Glemmer du også at tjekke ud? Rejsekort gav 200.000 dummebøder

Det er alt for bøvlet for den gennemsnitlige dansker at bruge Rejsekortet. Ny opgørelse viser, at næsten 200.000 rejser manglede tjek-ud sidste år.

Foto: Rejsekort.dk

Mange danskere glemmer at tjekke ud, når de bruger Rejsekortet til at komme fra A til B.

Det viser en ny opgørelse, som det ansvarlige selskab Rejsekortet A/S har lavet for DR's forbrugermagasin Kontant.

Sidste år var der næsten 200.000 rejser, hvor der manglede tjek-ud, og det får nu Forbrugerrådet til at kritisere de standere, kunderne skal bruge til tjekke ind og ud ved rejsens begyndelse og slutning.

Også på DTU er adjunkt Ali Özkil fra Institut for Mekanisk Teknologi enig i, at brugervenligheden sejler for Rejsekortet.

»Systemet er forvirrende. Det er nemt at glemme at tjekke ud, det er ikke muligt at se, om du har fået tjekket rigtigt ind og ud, og så ligner standerne hinanden for meget,« siger han ifølge dr.dk.

Lidt flere end 250.000 danskere bruger i dag rejsekortet. I Nordjylland og Vestsjælland kan man ikke længere købe klippekort eller periodekort, og det samme gælder for Hovedstadsområdet fra sommeren 2013.

Du kan læse mere om historien hos DR.

Følg forløbet

Kommentarer (73)

Steen Nordsmark Pedersen

Hvordan er prisen ved brug af rejsekortet når man har et periodekort til X zoner og så skal køre i de X zoner + y zoner udover (f.eks. kan man have periodekort til zone 1 & 2, og så skal man ud til lufthavnen i zone 3+4).

Med klippekortet har man kunne klippe et 2 zoner kort da man stiger på i zone 2 og så køre ud i zone 4 (2-1-3-4).

Men når man har et rejsekort kan det jo ikke se at man også har periodekort der dækker zone 1 & 2. Så for at undgå at betale for alle 4 zoner skal man stige ud mellem zone 1 og 3 for at checke ind?

Hvis der samtidig ikke ligger en station på kanten af zonerne (der både dækker 1 & 3), så kommer man enten til at stå af i zone 1 og betale for 3 zoner, eller køre uden billet i et halvt stop og så stå af i zone 3 og checke ind.

Virker det virkelig sådan, eller er der nogen der kan forklare mig hvordan det egentlig virker? For ellers har de da gjort det dyrere for folk med månedskort at køre udover deres normale zoner.

Torben Mogensen

Det lader til, at den eneste måde, de kan få kunderne til at bruge rejsekortet, er at fjerne alternativerne. Når man så senere kan påvise en stor stigning i antallet af brugere, erklærer man systemet en succes. Ligesom med NemID.

Anders Kvist

Eller også er det bevidst at folk ikke checker ud? Hvis man køber et anonymt rejsekort og rejser fra den ene ende af landet til den anden hvor man "glemmer" at checke ud, så er det en hel del billigere end den almindelige rejse - så kan man jo vurdere om man også vil rejse hjemad på samme måde og spare endnu mere inden man markulerer kortet...

Brian Jacobsen

Da Rejsekortet først blev indført på Vestsjælland var der ingen beskeder over højtalerne.

Så kom der en besked med at "Hvis du rejser på Rejsekortet, så husk at checke ud". Det var jo så ikke helt korrekt, for hvis man skulle rejse videre skal man ikke checke ud.

Nu er beskeden så "Hvis du rejser på Rejsekort og skal videre, skal du checke ind. Du skal først checke ud når rejsen slutter". Det er uklart om man skal checke ind på perronen eller i det næste transportmiddel.
Det at skifte fra et transportmiddel til et andet er nu blevet en større logistisk operation.

Der har vist aldrig været en højtalerbesked med "Hvis du rejser på billet eller klippekort, skal du foretage dig absolut ingenting, uanset om du rejser videre eller ej".

Tanken om at gå fra gammeldags papir til smart digitalisering er ofte besnærende, men det er ikke altid så nemt som det lyder.

Ordlyden af beskederne er frit efter hukommelsen.

Kristoffer Olsen

Virker det virkelig sådan, eller er der nogen der kan forklare mig hvordan det egentlig virker? For ellers har de da gjort det dyrere for folk med månedskort at køre udover deres normale zoner.


Bjørn Wahlsteen har tidligere indrømmet over for Ingeniøren, at afskaffelsen af tillægsbilletter er endnu en af Rejsekortets talrige "fordele":

http://ing.dk/artikel/130242-pendlere-bliver-tvunget-til-to-rejsekort

Men tillægsbilletterne er ikke med. Det skyldes ifølge Bjørn Wahlsten, at det vil kræve flere beregninger samt læsninger på og skrivninger til rejsekortet. Derfor vil det blive for langsomt at tjekke ud.

»Ekspeditionstiden bliver længere end de 250 millisekunder, som vi har som krav til at tjekke ud og ind. Det vil betyde, at passagerne risikerer kø for at tjekke ud, eller at de fjerner deres kort, inden transaktionen er færdig, med fejl til følge,« siger han.

