Socialdemokraterne vil person-logge al internetsurf

Socialdemokraternes it-ordfører, Yildiz Akdogan, mener, at al netsurf fra biblioteker og offentlige hotspots skal logges på personniveau.

Offentlige it-projekter skal ikke tvinges til at være open source. Danmark kunne have gavn af en digitaliseringsminister. Og så bør al internettrafik logges på personniveau.

Det er essensen af de svar, Version2 har fået fra Socialdemokraternes it-ordfører, Yildiz Akdogan, på 10 it-politiske spørgsmål, som vi har stillet alle partier, der stiller op til folketingsvalget 15. september.

Se alle spørgsmål og svar herunder:

Går partiet ind for softwarepatenter?

»Man skal være meget forsigtig med softwarepatenter, for vi må ikke begrænse små virksomheders mulighed for udvikling og innovation. På den anden side er det selvfølgelig vigtigt, at man kan tjene penge på sine opfindelser.«

Skal internetbrugere aktivt godkende alle cookies, før de lægges på brugerens pc, sådan som EU's 'cookie-direktiv' lægger op til?

»Jeg synes, det er vigtigt, at vi sikrer en implementering af cookie-direktivet, hvor forbrugerne på et oplyst grundlag kan tage stilling til, om de ønsker bestemte cookies på deres computer, men det skal samtidig gøres på en måde, der ikke er for besværlig for brugerne og er rimelig over for virksomhederne.«

Bør al internetsurf fra bibliotekter, netcafeer og hotspots logges på personniveau, sådan som Justitsministeriet har foreslået?

Læs også: Forslag kræver personlig registrering af internetbrug på biblioteker

»Ja, det skal være muligt.«

Læs også: V og K: Nej til person-logning på offentlige netværk

Går partiet ind for muligheden for spærring af adgang til hjemmesider på DNS-niveau, dvs. at internetudbydere kan pålægges at nægte deres kunder adgang til bestemte sites? Hvis ja, hvilke kriterier bør der være for spærring?

»Ja, det skal kunne lade sig gøre, men det er noget, vi skal være forsigtige med at bringe i anvendelse og kun bruge, når det er strengt nødvendigt.«

Hvilke kandidater med it-professionel baggrund stiller partiet op?

»Det ved vi ikke, det har vi ikke nogen opgørelse over.«

Mere ambitiøs it-dagsorden efterspørges

Bør Danmark have en it-minister og/eller digitaliseringsminister?

»Det kunne være en idé, i hvert fald er det vigtigt, at it kommer langt højere på dagsordenen, og at vores digitaliseringsindsats er mere effektiv, og det kræver i hvert fald en minister, der bedre kan koordinere indsatsen og sætte en mere ambitiøs dagsorden, end vi har i dag.«

Hvordan stiller partiet sig i debatten om dokumentformatstandarder?

»Vi mener, at det offentlige skal kunne modtage dokumenter i alle udbredte formater og fortsat sende i PDF/A1. Og vi har samtidig tilsluttet os ekspertudvalgets indstilling om ikke at gøre nogen formater obligatoriske, da de endnu ikke er modne.«

Bør der stilles krav til offentlige it-udviklingsopgaver om at være open source?

»Nej, ikke nødvendigvis.«

Vil partiet arbejde for at lempe persondataloven, hvis dette anses som nødvendigt for, at det offentlige i højere grad kan anvende cloud-baserede løsninger?

»Ja, vi vil se på, om der er elementer i loven, der er forældede, men vi skal selvfølgelig stadig værne om borgernes personlige data.«

Vil partiet arbejde for at skabe en national og/eller EU-baseret cloud til brug for offentlige it-tjenester? Hvis ja, uddyb gerne.

»Ja, det kunne være en mulighed for, at det offentlige kunne få gavn af cloud, men jeg synes også, vi skal undersøge muligheden for, hvordan vi kan bruge de eksisterende kommercielle clouds på en sikker måde, da jeg tror, at besparelsespotentialet vil være større.«

Kommentarer (42)

Peter Olesen

Hvad skule det dog gøre godt for, andet end at overbebyrde administrationsapparatet med endnu mere ubrugeligt skrald.
Jeg synes i stedet man skulle logge alt det halløj politikerne lukker ud, og så offentliggøre det, men det kan de jo ikke lide, man kan jo bare se hvor hårdt de forsøger at nedkæmpe WikiLeaks, som reelt set er den eneste måde vi borgere har adgang til det materiale vores despoter ikke mener vi skal se.
Men jeg holder på at for at skulle logge eller overvåge noget, skal der være begrundet mistanke, og en domstol skal involveres. det kan godt være man skal se på domstolenes sagsbehandlingsprocedurer, så det lidt hurtigere, men i et retssamfund kan vi ikke være tjent med mindre.

Loke Dupont

Det er jo ikke engang kun magtens tredeling de forbryder sig imod, og det kan da kun blive accepteret fordi folk ikke forstår det når det er digitalt. Det var da aldrig nogensinde blevet accepteret hvis PostDK og UPS og de andre skulle logge afsender og modtager af alt post i en database.

Per Gøtterup

Det kan overhovedet ikke bruges til noget at man kan se at Knud eller Ali har tilgået https://gmail.com i 10 minutter, hverken derhjemme eller nede på kommunebiblioteket. Man kan ikke se hvad der skete i de 10 minutter - det er totalt værdiløst. Eneste der tjener på det er fabrikanterne af lagermedier.

John Vedsegaard

For at besvare overskriften:
Hvis vi skal have et totalitært samfund i fremtiden, i stil med Sovjet, er der ingen vej udenom. Gammelkommunister, som Ole Sohn og andre, går netop ind for et statssamfund af den art. Det næste bliver vel tvunget videoovervågning i soveværelset.

Peter Olesen

Det er sjovt du nævner Ole Sohn, for det er jo netop de "højreorienterede" der har indført alt det overvågning vi har nu. Såsom videoovervågning i det offentlige rum. Terror dit og terror dat...
Jeg tror desværre ikke der er nogle forskelle på de to sider. jeg troede engang Venstre var liberalt, men det viste sig desværre at Anders Fog var kontrol freak af format og nærmest fascistoid i hans tilgang til borgernes rettigheder. Fordi når man er på dagpenge er man jo ikke et rigtigt mennesker osv...
Håber dog LA og RV spænder hjelmen og tvinger Venstre til at finde de liberale dyder frem fra førebunkeren.

Jesper Lund

Det kan overhovedet ikke bruges til noget at man kan se at Knud eller Ali har tilgået https://gmail.com i 10 minutter, hverken derhjemme eller nede på kommunebiblioteket. Man kan ikke se hvad der skete i de 10 minutter - det er totalt værdiløst.

