S dropper hensynet til b-holdet
Socialdemokratiets nye it-ordfører, Sophie Hæstortp-Andersen, gør nu op med partiets hidtidige linje om først og fremmest at undgå, at befolkningen deles op i et informationsteknologisk A- og B-hold. Det skriver Computerworld.
»Jeg mener ikke, at diskussionen om A-hold og B-hold skal stå i vejen. Man kan gå langt på nogle områder,« siger hun til fagbladet.
Efter hendes opfattelse kan der sagtens vælges områder ud, hvor det bliver obligatorisk at anvende elektroniske løsninger. Hun peger blandt andet på SU, som et sted at starte. Men systemerne skal til gengæld også være klar til brug for alle.
»Hvis vi gør det obligatorisk, kan det jo ikke nytte, at folk ikke kan finde ud af det,« siger it-ordføreren til Computerworld.
Derfor mener hun også, at der bør gøres en ekstraordinær indsats over for de it-svage grupper.
»Der skal være en mulighed for, at dem, der ikke har evner til selv at gøre det, kan få hjælp til at bruge løsningerne. Vi skal ikke overlade det til underholdningsbranchen alene at definere, hvordan vi lærer at bruge nettet,« forsætter hun.
Sophie Hæstorp Andersen forestiller sig, at it-uddannelsen af de it-svage borgere kan foregå i både folkeskolen, fagforeninger og andre foreninger som eksempelvis Ældre Sagen.
Kommentarer (4)
Jeg mener at overskriften "S dropper hensynet til b-holdet" er i dyb modstrid med indholdet af artiklen. Sophie Hæstortp-Andersen mener jo netop ifølge artiklen at der skal gøres en "ekstraordinær indsats over for de it-svage grupper."
Det er da i høj grad at tage et hensyn til B-holdet. Den tilsyneladende nyhed er dog at det ikke skal ske på bekostning af A-holdet. Så mangler vi bare at det bliver acceptabelt også at ville gøre en inmdsats for at fremelske eliten i stedet for at overlade dem til sig selv.
Hvis vi ikke selv udvikler os og tage en livslang uddannelse af os selv.
Så er vi ikke eliten i IT.
Vi behøver ikke nogen særlig hjælp.
Der er jeg uenig.
Selvfølgelig skal vi støtte op om de folk, vi ønsker skal udgøre eliten. Vi skal sikre de bedste vilkår for folk med stort potentiale, for ellers går de til spilde.
Vi har jo fx et glimrende gratis uddannelssystem, der sammen med SU'en er med til at sikre at folk, der vil lære også kan lære. Men dermed ikke sagt at det ikke kan blive bedre.
(Vi kunne passende også yde en større indsats inden for offentlig it, hvad angår uddannelse og coaching. Fx kunne man få nogle store brød til at stå og slå udviklerne bag sider som su.dk og skat.dk oven i hovedet, indtil de fatter at en Java-applet er fuldstændigt malplaceret i deres Digital Signatur løsning.)
(Dette triggede lidt en af mine kæpheste, så følgende kan også læses på min private blog: http://peter.makholm.net/2007/06/25/talentudvikling-i-uddannelsessystemet/)
Det er måske korrekt at "eliten" selv kan tage ansvaret for den livslange del af uddannelsen. Men det kræver at der er et velfungerende uddannelsessystem der er pararte til at holde dem i hånden til og med en længervarende uddannelse.
Det nytter ikke at Per mister interessen for matematik i 8. klasse fordi han ikke får nogle udfordringer eller på anden vis bliver motiveret fordi læren hverken har kompetance eller overskud til at støtte Per.
Jeg har siddet mangt en matematiktime og halvsovet eller småbladret rundt i bogen. Lige indtil jeg en dag på andet år på universitetet vågnede op og så var det svært. Møg svært og det knækkede jeg halsen på. Selvfølgelig kan man indvende at jeg på universitetsniveau burde kunne tage ansvaret for egen dannelse, men på det tidspunkt havde jeg allerede lært at matematik ikke var svært.
En af mine mest generende matematikoplevelser var på et tidspunkt i anden eller tredje G hvor matematikbogen skrev "ved hjælp af smarte metoder kan man finde ud af at ...". Da jeg så de "smarte metoder" på førsteårskurset på universitetet sagde jeg ikke "Ahaaa", men "nåja, ikke andet" og sov videre. Jeg mener at jeg burde have været præsenteret for disse "smarte metoder" i gymnasiet, om ikke andet så i skitseform til selvstudie.
Mine traumatiske børneoplevelser tilside, så handler det om at sørge for at vi ikke taber potentielle talenter fordi de ikke bliver udfordret og ikke bliver holdt motiveret for at udvikle deres talent. Dette skal selvfølgelig ske parallelt med at man heller ikke taber et eventuelt B-hold. Det kræver at børnene har adgang til resurser der er langt bredere end "standardlæseplanen for syvende til niende uddannelsesår".
At selv tage ansvar for livslang uddannelse kræver at vi giver de potentielle talenter nogle værktøjer og motiverer dem til at udvikle talenterne.
(Så kan vi altid en anden gang diskuterer om jeg havde potentiale til at høre til den matematiske elite og om jeg hører til IT-eliten eller ej)