Jeg har nu adskillige gange søgt at få svar fra Rejsekortet og DSB på, om brugere af periodekort fremadrettet skal tjekke ind og ud med rejsekortet 4x200 gange om året, når det efter politikernes "geniale" beslutning kommer til at absorbere periodekortet. Det er endnu ikke lykkedes mig at få et svar fra dem, så jeg gætter på, at der vil gå et par uger med det nye fusionerede periode/rejsekort, hvor ingen aner, hvad de skal gøre, hvorefter der vil komme højttalerudkald på hver anden station, hvor den sædvanlige, indstuderet joviale kvindestemme dagligt vil hjernevaske dig med budskabet om, at "bruger du periodekort i rejsekortet, skal du huske at tjekke ind og ud på både ud- og hjemrejse. Hvis du rejser videre, skal du huske at tjekke ind igen og først tjekke ud, når du når frem.".

Morten Sjøgren
Anders Kvist

Du skal sætte 750 kr. ind på kortet og aktivere til til lange rejser, før du kan tage sådan en rejse. Jeg synes ikke, det lyder som en realistisk måde at snyde på.


Ah, det var jeg så ikke klar over - jeg har aldrig brugt det kort, så det var baseret på nogle grove antagelser og hvad jeg ellers lige havde hørt...

Men hvad definerer en lang rejse og hvad fanger det i forhold til om man rejser fra den ene ende af landet til den anden eller imellem 2 nabostationer?

Sven Pedersen

Det system man har valgt, er bygget til at blive brugt hvor der er sluser, så derfor er man ikke itivl om hvilken man skal bruge.

Jeg har ikke helt forstået hvorfor en stander ikke kan klare begge dele.

Man skal også være opmærksom på at selv om man har hørt "bibet" så skal man holde sit kort der lidt mere for at den registrede det krorekt.

Thomas Bianchini Daugaard

Du skal sætte 750 kr. ind på kortet og aktivere til til lange rejser, før du kan tage sådan en rejse. Jeg synes ikke, det lyder som en realistisk måde at snyde på.

Jeg rejser 2 gange om måneden mellem København H. og Randers st. og 1) jeg har ikke sat 750 kr. ind på mit rejsekort, 2) rejsekort aner ikke hvor langt du skal førend du checker ud (hvis - du checker ud!)

Hvis man vil spare penge og har dårlig moral, så kan man undlade at checke ud flere gange før de spærrer dit kort (som de selv skriver på deres website)

Morten Sjøgren

Har du et anonymt rejsekort? Reglerne omkring de 750 kr. glæder kun det anonyme rejsekort iflg. http://www.rejsekort.dk/koeb-rejsekort/sammenlign-rejsekort/rejsekort-an...

"Landsdækkende rejser betyder større forudbetaling.
Når du ændrer indstilling på dit rejsekort anonymt til landsdækkende, skal du betale 750 kr. i forudbetaling i stedet for de 70kr, det koster for ”lokale rejser”. Salgsstedet eller rejsekortautomaten tjekker automatisk om du har minimum 750 kr. på kortet, og beder dig tanke op, hvis din saldo er mindre end forudbetalingen. Tanker du ikke op, er det ikke muligt at checke ind."

Kristoffer Olsen

Når du ændrer indstilling på dit rejsekort anonymt til landsdækkende, skal du betale 750 kr.


Fantastisk koncept at man skal deponere 750 kroner på kortet for at få lov til at købe en billet til Odense for 159 kroner. Det fremhæver virkelig den store fordel ved, at man kun skal bruge ét kort til alle rejser i hele landet, synes jeg. (Bortset fra, at Region Syddanmark har valgt at stå uden for systemet frem til 2017)

Jacob Ottesen

Fantastisk koncept at man skal deponere 750 kroner på kortet for at få lov til at købe en billet til Odense for 159 kroner. Det fremhæver virkelig den store fordel ved, at man kun skal bruge ét kort til alle rejser i hele landet, synes jeg. (Bortset fra, at Region Syddanmark har valgt at stå uden for systemet frem til 2017)

Til gengæld kan man bare bestille det personlige kort der inkluderer overvågning. Jeg ved ikke helt hvordan man skulle løse problemet med snyd på landsdækkende rejser, men jeg ser det i hvert fald som dybt utilfredsstillende at jeg skal deponere 750,- kr. for at kunne rejse til Jylland. Det er da mange penge for mig at have stående hos Rejsekort!

Får man i øvrigt mængderabat på et anonymt rejsekort? Altså det som svarer til når du rejser på klippekort i fx. hovedstadsområdet i stedet for at købe enkeltbilleter?

Casper Kvan Clausen

Jeg har ikke helt forstået hvorfor en stander ikke kan klare begge dele.


Det skyldes vel at man ikke skal checke ud før rejsen er fuldført, så systemet kan ikke vide hvad det skal gøre med et indchecket kort.

Det er min opfattelse at den krølle skyldes den klassiske brøler med at digitalisere uden at rationalisere (i dette tilfælde afregningsmodellerne).

Finn Aarup Nielsen

Jeg har personligt rejsekort. Jeg er holdt op med at bruge det da jeg for mange gange glemte at chekke ud (var det op mod 50% af turene...!?) og bruger nu klippekort igen. Der står 37 kroner og ser dum ud på mit rejsekort.

Jeg kan bekræfte at det er muligt at køre til Jylland for 50 kroner. Jeg chekkede ind på en S-togs station, igen på hovedbanegården og blev ikke chekket på toget da deres mobile enhed ikke virkede (måske var den uden strøm). Jeg fik ikke chekket ud på den jyske station.

Da jeg første gang prøvede et rejsekort-lignende system i Amsterdam glemte jeg også at chekke ud flere gange. Det var dog et ugekort jeg havde fået, så jeg oplevede ikke et problem.

