Sådan skal Danmark tjene penge på den digitale fremtid
Selvom omtalen af store offentlige it-projekter ofte handler om forsinkelser eller fejl, ligger Danmark faktisk helt fremme i feltet internationalt, når det gælder digitalisering af den offentlige sektor.
Men hvordan udnytter man sådan en position til at skabe arbejdspladser og indtægter til landet? Det var et af de store spørgsmål, da Dansk IT tirsdag inviterede til debatmøde om landets digitale styrkepositioner og ’Danmark som d-land’.
Digitaliseringen af samfundet er nemlig lige nu ved at skylle ind over landet i en stor bølge, og den store udfordring bliver derfor at udnytte de mange kræfter i den bevægelse.
»Vi skal ikke svømme rundt, når bølgen rammer, men surfe oven på,« konstaterede Per Tejs Knudsen, der er direktør for Cbrain og med i styregruppen for Dansk IT’s Danmark 3.0-projekt.
Ifølge Preben Mejer fra Innovation Lab har Danmark alle de rigtige forudsætninger for at lukrere på den digitale fremtid.
»Vi har fundamentet til virkelig at sætte turbo på, med en godt digitalt funderet og veluddannet befolkning,« lød vurderingen fra Preben Mejer, der pegede på en række danske styrker, vi bør udnytte.
For eksempel er danskerne gode til at designe systemer, så de er nemme at bruge, med hjælp fra input fra brugerne. Det skal udnyttes på områder som sundheds-it, e-learning og grøn teknologi, hvor danske virksomheder står stærkt.
For eksempel havde danske forskere udviklet et it-system, der kunne udnytte operationsstuer og sengepladser bedst muligt på et hospital. Det var en kæmpe succes og blev ført videre som en virksomhed.
»Jeg var i praktik i to dage på Skejby Sygehus for at se det i praksis, og de steder, man ikke brugte systemet, var det et gedemarked af telefonopkald og spildtid. Så den slags løsninger er et eksempel på noget, der kan blive en stor succes, også uden for Danmark,« sagde Preben Mejer.
Problemet i Danmark er bare, at vi er tilbøjelige til at hvile på laurbærrene, når en virksomhed bliver en succes. Det kaldte Preben Mejer for ’lejrbåls-syndromet’.
»Vi er lidt afslappede og glade for det, vi har. Det er så nok en dansk svaghed,« sagde han og pegede på, hvordan det danske mobileventyr i Aalborg for 25 år siden nu er sat helt over styr.
Et andet område, hvor Danmark står meget stærkt, er finans-it, pegede Anette Broløs på. Hun er direktør for Copenhagen Finance IT Region, som arbejder på at styrke regionens status som et finans-it-centrum.
Og fordi Danmark har en overskuelig størrelse, kan vores lille land komme til at fungere som forsøgskanin for storstilede nationale løsninger, håbede hun.
»Vi er ikke så bange for at tage nye løsninger til os, og vi har meget erfaring med samarbejde på tværs af sektorer, for eksempel med NemID og dankortet. At bruge Danmark som testområde er også en måde at bruge vores beskedne størrelse på,« sagde Anette Broløs.
Salg af egne nationale løsninger til andre lande vil dog aldrig blive et guldæg, konstaterede Jesper Jarlbæk fra venturekapitalforeningen DVCA.
»Markedet er ikke stort. Hvis vi kan sælge en løsning til 10 procent af verdens lande, er det kun 18-19-stykker. Men vi kan måske få adgang til nye teknologier, som vi ellers ikke havde råd til,« mente han.
Kommentarer (2)
Det virker som om Danmark har væsentligt bedre held med mindre eller mellemstore offentlige IT-projekter end med de helt store. Og der er vel ligeså stort eksportpotentiale i de mindre projekter -- måske endnu mere, da store projekter kan være for specialiserede til danske forhold.
Så det er måske bedre at satse på mindre projekter: I stedet for nationale systemer, så lav systemer til sygehuse (som det nævnte), skoler og andre mindre offentlige institutioner, der kan lave deres egne IT-indkøb udenom staten. Det er nemmere at sælge til mindre institutioner end til stater, og der er flere af dem, så markedet kan være mere lukrativt.
Men enhver sådan satsning indebærer den risiko, at det firmaer, der laver løsningen, flytter til udlandet eller bliver opkøbt, så fortjenesten forsvinder ud af landet. Derfor bør forholdene for innovationstunge og kreative virksomheder forbedres. For eksempel ved udskydelse af skattebetalinger (der dog skal falde, hvis firmaet sælges eller flytter til udlandet). Og det skal også være mere attraktivt for veluddannede udlændinge at flytte til Danmark. Pointordningen giver alt for få point for uddannelse og for meget for relativt irrelevante ting såsom frivilligt arbejde, så hvis der skal være en pointordning, skal den laves helt om.
Hvis Danmark skal være prøveklud for løsninger inden for IT, så skal der være tale om løsninger der kan implementeres i andre lande, ellers giver det ingen mening at være prøveklud.
Løsningerne som skal afprøves, skal være målrettet omkring at de også løser en opgave der har interesse i udlandet.
Desuden skal der bedre styr på de imaterielle rettigheder.
Der er en række opgaver som kan have det rette format, f.eks. omkring Cloud vil der opstå en række opgaver som skal løses, hvis Cloud som sådan skal være fremtidssikret.
Det økonomiske potentiale, er meget større, end det jeg læser der gives udtryk for.
Danmark udgør omkring 3 millioner brugere, det er kun 1/3000 af brugerpotentialet globalt set. IT er fortsat under stærk udbredelse globalt set, og Danmark kan være med, når der skal leveres IT om få år til det endnu større marked der opstår af det globale brugerpotentiale.
Danmark er et marked hvor antallet af brugere er ved at være mættet.
De 2 forhold til sammen, ( Danmark som mættet og det kommende globale marked ) gør at Danmark kan forblive foregangsland i de kommende år. Men det er en situation der skal udnyttes nu, for efterhånden som udviklingen fortsætter, vil udlandet, på grund af den store brugermasse, overgå det Danske forspring på området.

