Profilanalysen 2008: Sådan har vi gjort

Deltagerne i undersøgelsen kommer fra syv forskellige kilder. Konkret er der sendt invitationer til undersøgelsen med nyhedsbreve fra: IDA It, Finansstyrelsen, Version2.dk, Dansk It, Microsoft, Prosa.

Endvidere har medlemmerne af Version2's webpanel også modtaget undersøgelsen. Selve V2 Profilanalysen er gennemført som en web-baseret spørgeskemaundersøgelse.

Respondenterne har haft mulighed for at besvare spørgeskemaet i perioden fra den 20. juni til den 12. august 2008, og det er der 2.330 respondenter, der har gjort. Det svarer til en forøgelse i respondenter på knapt 50 procent i forhold til profilanalysen 2007.

Større sikkerhed på resultaterne

I forbindelse med dataindsamlingen er der i år anvendt et system, der giver en større sikkerhed på resultaterne, og som samtidig sikrer, at alle respondenter ikke bliver bedt om at tage stilling til alle virksomheder.

Konkret er spørgsmål vedrørende virksomheder, som erfaringsmæssigt er kendt af relativt få, blevet sendt ud til flere respondenter end spørgsmål vedrørende de mest kendte virksomheder. Den fremgangsmåde sikrer, at der opnås et tilfredsstillende antal vurderinger af alle virksomheder (også de mindst kendte), hvilket er med til at mindske den statistiske usikkerhed på resultaterne.

Dog er ti virksomheder taget ud af analysen, fordi de havde opnået mindre end 30 vurderinger, hvormed den statistiske usikkerhed blev for stor. Derfor omfatter analysen i år 100 virksomheder mod 110 sidste år.

Desuden har det ikke i år været muligt for medarbejderne at vurdere deres egne virksomheder, da disse svar er renset ud. Det er sket for at undgå en skævvridning af resultaterne.

Imagescoren

Imagescoren består overordnet af to delscorer: performance og kendskab. Performance udgør 2/3 af imagescoren, mens kendskab udgør 1/3.

Kendskabsscoren er vejet med ud fra devicen, at det ikke nytter at være god, hvis der ikke er nogen, der ved det. Men den vejer relativt mindre end performancescoren i den samlede imagescore, fordi det ellers ville være næsten umuligt for de mindre kendte virksomheder at konkurrere med de helt store virksomheder.

Måling af performance

I praksis er hver virksomheds performance blevet vurderet på de ti performanceparametre.

De ti parametre er:

Ledelse, Faglig udvikling, Virksomhedskultur, Balance mellem familieliv og arbejdsliv, Udvikling og nytænkning, Ansvarlighed over for omgivelser og miljø, Kommunikation og synlighed, Karrieremuligheder, Indflydelse og selvstændighed samt Løn og goder.

Spørgsmålene var udformet som følger:

Virksomhed X

1. ... har en dygtig ledelse

2. ...tilbyder it-professionelle god faglig udvikling

3. ... har en god virksomhedskultur

4 ...sikrer en god balance mellem familieliv og arbejdsliv

5 ...er god til udvikling og nytænkning inden for it-området

6 ... har en høj grad af ansvarlighed over for omgivelser og miljø

7 ... har en god ekstern kommunikation og synlighed

8 ...tilbyder gode karrieremuligheder for it-professionelle

9 ... giver stor indflydelse og selvstændighed i arbejdet

10 ... er attraktiv for it-professionelle med hensyn til løn og goder

Beregning af performancescoren

For hvert performanceparameter er respondenterne blevet bedt om at vurdere virksomhederne på en skala fra 1-7, hvor 1 er 'helt enig', og 7 er 'helt uenig'.

Efterfølgende er vurderingerne kodet om til en skala, der går fra -3 til +3, hvor -3 er den laveste vurdering +3 er den bedste vurdering. Hver respondents bedømmelse af en given virksomhed er desuden vægtet med respondentens individuelle kendskab til virksomheden, sådan at bedømmelser fra respondenter med meget kendskab tillægges relativt større betydning.

Inden scorerne på de ti parametre kan lægges sammen og danne den overordnede performancescore, beregnes desuden en betydningsvægt for hver enkelt af de ti parametre.