I London og Stockholm er togstationerne indrette så man skal igennem en mekanisk sluse hvor kort skal benyttes. Man får da en hel automatisk påmindelse om at man skal chekke ud, men jeg må formode at udchekningsproblemet også er til stedet i Londons busser med Oyster Card

Lars Lundin

Tanken om at gå fra gammeldags papir til smart digitalisering er ofte besnærende, men det er ikke altid så nemt som det lyder.

Inden der kommer for mange sammenligninger med eValg, synes jeg det er vigtigt at gøre sig klart at eValg er et fundamentalt dårligt koncept.

Et elektronisk rejsekort er derimod en udmærket ide, som desværre er blevet udsat for en rigtig dårlig implementering.

jesper thusgaard

Desværre kan vi ikke prøve det på min strækning, Skanderborg-Silkeborg. Jeg har nemlig behov for brug af busser i begge ender af bane strækningen. Men når bus selskabet nu ikke lige kan beslutte om det er en god ide....

Pyt jeg ville alligvel ikke have rabatten som man kan få ved at rejse uden for myldretiden.

Kristoffer Olsen

Får man i øvrigt mængderabat på et anonymt rejsekort?


Det er stort set umuligt at købe et anonymt rejsekort i København og Nordsjælland. Rejsekort-selskabet har valgt ikke at sælge anonyme rejsekort via deres automater, selv om de udmærket kan finde ud af at gøre dette fra automaterne i eksempelvis Rødby, Eskilstrup og Vordingborg. Det er tilsvarende ikke tilladt at få lov at købe anonyme rejsekort fra de ellers centralt beliggende billetsalgssteder ved Nørreport, København H og Lufthavnen.

Faktum er, at hvis du er københavner og vil have et anonymt rejsekort, skal du i tillæg til startgebyret på 80 kroner (750 kroner, hvis du vil til Odense) betale for en billet til Høje Taastrup station (72 kroner som kontantbillet), hvis du eksempelvis tager fra Nørreport. Du skal desuden bruge minimum 40 minutter plus ventetid på at rejse frem og tilbage.

Movia oppebærer et "symbolsk" salgssted af anonyme rejsekort i deres kontor i Valby, men da det lukker, når deres kontorfolk går hjem klokken 15.30 (om fredagen klokken 14.30), er det ikke i praksis muligt for fuldtidsarbejdende pendlere at indkøbe anonyme rejsekort herfra.

Det vil for de fleste københavnere være lettere og billigere at få en slægtning i Jylland eller på Falster til at købe et anonymt rejsekort for dem og sende det med posten.

Hvis det skulle lykkes dig at få lov at købe et anonymt rejsekort af det offentligt ejede selskab, som egentlig skulle have gjort det lettere for dig at rejse med offentlig befordring, kan du til gengæld glæde dig over, at du ikke får den rabat, som folk uden skrupler i forhold til den centrale ophobning af massive mængder data om deres private rejseadfærd stilles i udsigt:

http://www.rejsekort.dk/koeb-rejsekort/voksen/rejsekort-anonymt.aspx

Du skal endvidere være opmærksom på, at myndighederne med hvidvaskloven i hånden mistænker dig for at være en terrorist eller skattesvindler, når du formaster dig til at vælge et anonymt rejsekort og derfor ikke giver dig lov til at rejse for mere end 19.000 kroner om året på et sådant. Paradoksalt nok er der ingen grænser for hvor mange penge terrorister og skattesvindlere kan få lov at bruge på at købe klippekort, men de skal nok skynde sig at bruge formuen, da det ellers velfungerende system jo aflives i løbet af sommeren.

Christian Nobel

Det er tilsvarende ikke tilladt at få lov at købe anonyme rejsekort fra de ellers centralt beliggende billetsalgssteder ved Nørreport, København H og Lufthavnen.

Hvad har man forestillet sig turister og andre besøgende skal gøre efter sommeren 2013 - blive væk, eller vil Hertz' og Avis' forretning i Kastrup ekspandere voldsomt?

Og så vil det nok være en god ide at investere i nogle parkeringshuse i København, for de vil da blive fyldte.

Jacob Ottesen

Det er stort set umuligt at købe et anonymt rejsekort i København og Nordsjælland.

Ok, som du har beskrevet det, lyder det jo ret talentløst . Jeg kan godt fornemme at Rejsekort A/S generelt ikke er interesserede i at sælge folk et Rejsekort Anonym, men hvorfor er det gjort specielt svært for Københavnere og folk fra Nordsjælland?

Hvis det skulle lykkes dig at få lov at købe et anonymt rejsekort af det offentligt ejede selskab, som egentlig skulle have gjort det lettere for dig at rejse med offentlig befordring, kan du til gengæld glæde dig over, at du ikke får den rabat, som folk uden skrupler i forhold til den centrale ophobning af massive mængder data om deres private rejseadfærd stilles i udsigt:

Jeg synes det er svært at se præcis hvad der gælder for Anonym Rejsekort. De taler om "mindre rabatter", men deres prisliste er uklar. Med pers. Rejsekort kan man fx. rejse i 2 zoner for 15 kr = 1 klip på et klippekort. Kan man også det med Anonym Rejsekort?

Håber Movia beholder deres mobil-app længe endnu.

Jarle Knudsen

200.000 manglede tjek-ud * 75,- = 15.000.000,- (rettet)

Helt gratis bare de ikke foretager sig noget. Tænk hvor mange penge bliver det til når systemet er op og køre 100% - uden mulighed for alternativer. Jeg kan love Jer systemet vil blive stemplet som ekstremt succesfuld, uanset hvad. Money talks.