Det skal du ikke sige.. Glidebanen mod Kina-Iran-Nordkorea tilstande er startet for længe siden. Næste logiske skridt, når Socialdemokraterne har gennemført denne nyttesløse logning, er indgreb mod krypterede forbindelser, VPN og anonymiserende netværk som TOR. Hvis man ikke gør det, er kræfterne med overvågningspakke 1 (den fra 2007) og overvågningsspakke 2 (de nye forslag) spildte. Terroristerne og dem som downloader børneporno bruger jo kryptering, og hvis du ikke har noget at skjule for staten, har du jo heller ikke noget at frygte.

På biblioteket er det i øvrigt meget nemt at overvåge din Gmail aktivitet, allerede i dag. Indsæt en falsk proxy mellem dig og Gmail (falsk DNS svar), og sæt browseren (som du ikke har nogen kontrol over) til at truste en falsk CA som udsteder falske certifikater for alle de SSL domæner som Socialdemokratiet ønsker at overvåge. Done deal, medmindre du er typen som checker fingerprints for certifikater (det er vel kun terrorister som gør det?). Den Iranske regering har vist hvordan det skal gøres (eftersom den iranske regering ikke bare kunne indsætte deres egen CA i browseren, var de nødt til at hacke en rigtig CA for at udstede de falske certifikater).

Michael Lykke

Det her er nok ét af de værste og mest krænkende forslag jeg længe har hørt i Dansk politik. Ikke alene er der tale om en total mental nedsmeltning hos Socialdemokraterne men det sker uden der er nogen former for belæg eller behov for et så drastisk skridt!
Kombineret med deres forslag om at der skulle ydes aktiv censur på nettet efter Breivik episoden i Norge så kan man udnre sig hvordan nogen overhovedet kan overveje at sætte sit kryds ved det parti. De mentale nedsmeltninger står i kø og med de forslag vil vi være på samme niveau som Kina hvad angår censur og begrænsing af den personlige frihed... Fy for fanden!

Martin René

Så logning af alt trafik fra offentlige instanser og netcafeer og hotspots skal gennemføres? Har man tænkt på mængden af data det skaber? Hvem skal hosted det og hvordan skal brugerene gøres klart hvad det er der bliver logget, hvor længe det bliver gemt, hvem der har adgang til det og formålet? Det er ikke noget jeg finder på men alt sammen ting der skal oplyses p.g.a personbeskyttelsesdirektivet.
Dette vil nok skabe flere jobs i statsadministrationen, men det er ikke en løsning der hjælper noget. Det er svært at se hvad formålet er.

Gert Madsen

Et frit samfund betegnes ved at befolkningen kan holde øje med politikere og embedsværket.

Et ufrit samfund betegnes ved at politikere og embedsværket holder øje med befolkningen.

Nu har vi logningsdirektiver, terrorlove så embedsværket kan holde øje med befolkningen.
Og vi har forsøg på at begrænse befolkningens mulighed for aktindsigt.
Kommunesammenlægninger med det klare mål at mindske befolkningens indflydelse på beslutninger i nærområdet.

Stakkels Danmark.

Jesper Louis Andersen

Nu har den siddende regering i 10 år gjort op med "smagsdommerne", så det sårer mig en del at dele af rød blok åbentbart har tænkt sig at køre videre i det spor. Enhver der har teknisk kompetence til at forstå logningsbekendtgørelsen vil forstå hvorfor den i praksis ikke har nogen synderlig gavnlig effekt.

Det kritiske spørgsmål der skal stilles er: "Hvor mange gange er data fra logningsbekendtgørelsen blevet andvendt i retssammenhæng som en del af bevismaterialet?". Bare fordi data er tilstede behøver de ikke have specielt stor værdi i retten.

Der skal også spørges: "På hvilken måde adskiller internettet sig fra telefonsystemer". I et telefonopkald er der to parter, A og B og der er en forbindelse mellem dem. Det har retsmæssigt en betydning. Men på internettet kan kommunikationen mellem A og B gå over C, hvorfor at man har langt mindre viden retsmæssigt om hvad der er sket. Dermed burde det være klart at man ikke kan benytte telefonilovgivningen i internetlovgivningen.

Og ikke mindst skal der spørges: "Hvor mange børnepornosider har Red Barnets DNS-blokering lukket for?" Svaret er naturligvis 0. Man vil hellere bare lukke for siden med et DNS-filter der let kan omgås end at fjerne det egentlige problem.

Det afgørende, og det er hamrende afgørende, er at internettet ændrer vores samfund og ikke er færdigt med at gøre det endnu. Det næste der vil ske er at internettet vil ændre vores retssystem og vores juralovgivning. Et godt eksempel er f.eks. navneforbud, der ikke længere kan fungere. Ophavsret fungerer i praksis heller ikke når data kan eksaktkopieres. Meget af den lovgivning der er på det område forsøger at holde status quo. Men træder man et skridt tilbage er det tydeligt hvorledes at dette på sigt vil blive ændret.

Man kan kun grine af de engelske politikere som hylder internettets medvirken til revolutionen i Egypten, men måneder senere foreslår en delvis lukning af Facebook og Twitter når den efterladte ungdom går amok i Londons gader. Det er to sider af samme sag. Jeg håber at de danske politikere kan vise lidt mere indsigt.

Peter Valdemar Mørch

Det er dæleme sørgeligt at læse at 1984-tilstande godtages så let af en politiker. Ak.

Jeg synes næsten det værste er, at jeg fornemmer, at Yildiz Akdogan ikke begriber hvad der er på spil. At menigmand ikke forstår det er vel bare uvidenhed og ligegyldighed, men at en IT-politisk ordfører kan udtale sig så vagt og naivt... Wow.

I modsætning hertil er det dog forfriskende at læse de Radikales svar: http://www.version2.dk/artikel/radikale-venstre-it-overvaagningen-af-dan... !

Nå, men jeg havde ikke tænkt mig at stemme på Socialdemokratiet alligevel.

Søren Breddam

Ja, det gør jeg også, selvom jeg er socialdemokrat. Jeg synes, at svaret desværre bærer præg af, at det står sløjt til med den faglige indsigt blandt partiernes IT-ordførere - her særdeles pinagtigt tydeliggjort fra socialdemokratisk side. Mærkeligt, at det ikke er dokumenteret i noget partiprogram i øvrigt, så definitivt hun ellers udtaler sig.

Jeg kan nu ikke forestille mig, at det bliver udmøntet i konkrete lovforslag, eftersom disse kommer i høring. Her vil de fleste ting ikke overleve fem minutter. Jeg er dog meget nervøs for, at man ikke får gjort op med overvågningssamfundet alligevel, selvom dette ellers har været hjerteblod for venstrefløjen.

Jesper Lund

Jeg kan nu ikke forestille mig, at det bliver udmøntet i konkrete lovforslag, eftersom disse kommer i høring. Her vil de fleste ting ikke overleve fem minutter.

Det skal du ikke nødvendigvis regne med. De fleste argumenter mod de nye forslag fra Justitsministeriet (jeg har læst notatet grundigt) er også argumenter mod den nuværende logningsbekendtgørelse, og den blev som bekendt indført med et ret bredt flertal i folketinget. Der var en høringsfase dengang, men alle de gode (mod)argumenter blev ignoreret.

