Digitalt sikkerhedsråd: Skru ned for logningen af danskerne nu

Rådet for Digital Sikkerhed:

LOGNING AF NET- OG TELETRAFIK SKAL BEGRÆNSES NU

Det er uholdbart, at regeringen endnu en gang vil udskyde en revision af de danske særregler, som gælder for logning af danske borgeres internet- og teletrafik. Reglerne skal revideres uden yderligere forsinkelse.

Sådan siger Rådet for Digital Sikkerhed om et netop fremsat lovforslag fra justitsminister Morten Bødskov. Hvis det bliver vedtaget, vil revisionen af de danske særregler blive udskudt endnu to år til folketingsåret 2014-2015.

Logningsreglerne blev indført i 2007 for at kunne forebygge og efterforske terrorisme, og de betyder, at alle danske borgeres kommunikation og færden i gennemsnit nu registreres 400 gange om dagen. Logningen af den danske internet- og teletrafik er meget mere omfattende end kravene i det EU-direktiv, som de danske regler er baseret på. En ny opgørelse fra brancheorganisationen Teleindustrien viser, at 90% af de registreringer, som danske teleselskaber har pligt til at opsamle, går ud over de krav, som EU stiller. Der er tale om oplysninger, som stort set aldrig efterspørges eller anvendes af politiet.

Formand for Rådet for Digital Sikkerhed, Birgitte Kofod Olsen, siger: "Tallene tyder på, at registreringen er helt ude af proportioner og bør begrænses. Logningen skal tilpasses, så der er et rimeligt forhold mellem den digitale overvågning, som alle danske borgere udsættes for, og politiets og PETs efterforskningsbehov i forhold til terrorisme. Det har væsentlig betydning i forhold til at beskytte borgernes ret til privatliv og retssikkerheden i den digitale verden. Det har også betydning i forhold til borgernes generelle tillid til det digitale samfund – især nu hvor al kommunikation mellem borgere og myndigheder skal være digital."

Som endnu et væsentligt forhold peger Rådet for Digital Sikkerhed på, at danske skattemyndigheder er begyndt at anmode teleselskaberne om data indsamlet på basis af logningsbekendtgørelsen. Skattemyndighederne mener, at teleselskaberne ifølge skattekontrolloven skal videregive disse logningsdata uden dommerkendelse. Skattemyndighederne mener også, at teleselskaberne kan pålægges dagbøder, hvis de ikke udleverer de ønskede data. Der er vel at mærke tale om oplysninger, som politi og efterretningstjenester kun kan få udleveret med dommerkendelse.

Birgitte Kofod Olsen siger: "Det er en glidning i forhold til det oprindelige formål, som var at forebygge og efterforske terrorisme og andre alvorlige forbrydelser. Hvis staten i bredere omfang ønsker at benytte de nye digitale datastrømme til at indsamle oplysninger om borgerne, så skal lovgrundlaget præciseres. Vi undrer os over et forløb, hvor flere på hinanden følgende justitsministre har villet udsætte eller søgt at undgå en revision af logningsreglerne. Vi undrer os også over, at Justitsministeriet ikke har afvist Skats brug af logningsbekendtgørelsen til at anmode om teledata uden dommerkendelse. Rådet mener, at de aktuelle sager understreger behovet for, at logningsreglerne bliver revideret uden yderligere forsinkelse. Som minimum mener vi, at revisionen her og nu skal omfatte de 90 procent af logningen, der skyldes de danske særregler på området," siger Birgitte Kofod Olsen.

Rådet for Digital Sikkerhed peger på, at politiet i 2012 fremlagde tal, som viser brugen af logningsdata, og at tilsvarende data fra PET også bør lægges frem. "Tallene vil gøre det muligt for politikere og offentligheden at vurdere, om den meget omfattende registrering af befolkningens internet- og teleaktivitet er rimelig og nødvendig i forhold til målet om at kunne forebebygge og efterforske terrorisme," siger Birgitte Kofod Olsen.