Kristoffer Olsen

Helt gratis bare de ikke foretager sig noget. Tænk hvor mange penge bliver det til når systemet er op og køre 100% - uden mulighed for alternativer.


Hertil skal lægges de mange kontrolafgifter, som man - i fravær af officielle udmeldinger om det modsatte - må forvente vil blive pålagt pendlere, der tidligere brugte periodekort og derfor har været vant til hverken at skulle tjekke ind, tjekke ind ved skift mellem rejseformer eller tjekke ud.

Hver eneste af disse skal nu belemres med et minimum af 4x200 årlige ind- og udtjekninger og flere til, hvis de skifter rejsemiddel undervejs. Kunne man forestille sig, at enkelte af disse vil blive glemt i skyndingen?

Der er et virkeligt stort potentiale for ekstraindtægter her idet enhver glemsomhed for så vidt angår at tjekke ind (400 årlige muligheder for at ryge i dén fælde) kan føre til en kontrolafgift på 750 kroner mens enhver glemsomhed omkring udtjekning som noget helt nyt nu også giver dummebøder på et lidt mindre beløb (400 årlige muligheder for at ryge i dén fælde).

Til sammenligning har pendlere med periodekort hidtil haft 0 årlige muligheder for at glemme at stemple ind og ud. Så her er den potentielle serviceforringelse til at få øje på.

Henrik Hansen

Så med andre ord, er man så godt som tvunget (både praktisk og økonomisk) til at købe det personlige rejsekort. Desværre kræver det at du har et dansk CPR-nummer, og det er jo ikke alle der har det. For eksempel har min kone ikke dansk CPR nummer.
Så når det ikke længere er muligt at købe almindelige pap-klippekort i hovedstadsområdet, så ved jeg ikke hvad vi skal gøre, det bliver helt umuligt (både besværligt og dyrt) at rejse med det offentlige. Så vi bliver nok nød til at leje en bil i stedet.

Allan Astrup Jensen

Ja, Trængselskmommissionens forslag modarbejdes af rejsekortet og flere vil benytte bilen og cyklen efter næste sommer. Den kollektive trafik får dødsstødet.

Mikkel Lund

Skønt at være fri for pap-kort, der bliver krøllede og våde hvis de bliver udsat for motion. Rejskortet kan man lade ligge i tegnebog, lomme eller taske og bare køre forbi læseren når man skal checke ind/ud.
Eneste øf er at man jo godt kunne lade folk checke ud via nettet, hvis de skulle have glemt det - det må være en mindre ændring ...

Kristoffer Olsen

Rejskortet kan man lade ligge i tegnebog, lomme eller taske og bare køre forbi læseren når man skal checke ind/ud.


Ja det er vildt praktisk, at man skal tjekke ud i forhold til hvor besværligt, det var før. Det har 80% af rejsekortets brugere også opdaget jfr. artikeloverskriften.

Kunne man ikke bare købe et til?


Ikke hvis de spærrer ens rejsekort, før man når til Høje Taastrup...

Jesper Frimann

Det tragiske i det her er jo at regningen ender hos os forbrugerne. Desuden så er det jo et offentlig transport system vi har, altså vi betaler både over skattebilletten og så en delvis brugerbetaling.
Det er jo for at sige det lige ud hul i hovedet. Jeg læste at andelen af selvbetalingen for offentlig transport er gået fra 50% for ti år siden til 70% i dag, og er de 20% så givet i skattelettelser ?

Igen Djøffistan, betalt af vores fælles skattepenge.

// jesper

Martin M. S. Pedersen

Det store problem har altid være zone systemerne. Der er næsten 100 zoner bare i hovedstadsområdet !
Jeg foreslår at alle zoner bliver nedlagt.
I fremtiden skal det koste 1 krone per kilometer med det offentlige. Rejsen skal måles i en lige linje mellem start og slut stedet, selvom der en dag skulle være omkørsel.
Så ville alle have en cirka idé om hvad det kostede at rejse.

Ved stationer skulle der være låger, hvor man får en billet og når man afleverer billetten igen ved en låge i den anden ene, så kan prisen beregnes.

I bussen burde det også være muligt atlhave en billet med indkodet start-sted.

Jarle Knudsen

Skønt at være fri for pap-kort, der bliver krøllede og våde hvis de bliver udsat for motion. Rejskortet kan man lade ligge i tegnebog, lomme eller taske og bare køre forbi læseren når man skal checke ind/ud.


Bliver du ikke tjekket ud mange nok gange og opdage først på hjemrejsen at pengene er forduftet fra kortet, så skifter du mening hvor "praktisk" det er...

Vi har allerede en god (og billig i drift!) alternativ i form af SMS-billetter.

PS. Hvad laver du med dine klippekort siden de bliver våde og krøllete? ;O)

Michael Thomsen

Nu har jeg prøvet at oprette et personligt rejsekort og jeg fatter ikke hvad de har gang i.

Hvorfor skal jeg "vælge hvilken trafikvirksomhed, der skal administrere min tank-op-aftale". Hvad betydning har det for mig om jeg vælger den ene eller anden? Hvorfor beskriver de intet om dette på siden?

Hvad er fordelen ved at have et foto på sit rejsekort?

Hvad skal de bruge mit cpr.nummer til?

Er mit cpr.nummer sikkert i deres hænder? Jeg tvivler kraftigt grundet den amatørisme, som gennemskinner hele organisationen.

Hvorfor skal jeg oplyse mit kreditkortnummer når de på siden før skriver, at kortet koster 0,00 kr?

