Så meget tjener de 1.066 danske BI-konsulenter

Der findes i alt 1066 business intelligence-konsulenter i Danmark fordelt på 48 forskellige BI-konsulenthuse. Det viser en ny rapport fra analysevirksomheden Consulting League.

Og da de 48 virksomheder til sammen omsatte for 1.427.207.424 kroner i 2011, viser lidt hurtig talgymnastik, at en gennemsnitlig BI-konsulent fakturerede kunderne for godt 1,3 millioner kroner sidste år.

»Omsætningen er renset for softwaresalg, så det er det rå salg af konsulenttimer,« forklarer Christian Harbo, der er administrerende direktør i Consulting League, til Version2.

Oveni skal lægges godt 200 millioner kroner, som virksomhederne køber BI-softwarelicenser for gennem BI-konsulenthusene.

Consulting League har brugt tre måneder på at indsamle data fra den danske BI-konsulentbranche - og i øvrigt brugt BI-softwaren Tableau til at bearbejde de mange tal. Branchens totale overskud er beregnet til 157,4 millioner kroner, hvilket giver en gennemsnitlig overskudsgrad på 10,8 procent.

»Rapporten tegner et klart billede af et marked med meget høj konkurrence - men også af et marked med meget høje lønninger. Og det er klart, at det er med til at presse overskudsgraden i branchen,« siger Christian Harbo til Version2.

Gennemsnittet dækker dog over store forskelle.Ikke overraskende er SAP BI-konsulenter i meget høj kurs. 17 af de 48 undersøgte konsulenthuse er SAP-specialister, med 224 BI-konsulenter ansat i alt, og her ligger omsætningen pr. ansat konsulent en del over gennemsnittet på 1,3 millioner kroner. 28 af 48 er Microsoft BI-konsulenthuse, og de beskæftiger 363 af de 1066.

»Til gengæld ligger Microsoft-konsulenter med 1,15 millioner en del under gennemsnittet, og enkelte Microsoft BI-konsulenthuse er nede og fakturere for omkring 800.000 pr. konsulent om året, « siger Christian Harbo til Version2.

Rapporten viser også, at der er en betydelig spredning i timepriser, når man deler op efter kundesegmenter.

»Stat, kommuner, regioner, energi- og transportsektoren betaler de laveste timepriser. De er bedre til at presse priserne ned med brug af for eksempel rammeaftaler. Til gengæld betaler servicevirksomheder og fremstillingsvirksomheder - vi har et meget tydeligt eksempel i farmabranchen - ekstra for den lavere gennemsigtighed i markedet. Leverandører til det private segment har generelt højere timesatser og dermed højere profit,« siger Christian Harbo.