Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (14)
Emner Biometri

Rigspolitiet tvinger kommuner til at spilde stort millionbeløb på digital udstedelse af pas

Flere kommuner har indført en gratis løsning til digital udstedelse af pas, men bliver nu tvunget af Rigspolitiet til at spilde millioner på en dårligere løsning.

Af Mikkel Meister Tirsdag, 20. april 2010 - 6:59

Flere danske kommuner oplever, at Rigspolitiet vil tvinge en digital pasløsning til et trecifret millionbeløb nedover hovederne på dem.

En løsning, som kommunerne ikke ser noget behov for, da flere af dem allerede har installeret et gratis system, som klarer pas-bestillingen til ug.

Det fortæller kommunernes interesseorganisation, KL, og flere danske kommuner til Version2.

I øjeblikket bruger 20 danske kommuner en velfungerende it-løsning til bestilling af de nye, biometriske pas i borgerservicecentrene, fordi Rigspolitiets egen løsning, Pas 2.0, er blevet forsinket til 2011.

De 20 kommuner har fået stillet løsningen fra den danske leverandør Scan-Tech til rådighed ganske omkostningsfrit, mod at Scan-Tech til gengæld modtager betaling for fotografering i de tilfælde, hvor borgeren ikke har medbragt sit eget pasfoto.

Yderligere 10 kommuner ventes at følge trop inden sommerferien.

Men Rigspolitiet vil ikke give mulighed for at koble deres kommende løsning, Pas 2.0, op med udstyr, der ikke stammer fra Rigspolitiets egen leverandør.

Kommuner skal smide gratis alternativ ud

Hos KL, der fungerer som interesseorganisation for landets 98 kommuner, ønsker man som udgangspunkt ikke at anbefale nogle leverandører frem for andre.

Men man ryster på hovedet over, at Rigspolitiet ikke vil tillade integration af Pas 2.0 med et system som Scan-Techs og dermed forskåne kommunerne for en ekstra udgift til indkøb af Rigspolitiets udstyr.

»Vi kan ikke se, hvorfor kommunerne ikke skal kunne køre videre med Scantech-systemet. Det dækker de krav, der er i lovgivningen for, hvordan sådan et system skal fungere, så Rigspolitiets løsning skal ikke laves for vores skyld,« siger KL-konsulent Michael Hald til Version2.

Pas 2.0 kommer efter planen til at bestå af en slags 'kiosk' på kommunens borgerservicecenter, hvor borgeren selv kan tage foto, indscanne fingeraftryk og skrive under digitalt.

Løsningen skal udgøre fundamentet for ekspeditionen af de nye, biometriske pas til borgerne. Ifølge en EU-forordning har EU's medlemslande skullet have systemerne på plads til opgaven allerede i juni 2009, hvilket Danmark altså ikke har kunnet overholde.

Kontrakt ikke underskrevet trods forsinkelse

Rigspolitiet har haft løsningen i udbud i løbet af 2009, og selvom der endnu ikke er underskrevet kontrakt med en leverandør, forlyder det ifølge Version2's oplysninger, at Siemens har vundet udbuddet, der ifølge kilder tæt på udbuddet har en samlet anslået værdi på et trecifret millionbeløb.

Hos KL påpeger man, at Rigspolitiets løsning kun vil blive mindre aktuel, som tiden går.

»I takt med, at flere og flere kommuner vælger Scan-Techs løsning, mindsker det jo behovet for at finde andre og dyrere løsninger, som tilsyneladende ikke er bedre,« siger Michael Hald.

Flere kommuner har beskrevet Scan-Tech-løsningen i rosende vendinger overfor Version2.

Ny, dyr løsning kan kun klare pas - ikke kørekort

Scan-Tech-Løsningen kan håndtere udstedelse af pas, kørekort og id-kort til unge under 18 år, og samtidig kan den integreres med kommunens økonomisystem.

I Rigspolitiets kommende løsning er der som udgangspunkt kun lagt op til håndtering af pas.

»Det er endnu én af de ting, vi ikke forstår. Kommunerne står for begge dele, og ud fra et administrativt synspunkt er der ingen forskel på et pas og et kørekort,« siger Michael Hald.