Når jeg prøver at kontakte dem via deres kontaktsystem får man ofte en uhøflig besked: "Emnet du har valgt er detaljeret beskrevet her på rejsekort.dk" istedet for at give svaret.

Den eneste mulighed man tilsyneladende har for at kontakte dem er, at vælge "øvrige", hvorefter man får en ny drop-down med EEN valgmulighed, nemlig "øvrige" - suk hvor bliver jeg bare træt.

Næste side skal jeg vælge hvilket rejsekort jeg har og nummer. Jamen jeg prøver at oprette et nyt? Men de regner åbenbart ikke med at få nye kunder..

Næste side skal jeg oplyse "tid" og "landsdel" og "sted" - hvorfor?!?

Formentlig er jeg blot ekstra heldig i dag, for når jeg trykker "afsend" får jeg en "/Application Server Error". Eller måske har det ikke virket i de sidste 6 måneder og ingen derinde har undret sig over hvorfor de ikke har fået nogle kundehenvendelser?

De tror vel, at det er fordi alle er glade og tilfredse og de tror, at systemet kører 100% perfekt.

Benni Bennetsen

Jeg kan se, at jeg har glemt det på 7 ud af mine 17 rejser.. Jeg har prøvet at sætte alarm for at minde mig om det, men det er inte nemt.. Ville hjælpe, hvis det blev annonceret i toget som det gør på nogle strækninger..
Jeg har kun rejsekort fordi det blev for dyrt at vaske 10-turs kort :p
Ville personligt hellere have haft billigere billetter og så have sparet systemet væk. Jeg har fortsat en rejse registreret fra station a til station a kl 23 .. Altså en 0 min rejse til 170 kr.. Mystisk at det kan ske :p

Torben Jensen

Scenarie:
Jeg skal retur fra Ballerup til Amagerbro for at hente noget hos en ven.

Idag:
Kan bruge et klippekort til 4 zoner, dvs 1 klip = 24 kr, klip gælder 1,5 time, nok til turen frem og tilbage.

Rejsekort:
S-tog checkind, Ballerup St
S-tog checkud, Vanløse St
Metro checkind Vanløse St
Metro checkud Amagerbro Metro St
(kort besøg hos min ven, dvs transittid max 30 min)
Metro checkind Amagerbro Metro St
Metro checkud Vanløse St
S-tog checkind Vanløse St
S-tog checkud Ballerup St

Ifølge rejsekort.dk koster sådan en tur 25 kr, dog ikke muligt at se pris samlet inkl retur rejse, så gad vide om alle disse checkind og checkud regner turen til 25 kr eller til 50 kr???

Malthe Høj-Sunesen

Jeg har glemt at tjekke ud én gang. Da jeg kom i tanke om det (nogle timer efter) tog jeg på stationen for at prøve at tjekke ud - man må jo ikke undlade at tjekke ud. Desværre var det for sent.

Jeg skrev derfor til Rejsekort med en forklaring på hvorfor jeg glemte det. Det forholder sig nemlig sådan, at på Børkop station (hvor jeg glemte at tjekke ud) er der kun standere på den ene perron. Perronen som ligger mellem to spor har ingen stander. For at passere sporene skal man over en bro. Jeg glemte, på den korte tur, at jeg skulle tjekke ud, og min rejse var mentalt overstået for længst. I bund og grund var det ment som konstruktiv kritik.

Et par dage efter fik jeg en fin mail. De undskyldte for manglen af standere, og mailen ville blive sendt videre til rette vedkommende. Jeg kunne efterfølgende se at de 50 kr. som de trak var blevet tilbageført - og selve rejsen var pludselig blevet gratis.

Jeg har ikke set om de har fået standere sat op på midterperronen. Jeg kører ikke så meget med tog mere.

Thomas Varn Mortensen

I London og Stockholm er togstationerne indrette så man skal igennem en mekanisk sluse hvor kort skal benyttes. Man får da en hel automatisk påmindelse om at man skal chekke ud, men jeg må formode at udchekningsproblemet også er til stedet i Londons busser med Oyster Card

Det er langt mere simpelt i Londons busser. En busrejse med de røde dobbeltdækkere koster £1.40 uanset hvor langt du skal, og du skal således kun bekymre dig om at checke ind. Enkel løsning på udcheckningsproblemet. Kunne man forestille sig den slags indført i Danmarks bybusser? Næppe... det er alt for nemt og ubureaukratisk...!

Malthe Høj-Sunesen

Kunne man forestille sig den slags indført i Danmarks bybusser? Næppe... det er alt for nemt og ubureaukratisk...!

I Odense kan man få et KvikKort. De gælder for en bestemt strækning eller zone. Hvis man købe 2-zoners KvikKort kan man køre Odense rundt, uanset hvor langt, for 10 kr. Og uanset hvad, så bipper du ind når du stiger ind i bussen, og stiger af bussen når du stiger af. Ulempen er så, som sagt, at man skal have et KvikKort pr. strækning man kører.

Jens Peter Jensen

Det er langt mere simpelt i Londons busser. En busrejse med de røde dobbeltdækkere koster £1.40 uanset hvor langt du skal, og du skal således kun bekymre dig om at checke ind. Enkel løsning på udcheckningsproblemet. Kunne man forestille sig den slags indført i Danmarks bybusser? Næppe... det er alt for nemt og ubureaukratisk...!