Et af problemerne er at internetovervågning bliver retspolitik i stedet for IT-politik når forslagene skal vedtages. Måske kan vi overbevise en IT-ordfører om at internetlogning er nyttesløs i bedste fald, men en retsordfører vil alene tænke på muligheden for at opklare/forhindre alvorlig kriminalitet eller terrorisme. Derudover vil forslaget formentlig blive fremsat efter en eller anden near-miss "terror" hændelse i Danmark eller udlandet, da det øger sandsynligheden for at det bliver vedtaget i panik. Da den dansk-somaliske øksetosse gik til angreb på Kurt Westergaard, var SF's retsordfører straks fremme med forslag om mere internetovervågning og censur.

Ideen om internetregistrering som vedtaget i logningsbekendtgørelsen var fremme allerede i slutningen af 1990'erne i en betænkning fra Justitsministeriet. Den sædvanlige omgang "nice to have" (og andre betaler jo) kombineret med enten terror eller børneporno. Der var ikke tilslutning til forslagene dengang, men så kom Bin Laden med sit lille flystunt og piben fik en anden lyd (selvom ingen kunne demonstrere en forbindelse mellem 9/11 og internettet).

Der er al mulig grund til at være på vagt overfor politikere som Yildiz Akdogan der foreslår mere overvågning af internettet. Det er muligt at hun ikke selv forstår tingene, men hun er med til at skabe grobunden for mere overvågning og den fortsatte glidebane mod et totalitært samfund.

Søren Breddam

Et af problemerne er at internetovervågning bliver retspolitik i stedet for IT-politik når forslagene skal vedtages.


Ja, det har du desværre ret i, og som Peter Olesen skriver ovenfor, er det også TV-overvågning, der griber om sig.

Ideen om internetregistrering som vedtaget i logningsbekendtgørelsen var fremme allerede i slutningen af 1990'erne i en betænkning fra Justitsministeriet. Den sædvanlige omgang "nice to have" (og andre betaler jo) kombineret med enten terror eller børneporno.


Den eneste løsning, jeg ser på det, er at blive ved med at afkræve svar på, om indsatsen giver et rimeligt udbytte. Jeg er urolig over den ligegyldighed, mange viser overfor den udvikling, der ikke ser ud til at stoppe.

Det er muligt at hun ikke selv forstår tingene, men hun er med til at skabe grobunden for mere overvågning og den fortsatte glidebane mod et totalitært samfund.


Mange lader til at købe argumentet med, at man ikke risikerer noget, når man har rent mel i posen. Som du selv skriver, er det os, der risikerer mest. Her kan jeg ikke lade være med at tænke på filmen 'Minority Report', som vel bare er en opdatering af '1984'.
Vi risikerer, at al initiativ og al kontrol overlades til staten, som i regelmæssighedens hellige navn styrer vores gøren og laden.

Peter Nørregaard

Da jeg på twitter spurgte hende om det virkelige passede at S gik ind for mere overvågning fik jeg svaret

@peternorregaard der er sket en lille formidlingsproblem, som vil blive rettet i morgen!

Det er så i dag, så det ser jeg i hvert fald frem til at vide mere om.

I øvrigt: Godt at se en politiker være på twitter og svare på spørgsmål!

Ulrich Østergaard

Uden at forholde mig til om logning overordnet set er ok eller ej, må man dog i forhold til den nærværende lovgivning medgive, at friholdelse af Biblioteker og offentlige Hot-spots fra starten var en stor fejl.
Hvis en lognings ordning overhovedet skal være gangbar, bør der ihertfald ikke være den slags oplagte huller. Ligesom det ikke er synderligt befordrende at lave lovgivning der konkurrencemæssigt stiller det offentlige og det private forskelligt.

Med hensyn til effektiviteten af logning er der nok flere bud på dette end der er mennesker på planeten, men hvis logning overhovedet skal bestå, så er der faktisk et gran af fornuft i Yildiz Akdogan's forslag, af den grund at sessions data som det logges idag blot viser hvilke IP addresse der forbindes til. En IP address kan jo som bekendt dække over temmeligt mange domæner. Så hvis ønsket fra politisk side er at registrere hvis en bruger tilgår et bestemt domæne er de nuværende sessions data ofte ikke retvisende.

PÅ samme måde må man et eller andet sted give hende ret i, at hvis data logges skal det kunne henføres til den korrekte person. I modsat fald er risikoen, at et langt større antal personer mistænkeliggøres og risikerer at blive gjort til genstand for langt mere grænseoverskridende efterforskning. Det har også den konsekvens, at politiet skal bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer for at fremskaffe yderligere materiale. Det er så op til den enkelte at afgøre om man ønsker at medvirke i en desideret aflytning for at blive renset

Det er iøvrigt et af de positive elementer i EU's rapporter, at log data i mange tilfælde har begrænset brugen af langt mere grænseoverskridende efterforskningsmetoder.

Jesper Lund

Uden at forholde mig til om logning overordnet set er ok eller ej, må man dog i forhold til den nærværende lovgivning medgive, at friholdelse af Biblioteker og offentlige Hot-spots fra starten var en stor fejl. Hvis en lognings ordning overhovedet skal være gangbar, bør der ihertfald ikke være den slags oplagte huller. Ligesom det ikke er synderligt befordrende at lave lovgivning der konkurrencemæssigt stiller det offentlige og det private forskelligt.

Uanset hvordan meget du logger, vil der være huller som gør at jeg kan kommunikere anonymt (således at staten ikke kan se hvem jeg kommunikerer med) hvis jeg ønsker dette. De meget vidtgående forslag fra Justistministeriet (jf. anden version2 artikel) ændrer ikke på dette.

Private hotspots er normalt omfattet logningsbekendtgørelsen allerede i dag. Men fordi logningen kun omfatter de brugeroplysninger der i forvejen behandles, vil der ikke være noget personhenført (typisk vil brugerid være en MAC adresse).

Med hensyn til effektiviteten af logning er der nok flere bud på dette end der er mennesker på planeten, men hvis logning overhovedet skal bestå, så er der faktisk et gran af fornuft i Yildiz Akdogan's forslag, af den grund at sessions data som det logges idag blot viser hvilke IP addresse der forbindes til. En IP address kan jo som bekendt dække over temmeligt mange domæner. Så hvis ønsket fra politisk side er at registrere hvis en bruger tilgår et bestemt domæne er de nuværende sessions data ofte ikke retvisende.

Hvis du vil logge andet end IP adresser, skal du til at lave deep packet inspection (DPI). Det bliver meget dyrt og meget indgribende. Og det vil være virkningsløst på krypteret kommunikation.

