Sander: »For dyrt og belastende« at gøre hjemmesider handicapvenlige
Det går for langsomt med at udvikle det handicapvenlige informationssamfund. EU-kommissionen klager over, at målene om lettilgængelig informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i den såkaldte Riga-erklæring fra 2006 ikke nås i 2010. Videnskabsminister Helge Sander kalder det direkte »urealistisk at nå målsætningen om 100 procent tilgængelige offentlige hjemmesider inden 2010.«
Det berører mange mennesker på arbejdsmarkedet eller ude på sidelinjen. Hvert femte menneske har et handicap, der kræver særlige løsninger for at kunne deltage i samfundet på lige fod med andre, oplyser EU-kommissionen.
I virkeligheden er det kun to ud af fem personer, som ikke ville have nytte af særlige faciliteter. 60 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder kunne nyde godt af generel øget IKT-tilgængelighed som eksempelvis tekst- og videotelefon, skærmnavigation via tale og tekstoplæsning.
»Tilgængelige IKT-løsninger gør det nemmere for ældre at blive på arbejdsmarkedet og fremmer brugen af offentlige serviceydelser på nettet. Indsatsen vil således have et både økonomisk og socialt sigte,« erklærer EU-kommissionen.
EU-kommissionen skubber på
»Der er behov for en mere sammenhængende, fælles og slagkraftig strategi for IKT-tilgængelighed og navnlig webtilgængelighed. En sådan strategi er en forudsætning for hurtigt at kunne realisere målsætningen om et informationssamfund, der er lettilgængeligt for handicappede,« pointerer EU-kommissionen.
Den griber tøjlerne for at få mere fart i udviklingen, bl.a. ved at nedsætte en ekspertgruppe, støtte innovation og indførelse af nye produkter og tjenesteydelser, udvikling af handicapværktøjsæt samt indføje regler om IKT-tilgængelighed i EU-lovgivningen.
Medlemslandene gøres opmærksom på, at de kan findes penge i strukturfondene, EU's syvende forskningsprogram og programmet ?Længst muligt i eget hjem?.
Kommissionen håber stadig, at alle offentlige netsteder bliver lettilgængelige for handicappede inden 2010, samt at der hurtigt etableres ajourførte specifikationer for webtilgængelighed på en fælles og sammenhængende måde.
Heller ikke Danmark kan opfylde målsætningen
Danmark vil ikke kunne leve op til 100 procent tilgængelige offentlige hjemmesider inden 2010 uden egentlig lovgivning, og det vil næppe ske, fremgår det af videnskabsminister Helge Sanders notat til Folketingets videnskabsudvalg om EU-kommissionens meddelelse.
Det vil både være dyrt og en administrativ belastning for de enkelte myndigheder at foretage ekstraordinære omlægninger af eksisterende IKT-systemer, og EU-kommissionen vil nok heller ikke følge op med konkrete retsakter, vurderer Helge Sander.
WCAG-standard følges i Danmark Riga-initiativerne omfatter bl.a. krav om tilgængelighedshensyn i ny lovgivning for elektronisk kommunikation, periodiske kortlægninger af IKT- som web-tilgængelighed, EU-standarder for IKT-tilgængelighed med henblik på mærkning og offentlige indkøb, arbejde for fuldt tilgængeligt indhold på alle platforme såsom digital-tv og internet, samt krav om 100 procent tilgængelige offentlige hjemmesider inden 2010.
»Målsætningen blev fremsat og accepteret på ministermødet i Riga i juni 2006. Der eksisterer ingen egentlig dansk lovgivning på dette område, men der er dog sket forbedringer på området, og aftalen om åbne standarder mellem staten, KL og Danske Regioner, som blev indgået i efteråret 2007, forventes fremadrettet at få en stor effekt. Det følger blandt andet af denne, at offentlige myndigheders netsteder per 1. januar 2008 er forpligtet til at overholde den såkaldte WCAG-standard (Web Content Accessibility Guidelines, red.) for tilgængeligt indhold på nettet i forbindelse med nyindkøb eller relancering,« skriver videnskabsministeren.