Uha nej! Hvis man kun skal tjekke ind, vil man jo både kunne spare alle tjek-ud standerne, og der ville ikke være mulighede for at udskrive dummebøder til dem, der glemmer at tjekke ud, eller ikke har indløst billet til det rigtige antal zoner. Og London-taksten er jo under mindsteprisen for en bustur i København. Man risikerer jo, at flere begynder at tage offentlig transport.
</Sarkasme>

Morten Sjøgren

Rejsekort:
S-tog checkind, Ballerup St
S-tog checkud, Vanløse St
Metro checkind Vanløse St
Metro checkud Amagerbro Metro St
(kort besøg hos min ven, dvs transittid max 30 min)
Metro checkind Amagerbro Metro St
Metro checkud Vanløse St
S-tog checkind Vanløse St
S-tog checkud Ballerup St


Hvorfor checker du ud inden din rejse er færdig? Du skal først checke ud når du stiger af sidste gang.

Din rejse burde se sådan her ud:

Rejsekort:
S-tog checkind, Ballerup St
Metro checkind Vanløse St
(kort besøg hos min ven, dvs transittid max 30 min)
Metro checkind Amagerbro Metro St
S-tog checkind Vanløse St
S-tog checkud Ballerup St

Derudover så skal rejsekortet meget gerne kunne regne ud, at det er samme rejse, hvis du checker ind igen inden for 30 min.

Meningen er jo, at du skal have den billigst mulige rejse. Ikke at det altid virker :)

Casper Kvan Clausen

man skal checke ind i Metroen på Vanløse St.


De beskriver det selv således på rejsekort.dk:

Hvis du skifter transportmiddel undervejs (fx fra bus til tog, fra tog til metro eller fra et tog til et andet), skal du checke ind, hver gang du skifter. Dette behøver du dog ikke, hvis du skifter fra ét S-tog til et andet eller én metro til en anden på én og samme station. Rejser du steder, hvor du er i tvivl om, hvorvidt rejsekort kan bruges, bør du også checke ud, hver gang du skifter.

Du kan takke de politikere, der ikke turde tage et opgør med trafikselskaberne.

william rasmussen

Jeg bor i Nordjylland hvor det ikke længere er muligt at købe et klippekort.
Jeg bor langt udenfor byen. Jeg har hele mit liv, brugt bussen til at komme over til en anden by her i nærheden. Der har jeg stemplet mit klippekort. Ofte har jeg min hund med også, som har sit eget klippekort idet det koster en børnebillet at have hund med i bussen når den er for stor til at være i en håndtaske.
Jeg har ingen dankort og kan derfor aldrig få penge på det rejsekort. Det er nemlig kun muligt i de store byer at sætte penge ind kontant. Det vil sige at jeg skal med bussen til Aalborg, blot for at indbetale penge på rejsekortet ? !! Det er helt ude i skoven.
Desuden kan mun hund ikke skrive under og derfor ikke erhverve sig et rejsekort. Det betyder at jeg hvergang jeg skal med bussen, skal bede om at få den tjecket ind på mit kort hvis jeg havde et.
Hvis mig og hund, skal med toget, skal vi finde en af de store rejsekort standere hvor jeg selv kan tjecke hunden ind - gælder det også ved omstigning - skal hunden tjekes ind separart helevejen eller husker systemet at jeg har ekstra mennesker eller hunde med ?

Det største problem er altså at det ikke er muligt at indbetale penge til det rejsekort uden at have et dankort. Jeg og mange andre, får aldrig et dankort. De mennesker der ikke har et dankort har jo altid kunne købe et klippekort med kontanter i alle kiosker overalt ! De mennesker der ikke har dankort, er jo meget afhængig af bussen idet vi nok heller ikke har en bul :-)

Rejsekort - det er en ommer på lige fod med IC4 !!

Bjarne W. B. Petersen

... glemmer jeg at "stemple ud", så i stedet for en rejse til 40,- koster det mig 50,-. Også r*v irriterende at man skal have kortet op af lommen 3-5 gange i løbet af en rejse på 30-45 minutter (fordi man er pakket ind i regntøj/pendlerudstyr). Dø Rejsekort, Dø!

Kim Koch Rasmussen

Hvis du husker kun at tjekke ind ved hvert nyt trasnportmiddel, og først foretage tjek-ud når rejsen slutter husker systemet den extra person/hund.

Du behøver ikke finde de store rejsekortautomater, du kan nøjes med at finde den stander på perronen der har et par knapper oppe ved displayet - med et scan og et par hurtige tryk får du tilføjet en ekstra person til rejsen.
Omvendt får du ikke længere rabat for hunden - rabatten gælder nemlig kun for den der har kortet, ikke for dem der rejser med... Men kan hunde ikke få sit eget kort?

Peter Rasmussen

Rejsekortet er nemt, praktisk og fleksibelt for brugerne. Det kan ikke undgås at vi brugere glemmer at checke ud en gang imellem, men gennemsnitligt kan det ikke øge billetudgiften ret meget, hvis man har en gennemsnitlig glemsomhed.

Jeg har brugt rejsekortet ugentlig siden juli med tog mellem Fyn og Jylland og har nu en enkelttur til 186 kr mod 292 kr for en ordinær papirbillet. Hvis toget er overfyldt opgrader jeg til første klasse på en strækning.

Alt det klynk er med til at sætte fremskridt og udvikling i stå. Det er vel ikke meningen med et ingeniørblad?

Benni Bennetsen

Hvad er det for et fremskridt du taler om ? Hvad er det, der konkret er blevet bedre, der forsvarer at billetterne skal være 200 mio kr dyrere ? For det er jo prisen for det nye system og det kan også godt være at du har ret i at det er pengene værd, men hvad er det lige for konkrete fremskridt du omtaler i forhold til prisen ? Hvis vi havde talt en mobil løsning kunne jeg forstå fremtids perspektivet..