»Rigspolitiets løsning er optimeret til at lave pas og intet andet. Vi kunne godt tænke os, at man kunne bruge den samme løsning til at lave både pas og kørekort, og løsningen fra Scan-Tech er så smidig, at den kan bruges til det hele,« uddyber KL-konsulenten.

Kommuner kan ikke vente på ny løsning

I Høje Taastrup Kommune har man kørt med Scan-Tech-løsningen siden februar 2009. Her har man svært ved at se, hvorfor løsningen skal smides på porten, når Pas 2.0 står klar.

»Vi har besluttet, at vi ikke vil vente på Rigspolitiets system. Vi har prioriteret servicen overfor borgeren højest, og vi forstår ikke, hvorfor vi ikke bare vil kunne køre videre med det system, vi har nu,« siger Mie Peterson, sagsbehandler i Høje Taastrup Kommunes borgerservicecenter.

Rigspolitiets oplyser i et kortfattet svar til Version2, at det aldrig har været tanken at kunne koble kommunernes egen hardware sammen med Pas 2.0-løsningen.

»Pas 2.0 er en samlet anskaffelse, der indeholder både optageudstyr og de bagvedliggende systemer, som skal håndtere data. Det har således ikke med Pas 2.0 været hensigten, at kommunerne skulle benytte eget optageudstyr. Den grænseflade, som er nævnt i udbudsmaterialet, er til brug for Udenrigsministeriet, som allerede har etableret en godkendt løsning til brug for udstedelse af visum,« skriver politimester Lene Frank, Rigspolitiet, i en e-mail.

Rigspolitiet afviser at kommentere sagen yderligere overfor Version2.

Scan-Tech oplyser, at virksomheden forventer at have i alt 30 kommuner på kundelisten inden sommerferien.

Send Tweet
Udskriv

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Forretningsorienteret Corporate Performance Management (CPM) Rådgiver/Specialist
Udgivet 11. apr 9.37
Erfaren BI konsulent til Business Information Management afdeling
Udgivet 8. dec 2011 9.44
SAP BusinessObjects Business Intelligence Specialist/Arkitekt
Udgivet 26. okt 2011 15.19
Akademiker til metodeområdet
Udgivet 9. maj 17.29

Kommentarer (14)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Anonym (ikke efterprøvet) 20. apr. 2010 - 07.51
 
Formand Mao's store March 2.0

Problemet her er ikke hvilken løsning, man skal vælge - men at hele modellen er uholdbar.

Når det biometriske identitetstyveri tager til, så har man ødelagt hele id-systemet og fastlåst det i stive systemer uden fallback. Interfaces er hardkodet og kan ikke opgraderes og selve identitetsnøglerne er totalt kompromieret.

Og længe inden da har Systemets planøkonomiske misbrug af identitetsmagten ødelagt samfundsøkonomien og smadret vores konkurrenceevne.

Det er lammende inkompetence af en form som bedst kan sammenlignes med "Mao's store March"

Vi taler en uholdbar grundmodel som skal bygge en uholdbar signatur-model som skal bygge en uholdbar central single-points-of-failure infrastrukturmodel som skal bygge en spagetti-arkitektur hvor alle systemer hardkodes og registersamkøres dybt nede i systemerne.

Det er fejl på fejl på fejl - uansvarlighed og total mangel på selv banal indsigt i den samfundsskadelige effekt.

Dette er en diskusison mellem hvilken voldsmetode man skal bruge uden at ænse at samfundet taber uanset hvad de vælger.

Og vi er så heldige at vi får lov til at betale med flere skatter til at finansiere overgrebet og de mange ineffektiviseringstiltag.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Nicolai Klausen 20. apr. 2010 - 09.20
 
Anti-demokrati

Jeg vil slet ikke omtale problemerne med biometri i de nye pas... Det klare Stephan imponerende flot!

