Redningsplan for gymnasie-it: For lidt og for sent

I fem år har Steen Toft Jørgensen prøvet at råbe politikerne og embedsmændene op, og nu ser der ud til at være et hul igennem. Højhastighedskomitéen gav torsdag sine bud på, hvordan Danmark fremover kan udvikle sig med hjælp fra it, og her blev gymnasierne ikke helt overset.

En af anbefalingerne lød nemlig, at gymnasier, der opretter datalogi-hold, skal have ekstra støtte.

Men alligevel er der ikke jubeloptimisme at spore hos gymnasielæreren, der er formand for Datalærerforeningen.

»Vi er glade for, at de har taget det op, og vi håber, det vil give genklang hos regeringen. Men desværre må man konstatere, at der ikke er ret meget fra andre af den slags rapporter, der er gået igennem. Hvis ikke det lige passer partierne, sker der ikke noget,« siger Steen Toft Jørgensen.

Politikerne interesserer sig langt mere for de såkaldt kulturbærende fag, mener han, og for to-tre år siden blev det for eksempel vedtaget at give ekstra penge til græsk- og latin-hold.

»Det kan jeg ikke forstå. Danmark mangler it-kompetencer, men der er jo ikke mangel på folk til præstegerningen,« siger datalogi-læreren.

Sidste chance

Selv hvis forslaget om at støtte datalogihold med en pose penge bliver gennemført, er det måske for sent.

»Det er sidste chance nu. På mit eget gymnasium har vi i dette skoleår opgivet at tilbyde datalogi, og det samme sker andre steder, fordi lærerne kører trætte i det, når der ikke bliver oprettet hold,« forklarer han.

Problemet med manglende datalogi-hold opstod i kølvandet på gymnasiereformen i 2005, der også er gået ud over andre mere smalle fag. Før reformen tog seks procent af en årgang datalogi, mens tallet nu er omkring 1,5 procent, og faldende.

Men at det fremover måske bliver umuligt for eleverne i det almene gymnasium at snuse til datalogien er ikke det eneste it-mæssige forfald, der sker i undervisningssektoren i disse år, mener formanden.

»Man fjernede også 100 timers it-undervisning i lærernes pædagogikum, så der ikke er noget tilbage. Og nu er multimedieskatten kommet, hvilket betyder, at halvdelen af mine kolleger lader computeren stå på gymnasiet. Man privatiserer lærernes brug af it,« siger Steen Toft Jørgensen.

Unge mangler it-dannelse Kunne han bestemme, blev der indført obligatorisk undervisning i almen it-dannelse i gymnasiet. For nok bruger de unge computeren, men mange af dem har ikke styr på ret meget andet end at surfe på nettet og bruge Facebook, er hans erfaring.

»Alle unge mennesker burde undervises i it-forståelse og digitale kompetencer. Både ophavsret, etik og lovgivning - kan man slippe af med det billede på nettet, man lagde ud som 16-årig i en brandert? Og så at lære at bruge it som et redskab. Lave et dokument om til PDF, installere et program og den slags,« siger Steen Toft Jørgensen.

Nu håber han, at en opvakt it- eller uddannelsesordfører i Folketinget vil slå i bordet og arbejde for mere it i gymnasierne. Og så er rygterne om en regeringsrokade også godt nyt i hans ører.

»De gamle ministre interesserer sig ikke for it. Måske ville der ske mere, hvis for eksempel Malou Aamund blev videnskabsminister,« siger formanden.