Erik Bruus

Få det nu til at virke, lav det om, eller luk det. Det er det dårligste jeg længe er støt på, rejsekortet er meget værre end diverse dvb-bokse, og de er slemme. Hvordan kan man udvikle sådan noget bras når man kunne have købt et system som virkede. Nu kører jeg bil til arbejde hver dag. Det koster mig over dobbelt så meget i transportudgifter, men er det hele værd. Mvh, Erik.

Erik Bruus

Få det nu til at virke, lav det om, eller luk det. Det er det dårligste jeg længe er støt på, rejsekortet er meget værre end diverse dvb-bokse, og de er slemme. Hvordan kan man udvikle sådan noget bras når man kunne have købt et system som virkede. Nu kører jeg bil til arbejde hver dag. Det koster mig over dobbelt så meget i transportudgifter, men er det hele værd. Mvh, Erik.

Martin Nielsen

Problemstillingen er efter min oplevelse, at når man først stiger ud af toget, så er rejsen slut og så tænker man ikke mere over det med billetten - og så glemmer man at tjekke ud.

Derfor burde hvert tog have "blå øjne" (standere) ved hver udgang. Når man alligevel står de sidste minutter og venter på at ankomme til stationen, kunne man bruge tiden på at tjekke ud.

Et S-Tog ved godt hvor det er henne og har toget netop forladt en station, vil ens tjek ud automatisk gælde den næste station.

Det samme virker desuden fint i busserne, så hvorfor man først kan tjekke ud, når man er står på stationen, det forstår jeg ikke.

Søren Friis

Jeg har også betalt min andel af dummebøder til stor frustration!

Jeg synes der burde laves en mulighed for checke ud online fra sin mobiltelefon (med GPS?) eller bare fra en browser på "tro og love" med hvor man befinder sig.
Evt. kunne man have 10 "chancer" for online check-ud som ny bruger indtil man får vænnet sig til at huske check ud.

En anden væsentlig ulempe ved rejsekortet er, at ikke kan betale sig hvis man rejser meget på samme strækning, sammenlignet med et periodekort.

Fx 4 zoner, 2 gange dagligt x 20 dage om måneden = ca. 850kr (afhængig af rejsetidspunkt, rabattrin og 127 andre ting)
Periodekort = 672 kr, med mulighed for at rejse meget mere!!

Ib Erik Söderblom

Hvor enhver anstændighed overfor systemets betalere, og dets brugere er gået fløjten i idioti.
Såfremt et nyt system ikke er en betjeningsmæssig lettelse for BRUGERNE, så skal det ikke inplementeres !!!
Rejsekortet er udelukkende gennemført for systemets egen skyld.

Jørgen L. Sørensen

(Bortset fra, at Region Syddanmark har valgt at stå uden for systemet frem til 2017)

Ikke desto mindre er Sydtrafik i gang med at inføre rejsekort: "I september forventer Sydtrafik, at alle busser i takstområde ØST og VEST vil være udstyret med rejsekort. Herefter gælder det udrulning i takstområde SYD.
Du kan se takstområder på sydtrafik.dk"

Kilde:
http://www.sydtrafik.dk/Default.aspx?ID=33&M=News&PID=2512&NewsID=3053

Albert Nielsen

"Jeg har ingen dankort og kan derfor aldrig få penge på det rejsekort. Det er nemlig kun muligt i de store byer at sætte penge ind kontant. Det vil sige at jeg skal med bussen til Aalborg, blot for at indbetale penge på rejsekortet ? !!"

William, du kan kun rejse til Aalborg, hvis du har et rejsekort - problem løst :-(

Kasper Hovgaard

Rejser jeg på Rejsekort fra Odense banegård tirsdag morgen mellem kl 7 og 9 til København H kommer jeg af med 192 kr.
Rejser jeg den modsatte vej fredag eftermiddag mellem kl 16 og 18 kommer jeg af med hele 227 kr - altså markant dyrere end med et 10-turs klippekort.

For god ordens skyld har jeg lavet denne manøvre to gange, bare for at være sikker på, at jeg så rigtigt. Det gjorde jeg - desværre.

Jeg overvejer at droppe Rejsekortet helt igen. Det er nemt, men simpelt hen for uigennemskueligt - og dyrt sammenlignet med alternativet, hvor prisen er givet - og billetten betalt - på forhånd.

Peter Kyllesbeck

Det skyldes vel at man ikke skal checke ud før rejsen er fuldført, så systemet kan ikke vide hvad det skal gøre med et indchecket kort.


Netop. Kommer du med et 'indchecked' kort, skal den så checkes ud eller checkes ind til fortsat rejse. Kun du ved det - derfor to standertyper.
Men der kunne godt være tydeligere forskel på dem, f. eks. som foreslået i Kontant her til aften. En farvet tekst "Ind" (grønne bogstaver) og "Ud" (røde bogstaver) sat midt på den blå lysende flade.

Kristoffer Olsen

En farvet tekst "Ind" (grønne bogstaver) og "Ud" (røde bogstaver) sat midt på den blå lysende flade.


Det bliver sørme et lækkert kontrastbillede med de farver oven på hinanden.

Og så bliver det i øvrigt en uhørt underholdende oplevelse at køre med bus i hovedstaden fremover, når alle skal bimle ind og bimle ud med rejsekortet. Jeg vil gætte på, at man som buspassager over ti stop kan nå at høre den dejlige rejsekortlyd mere end 100 gange på en enkelt tur. Det kommer virkelig til at tilføre køreoplevelsen en ekstra dimension med den monotone men hyppige bimlen.

