Orkanen Sandy sætter amerikanske datacentre i alarmberedskab
Det er ikke kun New Yorks metroselskab og byens øvrige befolkning, der har rustet sig til orkanen Sandy på den amerikanske østkyst. Også flere store datacentre har lagt digitale sandsække ud ved at gøre deres nødgeneratorer klar til en af de værste orkaner i amerikansk historie. Det skriver Datacenterknowledge.com
Det drejer sig blandt andet om CenturyLink, der leverer internet- og telefonforbindelser til millioner af mennesker i New York, Philadelphia og Washington D.C. Deres styrkede beredskab skyldes primært, at både telefonnettet og især internettet er livsnerver i forhold til katastrofeberedskabet. Sociale medier som Facebook og Twitter udgør nemlig en stadig større betydning i forhold til at få befolkningen informeret om det aktuelle trusselsbillede.
Til at holde de forskellige datacentre i gang har både CenturyLink, Verizon (telefonselskab) og flere andre indkøbt ekstra dieselbeholdning til at holde nødberedskabet i gang ved deres lokale servere i området. En talsmand fra Verizon udtaler desuden til Datacenterknowledge, at de har kørt flere ekstra omgange af backup, samtidig med at de har forberedt at kopiere store dele af materialet på deres servere over på andre servere uden for den udsatte østkyst.
Kommentarer (2)
Det ser ud til, at de amerikanske virksomheder har lært af erfaringerne. Men lad os se, hvor mange, der bliver sakset.
Lad os ikke håbe at de forskellige datacentre ligger i kælder niveau.
Mange steder er der omfattende oversvømmelser....