I juni 2008 afviste Kommunernes Landsforening det som en urimelig kritik af kommunernes indsats, at Center for Ligebehandling af Handicappede tilskrev kommunerne ansvaret for, at 60 % af de elektroniske blanketter ikke lever op til fællesoffentlige krav og anbefalinger om tilgængelighed.
Kommentarer (16)
Det er virkelig ringe af Helge!
Hvor er ambitionerne? – Danmark er jo en it-spydspids! (ifølge regeringen). Hr. Sander burde have set dette krav komme, for flere år siden.
Selv nye offentlige tjenester understøtter ikke de mest almindelige regler om tilgængelighed. I 2009 er det ikke urimeligt at dårligt seende, ordblinde eller andre med handicap kan benytte netbaserede ydelser.
Nu må Sander F*# tage sig sammen!
-men selvfølgelig kan han være ligeglad: han er jo ikke handicappet.
Nicholas Colding
Overlæge Jens Hansen udtaler "Efter at Helge Sander fik en blodprop i hjernen, og dermed blev lam, er det blevet for dyrt og besværligt at passe og pleje Helge, så derfor slukker vi bare for respiratoren."
eller:
Hjemmehjælper Connie Hansen udtaler "det er blevet for dyrt og besværligt at tørre op efter den multihandikappede Helge Sander, så nu må han bare ligge i sit eget lort for vi har ikke flere bleer."
Lige som Nicholas så synes jeg også at Helge Sander må tage sig sammen, og sørge for at også handikappede kan være en del af det digitale Danmark.
-men selvfølgelig kan han være ligeglad: han er jo ikke handicappet.
Jo da, men det er ikke noget der kan gøres noget ved med en bedre browser.
/Christian
Ja undskyld mit ordvalg, men det er simpelthen for langt ude.
Sander: »For dyrt og belastende« at gøre hjemmesider handicapvenlige
Gu er det da ej for dyrt.
Hvis man starter med KIS (Keep IT Simple), kan/burde det kunne bruges af alle.
En fordyrende faktor er derimod at klistre alt muligt blib-båt på, hvor blip-båt delen kun kan bruges af ikke handikappede.
Trenden er(desværre) at man starter med at lave en blip-båt løsning, og dermed finder det fordyrende at fjerne blip-båttet efterfølgende.
Start med at lave grundlæggende [b]løsninger[/b] og spar på pengene ved at undlade blip-båttet.
Når man får startet forkert, så bliver det altid dyrere at lave det om senere. Jeg kan huske, at alt dette blev sagt allerede i november 1998.
Jeg ville ønske, at vælgere og medier havde en hukommelse der rakte lidt længere end ugen ud. Folk bitcher og bitcher over inkompetente politikere, men de stemmer jo på dem alligevel.
Køb en kinabog og skriv ned alle de ting, du harmes over i dansk politik. Når der bliver udskrevet folketingsvalg, så læs denne bog i gennem og find ud af, om alt det valgflæsk, de kommer med, svarer til den politik, de har ført.
Demokrati kræver en vis hukommelse i samfundet.
Thomas
Hvor er det befriende at det nu endelig efter 15 års hykleri bliver sagt lige ud, at man er skide ligeglade med handicaptilgængeligheden, for det anses for at være for dyrt.
Helge og hans forgængere har en glorværdige række af voldsomt pinlige tilgængelighedsfejltagelser på deres forhåbentlig sorte somvittighed. Det startede med den første af de store IT rapporter, hvor den elektroniske udgave af rapporten var utilgængelig for blinde, med de værktøjer vi kunne benytte på daværende tidspunkt.
Så kom alle de utilgængelige hjemmesider og en tilsvarende række af kvantitative undersøgelser, der hver gang viste at der var omfattende problemer med siderne. Når det gik op for den siddende minister har løsningen altid været den samme: Nu skal vi sandelig have noget mere information ud til udviklerne og så bliver det bedre! Det er bare ikke sket, men bare rolig det vil ske for det siger Helge, for den seneste frivillige aftale den vil virke det er vi helt overbeviste om!