Betydningsvægtene afgør, hvor stor indflydelse hver enkelt af de ti parametre får på performancescoren. Betydningsvægtene beregnes således, at de parametre, der er bedst til at forudsige 'alt i alt'-vurderingerne af virksomhederne tillægges størst betydning.

Konkret baseres betydningsvægtene på koefficienter fra såkaldte bivariate korrelationsanalyser mellem hver enkelt af de ti parametre og 'alt i alt' vurdering af virksomheden.

Den konkrete spørgsmålsformulering bag 'alt i alt'-vurderingen af virksomhederne:

»Hvordan vil du alt i alt vurdere virksomhed X som arbejdsplads for it-professionelle?«

1. Meget attraktiv - 7. Slet ikke attraktiv

Den overordnede performancescore finder vi nu ved at gange betydningsvægten på hver parameterscore og derefter lægge alle ti vægtede parameterscorer sammen.

Måling og beregning af kendskabsscoren

Kendskab er målt ved hjælp af spørgsmålet:

»Hvor meget kender du til følgende virksomheder som it-arbejdspladser?«

Svarmulighederne var: 'kender meget godt', 'kender godt', 'kender nogenlunde', 'kender lidt', 'kender ikke'. Kendskabsscoren er beregnet således:

Kendskabsscore = (andel der kender meget godt x 1) + (andel der kender godt x 2/3) + (andel der kender nogenlunde x 1/3) + (andel der kender lidt x 1/6) + (andel der kender ikke x 0)

Kendskabsscoren kan fortolkes således, at for at opnå den maksimale kendskabsscore, som er 100, skal alle respondenter have svaret, at de kender en given virksomhed 'meget godt'.

På dette stadie er vi nået frem til både en samlet performancescore og en samlet kendskabsscore. Inden de to scorer vejes sammen, normeres de, så begge scorer falder i en skala, der går fra 0 til 100. Det betyder i praksis, at den virksomhed, som klarer sig bedst af alle virksomheder på eksempelvis performance, scorer 100 point. Omvendt scorer den virksomhed, som klarer sig dårligst, 0 point Det samme gælder kendskabsscoren.

Herefter ganges performance og kendskab med de tidligere omtalte vægte og lægges sammen. Det giver følgende:

Imagescore = (1/3 kendskabsscoren) + (2/3 performancescore)

I praksis betyder den måde, som imagescoren er beregnet på, at virksomhederne får en høj score:

• hvis de klarer sig godt på de parametre, som betyder mest.

-hvis de bliver bedømt positivt af respondenter med højt kendskab til virksomheden.

• hvis kendskabet til virksomheden generelt er højt.

Performanceparameter

De 100 virksomheders image rangeres også i forhold til hinanden på hvert enkelt af de 10 performanceparametre. Her foretages beregningen på samme måde som ved den samlede imagescore, men den performancescore, som indgår, baseres kun på vurderingen af ét parameter, eksempelvis 'Ledelse'.

Med andre ord finder vi virksomhedernes imagescore i forhold til eksempelvis 'Ledelse' ved at gange de tidligere omtalte vægte med henholdsvis performance på 'Ledelse' og samlet kendskab og derefter lægge de to tal sammen. Det giver følgende:

Imagescore Ledelse = (1/3 kendskabsscoren) + (2/3 performancescore Ledelse)

I praksis betyder det, virksomhederne får en høj score på imagescoren for eksempelvis Ledelse:

• hvis de klarer sig godt på parametret Ledelse.

• hvis de bliver bedømt positivt med hensyn til Ledelse af respondenter med højt kendskab til virksomheden.

• hvis kendskabet til virksomheden generelt er højt.

Dette repræsenterer en ændring i forhold til beregningsmetoden for V2-profilanalysen 2007, hvor kendskab ikke indgik i beregningen af imagescorerne på de enkelte performanceparametre.

Tallene fra 2007 er blevet genberegnet efter den nye metode og offentliggøres sammen med dette års Version2-profilanalyse, hvorfor der kan forekomme afvigelser mellem de genberegnede tal for 2007-undersøgelsen og de oprindeligt offentliggjorte tal i 2007.