Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (15)
Emner Smartphones

Sådan finder du en forsvundet smartphone

It-førstehjælp: Det er i dag lettere end nogensinde at spore en tabt telefon eller slette alle data på den, hvis den er blevet stjålet. Her kan du læse, hvad du gør med en tabt iPhone, Android- eller Windows Phone-telefon.

Af Jesper Stein Sandal Mandag, 14. maj 2012 - 8:02

De fleste af os har nok været nødt til på et eller andet tidspunkt at ringe til vores mobiltelefon for at prøve at finde ud af, hvilken sofahynde, stak af papirer eller bunke af vasketøj, der har opslugt den.

Men ind i mellem bliver en telefon væk uden for hjemmets vægge, og hvad gør man så?

Hvis man har en smartphone, så har man lidt flere muligheder end blot at bede sit teleselskab spærre telefonen.

Den gode nyhed er, at det er blevet meget lettere at finde en smartphone, der er tabt eller stjålet. Også selvom du ikke har truffet nogen sikkerhedsforanstaltninger, inden du mistede telefonen.

Den dårlige nyhed er, at hvis telefonen er blevet stjålet, så har du begrænset tid til at lokalisere den. Hvis tyven er klog nok til at nulstille telefonen og slette data, så kan du hverken spore den eller redde dine data.

Du kan også kun spore telefonen, hvis den har forbindelse til internettet. Hvis den ligger slukket i en skuffe, er løbet tør for strøm eller sat til flytilstand, så kan den ikke spores. Medmindre telefonen er forbundet via wifi, kan man heller ikke spore den, hvis SIM-kortet er fjernet.

Men du bør ikke gå i panik. Det er meget muligt, at du ender med at miste både dine data og din telefon, men som regel kan du i hvert fald forhindre en tyv i at få adgang til dine personlige data. Og det kan man ikke sætte en pris på i modsætning til en ny telefon.

Android

Android har ikke en indbygget funktion til at spore en Android-mobiltelefon, sådan som iOS og Windows Phone har det. Til gengæld er der et bredt udvalg af applikationer, som tilbyder de samme funktioner og lidt til.

Lookouts Plan B til Android var én af de første til at tilbyde en fortrydelsespille, der kunne hjælpe en mobilejer, der havde mistet sin telefon, men ikke havde installeret et sikkerhedsprogram på telefonen.

Programmet kan gratis fjerninstalleres fra Google Play-webshoppen på en telefon, man har registreret med sin Google-konto, hvorefter man kan se telefonens placering på et kort. Hvis man vil slette data fra telefonen eller låse den, så skal man imidlertid købe applikationen.

Derfor kan det være en god idé af se på den populære og gratis Android Lost-applikation, som er udviklet af danske Theis Borg. Den kan ligeledes give mulighed for at fjerninstallere applikationen på telefonen og derefter fjernstyre telefonen.

I begge tilfælde installerer man applikationen via Google Plays webshop. Applikationen bliver derefter pushet til telefonen og vil køre automatisk og sende telefonens placering retur, så man kan se den på et kort.

Det er nyttigt, hvis man lørdag morgen opdager, at telefonen er væk efter en fredag aften i byen, og man vil vide, om den er tabt, stjålet eller bare glemt på kontoret. Hvis man vil have en stjålen telefon tilbage, så skal man dog være lidt mere forsigtig og kontakte politiet, som måske kan hjælpe, hvis adressen er præcis nok.

Læs også: Sporingssoftware gør det let for politiet at fange pc-tyve med røde ører

Man kan også vælge eksempelvis at låse telefonen, afspille en høj alarm eller slette alle data. De to første fremgangsmåder vil dog advare tyven, så han kan afinstallere sporingsprogrammet eller skille sig af med telefonen. Sletning af data er til gengæld praktisk, hvis man har noget på telefonen, som ikke bør falde i forkerte hænder. Og det har man, om ikke andet så af hensyn til de personer, man har som sine kontaktpersoner.

iPhone

Apple har med iOS 5 gjort det muligt at spore en iPhone, iPad og iPod Touch ved hjælp af programmet 'Find My iPhone' og iCloud. Og man kan også spore sin Mac på samme måde, og det har mange iPhone- og Mac-ejere benyttet sig af med held.

Programmet kan installeres og aktiveres via iTunes og en browser, hvorefter det blot er et spørgsmål om at følge enheden på kortet. Igen skal man dog være opmærksom på, at det kun virker, så længe enheden er forbundet til internettet og ikke er blevet nulstillet.

Windows Phone

Ligesom Apple har Microsoft gjort sporing til en mulighed på alle Windows Phone 7.5-enheder, hvor man via Microsofts Windows Phone-websted kan logge på og spore telefonen. Der skal ikke installeres ekstra software på telefonen, hvis man bruger Microsofts Find Min Telefon.