PÅ samme måde må man et eller andet sted give hende ret i, at hvis data logges skal det kunne henføres til den korrekte person. I modsat fald er risikoen, at et langt større antal personer mistænkeliggøres og risikerer at blive gjort til genstand for langt mere grænseoverskridende efterforskning. Det har også den konsekvens, at politiet skal bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer for at fremskaffe yderligere materiale. Det er så op til den enkelte at afgøre om man ønsker at medvirke i en desideret aflytning for at blive renset

Det lyder måske smukt (well, det synes jeg nu ikke), men det er umuligt at implementere. Internettet består af computere der kommunikerer med hinanden. Den trafik kan du i princippet logge, men hvis du vil være sikker på at hver eneste IP pakke peger på en person (og ikke bare en IP adresse), skal du lave en kraftig adgangskontrol for at personer får adgang til internettet. Det vil være meget restriktivt for befolkningen, og vores ret til privatliv bliver krænket i stor stil. Og det vil i øvrigt ikke virke. Terrorister, kriminelle og personer der bare er bekymret for statens snagen i deres privatliv vil stadigt kunne kommunikere anonymt og læse indhold på internettet uden at staten kan registrere hvad de læser.

Det er iøvrigt et af de positive elementer i EU's rapporter, at log data i mange tilfælde har begrænset brugen af langt mere grænseoverskridende efterforskningsmetoder.

Dokumentation?

Søren Breddam

Uanset hvordan meget du logger, vil der være huller som gør at jeg kan kommunikere anonymt (således at staten ikke kan se hvem jeg kommunikerer med) hvis jeg ønsker dette. De meget vidtgående forslag fra Justistministeriet (jf. anden version2 artikel) ændrer ikke på dette.


Du har naturligvis ret, men det ændrer ikke ved Ulrichs synspunkt, som er mere overordnet, og som ikke tager stilling til substansen men udelukkende udsagnet.
Den slags 'rene linjer' vil ift den nuværende lovgivning rent logisk skabe større ensartethed.
Det ændrer dog ikke på, at en stor del af den nuværende logning ikke er personhenførbar, og at udbyttet ikke i nogen rimelig grad står mål med investeringen, når man tager hensyn til, at omgåelse ikke er teknisk vanskelig.

Vi prøver at skyde spurve med kanoner, og vi er ret sikre på, at vi ikke rammer. (Fedt brag, og så har vi da gjort noget)
Smart?

Peter Valdemar Mørch

Nu siger logningsbekendtgørelsen mig bekendt kun at man skal logge IP adresser, portnumre og tidspunkter. Så (indtil videre) altså intet om indholdet.

Hvis jeg virkelig havde noget at skjule, ville jeg da starte med Tor. Eller man kunne lave en VPN. Eller bruge en proxy. Eller... Så der er altså stadig masser af huller. Dem der virkelig har noget at skjule har ingen besvær med at skjule det. Det er os andre der let kan logges.

<sidespor>

Lad os derfor forbyde eller forhindre at man kan bruge Tor, VPN og proxy-er. Vi kunne jo evt. samarbejde med den kinesiske regering og adskillige andre regeringer i verden, der også gerne vil beskytte borgerne mod deres egne mørkere sider. Og kryptering er også et hul som umuliggør "ordenlig" logning af indhold. Lad os derfor kræve at alle browsere i Danmark får installeret et Certificate Authority udstedt af staten, og så reroute gmail, facebook, twitter og andre undergravende websites (lad os sige dem allesammen for en sikkerheds skyld) gennem et af statens servere, hvor vi så lige laver et diskret man-in-the-middle "beskyttelse" så vi kan hjælpe alle mennesker i dette land til at blive rettænkende.

</sidespor>

Næ, jeg tror vi må anerkende, at hvis man virkelig har noget at skjule, så er det fortsat rimeligt enkelt uanset om Yildiz' forslag træder i kraft.

Peter

Johannes Aagaard

At det ikke skulle kunne bruges til noget, at man kan knytte en bestemt mistænkt person (eller i det mindste pgl.s login) til en given aktivitet på et bestemt sted, er jo faktuelt forkert. Sendes der f.eks. en mail-trussel mod en bestemt politiker, er det naturligvis ret afgørende i en straffemæssig henseende, at kan kan afdække hele bevis-kæden af forberedelseshandlinger.

Man kan så af generelle politiske grunde være for eller imod logning - fair nok.

Johannes Aagaard

Nu vil netop oplysningerne om porte og IP-adresser jo almindeligvis også give et hint om typen af trafik. Og konstaterer myndighederne, at en bestemt person, som er under mistanke, anvender forskellige slørings-teknikker, så véd man i det mindste det - og kan agere derefter. I øvrigt fordrer f.eks. anvendelsen af TOR jo vist download, hvilket kan være disablet på offentligt tilgængelige computere.
Det er da rigtigt, at vi hele tiden skal være opmærksomme på "glidebaneargumentet", men det er jo netop derfor, at vi har politikere, der sætter rammerne for også lovgivningen. Jeg ser f.eks. ikke, at IT-folk generelt gør det bedre på det punkt.

Jesper Lund

At det ikke skulle kunne bruges til noget, at man kan knytte en bestemt mistænkt person (eller i det mindste pgl.s login) til en given aktivitet på et bestemt sted, er jo faktuelt forkert. Sendes der f.eks. en mail-trussel mod en bestemt politiker, er det naturligvis ret afgørende i en straffemæssig henseende, at kan kan afdække hele bevis-kæden af forberedelseshandlinger.

Nej, det er ikke "faktuelt forkert" at overvågningen vil være værdiløs hvis folk bruger anonymiserende proxies.

Du forudsætter at der i mail'en vil være en sporbarhed tilbage til den computer, som mail'en er sendt fra. Men det vil netop ikke være tilfældet hvis du tilgår internettet via en anonymiserende proxy (TOR, VPN, eller noget helt tredje).

Det er meget nemt at oprette anonyme mail konto "i cloud", og det er meget nemt at bruge dem uden sporbarhed tilbage til dig.

Johannes Aagaard

Nej, jeg forudsætter ikke sporbarhed i trafikken tilbage til en given PC. Naturligvis er det muligt at oprette f.eks. en nærmest 100% anonym emailkonto/webmail, hvor brugen kun meget vanskeligt eller i realiteten slet ikke kan spores, men som jeg allerede anførte, vil det fra en offentlig tilgængelig PC oftest ikke være muligt eksempelvis at boote fra en usb-nøgle eller CD med f.eks. installeret TOR/TAILS, Pendrive Linux eller lignende. Og eksempelvis heller ikke installere en VPN-klient.

Dét, som artiklen bl.a. omhandler er en udvidelse af de nuværende logningsregler, herunder ned på personniveau, som antagelig Justitsministeriet har anbefalet. Det vil sige, at der på offentlige steder skal foretages en validering af brugeren før adgang til og i forbindelse med indlogning på en internetopkoblet PC. Og når man dermed først kan binde en given person til en lokalitet, kan man/myndighederne naturligvis der fra tage "de nødvendige forholdsregler" og omgå TOR, VPN og anonymiseringsværktøjer.

Du forudsætter åbenbart, at myndigheders efterforskning altid er bagudrettet - historisk. Men det er forkert.