Problemet jeg her vil diskutere er statens planøkonomisk, kommunistisk, stalinistisk, maoistisk, diktatorisk tank gang (ikke at det hjælper at bruge skels ord, men det er den mest rammende beskrivelse jeg kan finde). Staten bør indse sine begrænsninger og styrker! Fri konkurrence kan på den korte bane være en dyr model, hvor alle smider penge efter at løse det samme problem, hvilket er naturligvis ikke smart, når vi har begrænset resurser. Ser man istedet på den lange bane, vil den løsning som blancere omkostninger bedst med effektive processer vinde. Ved at vælge den planøkonomiskemodel, spare man nogle gange på ressourcerne ved udviklingen, da penge kun bliver brugt en gang til at løse problemet. Men løser man ikke problemet på en god måde, så er den konsekvensfrit. Da løsningen ikke kan vælges fra.

Staten bliver nød til at indføre en udfordrings ret, så dårlige løsninger kan blive eliminerede (ikke kun IT men helt generelt). Det vil sige, at ALT udlicitering droppes og ALLE kan på et hvert tidspunkt byde ind med en bedre løsning. Fælles indkøb skal også droppes, det er en illusion, at en centralistisk (og dermed let mål for korruption) indkøbs central kan gøre det billigere end indkøbs aftaler der passer den enkelte institutions behov.

Vores udviklingsminister (kalder sig selv frihedsminister) brugte meget tid i sin tiltrædelses tale på, at snakke om fri er nøgle til vækst. Han nævner bla

“styrke demokratiet, ytringsfriheden og beskyttelsen af mindretal - eller at få dem til at sikre retten til privat ejendom”

Dermed undsiger han sin egen regering, som netop arbejde på at undermindre demokratiet, ved at føre så meget politik som mulig i en lukket og udemokratisk proces, stats autoriserede virksomhedsmonopoler osv...

Det var så begrænsningerne... Statens styrke er (burde være), at den har overblikket over sine institutioner og leverandører. Staten skal så sikker at de forskellig løsninger kan snakke sammen. Modellen med låste standarter synes ikke at være særligt tiltalende, da det vil hæmme innovationen for den frie konkurrence. En eller anden form for metamodler for denne "samtale" mellem systemerne bør derfor sikker, at vi dels kan opretholde den frie konkurrence og ikke for et EPJ system på hvert hospital der ikke (selv med borgers konkrate accept), kan snakke med hinanden.

Søren Pind har fat i den lange ende! Han er en god liberal i en planøkonomisk og diktatorisk regering…

Frihed og demokrati er nøglen til vækst og velfærd!

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anonym (ikke efterprøvet) 20. apr. 2010 - 09.35
 
Ministre går, embedsvældet består

Helt enig

Dog med en vigtig pointe. Du kan kritisere politikerne (både oppositionen og regeringen) for ikke at tage ansvar for at styre processerne og definere målene, men du må samtidig kritisere embedsfolkene i centraladministrationen for at forsøge at tage magten fra demokratiet.

Se f.eks. her hvor Lars Frelle Petersen klart siger fra overfor politisk indblanding i hans centraliseringsprojekt.
http://itst.media.netamia.net/digitaliser2010/video.php?tab=demand#

Problemet vil ikke blive løst af et regeringsskifte - det er langt tungere problemstillinger.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Nicolai Klausen 20. apr. 2010 - 10.02
 
Re: Ministre går, embedsvældet består
Du kan kritisere politikerne for ikke at tage ansvar for at styre processerne og definere målene

Det politiske system (både politiker og embedsfolkene i centraladministrationen) skal bestemme så lidt som over hoved muligt over hvordan tingene skal gøres. Deres rolle som dem med overblik over sine institutioner og leverandører, skal kun sikker at løsningerne kan snakke sammen. Metamodeller for denne samtale vil blive nødvendig, da man med en normal beskrivelse af interfaces fastlåser processen i alt for højgrad. Det hjælper ikke noget at alle kan lave deres egen løsning på udstedelse af PAS, hvis ikke de kan snakke sammen...

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anonym (ikke efterprøvet) 20. apr. 2010 - 10.09
 
Re: Ministre går, embedsvældet består

Enig, men det er et eksempel på de krav som politikerne bør stille.

