fuldt overlæg "En Kommisærs dagbog" imod Ritt Bjerregårds tilladelse. Men det kostede Politiken en mio kr bagefter. For Politiken står jo stadig til ansvar for domstolene. Dagbogen findes vist stadig på the Wayback Machine.
Det bliver sjovt når the Wayback Machine kommer for det danske blokeringsnævn.
-
0
-
0
Niels & Julian
Det virker lidt som om i glemmer content providers (wesites) retssikkerhed. De bliver beskyldt for at krænke ophavsretten og I lader det være op til ISP at vurdere om sitets indhold krænker ophavsretsloven, derefter er det kundernes opgave at straffe ISP'en hvis de sites de spærer for sites de ikke har fortjent det. Det ER ikke holbart efter min mening.
-
0
-
0
Jeg har ikke overset content providers's retssikkerhed.
Den har bare ikke noget med ISP'erne atgøre.
Content providers slipper jo ikke for beskyldninger om at kræke ophavsretten bare fordi et dansk nævn har pålagt ISP'erne at blokere for et eller andet.
Jeg har heller ikke sagt at ISP'erne skal vurdere inholdet på sites. Det skal de ikke, for det er ikke deres ansvar.
Men hvis en ISP alligevel gør det, kan man skifte til en ISP, der ikke gør det.
-
0
-
0
"Men hvis en ISP alligevel gør det, kan man skifte til en ISP, der ikke gør det."
Det er meget fint for sites der allerede er velkendte, men det er utilstrækkelig beskyttelse af websites der ikke er så kendte.
Jeg tror intentionen bag SF's forslag er: "ISP bør ikke blokere for adgangen til sites pga. beskyldning om krænkelser af ophavsretten uden der foreligger en myndihedsafgørelse".
-
0
-
0
Tilføj kommentar