I øvrigt har TOR kendte svagheder.

Jesper Lund

Nu vil netop oplysningerne om porte og IP-adresser jo almindeligvis også give et hint om typen af trafik. Og konstaterer myndighederne, at en bestemt person, som er under mistanke, anvender forskellige slørings-teknikker, så véd man i det mindste det - og kan agere derefter. I øvrigt fordrer f.eks. anvendelsen af TOR jo vist download, hvilket kan være disablet på offentligt tilgængelige computere.

Din argumentation hænger ikke sammen.

Hvis vi starter med IP:port delen, så er det korrekt at destinationsport 80 vil være en kraftig indikation på HTTP (web trafik). Men IP adressen vil ikke nødvendigvis identificere et konkret website. Mange websites kører med shared hosting, hvor der måske er 100+ websites (domæner) på samme server/IP adresse fordi det er billigere (kun ved HTTPS har du brug for en IP per domæne). Det er heller ikke sikkert at den aktuelle reverse DNS (som du kan checke) passer med den som var gældende på logningstidspunktet der måske ligger 9 måneder tilbage i tiden. Jeg tvivler på at der eksisterer historiske (globale) reverse dns logs.

Jeg har også meget svært ved at følge dit "bruger en person under mistanke sløringsteknikker, kan myndighederne agere efter det". Hvis politiet har en konkret og begrundet mistanke om en alvorlig forbrydelse, vil de normalt kunne få adgang til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder aflytning af indholdet af telefonsamtaler og internettrafik. Sådanne tilladelser uddeler dommerne med rund hånd i Danmark, men det har ikke ret meget med logningsbekendtgørelsen at gøre (det er en anden paragraf i retsplejeloven), udover måske at politiets mulighed for effektive indgreb i meddelelseshemmeligheden bliver umuliggjort fsva. angår internettrafikken, hvis personen bruger kryptering og anonymiserende proxies.

Hvis du taler om at mistænkeliggøre borgere alene på grundlag af at de bruger anonymiserende teknikker som TOR (?), er vi ude på en meget betænkelig glidebane. Der er 117++ andre grunde end planlægning af kriminalitet til at bruge TOR, for eksempel privatlivsbeskyttelse eller ønsket om at hjælpe befolkningen i Iran (hvis du kører en TOR exit node bliver din egen trafik blandet sammen med andres; det er netop formålet med TOR).

Du har sikkert ret i at det vil være vanskeligt at anvende TOR på et offentligt bibliotek (der er dog web2tor gateways som formentlig kan anvendes). Men hvorfor skulle man også det? Du kan lige så godt sidde derhjemme for nedrullede gardiner og anvende TOR.

Hvis jeg skulle skrive på en 1500 siders terror-wiki (eller manifest), ville min største bekymring ved at gøre det på et bibliotek ikke være statens logning, men at sidemanden eller forbipasserende kunne se hvad jeg laver.

Du kan ikke lave om på at det er muligt at kommunikere anonymt på internettet. Hverken logningspakke 1 (de nuværende regler) eller logningspakke 2 (Justitsministeriets notat) ændrer på dette.

Jesper Lund

Dét, som artiklen bl.a. omhandler er en udvidelse af de nuværende logningsregler, herunder ned på personniveau, som antagelig Justitsministeriet har anbefalet. Det vil sige, at der på offentlige steder skal foretages en validering af brugeren før adgang til og i forbindelse med indlogning på en internetopkoblet PC. Og når man dermed først kan binde en given person til en lokalitet, kan man/myndighederne naturligvis der fra tage "de nødvendige forholdsregler" og omgå TOR, VPN og anonymiseringsværktøjer.

Jeg har læst Justitsministeriets notat særdeles grundigt, og det handler i øvrigt om meget mere end registrering af brugere af hotspots.

Vi savner stadig en begrundelse for at det giver mening at bruge en masse penge [1] på tiltag som vil gøre livet langt mere besværligt for borgerne og udbyderne af hotspots, for eksempel små cafeer eller foreninger som har et access point ved møder i foreningen. Tiltag som vil virke som et kraftigt indgreb i vores ret til privatliv (det rager ikke staten hvor jeg befinder mig), tiltag som tvinger borgerne til at deltage i statens paranoide masseovervågning (jeg skal kunne gøre rede for hvem der bruger min internetforbindelse), og tiltag der vil øge risikoen for identitetstyveri fordi der skal opsamles personlige oplysninger om borgerne alle de steder hvor der er adgang til internettet (udbyderbegrebet udvides til alle der giver andre adgang til internettet, og der skal altid ske personregistrering). Disse databaser med persondata kan du ikke beskytte, og de vil blive misbrugt af kriminelle før eller siden.

Listen af ulemper er nærmest endeløs. Hvor er fordelene? Medmindre Danmark er blevet en totalitær stat, er statens kontrol med borgerne ikke et mål i sig selv, snarere tværtimod.

For at gentage mig selv: du kan ikke forhindre borgerne i at kommunikere anonymt.

[1] Et af problemerne ved internetlogningen er at udgifterne til logning ikke betales over politiets budgetter, men af internetbrugerne via højere priser, i øvrigt til skade for samfundsudviklingen og udbredelsen af internettet. Dermed er det gratis for politiet at ønske mere logning ud fra den sædvanlige "nice to have" betragtning.

Jesper Lund

Du forudsætter åbenbart, at myndigheders efterforskning altid er bagudrettet - historisk. Men det er forkert.

Øh, brugen af data indsamlet efter logningsbekendtgørelsen vil vel altid være bagudrettet? Hvis der er tale om at politiet har en konkret og begrundet mistanke mod en person, er der andre paragraffer i retsplejeloven som giver mulighed for et langt mere omfattende indgreb i meddelelseshemmeligheden (f.eks. registrering af indholdet af trafikken, ikke bare afsender/modtager information). Fremadrettet, vel at mærke.

Problemet med logningsbekendtgørelsen er at vi alle sammen mistænkeliggøres og overvåges af staten, uanset om vi er under mistanke for noget eller ej. Med logningspakke 2 vil Justitsministeriet desuden tvinge borgerne til kollektivt at mistænke hinanden.

Johannes Aagaard

Retsplejelovens Kap. 71 omfatter flere efterforskningsmuligheder, end dem du ridser op (f.eks. § 791b). Og netop dette kapitel, der også omfatter observation og dataaflæsning m.v. (heraf mit svar ovenfor), er det grundlag, som Logningsbekendtgørelsen er bygget op omkring - selvfølgelig, kunne man sige.

Jeg har ikke tilkendegivet, at dét at bruge TOR m.v. er et udtryk for kriminel adfærd eller en indikation på samme. Det er ord, som du lægger mig i munden, og derfor finder jeg ingen grund til at forsvare et standpunkt, som jeg ikke har. Tilsvarende har jeg intet ønske om at anfægte almindelige gode borgeres ret til at kunne kommunikere privat.