Problemet er at det er det stik modsatte af hvad der sker i dag. I dag fokuserer man på at lave et "amanda"-system som reelt består af mange systemer der er hardkodet op mod hinanden både datamæssigt og sikkerhedsmæssigt uden at nogen kan røre en lillefinger.

Det er iøvrigt ligegyldigt om det er open source eller ej - det er en helt anden dimension.

Problemet er at det også gælder pas, hvor man er ved at gøre 100% i nælderne. I stedet for at lave en semantisk identitetsstandard, så fastlåser man en dårlig "løsning" i en dårlig "standard" (ICAO).

Man låser interfaces på et totalt uholdbart niveau, underminerer de biometriske nøgler og gør alting mere sårbart.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kurt Birkedal 20. apr. 2010 - 12.21
 
Hvornår har staten udviklet IT der duer?

Det er åbenlyst at sporene skræmmer mht. det offentliges udbud af IT løsninger.

Sædvanligvis bliver det flere år forsinket pga. indkøringsvanskeligheder og tilmed løber regningerne op i vildt exorbitante priser.

Hvem har fordele af - udover leverandørens konto- at det offentlige leger opfinder, af noget de ikke har forstand på?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jonas Larsen 20. apr. 2010 - 12.24
 
Komisk

Det er nu lidt sjovt/tragisk at hver gang der er et indlæg der bare i en minimal grad omhandler politik/sikkerhed kommer det sædvanlige klagekor af sikkerhedsfanatikere.

@Stephan
Problemet er NETOP hvilken løsning man vælger, det er det nyheden handler om?

Ikke alle mulige andre mulige problemstillinger i det danske samfund... lad nu værd med altid at forsøge at skifte emne over til den sædvanlige dommedags profeti.

Ahh det måtte jeg bare lige have ud :)

Mvh

Jonas A. Larsen

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Nicolai Klausen 20. apr. 2010 - 12.37
 
Re: Komisk

Artiklen omhandler faktisk problemstillinger i det danske samfund. Det i artiklen omtalte system er bare den eksemplet på en problemstilling der stikker meget dybere og i HØJGRAD er årsagen til, at det offentlige fejler på mange områder - centralisering af magten.

IT-systemer er lette at decentraliser, de er lette at tillade udfordringsret på.

Kommune bruger et system der virker, integere med deres øvrige systemer. Staten (her via Rigspolitiet) bestemmer, at den løsning kommunerne bruger, må de ikke bruge når deres eget system (om godt og vel 200år og 1000% budget overskridelse) er færdig...

Så jo, det er en artikel omkring forkert politisk styring af hvem der må lave hvilke systemer, hvordan og hvorfor...

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anonym (ikke efterprøvet) 20. apr. 2010 - 12.40
 
Loose-loose er ikke en dommedagsprofeti

Jonas

For den uvidende kan det måske virke sådan, men det har intet med dommedagsprofeti at gøre - vi er blot vidne til endnu en pind i samfundsøkonomiens ligkiste. Du betaler med højere skatter, dårligere sikkerhed og mindre velfærd.

Pas-indrulleringen er id-bootstrap til den centrale Nem-Id som igen fører til yderligere overgreb som eBoks, Borger.dk, NemKonto, NemSMS som igen ødelægger applikationerne. Skditet hænger sammen fordi det er den samme destruktive tankegang, det udspringer af.

Selvfølgelig slås leverandørne om hvilken løsning, man skal vælge- der er jo penge involveret. Men det er som at betragte 2 voldtægtsforbrydere diskutere hvem som skal have førsteret til ofret.

Det ændrer ikke på at dem som efterspørger løsninger på vegne af borgerne har gjort gevaldigt i nælderne ved at ødelægge pas-systemet.

Vi taler så groft at masser af mennesker mister deres pas og ret til fri bevægelighed fordi kravene er uacceptable - og det er kun dem som forstår hvor skadeligt det er at acceptere den form for misbrug af non-revokable biometri som vi er vidne til.

Det er ren afpresning - hvis du vil have et pas og dermed kunnne gøre brug af din ret til at rejse frit, så skal du lade dig voldføre teknologisk med central registering og opsamling af biometri. Det er det rene overgreb - men problemet er at borgerrettigheder ikke respekteres i det danske samfund.