Men jeg forstår godt at helge ryster i bukserne, han ved nemlig godt at i EU lader man sig ikke spise af med lallende rapporter og fine udtalelser til pressen, men man kan finde på at mene det man siger, og opfylder man ikke de fine målsætninger der stilles op så falder hammeren! Og som afslutning er jeg glad for at vide at jeg og andre handicappede kan gå ad Helge til hvor det så ellers er, men det er jo nok der hvor vi er nogen der har frygtet det ville være i de sidste mange år, nemlig på det IT b-hold man så voldsomt har forsøgt at benægte eksistensen af eller at gøre til et ulandsproblem. Igen mange tak til helge for endelig at komme med klar tale!
I næsten 10 år har der været krav til, at det offentliges hjemmesider skulle følge W3C's standarder og andre anbefalinger. Alligevel udtaler Helge Sander, at det vil være dyrt og besværligt at ændre eksisterende systemer.
Der bliver stadig lavet hjemmesider, som ikke opfylder hverken standarder eller oficielle retningslinier. Det må skyldes, at der stadig er chefer i det offentlige, som ikke ved nok om IT til at stille de rigtige krav, men i stedet bestiller hjemmesider med ActiveX, Flash og andet blinkenlicht.
Tydeligvis er der hverken politisk vilje eller mod til at håndhæve de retningslinier, der for længst er udarbejdet i dyre domme. For statsinstitutioners vedkommende kræver det ikke nye love at håndhæve retningslinierne. Det kan gøres administrativt ved at stille de relevante chefer til regnskab for deres indkøb.
Så vidt jeg kan se blev det først et krav at de skulle være WCAG compliant 1. januar 2008. Og ifølge artiklen er det den aftale som Sander vil have skal virke. Det er da ikke det samme som at ignorere tilgængelighed på hjemmesider? I dag er det vist ret få hjemmesider der er fuldstændig WCAG compliant. Man skal ikke være nogen ekspert for at kunne gætte sig til at det er nærmest umuligt at få alle offentlige myndigheders hjemmesider til at overholde WCAG 100% allerede til næste år.
Iøvrigt er Flash (og vel også ActiveX?)fuldt tilladt ifølge den nye standard bare man følger best practice for tilgænglighed.
Syntes egentlig artiklen er ret misvisende i forhold til hvad den siger der står i notatet.
til christian,
Den seneste folketingsbeslutning retter sig specielt mod de kommunale hjemmesider, fordi det var oplagt at der ville ske ændringer eller en ny opbygning af sites som følge af kommunalreformen. Derfor ville det være lettere og billigere at gøre de sites tilgængelige ved samme lejlighed.
Sangtionerne er som jeg husker det i vanlig stil ikke eksisterende.
På det statslige område har der været retningslinjer, desværre lidt hemmelige siden 1999 eller noget i den retning. jeg sidder med en lokal kopi der ikke har en tidsangivelse. her går Statens Information der var ansvarlig for de danske regler faktisk langt videre end blot WAI 1 og 1.1, her fastslås det:
"Disse retningslinier har derfor det sigte, at selve formålet med retningslinierne skal efterleves, altså at statslige hjemmesider og net-steder skal være
tilgængelige for brugere med funktionsnedsættelser. Retningslinierne giver derfor et overblik over de
metoder
, der kan benyttes, for at et net-sted kan blive tilgængeligt.
Retningslinierne har alene det restriktive element, at hjemmesider og net-steder skal kunne bestå en række tilgængelighedstest, før de publiceres. Det betyder
typisk ikke, at der er begrænsninger i net-stedets udformning, layout eller funktionalitet, men blot at en række forholdsregler skal tages for at gøre
det tilgængeligt...."
Kommunerne og KL har med stor dygtighed holdt sig udenfor tilgængelighedsområdet til de blev tvunget til at forholde sig til tilgængelighed med folketingsbeslutningen.
Omkring Flash, pdf, og andre teknologier så ligger WAI 2.0 klart op til at man må bruge hvad man vil hvis det kan gøres tilgængeligt. problemet er bare at mange af de lukkede teknologier kun har en mmåde at gøres tilgængelige på, og at disse metoder sjælent er lavet så de kan integreres i store systemer. Både Flash og PDF kræver at der rodes med hver enkel fil, og det kan nok gå med Flash men ikke med de mængder af pdf nettet flyder over med.
