Ny trend: Virksomheder udnytter dine Facebook-vaner til 'Social Intelligence'
Vi ved, hvor du bor.
Og så ved vi i øvrigt også, hvad du tjener, hvilke bilmærker du interesserer dig for, og hvor du foretrækker at holde ferie.
Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan den type oplysninger kan omsættes til kolde kontanter, hvis man samtidig har snablen dybt nede i din profil på diverse sociale medier.
Social Intelligence er er en slags business intelligence anvendt på data fra sociale medier og kan hjælpe virksomheder med skiftet fra reaktiv til proaktiv på de sociale medier som Facebook, LinkedIn og Twitter.
»Mange virksomheder bruger de sociale medier defensivt. I bedste fald lytter de efter, hvad der bliver sagt og skrevet, og har så et beredskab til, hvordan de skal svare. Der er meget få, der bruger de sociale medier aktivt til at hverve kunder, til at forstå morgendagens trends eller som input til deres produktudvikling,« siger Claus Høyer Madsen, der er Managing Consultant i PA Consulting, til Version2.
PA Consulting har set et nyt forretningsområde i Social Intelligence og har derfor investeret i at købe sig adgang til de sociale mediers gigantiske databaser, som så kan parres med hinanden - og med PA-kundens egne virksomhedsdata.
»Vi kan koble alt sammen. Ikke bare at der bliver talt om noget, men også hvem der gør det, helt ned til navn, køn, alder og stilling. Når vi kobler det med indkomst, geografi og øvrige præferencer, er det mildt sagt imponerende, hvad man kan få ud af det,« siger Claus Høyer Madsen til Version2.
Han nævner som eksempel en britisk investeringsbank, der gerne ville målrette en kampagne til det segment, de kalder 'super rich'. Ved at bruge social intelligence blev målgruppen defineret ud fra folks profiler på sociale medier, deres online-opførsel, hvilke websites de typisk besøger, deres Facebook-likes og deres foretrukne Google-søgninger.
»Det førte til 21 undersegmenter, hvor de så udvalgte 5 - meget forskellige - til kampagnen. Budskabet blev så skræddersyet, alt efter om det var en "farmer", en "urban cool" eller en "yesterday's captain" der var online. For eksempel er mange i "urban cool"-kategorien allerede investorer, så på den særlige landing page til dem kunne man tale direkte i finansielle vendinger uden de store forklaringer,« siger Claus Høyer Madsen til Version2.
I kombination med, at brugeren kan følges rundt på nettet og præsenteres for kampagnen i relevante skridt, har det ifølge Claus Høyer Madsen giver imponerende resultater.
»Click-through bliver ekstremt høj i forhold til alt andet. Det giver langt mere end at annoncere bredt,« bedyrer han.
PA Consulting har endnu ingen danske kunder på Social Intelligence-løsningen, men er angiveligt i dialog med virksomheder inden for bank- og forsikringssektoren.
Kommentarer (5)
Jeg ser flere problemer med denne måde at udføre Social Intelligence på.
Definitionen af informeret samtykke er, rent juridisk, beskrevet i Lov om behandling af personoplysninger1, og beskrives som følger:
”Enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling.”
Den juridiske definition baserer sig derfor på fire principper:
Princippet om frivillighed:
Den samtykkende skal frivilligt have sagt ja til til at dele oplysninger,
Specificitet:
En præcis defineret afgrænsning af hvilket forhold samtykket gøres gældende overfor,
Information,
Der skal være stillet information til rådighed for samtykkende om registreringen, og hvad den dækker over
Eksplicitetering
Brugeren giver eksplicit tilladelse til behandlingen af data,
Et bindende samtykke kræver derfor at samtlige delelementer af samtykket overholdes. Det gælder således ikke som samtykke hvis der er specificitet, eksplicitet og information stillet til rådighed, hvis den samtykkende ikke samtykker frivilligt. På samme måde er der heller ikke tale om samtykke hvis den samtykkende ikke har et informationsgrundlag der er tilstrækkeligt til at træffe et informeret samtykke.
I dette tilfælde tillader jeg mig at tvivle på, at individet har givet PA consult informeret samtykke til at behandle disse data.
Derudover giver den nye EU forordning omvendt bevisbyrde i forhold til persondataloven, således at virksomheden aktivt skal bevise at de har ret til at behandle disse data, ud fra et informeret samtykke.
Derudover er der hele opbevaringsproblematikken, og diskussionen om personhenførbare og ikke-personhenførbare data. Det er klart at disse data er personhenførbare og fortrolige, derfor skal der i hver behandlingsinstans indgives en anmeldelse til datatilsynet jf. "Vejledning om anmeldelse i henhold til kapitel 12 i lov om behandling af personoplysninger".
Jeg vil derfor ud fra de oplysninger der foreligger her, umiddelbart vurdere, at denne behandling af data ikke er lovlig, eller i bedste fald på kanten af det lovlige.
-
2 -
0
Man skal bare lade være med at benytte tvivlsomme sider som facebook jo er.
-
0
-
1
Jeg er overbevist om, at sådanne data og sammenlægning af samme, bliver så hurtigt udbredt, at lovgivningen og især dens vogtere, vil få meget svært at følge med i denne udvikling. Et er jo at nogle kan holde sig til et begrænset brug af de sociale medier, men "de unge" aner endnu ikke, at deres informationer og interageren med andre, "stempler" dem for tid og evighed - og at informationerne bliver udnyttet.
Jeg har tænkt lidt over en eventuel mulighed i dette senarie - kan man tænke sig, at vi på den måde ganske vist modtager målrettet reklame, men at vi så samtidig spares for de reklamer der ikke er relevante ?
-
0
-
0
Netop det forsøger EU at gøre op med I den nye Privacy forordning. Hovedindgangsvinklen er, at virksomheder skal bevise samtykke.
Derudover bliver der givet hjemmel til administrative bøder til overtrædere på op til 5% af den samlede globale årsomsætning pr. overtrædelse.
Der kan læses mere om dette i Laura Corrados indlæg fra Databeskyttelsesdagen 2012.
http://databeskyttelsesdag.files.wordpress.com/2011/11/27-01-2012-dp-ref...
-
0
-
0
Det er jo ikke et argument - det er en omvendt (og imo forkert) tilgangsvinkel til problemstillingen.
Hvis jeg benytter Facebook, har jeg ikke samtidig givet PA Consulting lov til at benytte de tilgængelige data til hvad de har lyst til, fx målrettet reklame (som det er tilfældet her). Ligesom jeg heller ikke giver dem lov til at sende mig tilbud på email, bare fordi min email er offentlig på min Facebook-profilside.
Enig?
-
1
-
0
Tilføj kommentar
