Lam sagsbehandler: Talegenkendelse har aflastet mig enormt
»Punktum. Ansøgningen er indgået i henhold til paragraf 85.«
Cursoren i Editor-vinduet bevæger sig hurtigt frem, efterhånden som Heidi Persson taler sagen ind. Computeren opfanger hvert et ord, hun siger, takket være det headset, hun har på hovedet.
Og faktisk er der ikke tale om noget skørt fremtidsprogram, men snarere en mulig hverdagsbegivenhed for rigtig mange af landets sagsbehandlere. Heidi Persson arbejder i Borgerservice i Odense Kommune, og hun har i knap en måned brugt det østrigsk-udviklede talegenkendelsesprogram Nuance til at notere sine sagsjournaler.
Flere end 700 andre sagsbehandlere i Odense har også kastet sig over systemet, som er skabt for at skære ned på den tid, sagsbehandlerne bruger på at skrive journaler – simpelthen fordi mennesker taler hurtigere, end de kan nå at banke de samme ord ned gennem et tastatur.
Projektet er det største af sin art i Europa, og frem mod starten af 2013 skal 1.425 sagsbehandlere i kommunen bruge programmet til arbejdsopgaver.
Det kan dog godt være en smule grænseoverskridende at tale sin sag højt, hvis man som Heidi Persson sidder i et åbent kontorlandskab.
»Hvis der er en naturlig summen her på kontoret, er det ikke så svært i forhold til et blufærdighedsspørgsmål. Men hvis der er stille, så skal man lige over den lille barriere, der hedder, at det man normalt ville skrive pludselig kan høres af alle og enhver,« siger Heidi Persson til Version2.
Kæmpe aflastning
Lidt længere nede ad gangen blive der også talt med klare ord. Her er Jette Voigt Jensen i gang med at fylde dokumentet op med sætninger. Hendes arbejdssituationen er dog noget forskellig fra Heidi Perssons.
På grund af en hjerneblødning for små seks år siden blev Jette Voigt Jensen lam i hele højre side. Det betød, at hun måtte gå mange timer ned på sit arbejde i Odense Kommune, og at hun dagligt havde store smerter. Programmet til talegenkendelse har dog lettet hendes hverdag betydeligt.
»Jeg er utrolig glad for systemet, som har aflastet mig enormt. Tidligere havde jeg store smerter efter en arbejdsdag, men nu kan jeg klare langt mere, uden at jeg får smerter af det,« forklarer Jette Voigt Jensen til Version2.
På trods af den gode udvikling nu havde ledelsen i starten svært ved at overbevise hende om, at talegenkendelse var vejen frem.
»Jeg nægtede faktisk i starten at få installeret programmet på min computer. Men i dag har jeg snarere sådan, at de ikke må tage det fra mig,« siger Jette Voigt Jensen.
En analyse af hendes indtaling viser fra dagen, den 14. august 2012, en såkaldt genkendelsesprocent på 96. Så kun fire ord ud af de 100 ord, Jette Voigt sender af sted til systemet, bliver misforstået. Statistikken er god, fordi Jette Voigt Jensen kun har brugt systemet i omkring en måned.
»Ud fra vores generelle erfaringer er det her en rigtig flot præstation. Efter cirka fire måneder skulle det give en øget hastighed, så sagsbehandleren arbejder en halv gang hurtigere,« siger Carl Østergaard, projektleder for talegenkendelse i Odense Kommune.
Jette Voigt Jensen mener dog selv, at det i hendes situation kaster en ekstra besparelse af sig.
»Det er klart, at når jeg kun kan skrive med én hånd, er jeg ikke den hurtigste ved tasterne. Men det her system har jo bragt mig op på højde med de andre,« fortæller Jette Voigt Jensen til Version2.
Enkelte ting driller
»Arg, der var lige nogle smuttere.« Jette Voigt Jensen peger på skærmen, efter at hun har læst en journal højt. Programmet har misforstået ordet 'godkendelse' og har i stedet skrevet 'godkendt'. Derfor vil Jette Voigt Jensen heller ikke give systemet prædikatet 'fuldstændig fejlfrit'.
