Så faldt dommen over Digital Tinglysning
Årets største it-skandale er nu blevet målt og vejet af Rigsrevisionen. Og derefter var det så op til statsrevisorerne at udmåle dommen over Digital Tinglysning-projektet.
Den lyder på skarp kritik - hvilket er et godt stykke oppe på skalaen over, hvor rødglødende revisorerne er.
»Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at den organisatoriske forberedelse af tinglysningsprojektet har været utilstrækkelig, og at projektstyringen og økonomistyringen ikke har været tilfredsstillende. Tinglysningsprojektet har været præget af, at Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen har undervurderet projektets risici og kompleksitet,« konkluderer statsrevisorerne.
Statsrevisorerne er seks udvalgte politikere fra Folketinget, som bestemmer, hvilke konsekvenser kritik fra Rigsrevisionen skal have.
I sagen om Digital Tinglysning har statsrevisorerne dog valgt, at Justitsministeren selv må vurdere, hvad kritikken skal omsættes til. Domstolsstyrelsen er nemlig en uafhængig enhed under ministeriet.
Rapporten fra Rigsrevisionen blev frigivet klokken 16 tirsdag og indeholder kritik af Domstolsstyrelsens og Tinglysningsrettens arbejde på mange områder.
Styringen af økonomien i projektet får drøje hug, for ingen hos Domstolsstyrelsen havde isoleret disse tal, hvilket Rigsrevisionen selv måtte gøre. Forventningen om, hvor meget medarbejderne kunne nå i den manuelle behandling af sager, var også skudt langt forbi, lyder det.
Manglende test gav hotline- og brugergrænse-problemer Mest it-nær er kritikken af bigbang-implementeringen, hvor man fravalgte at køre pilotdrift for et udsnit af brugerne, før Digital Tinglysning blev taget i brug i hele landet september 2009.
Dermed fik man ikke ryddet ud i de børnesygdomme, der vil være i ethvert it-system, konkluderer Rigsrevisionen, og oven i manglede der en række funktioner, så andelen af sager, som kunne klares automatisk i it-systemet, var lavere end målsætningen på 70 procent.
Ved ikke at teste brugergrænsefladen, der var designet til 'almindelige borgere' og også skulle bruges af advokater og ejendomsmæglere, fik man en løsning, der var for svær, og fik heller ikke tjekket, at vejledningerne var til at forstå.
»Ligeledes har der været væsentlige problemer med brugervenligheden, fx den juridiske terminologi, som anvendes på skærmbillederne, og dette på trods af at kravspecifikationen lagde stor vægt på brugervenlighed. Domstolsstyrelsen fravalgte at gennemføre en brugervenlighedstest forud for idriftsættelsen. Rigsrevisionen finder dette mindre hensigtsmæssigt,« lyder kritikken.
Hotline-funktionen, der på grund af forsinkelserne blev kimet ned og var stort set umulig at komme igennem til, burde også have været langt bedre.
»Da den digitale tingbog blev idriftsat uden brugervenlighedstest og forudgående pilotdrift, undervurderede Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten betydningen af rettens hotline og vejledninger i brugen af systemet. Styrelsen og Tinglysningsretten burde efter Rigsrevisionens vurdering have været særligt opmærksom på kvaliteten af vejledninger til brugerne og på etableringen af en velfungerende hotline,« skriver Rigsrevisionen i rapporten.
For eksempel blev der givet forskellige svar på det samme spørgsmål, noterer revisorerne.
Kommentarer (6)
Linket til rapporten virker ikke.
MVH
Jan
PS: Blogmaster: Venligst slet dette indlæg, når linket er blevet repareret
-
0 -
0
Dine rettelser bliver både klaret hurtigere, og behøver ikke slettes, hvis du bare sender en mail til journalisten.
Hans navn under artiklen, er samtidig et link til hans mail.
-
0
-
0
er der blevet udstedt bøder, fyret folk, ofret nyfødte børn eller er ministeren kommet i fængsel?
Lige præcis hvad ør sådan en "dom" godt for, kan jeg f.eks. sove trygt om natten i vished om at de ansvarlige er blevet straffet og en lign. forbrydelse ikke vil finde sted igen?
-
0
-
0
Tænk hvis der havde været et boom i ejendomshandler. Det stod jo næsten stille i den periode, hvor projektet lammede.
-
0
-
0
Det er meget beskæmmende at se, høre og læse ledende medarbejdere fra Domstolsstyrelsen "vaske hænder" og påberåbe sig fejlfrihed. Med sådanne embedsmænd kan det kun gå galt.
Søforklaringer om eksta pantebreve (som jo kunne være lagt til side !) eller mange papirfuldmagter (som kunne være foruset ved en test) hører ingen steder hjemme.
Det er fuldstændigt indlysende, at den manglende test af brugergrænsefladen OG big-bang idriftsættelsen er hovedårsagen til at dette projekt blev nødlidende.
I modsætning til andre projekter, så var det øjensynlig hverken datakvalitet eller it-system kvalitet (kode) som fejlede.
Enhver minimalt erfaren it-projektleder burde vide, at brugerne er mangfoldige i deres opfattelse og anvendelse af ethvert it-system. Derfor er der KUN to probate veje til succes: 1) iterativ udvikling (dvs. brugernes feedback indkoorporeres over 3-5 udviklingstrin, eller 2) repræsentativ test og deraf følgende ændringer (i praksis næsten det samme som iterativ udvikling).
Der er ingen tvivl om, at systemejeren (Domstolsstyrelsen) og systembestyrelsen (Justitsministeriet) har ansvaret, men sædvanligvis benytter offentlige institutioner sig af rådgivere.
Hvem var rådgiver her ? Vel ikke udviklerne (CSC).
Så spørgsmålet er også: var rådgiverne åbenlyst inkompetente, eller blev de fejet til side af en (naiv)systemejer, som havde deponeret sin objektivitet for at (forsøge) at brilliere med store besparelser ?
Det er UFATTELIGT, at mange af de offentlige it-projekter INTET har lært af foregående fiaskoer.
Enhver kompetent it-projektleder, eller system-ejer, burde - naturligvis - nu tage Rigsrevisionens rapport i hånden og lave en checkliste ud fra hvert eneste kritik-punkt og derefter får en (uafhængig) vurdering af netop deres projekt. Og glem de rosenrøde briller, tak.
Eksempler på nogle få kontrolspørgsmål:
1) Hvordan er brugergrænsefladen afprøvet af "rigtige" brugere (fra flere organisationer og/eller landsdele) ?
2) Hvorfor kan systemet ikke idriftsættes for en begrænset brugergruppe ?
3) Hvilket forhold er der mellem antallet af brugere og antallet af supportere ?
4) Hvad er konsekvensen af systemnedbrud eller en produktivitetsnedsættelse på 5 gange ?
5) Hvordan udføres fall-back til den tidligere situation ?
6) Hvor mange forskellige brugere vil bruge systemet på idriftsætningstidspunktet ? (Ikke samtidige, men forskellige - hvilket har signifikant betydning for support-behovet / læringskurven).
7) Hvilken stress-test er udført for det forventede antal samtidige brugere ved opstart ?
Man kommer langt med sund fornuft .....
Der er i sandhed noget råddent i staten Danmark.
Jan Heisternerg-Andersen
civilingeniør, projektkvalitetschef emeritus
-
0
-
0
