Sander skal gøre rede for manglende tilgængelighed på nettet
Videnskabsminister Helge Sander har i et notat vurderet, at det vil være for dyrt og administrativt belastende, hvis de danske myndigheder skal leve op til den såkaldte Riga-erklæring om at gøre offentlige hjemmesider tilgængelige for handicappede.
Det skrev Version2 skrev i sidste uge.
Det får nu Socialdemokraternes it-ordfører Ole Hækkerup til at stille spørgsmålstegn ved ministerens ambitioner.
»For hvor stor en andel af de offentlige hjemmesider forventer ministeren, at det er realistisk, at de vil være handicap- og brugervenlige i 2010, og hvilke initiativer påtænker regeringen at ville iværksætte i den forbindelse?« skriver han således i et §20-spørgmsål til ministeren.
»Jeg har stillet spørgsmålet for at presse på for et bare lidt mere offensivt syn på it i regeringen. Han konstaterer blot, at regeringen ikke kan eller vil nå det mål, den selv satte i 2006, men i stedet burde Helge Sander gøre rede for, hvilke mål man så kan nå, og hvordan man når dem,« siger Ole Hækkerup til Version2.
Ole Hækkerup kalder det fravær af politisk vilje og ambitioner. Ifølge ham har statslige myndigheder endnu ikke forstået, at hjemmesider ikke længere blot er udstillingsvinduer, men dialogplatforme med borgerne. Og at pointen er, at siderne generelt bliver bedre af også at blive gjort tilgængelige for handicappede.
Endelig spørger Ole Hækkerup også til det signal, som Videnskabsministeren sender til handicap-Danmark ved at kalde it-tilgængelighed dyr og bøvlet:
»Hvad forventer ministeren, at de, der har brug for større brugervenlighed og handicapvenlige hjemmesider, sidder tilbage med af fornemmelse, efter at ministeren har karakteriseret det som for dyrt og belastende at gøre hjemmesider netop det?« lyder spørgsmålet således til Helge Sander.
Kommentarer (10)
Var inde på www.socialdemokraterne.dk for at se hvorledes man bør lave siderne handikap-tilgængelige.
HOVSA!
Var inde på www.socialdemokraterne.dk for at se hvorledes man bør lave siderne handikap-tilgængelige. HOVSA!
Jeg forstår ikke dit indlæg? Forventede du at finde en artikel på www.socialdemokraterne.dk, som beskrev at man skal udvikle webapplikationer efter standarderne og at man ikke skal skrive slamkode som kun virker på en god dag, i én specifik browser?
Jeg ser det da kun som positivt at socialdomokraterne ligger lidt pres på Sander og regeringen, når de nu ikke selv mener at tilgængelighed af offentlige hjemmesider har høj nok prioritet.
Et hurtigt kig på http://www.cynthiasays.com/mynewtester/cynthia.exe?rptmode=2&url1=http%3... viser hvor fint S's side ikke opfylder WAI...
Hej Kenni,
Jeg forventer ikke at finde nogen artikel om handikap-tilgængelighed, på socialdemokraternes hjemmeside.
Når den socialdemokratiske IT-ordfører stiller kritiske spørgsmål til ministeren desangående, forventer jeg faktisk at finde en socialdemokratisk hjemmeside med gennemført handikap-tilgængelighed.
Thi, man skal ikke kaste med sten, hvis man selv bor i et glashus!
Hej Erik
Ahh, ja okay, så forstår jeg bedre dit indlæg :) Det er lidt pinligt for dem...
Det er jo smart at fortsætte stenkastningen ved lige hurtigt at smide socialdemokraternes side igennem et automatisk testværktøj. Om Erik så faktisk forstår den rapport der bliver genereret og det grundlag den er lavet på er nok mere tvivlsomt. Ja siden har problemer som næsten alle andre sider der køres igennem den her type værktøj, og ja automatiske tests er et uundgåeligt værktøj. At testen så mixer amerikanske 508 retningslinjer med WAI 1.1 er så en anden sag, men der kommer vel en 2.0 opdatering snart, og den vil fange de samme fejl sat op mod en anden liste. men hvad er det så lige i den virkelige verden der findes af problemer på www.socialdemokraterne.dk?