Så er der modeteknologierne der spreder sig langt hurtigere end eventuelle teknikker for at gøre dem tilgængelige. gode eller for os bekymrende ting lige nu er de værste eksemple de skrækkelige bladre pdf dokumenter der spreder sig, men de er helt utilgængelige for blinde. Det værste er at søger man på nettet er det et dansk firma der står bag uvæsenet hvilket betyder at de intet incitament har til at udvikle metoder til at gøre dem tilgængelige, medmindre de vil ind på det amerikanske marked, hvor de vil blive mødt af lovkrav om tilgængelighed og derfor også truslen om en retsag hvis de ikke gør noget.
...fordi du, imodsætning til de ovenstående deltagere i denne debat, er vidende, nuanceret og gør mig klogere!
Med hensyn til WCAG så er det vel interessant hvilken version der er i spil? Med de forskellige datoer i artiklen i mente, tror jeg der må være tale om version 1.0 og hvis det er tilfældet gør ikke Helge Sanders opgave nemmere.
Sanders problem er åbenbart ikke valget mellem WCAG 1 og 2. for os der har fulgt med i processen, holdt man omkring 2003 op med at regne med wcdag2 før man så den. Den blev lovet fra 2002 eller noget i den retning, men udskiftninger i arbejdsgruppen, hvor der skal være enighed og vel også omstruktureringen af dokumentet og en langt bedre dokumentering af hvordan man kan leve op til WCAG2 gjorde at den officielt blev færdig den 11. december 2008. Sanders problem er frygten for sangtioner ikke det tekniske som han sgu ingen forudsætninger har for at forholde sig til alligevel.
Hvis jeg var IT ansvarlig ville jeg om ikke andet se grundigt på How to meet WCAG 2 der er opdateret til de teknologier man bruger i 2009.
Eneste dybt problematiske forhold for almindelige IT folk er nok det her
Maximize compatibility with current and future user agents, including assistive technologies.
I gamle dage var det en blind brugte som regel bare internet explorer med indholdet læst op. I dag ligner samspillet mellem en skærmlæser og IE eller Firefox ikke den almindelige måde at surfe på heldigvis.
How to meet findes her:
http://www.w3.org/WAI/WCAG20/quickref/Overview.php
Ved du hvilke regler/standarder, hvis ikke WCAG, EU ønsker medlemslandende implementerer?
Det lader til at mange her har gang i noget "Helge bashing" og jeg vil gerne deltage - mit problem er bare at jeg ikke ved hvad det er Helge skal implementere?
Hvert femte menneske har et handicap, der kræver særlige løsninger for at kunne deltage i samfundet på lige fod med andre, oplyser EU-kommissionen. I virkeligheden er det kun to ud af fem personer, som ikke ville have nytte af særlige faciliteter. 60 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder kunne nyde godt af generel øget IKT-tilgængelighed som eksempelvis tekst- og videotelefon, skærmnavigation via tale og tekstoplæsning.
Altså ud over at det da kunne være fedt at få læst politiken mens jeg kører på arbejde, så lyder det helt vildt langt ude at 60% har problemer med eksisterende teknlogier (= min fortolkede omskrivning)
Er disse tal ikke helt ude i hampen?
Peter
Der menes nok, at websider generelt kan blive mere tilgængelige og gennemtænkte.
Der menes nok, at websider generelt kan blive mere tilgængelige og gennemtænkte.
Hvis det er tilfældet, hvor kommer så 60% fra? Er de ikke i givet fald grebet ud af den blå luft? Hvorfor ikke 61% eller 59%?
Det er for mig lidt uklart hvor debatten om en 60 procentsats kommer fra. hvis det er overholdelse af WAI guidelines er det sandsynligvis fra en automatisk test som den der er foretaget på www.socialdemokraterne.dk tidligere i tråden. med´automatiske test deres styrker og mangler, kan man jo for et enkelt site angive hvordan det står til med opfyldelsen af kravene i WAI WCAG 1.X eller 2.0
