Sådan beregner dansk software atom-udslip fra de japanske værker

Skal millioner af mennesker evakueres, eller bliver et farligt udslip spredt af vinden, så det ikke er nødvendigt?

Den slags modelberegninger er blevet højaktuelle med krisen på det japanske atomkraftværk Fukushima Daiichi, og hos Beredskabsstyrelsen har man haft lynende travlt med at regne på konsekvenserne af de radioaktive udslip, så danske skibe og borgere i området kan få en melding.

Beregningerne sker med det danskudviklede program Argos, som gennem årene er blevet så godt til formålet, at mange andre lande i verden nu også bruger det, fortæller Beredskabsstyrelsen.

»Der findes et EU-system, men vores har flere funktioner, for eksempel ved også at omfatte kemiske udslip. Og så er der forskellige militære systemer, men de er ikke så forfinede som vores, fordi de kun ser på akutte dødsfald, mens vi også skal kende for eksempel risikoen for cancer senere i livet,« forklarer fysiker Steen Hoe fra afdelingen for Nukleart Beredskab hos Beredskabsstyrelsen.

Derfor bruger hele Skandinavien og lande som Brasilien, Canada og Australien nu den danske software.

»Vi begyndte med at forære Argos væk til en række østlande, og så fik andre lande øjnene op for det. Siden hen har vi så lavet et konsortium, hvor alle lande bidrager til videreudviklingen ud fra et Robin Hood-princip, så betalingen afhænger af landets BNP,« siger Steen Hoe.

Alle danske bygninger er tegnet ind

Med softwaren kan man meget detaljeret beregne, hvordan et udslip fra et atomkraftværk eller en kemisk fabrik vil sprede sig, med hjælp fra blandt andet DMI's vejrmodeller og detaljerede internationale vejr-data.

»Her i Danmark bruger vi mest Argos, hvis der er en brand med kemisk udslip. Så kan de lokale beredskaber få beregnet en røgfane, hele døgnet rundt, hvis der er giftig røg,« siger han.

Går der hul i en tryktank med giftige gasser, kan man forbedre forudsigelserne for nedfald ved at indtaste alle detaljer om tanken, hvis de er tilgængelige: Størrelse, tryk, hullets størrelse og retning og så videre.

Da mange mennesker er samlet i byer, er der også gjort meget ud af at gøre modellen helt præcis i byområder. Argos rummer 3D-modeller over samtlige bygninger i Danmark, som så sammen med de meteorologiske data kan bruges til at beregne spredningen.

»Tit vil der være læ bag bygninger, og så kan der opstå højere koncentrationer der. Så det er uvurderligt, at vi har fået det med,« siger Steen Hoe.

Der er også indlagt terrænmodeller for hele Europa, så nedfald fra udslip i andre lande kan forudsiges præcist, og da atomkrisen brød ud i Japan, fik man derfor på blot et par dage kørt en fuld 3D-terrænmodel af landet ind i softwaren.

Blev udviklet efter Tjernobyl-katastrofen

Faktisk er Argos-løsningen særligt god til at forudsige de farer, der kan opstå ved radioaktive udslip. Hele baggrunden for at udvikle softwaren var nemlig den radioaktive sky, som bredte sig over Nordeuropa i april 1986, da atomkraftværket Tjernobyl havarerede.

»Argos blev til på grund af Tjernobyl. Og så er softwaren løbende blevet forbedret år for år,« forklarer Steen Hoe.

Derfor har Argos alverdens avancerede funktioner ved netop radioaktivt nedfald. For eksempel kan Argos beregne, hvordan nedfaldet vil påvirke fødevarer fra landbrug, blandt andet afhængigt af, om det regner eller ej.

»Vi kan regne videre på, hvordan radioaktive partikler vil blive optaget i fødekæden, for eksempel i græs, som køer spiser. Og så kan vi medregne forholdsregler, som hvis køerne bagefter kommer på græs, der ikke er forurenet, i nogle måneder,« siger Steen Hoe.

Softwaren er også koblet til alle Beredskabsstyrelsens faste og mobile målestationer, så forudsigelserne hurtigt kan rettes til efter faktiske målinger. De endelige forudsigelser bliver sendt til GIS-software og lagt over eksterne hjælpemidler som Google Maps og Microsofts Bing Maps.

Må ikke sælge Argos-softwaren

Mens selve den it-tekniske del ordnes af firmaet Prolog Development, står forskere hos blandt andet Risø og DMI for modelberegningerne. Også andre lande bidrager, i takt med at softwaren er blevet udbredt, og konsortiet er vokset. For eksempel har det svenske forsvar bidraget til beregningerne af nedfald i byområder.

Når Argos i så høj grad bygger på offentligt betalt forskning, er det heller ikke muligt at sælge softwaren på traditionel vis.

»Det vil være en helt uoverskuelig diskussion om copyright på forskningsmodellerne. Det undgår vi ved ikke at sælge licenser, men i stedet have et konsortium, hvor alle betaler til vedligeholdelsen. Det er lidt unikt,« forklarer Steen Hoe.

Det tætte samarbejde med andre lande, som konsortiet har ført til, er også en del af forklaringen på succesen, fortæller han.

»Brugergruppen bestemmer, hvad pengene skal gå til, og man ved, at alle penge går til at forbedre softwaren. Og så kan man hurtigt få nye funktioner ind. Da vi for nogle år siden foreslog at integrere Google Maps, gik der under en måned, før det var finansieret,« siger Steen Hoe. Læs mere om Argos (pdf)