Hvis ingen af svarene er acceptable, dvs. i valget mellem pest eller kolera, er det eneste logiske valg at afvise den falske diktomi og kræve retstilstanden genoprettet.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Ditlev Petersen 20. apr. 2010 - 12.52
 
Re: Formand Mao's store March 2.0

Modsat Rigspolitiet var Formand Mao, trods alt, ikke nogen idiot. I øvrigt hedder det Den Lange March, ikke den Store.

Det virker en anelse afsporende, at alt, der bliver "opfundet" af det offentlige omtales som stalinisme, maoisme og DDR-GOV 2.0.

At Rigspolitiet er sløve med at lave et system med biometrisk pas (hvilket de er tvunget til af politikere, bla. i EU og USA) og ikke vil koble det sammen med andre systemer eller besvare spørgsmål fra pressen, kan hverken Stalin, Mao eller Honecker vist klandres for. De kunne måske have fundet på noget lignende, hvis de havde haft teknikken, men det er altså borgerlige politiker, der står bag det her. Uduelighed er ikke specielt partipolitisk.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anonym (ikke efterprøvet) 20. apr. 2010 - 13.14
 
Når skadelige tiltag tvinges igennem

@ Ditlev

Pointen med referencen var tvang af skadelige tiltag - ikke politikken eller ideologien bag.

Der er 2 slags systemer - på den ene side dem som gavner og understøtter processer i samfundet og på den anden side dem som skader eller styrer for at styre. Forskellen er hvad som prioriteres først - Borgeren eller Systemet

Ethvert problem kan adresseres på begge måder, så det er dårlige valg - ikke hvem som træffer valget - der er det afgørende.

For dem som har sat sig blot en anelse ind i pas-problemet vil de kende hele historien tilbage til ICAO-processen genstartede efter 9/11 - der har jo været adskillige tiltag fra bureaukratsystemerne på at presse en "standard" igennem - selvom det intet har med en åben standard at gøre. Stort set alle overgreb efter 9/11 havde embedssystemet liggende i skuffen som var stoppet tidligere.

Lige siden har systemet svigtet de basale borgerettigheder i det ene led efter det andet. Politikerne er ikke problemet - det er de bureakratstrukturer som presser processen igennem og misinformerer det politiske system.

Og tag ikke fejl - Danmark var det første land som sprang til og kastede borgerne for ulvene, da US bad om en trojansk hest ind i EU-systemet. Embedssystemet var ellevilde men lige så inkompetente som de plejer at være.

Problemet med det konkrete system er på 2 niveauer
a) Misbrug af biometri (vi kunne godt lave pas med sikker brug af biometri, men det er ikke tilfældet her). Hele modellen er grundliggende fejldesignet og uholdbar, men alle vasker hænder uden at tage ansvar.

b) Fejl i koblingen til identitetslaget (som er meget mere nuanceret end noget naiv antagelse om identifikation).

Faktum er at man standardiserer omkring en fastlåst løsningsmodel i stedet for at standardisere interfaces så man kan opgradere og sammenligne forskellige systemer.

Der er intet som forhindrer os i at lave et borgerkort med biometri på kortet som er langt mere sikkert end de pas som underminerer sikkerheden - alt man behøvede at gøre var at gøre dem interoperable i interfaces.

Og så selvfølgelig nægte at indrullere i de uforsvarlige modeller som de stiller op med.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Vagn Hansen 21. apr. 2010 - 13.56
 
Re: Hvornår har staten udviklet IT der duer?

Det ville være positivt at høre om bare enkelte edb-udviklingsprojekter, som staten har klaret til ug.

Nye iværksættere får stadig en momshæfte udlevet, i stedet for en gratis edb-system, som man ville have kunnet udvikle for måske 1-2 mill. kr. og ikke vist nok 700 mill. spildte kr som f.eks. Amanda kostede.
Er de dumme eller hvad.?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Vagn Hansen 21. apr. 2010 - 14.32
 
Lav EDB for de mange.