Set gennem min skærmlæser, nogle image tags uden alt tekst, nogle irriterende andre vigtig for funktionalitet. Så er der flash til afspilning af tv indslag, og her kan knapperne aktiveres men jeg ved ikke hvilken funktion knappen har, de hhedder bare knap tilsat et tal i stigende orden. Meget få sites har lavet tilgængelighed på flash, et eksempel og det er kun delvist er www.dr.dk/bonanza
Det er for mit vedkommende et hurtigt check men da jeg faktisk ser på siden har det taget mig en del mere tid en bare at smide den igennem et testværktøj.
Man skal ikke kaste med automatiske tests når det ser ud som om det bare er for at være lidt selvfed!
Hej Claus,
Blad lige lidt tilbage i denher diskussion.
Jeg har ikke kørt nogensomhelst side igennem et automatisk bla bla bla.
Det eneste jeg har påpeget er, at den socialdemokratiske IT-ordfører stiller et spørgsmål om handikap-tilgængelighed til ministeren, uden at socialdemokratiets side selv lever op til nogetsomhelst om handikap-tilgængelighed.
Ikke noget med fine 508-retningslinier eller WAI 1.1, bare har socialdemokraterne selv gjort noget, eller kaster de bare med sten.
Thi husk: du skal ikke kaste med æbler, hvis du selv er et skrog.
til Erik,
Undskyld det var lige hurtigt nok at beskylde dig for at have smidt testen op. men mener du at siden er utilgængelig i svær grad fordi man ikke har en erklæring om overholdelse af et regelsæt? Set herfra er den hhverken værre eller bedre end så mange andre sider jeg møder på nettet, og den kunne have været langt værre!
Nu var det både denne nuværende og den forrige regering der igen og igen og igen har lovet at nu skal de offentlige hjemmesider og hvad der er langt værre, offentlige IT systemer være tilgængelige! Det har man lovet i mere end 10 år, men så står Helge frem og indrømmer at det er for dyrt så det gider man ikke.
helge har stillet sig op som skydeskive i den helt store stil. Det er muligt at han ikke selv forstår det, fordi en almægtig minister for videnskab, teknologi og uddannelse, kan vel ikke være opdateret om den historiske udvikling eller er det afvikling af tilgængelighed i det offentlige.
Men for os der har kæmpet for i det mindste at få bare noget der ligner mere end blot hensigtserklæringer om uendelige undersøgelser af netsteder, og et par forkølede medarbejdere gemt som frivillig støtte til det offentlige hos KIA, undersøg selv om du kan finde dem på oio.dk, så skal der altså skydes med alt hvad vi har på Helge, og det er nu sådan at paragraf 20 spørgsmål er et om ikke andet så meget brugt middel mod ministrenes udmeldinger.
Det ville da ikke skade hvis socialdemokraterne og de øvrige partier gjorde deres webansvarlige opmærksomme på at de af demokratiske årsager, og som en ringe modydelse for partistøtten bør sikre at også borgere med funktionsnedsættelser kan tilgå deres hjemmesider.
Undskyld, at jeg startede en diskussion om dether, men det var bare hykleriet, som jeg opponerede imod.
I artiklen står der "Ole Hækkerup kalder det fravær af politisk vilje og ambitioner. Ifølge ham har statslige myndigheder endnu ikke forstået, at hjemmesider ikke længere blot er udstillingsvinduer, men dialogplatforme med borgerne. Og at pointen er, at siderne generelt bliver bedre af også at blive gjort tilgængelige for handicappede."
Før det ærede medlem skoser regeringen, finder jeg det passende at han griber til egen barm, og sikrer at den side, som han står som eksponent for er en "dialogplatforme med borgerne" og "bliver bedre af også at blive gjort tilgængelige for handicappede"
Ikke forholdende mig til partistøtte, Helge eller økonomi, men man skal ikke kaste med lasso, hvis man selv er en strik
Det her er nok en unødvendig gentagelse, men regeringen er ikke uambisiøs den vælger at nedgradere de politiske løfter de har givet til handicappede og endda EU's ministerråd, fordi nogen har bildt Helge ind at det her er for dyrt! V
Vi var af den naive opfattelse at debatten om prisen for tilgængelighed var overstået omkring årtusindskiftet. Desværre skal man aldrig underkende mange politikeres store evne til at have et stanpunkt indtil de møder en taldreng fra finansministeriet eller en wanabee fra deres eget ledelsessekretariat.