Den samme funktion kan også bruges til at låse telefonen eller nulstille den og slette alle data. Se eventuelt Microsofts egen vejledning.

Det kan også være et godt argument for at bruge Microsofts SkyDrive eller en lignende tjeneste, så man har taget en backup af sine dokumenter og fotos fra telefonen.

Symbian og Blackberry

Der findes programmer til at spore telefoner eller slette dem på afstand til alle smartphone-platforme, men på eksempelvis Symbian og Blackberry skal man have installeret programmerne på forhånd. Til Symbian og ældre versioner af Windows Mobile kan man for eksempel bruge antivirusfirmaet F-Secures gratis Anti-Theft for Mobile.

Send Tweet
Udskriv

Mere om Smartphones

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg dette emne

Nokia Lumia-telefon med 41 megapixel-kamera kommer til juli

Udgivet 23. maj 15.15Opdateret 23. maj 15.15

Lenovo lancerer Atom-drevet Android-kæmpe: 5,5 tommer fuld HD-skærm

Udgivet 21. maj 14.41Opdateret 22. maj 9.35

Windows Phone overhaler Blackberry

Udgivet 16. maj 15.45Opdateret 16. maj 15.45

Her er Nokias nye topmodel: Lumia 925 i metal og med nyt kamera

Udgivet 14. maj 11.42Opdateret 14. maj 13.05

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
IT Project Managers for high performance company - Danske Commodities
Udgivet 14. maj 13.30
Tre unikke ingeniører, dataloger og andre dygtige it-kandidater
Udgivet 22. maj 15.00
Selvkørende projektleder
Udgivet 7. maj 10.38
DynamicsNav programmør job på Mauritius!
Udgivet 29. apr 15.14

Kommentarer (15)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Lasse Olsens billede
Lasse Olsen 14. maj. 2012 - 08.44
 
Bedre alternativ

Bruger selv Cerberus, og synes, det virker rigtigt godt. Der er mange ting, man kan gøre med sin Android-telefon, hvis den skulle være stjålet. Kan i hvert fald anbefale det, og det koster kun omkring 20 kroner for aktivering efter en uge.

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=WkJ8jeWb0V0

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kim Andersen 14. maj. 2012 - 08.51
 
Re: Bedre alternativ

Kan også tilslutte mig Cerberus. Specielt, hvis man har root adgang. Så kan man nemlig installere app'en i systemspace. Det betyder at man kan spore telefonen selv efter en hard reset og efter der er skiftet sim kort. Den bruger næsten ingen systemressourcer, og kan næsten skjules på telefonen.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Maria Jakobsen 14. maj. 2012 - 08.54
 
Find my iphone?

Der står der skal benyttes et andet iOS device til at finde det og hvad så hvis man kun ejer en iphone? Hvad gør man så?

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Bjørn Frobergs billede
Bjørn Froberg 14. maj. 2012 - 08.56
 
SD kort

Synes ikke der stod i artiklen at der stadig er en markant risiko på android telefoner med sd kort, da de ofte ikke er krypterede og altså frit kan fjernes og læses.
F-Secure's mobile security kan f.eks. låse en enhed ned efter x antal fejlede forsøg, men hvis man blot kan fjerne SD kortet er det et fedt. Særligt med Android bør man derfor vise omtanke, medmindre man har én af de enheder der har indbygget kryptering. :)

God artikel!

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Binderup 14. maj. 2012 - 08.59
 
Re: Find my iphone?

Man kan gå ind på icloud.com logge på med det apple id man har brugt til find my iphone, og så kan man styre det via en browser på en computer, anden smartphone eller bare en browser generelt.

Er også smart hvis man ikke lige kan finde en muted iphone, hvor man kan sende en besked med lyd til iphonen som overstyrer lyd indstillingen.

  • Stem op 3
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Maria Jakobsen 14. maj. 2012 - 09.10
 
Re: Find my iphone?

Det bør de vel skrive så.. Det har faktisk afholdt mig fra at installere det pga. jeg troede jeg skulle have et andet iOS device for at benytte muligheden.. Nå men så kan jeg også finde min telefon hvis det skulle gå helt galt :)

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anders Reinhardt Hansen 14. maj. 2012 - 10.38
 
Preyproject

Er et andet rigtig godt produkt som kører på linux, windows, OS X, android og iOS.
http://preyproject.com/
Klienten og kommunikations protokollen med serveren er open source. De første 3 enheder på samme konto er gratis, derefter koster det.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kim Østergaard Christiansen 14. maj. 2012 - 10.40
 
Re: Bedre alternativ

Cerebus er helt klart det bedste man kan få til Android. Det er helt igennem fantastisk og det koster 20dkr for livet. Man har også mulighed for at installere en lille client på sin Android phone, som så kan spore eksempelvis sin tablet, skulle uheldet være ude. Det tager også billeder med front kamera hvis der kommer for mange fejlforsøg og du fjern optage lyd, tage billeder og video.

