Sådan ændrer internettet din hjerne

Internettet ændrer menneskets hukommelse. Det kom frem i et oplæg på Internetdagen 2011, hvor hjerneforsker Jens D. Mikkelsen satte fokus på internettets påvirkning af hukommelse.

Hjernen er nemlig konstant under forandring, og både hukommelsen og hjernen kan trænes. Det betyder, at det, vi udsætter vores hjerne for, rent fysisk ændrer hjernen og måden, vi opfatter på. For internetmennesket betyder det, at måden, vi læser hjemmesider på, muligvis har ændret vores hjerne.

Forskere, ledet af Gary Smalls fra University of California i Los Angeles, undersøgte i 2010, hvordan internettet påvirker vores hjerne og måde at reagere på tekst på. Man ville finde ud af, om der var forskel på, hvordan såkaldt internet-naive og internet-erfarne reagerede på tekst i bøger og på nettet.

Derfor fandt man en række forsøgspersoner, der ingen kontakt med internettet havde. Som Jens D. Mikkelsen forklarer, så var det en udfordring i sig selv. De udvalgte forsøgspersoner, der alle var internet-naive, blev herefter matchet med en tilsvarende gruppe af internet-erfarne.

Herefter blev forsøgspersonerne scannet i en MR-scanner, hvor man kan se aktiviteten i hjernen. For begge gruppers vedkommende var der ved læsning af en bog en nogenlunde ens aktivitet i hjernen, som det ses på billedet herunder.

Forskellen var imidlertid på, hvordan forsøgspersonernes hjerner reagerede på internetsider. De internet-erfarne var af sagens natur bekendte med internettets struktur og på, hvordan man læser og afkoder indholdet på hjemmesider. De internet-naive læste hjemmesiden, som de ville læse en bog. Men for de internet-erfarne var aktiviteten i hjernen meget højere:

»De internet-erfarne er meget mere aktive. De tænker allerede på, at de skal bevæge musen, de ved, hvor de skal kigge hen, og hvor de skal klikke. Det stimulerer mange forskellige områder i hjernen, og derfor er aktiviteten meget højere hos de internet-erfarne.«

På nuværende tidspunkt ved forskerne ikke, om det er en almindelig indlæringsproces, der giver den øgede aktivitet i hjernen ved internetsøgninger, eller om der er tale om, at ændringerne rummer nye forandringer i hjernen.

Vi husker filnavne bedst

I et forskningsforsøg fra 2011, ledet af Betsy Sparrow fra Columbia University i New York, testede forskerne, hvordan menneskets hukommelse spiller sammen med filer på en computer. Forsøgspersonerne blev præsenteret for en tekst og herefter delt op i to grupper. Den ene gruppe måtte ikke gemme teksten på computeren, mens den anden skulle skrive teksten i et dokument, give dokumentet et filnavn og herefter gemme det på computeren.

Resultatet af forsøget viste tydeligt, at forsøgspersonerne i den ene gruppe, der ikke måtte gemme teksten på en computer, huskede teksten bedre end dem, der måtte gemme teksten. Den anden gruppe, som altså måtte gemme teksten, havde lettere ved at huske det filnavn, de havde givet teksten, end den egentlige tekst.

Det betyder ifølge Jens D. Mikkelsen, at kapaciteten i hukommelsen nedsættes, men at hukommelsen ikke forringes kvalitativt. Konsekvensen er derfor, at når vi bruger søgemaskiner som Google eller Bing, så er genkaldelse af hukommelsen afhængig af søgemaskinerne. Vi kan altså ikke nødvendigvis lige umiddelbart huske navnet på en hovedstad uden først at se navnet på et Wikipedia-opslag.

Sådan fungerer hukommelsen

Hukommelsen fungerer kort sagt ved, at sanseindtryk bevæger sig over i ens opmærksomhed, som igen fører videre til arbejdshukommelsen:

»Når jeg er blandt computerfolk som jer, plejer jeg at kalde arbejdshukommelsen for RAM. Det er midlertidig hukommelse og fungerer bedst, hvis vi ikke er alt for trætte,« siger Jens D. Mikkelsen.

Sansningen, opmærksomheden og arbejdshukommelsen er alt sammen del af det, Jens D. Mikkelsen kalder for vores ”her og nu”-hukommelse. Herefter kommer korttidshukommelsen, som dækker over et vist antal timer, efterfulgt af langtidshukommelsen, der dækker over dage og år.

Ifølge Jens D. Mikkelsen, tabes informationen to steder i vores hukommelse:

»Der er en enorm informationsmængde i vores sanseindtryk, som aldrig kommer videre til hverken opmærksomhed eller arbejdshukommelse. Vi er simpelthen ikke i stand til at skulle bearbejde alle de sanseindtryk, vi får,« siger Jens D. Mikkelsen og fortsætter:

»Og så er der også et problem fra arbejdshukommelsen til korttidshukommelsen. Ligesom med sansningen er her en kæmpe mængde information, vi ikke er i stand til at omsætte – denne gang til korttidshukommelsen. Vi kan kun huske de vigtigste ting fra en powerpoint, ikke hvilke farver og skrifttyper der blev brugt.«