Noget simpelt som fede bogstaver kan programmet heller ikke opfatte. Og hvis indtalingen skal blive endnu mere flydende, kræver det en udbygning af den ordbog, som både ligger hos den enkelte sagsbehandler og centralt. Dog har systemet vist sig at være ganske kompetent.
»Jeg har endda lært den at forstå københavnsk. Det er da trods alt noget af en bedrift,« siger Heidi Persson, da Version2 er på vej ud af Borgerservice.
Men som Version2 tidligere har fortalt, har Odense Kommune bidraget med intet mindre end 100 millioner ord trukket ud af deres ESDH-journalsystem. Samlet set skal det give ordbogen til talegenkendelsen en mere intelligent anvendelse, når der i efteråret kommer en opdatering.
Se her, hvordan systemet virker:
Kommentarer (5)
Men jeg gad godt se når de skal rette et bestemt sted i teksten. Hvilken af disse 2 scenarier kommer mon så nærmest:
"Gå 17 ord tilbage og slet det sidste 'e' i ordet og indsæt et punktum i stedet og start næste ord med stort"
Eller:
"ord tilbage, ord tilbage, ord tilbage, ord tilbage, ord tilbage, ord tilbage, ord tilbage, slet, slet, slet, punktum, mellemrum, stort H"
Det kan også være en smartere måde, men jeg er lidt skeptisk til jeg ser den slags "komplicerede" handlinger udført relativt nemt.
Jeg ved godt at man jo bare kan gribe til musen, men jeg bliver alligevel først imponeret når det ikke er nogen fordel mere.
Men jeg håber da i alle tilfælde at systemet bliver en hjælp for de ansatte, hvilket jo ser lovende ud i videoen.
Prøv lige at tage ja-hatten på og se på fordelene. De ansatte er tydeligvis mere tilfredse, har ikke ondt i arme og hænder når de går hjem og er derfor langt mere oplagte til at tackle de FAGLIGE udfordringer, de møder i løbet af dagen. Foruden sygefravær og nedslidning formindskes. Det er da et kæmpe plus!
Men de slipper nok stadig ikke for at klippe-klistre tekst fra ét system til de andre, fordi systemerne ikke snakker sammen...
Prøv at se videoerne for det danske Dictus program, der kan tilføje dansk talegenkendelse til din egen computer:
Der er mange lette muligheder for at rette forkerte ord...
Gå 4 ord tilbage - fortryd - slet sætning o.s.v.
Er man vandt til at bruge computeren til diktering er det ikke noget problem...
Jeg vil stadig mene, at optimal diktering foregår i tandem med tastaturet: Sig det du vil skrive og ret det med tastatur og mus, som normalt.
I Heidi Persson's tilfælde kunne visse "modes" måske aktiveres ved at holde en tast nede, og så kan man navigere rundt i teksten og rettelsen kan siges, og det er for at gøre dikteringsprocessen 100% fri for reserverede rettelseskommandoer, som man til tider render ind i, og spolerer dikteringsprocessen. Det burde derfor heller ikke være noget problem at definere taster til at f.eks. indsætte tekst med fed skrift, så længe tasten holdes nede.
Talegenkendelsen er idag ved at være god nok til, at man kan koncentrere sig om ergonomien omkring det software, der bruges til talegenkendelsen.
Enig, det er tit nemt at bruge mus og tastatur til at rette tekst - og det kan man også gøre helt frit med Dictus.
Man kan kombinere genkenderen med fodpedaler og brug af taster, hvis det handler om at dikteringen skal gå rigtigt stærkt – som f.eks. dikteringsløsningen der bruges inde i folketinget.
Men Dictus kan faktisk også bruges til at betjene hele Windows - der er ikke noget du ikke kan ved blot at bruge stemmen, det er en STOR lettelse hvis man er stærkt bevægelseshandikappet – og såmænd også for dem der af den ene eller den anden specielle grund er løbet ind i stærke museskader.