Staten kunne med fordel gå ind og lave EDB-løsninger, som mange kunne bruge gratis. Køber man programmørerne kan man distribuere systemerne gratis og få den store effekt.
Eksempler. Pc-styring af boligen. Lav en pc-styring af boligen. Mange drømmer om at kunne styre boligen fra deres pc. Lav et io-kort og en simpel programmering med åben kode.
Regnskab. Lav et regnskabssystem til den lille virksomhed. Evt. i XLS format. Det virker jo også i Open-Office, så brugeren kan bruge det uden om officepakken.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Niels Larsen 21. apr. 2010 - 23.29
 
Re: Hvornår har staten udviklet IT der duer?

Dum eller ej er et godt spørgsmål. Storhedsvandvid ja. Man bygger store eftermæler, noget der får over i historien. Det giver ikke mange linier i historiebøgerne at få tingene til at fungere. Enhver omtale er bedre end ingen omtale.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Meego-afløseren Tizen klar til at tage kampen op med Android

Udgivet 23. maj 16.01Opdateret 23. maj 16.01

Massiv logning af danskernes internetbrug - men politiet bruger kun IP-adressen

Udgivet 23. maj 15.22Opdateret 23. maj 15.22

198 IBM-medarbejdere fritstillet med øjeblikkelig virkning

Udgivet 23. maj 14.28Opdateret 23. maj 15.10

Mystisk Project X afsløret: Rent flashlager giver fænomenal IOPS-ydelse

Udgivet 23. maj 14.19Opdateret 23. maj 14.19

Region sparer licens-millioner på at lukke ”Grønt System”

Udgivet 23. maj 13.22Opdateret 23. maj 13.22

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Kick-start your master data management initiative

Affecto Denmark

Affecto Data Quality Assessment: Er din indsigt og beslutning baseret på validt data?

Affecto Denmark

Framework til datamigrering i SAP miljøer - spar op til 50% på dine Data Migration udgifter

Affecto Denmark

Få et Data Warehouse (DW) review hos Affecto

Affecto Denmark

Ressourcehåndtering

Projectplace
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

Konica Minoltas stand på drupa 2012 slog besøgsrekord

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Komplex it er blevet Brocade Premier Partner

Komplex IT

Øg din effektivitet og produktivitet med bizhub C654/C754

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Brugerfjendtlige it-løsninger gør brugerne til en sikkerhedstrussel

Projectplace

Athena IT-Group A/S med solid indtjening

Athena IT-Group

Seneste debat

  1. Meego-afløseren Tizen klar til at tage kampen op med Android

    3 comments.
    Last update 17 minutter 17 sekunder
    Skrevet af Bjørn Froberg
  2. Massiv logning af danskernes internetbrug - men politiet bruger kun IP-adressen

    4 comments.
    Last update 26 minutter 45 sekunder
    Skrevet af Jesper Lund
  3. HTML5 – det nye sort?

    10 comments.
    Last update 47 minutter 14 sekunder
    Skrevet af Preben Høj Holmberg
  4. GOTO - Embracing variability

    7 comments.
    Last update 1 time 36 minutter
    Skrevet af Allan Ebdrup
  5. Ny malware går efter alle browsere - også på Mac og Linux

    7 comments.
    Last update 2 timer 46 minutter
    Skrevet af Simon Friis Vindum
  6. Finansminister afliver teori om NemID som spionsoftware

    25 comments.
    Last update 2 timer 51 minutter
    Skrevet af Ole Tange
  7. Sådan formaterer du tekst i debatten på Version2

    30 comments.
    Last update 4 timer 36 minutter
    Skrevet af Jesper Lund Stocholm
  8. Minister giver e-læring i køreskolerne det røde kort

    2 comments.
    Last update 5 timer 27 sekunder
    Skrevet af Jens Madsen

Mere debat »

It-virksomheder

Nhouse
|
Black Box
|
Innologic A/S
|
Simpelt Regnskab
|
Humac Pro
|
Zap Technology
|
Raxco Scandinavia
|
Structura - IT
|
Platon Infrastructure
|
Netcompany
|
ØBERG Partners
|
Surfray 2009
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Download Windows 8
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Mountain Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300