Sådan redder du forsvundne filer med et snuptag
Ferien var fantastisk - men alle billederne er væk. I stedet for at slette ét uskarpt billede, blev hele hukommelseskortet ved en fejl ryddet, og panikstemningen breder sig.
Men det er faktisk ganske nemt at få billeder og andre filer tilbage, selvom de er blevet slettet, så længe mediet eller harddisken ikke er blevet skrevet for meget til med data efterfølgende.
Regel nummer et, hvis uheldet er ude, er derfor med det samme at stoppe med at bruge hukommelseskort eller computer, indtil hjælpen i form af gendannelsessoftware er klar. Følger man den regel, er der til gengæld en god chance for, at alt kan genskabes uden problemer.
Version2 har sonderet terrænet for software til filredning, og valget faldt på det gratis program Recuva, som enkelt og effektivt får vakt forsvundne filer til live. Det er tilmed dansksproget og nemt at bruge også for knap så it-kyndige.
Recuva blev testet med en godt brugt USB-nøgle, hvor en række filer var blevet slettet for nyligt. En hurtig scanning af drevet fører til en lang liste over filer, der er slettet i tidens løb, inddelt i grønne, gule og røde, hvor det kun er de grønne, der med sikkerhed kan genskabes.
Alle filer, der var blevet slettet for nyligt, lod sig uden problemer rematerialisere. Og runde to, hvor 'dybskanning' blev aktiveret, afslørede også en hel stribe filer slettet for mange måneder siden, der også kunne gendannes.
'Dybskanning' bliver ikke brugt som standard, fordi det angiveligt tager en rum tid med store diskdrev. Ventetiden var dog ikke kriminel på Version2's godt fyldte test-USB-nøgle på to gigabyte, hvor den grundige skanning tog under tre minutter.
Husk at overskrive fortrolige data
At slettede data lader sig gendanne så nemt, er næppe ukendt for it-folk, men er alligevel noget, som mange glemmer til daglig. Det understreger blot, hvor vigtigt det er at have styr på fortrolige data, med kryptering til daglig og overskrivning efter endt brug. Mangen en USB-nøgle er blevet glemt rundt omkring efter en powerpoint-præsentation på en fremmed computer.
Recuva kan ikke hjælpe med kryptering, men kan sørge for fuldstændig overskrivning af lagermedier. Her kan man vælge, hvor mange gange dataene skal overskrives, fra én til 35 gange, men 35 ganges overskrivning er der ingen grund til. Forskning har vist, at én overskrivning er nok til at få data til at forsvinde for tid og evighed.
Selvom Recuva er gratis at bruge, opfordrer ophavsmændene til at man donerer en skilling, hvis man har glæde af programmet.
Kommentarer (13)
Der er allerede link til softwaren, det er bare skjult godt :) I bunden af artiklen, inden kommentarsektionen, der er en tab der hedder "Læs også", men hvis du i stedet trykker på tab'en "Eksterne links" så får du linket til softwaren
må være at man skal installere dette software FØR uheldet er ude. Ellers kan installationen være netop det, der overskriver de slettede filer. Med mindre det er på en ekstern disk selvfølgelig.
Så vidt jeg kan se er det anbefalede program et Windows-only.
Er der nogen der har programanbefalinger eller anvisninger til Linuxplatformen? Gerne tilbudt som .deb-pakker
.. kan også anbefale deres CCleaner.
Køre den altid før en defragmentering.
Uffe: du har helt ret, så jeg installere nu :-)
Jeg kan anbefale TestDisk som du kan finde på http://www.cgsecurity.org/wiki/TestDisk_Download. Jeg bruger fortrinsvis Synaptic eller terminal til installation, så kan ikke svare på hvordan du installerer denne fil.
-findes i debian's officielle repo, så bare apt-get den, eller brug din foretrukne pakkemanager til at finde og installere med.
Parted Magic er en lille linux distro, der bl.a. har photorec og testdisk. Lige til at boote fra CD-ROM eller USB.
www.partedmagic.com
Hvis det er billeder så recoverjpeg
ellers magicrescue
Magic Rescue scans a block device for file types it knows how to recover
and calls an external program to extract them. It looks at "magic bytes"
in file contents, so it can be used both as an undelete utility and for
recovering a corrupted drive or partition. As long as the file data is
there, it will find it.
Recoverjpeg tries to identify jpeg pictures from a filesystem image.
To achieve this goal, it scans the filesystem image and looks for a
jpeg structure at blocks starting at 512 bytes boundaries.
Hej Lars,
Tak for input - jeg har ændret det til 'ophavsmændene'.
Vh.
Jesper
Version2
Ovenstående er de bedste command-line open-source løsninger jeg kender og som findes i de fleste dist pakkearkiver.
De virker fint sålænge filsystemet billederne lå på ikke er fragmenteret, hvilket kamerakort typisk ikke er.
Alternativ kan Autopsy / Sleuthkit benyttes til at finde slettede filer.
Se "ntfsundelete" som er en del af ntfsprogs 2.0.0.
Artiklen melder dog intet om filsystemer hvilket maa siges at vaere meget basalt foer man proever at undelete' noget.
Hvis det er fat32 se http://sourceforge.net/projects/fatback/