Du har da ret i, at folk derhjemme kan gøre lige, hvad de vil m.h.t. at anvende sløringsværktøjer, men det er ikke, hvad Logningsbekendtgørelsen eller modificeringen af den drejer sig om. (På nær, at der i forarbejderne har været omtale af problematikken om, at private enkeltpersoner eller smågrupperinger bevidst gør ubeskyttede trådløse netværk tilgængelig for andre.)

M.h.t. påstanden om, at man hindrer folks ret til at kunne kommunikere frit og uden at blive pålagt udgifter, som er afledt af myndighedernes kontrolmuligheder, så kunne man jo også vende "den" om og spørge, hvorfor det nødvendigvis er den teknologiske udvikling, som altid ukontrolleret er den rigtige? (Som om det skulle være bedre, at det er private konglomerater, der på kommerciel basis forvalter ens data, som det passer dem og gør EULA'er så uigennemskuelige som muligt.)

Du finder, at det ikke rager myndighederne, hvor du befinder dig. Og det er jeg da ret enig i. Men det rager myndighederne, hvor kriminelle er. (I øvrigt - er det så rimeligt, at din teleudbyder kan stedfæste dig ned til meters nøjagtighed og i øvrigt opbevarer disse data også af takseringsmæssige hensyn? Vi kunne også afskaffe nummerpladerne på bilerne, men nogle menneskers agerende fordrer, at vi beholder dem og dermed påtvinger alle gode og samvittighedsfulde borgere en ekstraudgift. Det er et vilkår - og jeg finder mig ikke mistænkeliggjort af den grund.

Naturligvis er logningsdata altid bagudrettet (eller eventuel tæt på online), men de kan naturligvis være med til at skabe grundlag for myndighedernes fremadrettede efterforskningsskridt (og det var dét, jeg talte om ovenfor).

Præcis som jeg ikke føler mig forulempet af, at skulle have nummerplader på min bil, vil jeg heller ikke føle mig forulempet ved at skulle identificere mig på biblioteket eller i uddannelsesinstitutionen, eller hvis jeg købte et kommercielt produkt, der gav mig mulighed for f.eks. at gå på nettet i S-toget. Jeg ville snarere være godt tilfreds med, at politiet også have mulighed for at opfange kriminelles aktivitet, når de benyttede sig af de mere "moderne" kommunikationsmåder.

Helt overordnet er det altid væsentligt at holde sig for øje, om nye lovtiltag er rimelige og proportionale eller ikke. (Og rigtig er det, at alle de kontrolmekanismer, som vi har i vort samfund, er der næppe noget totalitært styre, der har haft held til at praktisere.) De eksisterende logningsregler er hverken synderligt velfungerende eller forholdsmæssigt rimelige ud fra deres nytteværdi(herunder også af hensyn til de økonomiske byrder, som man i sidste ende pålægger almindelige mennesker). Formålet med en modificering er netop at gøre logningsreglerne mere anvendelige i praksis. Den filter-størrelse, som vi ønsker at anvende i den forbindelse, er således et politisk spørgsmål.

Jesper Lund

De eksisterende logningsregler er hverken synderligt velfungerende eller forholdsmæssigt rimelige ud fra deres nytteværdi(herunder også af hensyn til de økonomiske byrder, som man i sidste ende pålægger almindelige mennesker).

Det kan vi nemt blive enige om..

Formålet med en modificering er netop at gøre logningsreglerne mere anvendelige i praksis. Den filter-størrelse, som vi ønsker at anvende i den forbindelse, er således et politisk spørgsmål.

.. men her synes jeg at kæden hopper af.

Logningspakke 2 (notatet fra Justitsministeriet) bygger på præcist skabelon og tanker som har givet os den nuværende logningsbekendtgørelse (der hverken er synderligt velfungerende eller "rimelig").

Omfanget af logningen udvides til at omfatte alle i samfundet, herunder du og jeg som får konkrete forpligtelser til at overvåge andre på vegne af staten, og der skal indsamles yderligere persondata alene på grund af logningen (mens der i dag ikke indsamles andre brugerdata end dem som registreres af andre årsager).

Jeg kan simpelthen ikke, selv i min vildeste fantasi, se hvordan det skulle gøre logningsreglerne mere "anvendelige i praksis". Det er mere af den samme, ikke særligt velfungerende medicin, som du ordinerer.

Måske får du en realtime-opdateret geolocation database for alle borgere hvis du samtidigt forbyder anonyme taletidskort (som vist benyttes af over en million borgere, hvoraf hovedparten næppe beskæftiger sig med terrorisme eller alvorlig kriminalitet). Jeg synes for det første at den tanke er direkte skræmmende, og jeg kan heller ikke se at værdien står mål med omkostningerne, både de økonomiske og tabet af frihedsrettigheder (såsom privatlivets fred og magtforholdet mellem borger og stat).

Effektiviteten af denne geolocation registrering vil også blive undergravet af anti-overvågning-civil-ulydighed initiativer hvor et stort antal borgere køber et taletidskort (eller tank-selv 3G internetadgang) med personregistrering, møder op et fælles sted uden CCTV, smider kortene ned i en tønde, og fisker et tilfældigt kort op igen. Så er person sporbarheden brudt igen.

Johannes Aagaard

Det er jo ikke rigtigt, når du hævder, at logningspakke 2 har til hensigt at pålægge alle - også "du og jeg" - at overvåge andre på vegne af staten. Derimod pålægges foreninger at gøre foretage logning, hvis de bl.a. andet ikke har en entydigt registreret bruger- eller medlemskreds (jfr. ordlyden "bør omfatte alle, der stiller internet til rådighed for en ikke på forhånd afgrænset kreds af brugere." (ét blandt flere kriterier).)

Og jo, der vil altid være folk, der af den ene eller anden grund udfordrer gældende lovgivning og praktiserer civil ulydighed som religion - eller fordi de søger at skærme for politiske aktiviteter, der mere eller mindre direkte flirter med f.eks. vold.

Jesper Lund

Det er jo ikke rigtigt, når du hævder, at logningspakke 2 har til hensigt at pålægge alle - også "du og jeg" - at overvåge andre på vegne af staten.

Det åbne trådløse netværk (access point) i den private husstand er direkte nævnt i notatet (se side 39). Hvis du ønsker at hjælpe andre ved at give dem adgang til internettet, bliver du forpligtet til at logge (i praksis er det et forbud mod åbne access points pga byrderne ved at skulle logge).

Logningspakke 2 foreslår samme regler for alle: En husstand er kun en afgrænset kreds af brugere (som er kriteriet for ikke at skulle logge), hvis internetadgangen effektivt afskærmes over for andre. Jeg læser notatet som at du præcist skal kunne redegøre for hvem der har brugt "din" internetforbindelse.

(Man skulle tro at det drejede sig om reglerne for våbentilladelse til Glock pistoler; men det er altså noget så banalt og uskyldigt som adgang til internettet som søges reguleret på denne overparanoide måde!!).