Et must have.

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Rene Andersen 14. maj. 2012 - 10.51
 
Samsungdive

Har man en Samsung telefon med Android, kan man registrere sig på
http://www.samsungdive.com.
Herefter kan man logge ind på den oprettede Samsung konto på sin telefon, og man kan nu spore, slette osv. via samsungdive hjemmesiden.

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anders Borums billede
Anders Borum 14. maj. 2012 - 11.22
 
tyvene har tilpasset sig

Min kæreste mistede sin iPhone i bussen og vi troede den kunne findes igen vha. disse tjenester. Men den dukkede aldrig op på kortet. Jeg tror de smarte af tyvene har luret at de skal slukke telefonen straks og så får hæleren installeret uofficiel firmware før videresalg.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Leif Neland 14. maj. 2012 - 12.28
 
Re: tyvene har tilpasset sig

Min kæreste mistede sin iPhone i bussen og vi troede den kunne findes igen vha. disse tjenester. Men den dukkede aldrig op på kortet. Jeg tror de smarte af tyvene har luret at de skal slukke telefonen straks og så får hæleren installeret uofficiel firmware før videresalg.


Det kunne være en mulighed. Det er for det meste kun de dumme tyve, der bliver fanget...

Andre alternativer er, at telefonen slet ikke er blevet tændt eller solgt.
Eller at telefonen ikke er mistet I bussen, men UNDER bussen.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Joachim Paul Ernst Beckmann 14. maj. 2012 - 12.55
 
Re: tyvene har tilpasset sig

Jeg anbefaler http://preyproject.com
Prey lets you keep track of your laptop, phone and tablet whenever stolen or missing -- easily and all in one place. It's lightweight, open source software that gives you full and remote til control, 24/7. Se projektets website og download softwaren på dit udstyr til testning. Aldrig set bedre !!

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Bjarke Severins billede
Bjarke Severin 15. maj. 2012 - 11.27
 
Det var da mildt sagt en

Det var da mildt sagt en ringe artikel for IOS brugere.

http://bc.pcworld.dk/art/216590/tag-roeven-paa-din-iphone-tyv-og-find-di...

  • Stem op 0
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Vitaliy Zh 4. apr. 2013 - 09.58
 
Dumhed

-

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Vitaliy Zh 4. apr. 2013 - 09.58
 
Dumhed

For en måned siden en russisk student fik sin telefon stjålet i københavnsk metro, da han var på vej fra London.
Tyvene har glemt at slukke photostream option.
Billeder: http://pikabu.ru/story/mesyats_nazad_ya_byil_na_uchebe_v_londone_po_puti...

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Ethernet fylder 40: Fra datacenter til F16-fly

Udgivet 24. maj 15.55Opdateret 24. maj 15.55

Rygte: 48 millioner Xbox Live-konti hacket

Udgivet 24. maj 14.40Opdateret 24. maj 14.40

Shopamok: 41 domæner fra konkursbo sat til salg for 500 kroner

Udgivet 24. maj 14.08Opdateret 24. maj 14.08

300.000 cloud-servere giver ny Xbox supermuskler

Udgivet 24. maj 11.31Opdateret 24. maj 11.31

Yousee: Vi ville ikke skræmme kunderne

Udgivet 24. maj 10.44Opdateret 24. maj 11.32

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Version2 Insight: Softwaretest

Mediehuset Ingeniøren

Mobile Test Service - Device & Test Coverage

Testhuset

Succes historier om OPS – Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

OPS - Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Mobile Test Service - Device Strategy & Planning

Testhuset
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

CES 2013 - Fra hjernebølger til smart home

GlobalConnect

Udskriv fra din smartphone eller tablet via ny app på Google Play

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Kapitaludvidelse på halv mia. skal åbne nordtysk marked

GlobalConnect

Digitale samarbejdsværktøjer vokser eksplosivt

Projectplace

Lyncs stormløb - høje ambitioner og køb af Skype

GlobalConnect

It-virksomheder

Huawei Technologies (denmark)
|
Mirsk Digital
|
ITX
|
Twins Consulting
|
innovation-logic
|
Zylinc
|
Soft Design
|
Ricoh Danmark
|
Netlinq
|
Inventio.it
|
Sharkcell
|
VPS Pro
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Cookie- & privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • NemID
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Server 2012
  • iOS 6
  • iPhone 5

Tjenester

  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Trekronergade 26 2500 Valby
  • Tlf. work 33265300