Peter Kyllesbeck

Derudover så skal rejsekortet meget gerne kunne regne ud, at det er samme rejse, hvis du checker ind igen inden for 30 min.


Ja men det forudsætter, at man har checked ud, og det glemte du i din sekvens af ind/ud-checks. Transittiden er fra check-ud til check-ind igen i sammen zone/station. (og grænsen er præcis 30 min).
Hvis man først checker ud tilbage i Ballerup (eksemplet) er det muligt, at den samlede tid fra første check-ind til afsluttende check-ud afgør prisen (se Bilag 5 Sammenhæng mellem tid og zoner i http://www.rejsekort.dk/~/media/Rejsekort/pdf/Prisblade/2013/Prisblad-ja...)

Peter Weise

Der er A og B mennesker, A er dem der er totalt ligeglade med overvågning og privatliv, de har en grundlæggende holdning at ”jeg gør ikke noget ulovligt” så alle må snage i ALT hvad jeg foretager mig. De har selvfølgelig også oplyst deres personnummer for at få 20 % rabat, uden de mindste bekymringer eller tanker for hvad det medfører.

B mennesket tænker lidt over alle de goder de teknologiske fremskridt giver, men fravælger nogle af dem fordi de ikke vil være med til den totale overgivelse af deres privatliv. De har en naturlig skepsis for hvorfor personnummer og andet skal opgives ved selv banale handlinger som absolut ikke har belæg for at få disse oplysninger. Det kan også være at de ikke har Dankort fordi de syntes kontanter passer dem fint.

Der er så også C mennesket, dem vil man helst ikke tale om, det er dem man helst så fik en hurtig død. Det er pensionister og gamle mennesker. De har aldrig haft en PC i hånden, og skal nu betale 40 kr. for at hæve lidt kontanter, de skal betale 49 kr. for at få deres TDC regning og betale 30 kr. for at betale den på posthuset. Alt sammen for at generer og tvinge folk over på løsninger der bedre kan overvåges. Men det er altså ikke alle der er i stand til at håndterer det.

Og nu kommer så alle kommenterende, få dig et dankort, sådan er udviklingen, sådan er det, ja
sådan er det, men der er nogle der har bestemt det skal være sådan, og er det sådan vi gerne vil have det??

Morten Sjøgren
Per Gøtterup

Du har en pointe. Det gamle zone-system blev også indført med en klar bagtanke om at kunne give bøder til alle dem som ikke var super-skarpe til at læse zone-kort. Eksempel: Rigtig mange steder koster det ikke det samme at køre retur med præcis samme transportmiddel som man kørte ud i; der kunne være op til 2 zoners forskel.

Og mange byer har/havde dobbeltzoner hvor det var valget af f.eks. buslinie som afgjorde hvilken zone som var den rigtige. I Ballerup ved København var det f.eks. zone 42/53, hvor zone 53 skulle bruges hvis man benyttede en bus som kørte mod vest, og 42 for lokale ringbusser og busser mod øst. Kom man med S-tog til byen og skiftede til en af disse busser eller startede rejsen i Ballerup, så var kun en af zonerne relevante, men kom man med bus og næsten skulle igennem så skulle man betale for begge (f.eks. ankomst sydfra med linje 143 og videre et stop med linje 400S til Rådhuset - der skulle man betale for både 42 og 53, mens ankomst sydfra med linje 400S direkte til Rådhuset - der er det kun zone 42 som der skal betales for). Ringbussen linje 156 betjener 4 stop på vestbuen som alle er zone 42. De samme 4 stop er zone 53 for alle andre buslinier. Forvirret? - Det var der mange andre som også var, og når der var kontrol måtte mange betale bøder.

I dag har man ryddet op i dette rod: Zone 53 er vest for Vestbuen plus Ballerup Station (kun S-tog) og resten af Ballerup er zone 42.

Børge Truelsen

kan kun lige det ikke gælder mig.. jeg har lige fået en dummebøde i mandags ... på en rejse som ellers kun ville have korste 15 kr... og jeg har rejse med bus og tog hele mit liv ... og er først gang jeg nogenside har fået en bøde... da jeg altid har billet .. men jeg glemmer det nemt faktisk har jeg glemt det 3 gange nu ... dog jeg de 2 gange .. kommer i tanke om det tids nok til at ¨gå hele vejen tilbage til station og stemple ud.. men er sku trals når man er kommer hjem også skal til at gå til banegården 1 km væk bare for at stemple ud... desværre glemte jeg det helt i mandags .. da jeg kl 22.30 bare tænkte på at kommer hurtig hjem og i seng ... og glemte alt om at stemple ud ... system er lave for at gøre det nemt at dumme sig .. ikke for at gøre det let for os forbruger

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen

TDC skifter koncernchef efter faldende mobilomsætning

Jesper Stein Sandal Mobil og tele 14. aug 2015

Nyeste job

KurserStyrk dine evner med et kursus

Managing Benefits TM Foundation - Gevinstrealisering

Hvornår: 2015-09-14 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 13500.00

CNS-207 Implementing Citrix NetScaler 10.5 for App and Desktop Solutions

Hvornår: 2015-09-07 Hvor: Østjylland Pris: kr. 25000.00

Business Controlling

Hvornår: 2015-11-25 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 9990.00

Excel Diagrammer kursus - II

Hvornår: 2015-10-21 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 3500.00

Løber dine kollegaer med dig, for dig eller fra dig?

Hvornår: Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. Efter aftale