Du kan heller ikke deltage i TOR netværket (i hvert fald ikke som exit node), uden at komme i konflikt med logningspakke 2.

Derimod pålægges foreninger at gøre foretage logning, hvis de bl.a. andet ikke har en entydigt registreret bruger- eller medlemskreds (jfr. ordlyden "bør omfatte alle, der stiller internet til rådighed for en ikke på forhånd afgrænset kreds af brugere."

Foreninger får også væsentlige nye byrder. Kravene til at undgå logning er at de har personvalideret deres medlemmer. Skal vi til at vise pas for at blive medlem af en forening? Derudover er det et krav at adgangen til internettet via foreningen skal afskærmes effektivt således at det kun er foreningens medlemmer som har adgang. Mange foreninger med beskyttet access point skriver adgangskoden på en seddel som hænger på væggen. Den metode er næppe udtryk for en effektiv afskærmning hvis foreningen har gæster (de kan jo også se adgangskoden).

Johannes Aagaard

Jo, jeg henviste også selv tidligere til det første scenario, som du opridser. Men jeg kender ikke til udbydere af internetopkobling til private, der i deres leveringsaftaler med den private kunder ikke kræver, at ens netværk beskyttes subsidiært ikke deles ud over husstanden. Gør man det, misligeholder man kontrakten med udbyderen og man medvirker i realiteten til tyveri. Og deler folk bare blindt deres åbne og ubeskyttede netværk, er de desuden idioter, da de ikke ved, hvad netværket bliver benyttet til. Jeg ser derfor ingen særlige beskyttelseshensyn her, og at "ofre" den gruppe på alteret, er vist til at leve med.

Snarere end tale om, at foreninger pålægges nye væsentlige byrder, vil jeg mene, at de bare skal stramme op på en slap sikkerhed.

Det er et interessant spørgsmål, som du rejser m.h.t. at agere slutnode i TOR, (egentlig tilsvarende situation som at deltage i torrent-netværk), men ud over, at JM-notatet er resultatet af en arbejdsgruppes første overvejelser, så mener jeg, at det ville være ret nemt at afgrænse lovgivgivningen over for den slags spidsfindigheder.

Jeg mener egentlig, at flere forhold her kan sidestilles med de uregistrerede taletidskort. Det var alene fordi det var en profitabel forretning, at udbyderne skabte dette idioti, og myndighederne har været alt for sent ude med at modvirke det. Og derfor vil en efterregulering af forholdene altid blive betragtet som en stramning - og for nogle også en uacceptabel adfærdsregulering. (Men når maredet ændrer sig, og det bliver for dyrt at benytte taletidskort, er der sjovt nok ikke så mange, der beklager sig.)

Jesper Lund

Jo, jeg henviste også selv tidligere til det første scenario, som du opridser. Men jeg kender ikke til udbydere af internetopkobling til private, der i deres leveringsaftaler med den private kunder ikke kræver, at ens netværk beskyttes subsidiært ikke deles ud over husstanden.

For det første er det mit indtryk at de fleste ISP'ere er ligeglade sålænge det sker i begrænset omfang, men hvis du systematisk forsyner naboen med internet, vil de nok skride ind (hvis de altså opdager det..). For det andet har de fleste ISP'er også abonnementer som tillader deling med andre, så det behøver ikke være "tyveri" som du skriver. Disse abonnementer bruges f.eks. i mindre boligforeninger som deler en internetforbindelse. Du kan altså (af)tale dig til rette med din ISP, men du kan ikke tale dig til rette med staten hvis logningspakke 2 gennemføres.

De mindre boligforeninger (med under 100 lejemål) vil i øvrigt få ganske betydelige byrder sammenlignet med de nuværende regler. Betingelsen for at de ikke skal foretage logning og valideret brugerregistrering er de samme som for alle andre, nemlig at de effektivt afskærmer deres internetadgang således at kun den kendte kreds af brugere (beboerne) får adgang.

Konkret betyder det at boligforeningen skal indskærpe overfor beboerne at de ikke må lade andre, herunder gæster i hjemmet, bruge deres internetforbindelse (notatet side 21 nederst). For det første er det fuldstændigt umuligt at kontrollere, og for det andet får du meget svært ved at overbevise folk om rimeligheden i dette totalt latterlige krav.

Johannes Aagaard

Argumentet om, at lidt tyveri er acceptabelt, har jeg endnu ikke hørt en udbyder billige, og at der givet vis findes abonnementsordninger, der dækker eksempelvis en mindre boligforenings behov, er da således endnu et argument for ikke at forøve tyveri.

Det, som du mener er "ganske betydelige byrder" for de mindre boligforeninger, er i realiteten ikke andet, end mange af dem i dag allerede praktiserer eller meget nemt kan implementere. Og igen - blot fordi at der teknisk gives mulighed for dette eller hint, er dette ikke ensbetydende med, at denne erhvervede mulighed altid skal forblive en jomfrueligt uberørt menneskeret. Det er da en underlig technoid tilgang, at man i den grad ukritisk lader sig styre af, hvad der på et givet tidspunkt er teknisk muligt. Der er jo heller ingen forstandige personer, der kræver, at det er tilladt at køre på motorvejen med den hastighed, som ens bil nu kan præstere. (Jeg har endnu ikke set, at én eneste af kritikerne i denne debattråd formår at forholde sig til det grundliggende spørgsmål.)

Jeg mener desuden, at du klart mis- eller overfortolker forholdet om, at beboere i en boligforening ikke må lade deres gæster få netadgang. Det her drejer sig om, at en given beboer f.eks. ikke må efterlade sin wifi-router stå pivåben. Ånden i notatet er jo hele vejen igennem, at man skal have et overblik over, hvem der anvender ens netforbindelse. Tilsvarende på notatets side 22-23 anføres eksempelvis forholdet om små foreninger, hvor man taler om, at "medlemskabet i praksis er forbundet med personligt kendskab" og at der derfor ikke er et krav om logning, men hvor det igen indskærpes, at "internetadgangen på effektiv vis er afskåret for andre end den tilknyttede personkreds".

Således ud fra de almindelige vidneregler vil man kunne pålægge en given person at oplyse, hvem man havde givet adgang til sin internetforbindelse på et bestemt tidspunkt. Heller ikke dette adskiller sig fra, hvad praksis er i dag.

Jeg afviser fuldstændig argumentet om, at man med en regulering af dette område krænker menneskers frihedsrettigheder, for så længe vi ikke lever i et anarki, er den slags simpelthen ikke gangbart. Og når kritikerne fremfører argumentet om, at lovregulering på et bestemt område er forkert, fordi der alligevel altid vil findes dedikerede (og i nogle tilfælde også kriminelle) personer, der finder smuthuller, så er det ærligt talt under niveau.

Jesper Lund

Jeg mener desuden, at du klart mis- eller overfortolker forholdet om, at beboere i en boligforening ikke må lade deres gæster få netadgang. Det her drejer sig om, at en given beboer f.eks. ikke må efterlade sin wifi-router stå pivåben. Ånden i notatet er jo hele vejen igennem, at man skal have et overblik over, hvem der anvender ens netforbindelse.

Jeg misfortolker ikke noget. Jeg citerer blot hvad der står i notatet på side 21 nederst om internet i boligforeninger. Lidt copy-paste

Det vil i den forbindelse være en forudsætning, at boligforeningen indskærper over for beboerne, at alene personer med bopæl på stedet må anvende nettet, og i den udstrækning der anvendes trådløse løsninger, at disse forsynes med adgangskode mv. Denne begrænsning svarer til den, der gælder for uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser mv. og uden hvilken, den, der stiller internet til rådighed (eksempelvis boligforeninger), ikke vil have et samlet overblik over, hvem kredsen af mulige brugere
består af.

Bemærk "...alene personer med bopæl på stedet." Det udelukker gæster.

Justitsministeriets "logik" er sådan set klar nok. Hvis du giver andre adgang til "din" internetforbindelse, skal du enten logge eller du skal vide præcist hvem der har brugt forbindelsen (den kendte kreds af personer). Dette krav kan ikke strække sig over flere led, som ville være tilfældet hvis boligforeningen skulle kende beboerne, og beboerne skulle kende deres gæster.

Situationen er en anden hvis beboeren selv har et særskilt internetabonnement hos en ISP. Så er det beboeren som giver andre adgang, og der er "valgfrihed" mellem at logge eller afskærme og kunne redegøre for den kendte kreds af personer, som har brugt Glock pistolen, øøh jeg mener internetforbindelsen.

Jesper Lund

Argumentet om, at lidt tyveri er acceptabelt, har jeg endnu ikke hørt en udbyder billige, og at der givet vis findes abonnementsordninger, der dækker eksempelvis en mindre boligforenings behov, er da således endnu et argument for ikke at forøve tyveri.

Udsagnene om "tyveri" må stå for din egen regning. Jeg vil blot konstatere at hvorvidt jeg må dele min internetadgang med andre er et aftalespørgsmål mellem mig og min ISP. Der er ingen legitim grund til at staten skal blande sig i det ved, for eksempel, at forbyde aftaler som tillader deling (hvilket er den reelle effekt af det som Justitsministeriet foreslår).

Johannes Aagaard

@ Christian Nobel,

Nej.(Og jeg er heller ikke grønthandler, politiker eller ansat i Justitsministeriet).

@ Jesper Lund,

Jeg er enig i, at evt. misbrug af et abonnement er et forhold mellem brugeren og ISP'en (i hvert fald i første hug). Hvad jeg påpeger er, at gruppen af "misbrugere" ikke behøver særlige beskyttelseshensyn.

I øvrigt er der nok ikke meget mere at udlede af det omhandlede notat p.t., da det på flere områder fremstår noget upræcist. Spændende bliver det under alle omstændigheder at følge, hvad der sker på området.

Jesper Lund

Således ud fra de almindelige vidneregler vil man kunne pålægge en given person at oplyse, hvem man havde givet adgang til sin internetforbindelse på et bestemt tidspunkt. Heller ikke dette adskiller sig fra, hvad praksis er i dag.

Du er ret god til at bagatellisere, men der er altså en kæmpe forskel på at du måske kan blive indkaldt for retten og en generel pligt til at kunne redegøre for hvem der har brugt din internetforbindelse.

I retten er det meget nemt. Du skal blot svare sandt på spørgsmålene, og hvis du ikke ved hvem der har brugt din internetforbindelse, som du måske frivilligt valgte at dele med andre, siger du bare "det ved jeg ikke". Dermed er dine forpligtelser overfor retten opfyldt. Done deal. Du har heller ikke noget juridisk ansvar for hvad andre bruger din internetforbindelse til (det er forsøgt af APG i en sag om fildeling, men deres påstande blev blankt afvist ved landsretten).

Justitsministeriet vil have os til at føre regnskab/kontrol med hvem der bruger vores internetforbindelse. Reelt tvinges vi til at spionere mod vores gæster på statens vegne (pensionerede Stasi agenter må være dybt misundelige).

Det giver også en masse praktiske problemer for den danske familie. Har forældrene altid 100% styr på børnenes måske hyppigt skiftende venner i teenageårene? Hvis nej, kan der næppe være tale om en kendt personkreds, og så skal forældrene instruere børnene i at de ikke må lade deres venner stikke et netkabel i switchen, og slet ikke udlevere koden til det trådløse netværk. Venners venner, der dukker op til din fest med deres iPad (billigmodellen uden 3G så de jagter et AP..), er sikkert heller ikke en "kendt personkreds". Men det kan måske løses ved at de viser billed-ID og afgiver fingeraftryk? (Ja, jeg synes at notatet er en dårlig joke, så derfor tillader jeg mig at gøre grin med det).

Jeg er i øvrigt meget uenig i at dette notat er upræcist. Det er en ekstrem præcis opskrift på hvordan man får indført en totalovervågning af internettet i Danmark. Kommisoriet for arbejdsgruppen under Justitsministeriet var at se på internetadgang på biblioteker og offentlige hotspots, men man må sige at de virkelig er gået til sagen og har lavet meget mere end det. Her taler vi ikke bare om 12 minutter mere om dagen... Der er præcise instruktioner i hvordan overvågningen skal implementeres, hvordan folks identitet skal checkes på de nye kontrolpunkter (internetadgang) og arbejdsgruppen har sågar indhentet tilbud fra de firmaer som skal levere overvågningsudstyret.

Gert Madsen

Jeg afviser fuldstændig argumentet om, at man med en regulering af dette område krænker menneskers frihedsrettigheder

Altså staten/embedsmændene skal slet ikke beskæftige sig med at overvåge landets borgere. Længere er den ikke.
Der er så undtagelser hvor man har begrundet mistanke om alvorlig kriminalitet. Og det findes med den eksisterende lovgivning.

Men jeg synes da det er en interessant analogi du laver med nummerplader.
Mener du også det skal pålægges boligforeninger at registrerer alle biler, der kommer ind på deres P-plads ?

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen

TDC skifter koncernchef efter faldende mobilomsætning

Jesper Stein Sandal Mobil og tele 14. aug 2015

Nyeste job

KurserStyrk dine evner med et kursus

ITIL® Lifecycle: Service Design (SD)

Hvornår: 2015-10-19 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 11900.00

CERT 70-467 Designing Business Intelligence Solutions with SQL Server 2014

Hvornår: 2015-11-06 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 4950.00

Webinar: Outlook - Kalenderfunktionerne

Hvornår: 2015-09-01 Hvor: Efter aftale Pris: kr. 990.00

Interaktionsdesign og usability-evaluering

Hvornår: 2015-08-28 Hvor: Nordjylland Pris: kr. 18000.00

MCP 20532 kursus: Developing Microsoft Azure Solutions

Hvornår: 2015-11-09 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 18750.00