Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (5)
Emner Open source, Content Management-systemer (CMS), Drupal

Open source-projekt skal sparke liv i danske biblioteker

It-udfordringen: Websiderne for bibliotekerne er ikke noget at prale af i dag. Det er Rasmus Luckow-Nielsen fra Signal Digital ved at lave om på med en ren open source-løsning, og det er en stor opgave, fortæller han.

Af Jesper Kildebogaard Fredag, 26. juni 2009 - 15:54

Biblioteksbrugere i København og Århus går nye tider i møde, når en ny webside til lånerne efter planen lanceres ved årsskiftet. Væk med komplicerede sider med 17 forskellige søgefelter, og ind med ét søgefelt, som trækker resultater fra alle de mange tilbud fra bibliotekerne.

Resten af landets biblioteker kan følge efter hurtigt, for løsningen bliver open source fra top til bund og kan bruges frit af alle, fortæller teknisk chef Rasmus Luckow-Nielsen fra Signal Digital, der står i spidsen for opgaven med at samle data og præsentere dem overskueligt.

Hvad går projektet ud på?

»Grundlæggende skal vi lave nogle helt nye bibliotekssystemer. Det sker i samarbejde med bibliotekerne og DBC (biblioteksfagligt it-selskab, red.), og vi står for at udvikle præsentationslaget oven på et meget større projekt, hvor mange databaser skal samles i én databrønd.

Bibliotekerne har i mange år benyttet forskellige proprietære systemer, og det har sat dem i en situation, hvor det er svært at trumfe ændringer igennem. Det afhænger af leverandøreren, men det kan være svært at få leverandører til at makke ret, når de sidder i en god position. De sidste fem år har bibliotekerne arbejdet på at gøre det på en anden måde, og så er vi kommet ind udefra for at hjælpe dem, siden starten af året.

I dag kan det være svært at bruge bibliotekernes systemer som almindelig låner. De vil for mange ting, og så kan systemet ingen af tingene godt nok. Det hele ser også lidt bedaget ud og bærer præg af, at det er et levn fra dengang, systemerne blev lavet til, at kun bibliotekarerne brugte dem.

Så nu vil de gerne simplificere det. I stedet for 20 felter, vil vi godt bare have ét felt, hvor man så kan skrive Harry Potter, og så få en meget mere eksplorativ søgning, der viser alt det, bibliotekerne har adgang til, i stedet for bare et nul-resultat, fordi du ikke har udfyldt felterne rigtigt.

Der er så mange online-databaser, som bibliotekerne har adgang til. For eksempel Safari Books, så hvis jeg søger efter en bog om PHP-udvikling, så kan jeg få et link til at downloade en bog fra Safari. Det får man ikke i dag.

Og så skal det også inspirere, så der ligesom på Amazon vil stå forslag til andre bøger, man kan låne, og anmeldelser af bogen. Det kan trækkes fra Litteratursiden.dk, der har mange anmeldelser liggende. En ting som et billede af bogen arbejder vi også på - det får man ikke i dag, men det er tilgængeligt fra andre kilder.«

Hvad er din rolle i projektet?

»Jeg er teknisk projektleder på frontlaget. Og Signal Digitals rolle er at facilitere alle brainstorms, få ideerne beskrevet, vælge ud og lave informationsarkitekturen og så bygge det.«

Hvilken teknologi bruger I?

»Det er en Drupal-installation, som vi udvider ret kraftigt med en masse moduler, fordi der er meget, vi skal have tilpasset.

Så er der et helt mellemlag af API'er, som vi skal snakke med. For eksempel livedata fra det system, der ved om bogen er udlånt eller ej. Der findes en masse data rundt omkring, men det har før været lukket inde. Nu har bibliotekerne fået leverandørerne til at åbne dem op. I det hele taget er der en stærk open source-tankegang i hele projektet.

Vi bruger REST og et dataformat, der hedder JSON (Javascript Object Notation). Vi kunne godt tale med alle API'er via SOAP, men vi synes, det er nemmere at bruge REST, når det kører i PHP. Drupal kører på en MySQL-database, men der kommer ikke til at ligge meget data i den. Det meste kommer fra eksterne kilder.

Valget af Drupal var taget, før vi kom med, og det lød fornuftigt, syntes vi. Det var vigtigt for bibliotekerne, at det er nemt at finde udviklere til, for de vil ikke ende i samme fastlåste situation, som de står i nu. Og Drupal og PHP er meget udbredt.«

Hvilke problemer eller udfordringer har der været undervejs?

»Det er gået fint, så der har ikke været så mange endnu. Den største udfordring lige nu er, at der er en del leverandører, som skal nå at tale sammen. Vi er tidsmæssigt foran dem, der bygger backend-delen, så vi er tit i venteposition. Så må vi arbejde ud fra nogle tidlige API'er.

Ellers er det største problem nok, at vi er på ret ny grund. Det gør det rigtigt spændende, men betyder også at tidsplanen nemt begynder at skride. Vi kæmper meget for at komme ud på dato, altså ved årsskiftet, fordi projektet er profileret højt internt.«

Hvilke gode råd kan du give videre?

»Vi kommer ind og skærer en masse ting væk, som måske påvirker mange hundrede ansatte på bibliotekerne. Så det er vigtigt, at vi sørger for at få kunden med i de beslutninger, samtidigt med at det er en fordel, at vi som konsulenter udefra kan være hårde og sige 'tænk ikke på den interne politik, men på slutbrugerne'. Vi har brugt meget tid på at snakke tingene igennem, og så har vi ikke skrevet en 30 siders kravspecifikation, men har lavet wireframes (skitser af websiden, red.) sammen med dem.

Vi sidder ude på biblioteket og koder, så vi er i nærheden af kunden hele tiden. Hvis de overhører noget, vi har misforstået, kan vi tage det med det samme. Vi er også meget bevidste om at bruge små teams på 3-4 mand. Det gør det ret agilt, selvom det er store organisationer, der er med.«

Følg med i projektet via Rasmus Luckow-Nielsens blog (via fanebladet eksternt link).

It-udfordringen er en serie på Version2, der hver uge dykker ned i et dansk it-projekt.

Send Tweet
Udskriv

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
SharePoint 2007/2010 udviklere
Udgivet 16. jun 2011 14.28
Mobility arkitekt
Udgivet 7. dec 2011 13.13
SAP APO Senior-konsulent
Udgivet 8. feb 11.18
QA Manager
Udgivet 2. maj 11.03

Kommentarer (5)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Jesper Kleis 27. jun. 2009 - 09.11
 
Håber også at der bliver en enkel mulighed for at checke sin ...

Jeg har fået lavet mig et script der checker status over mine biblioteksbøger - og viser hvor mange dage der er til aflevering på min Desktop. Hvis der er mindre end syv dage tilbage vises også hvilke bøger det er.

Scriptet er dog lettere besværligt - da biblioteket ikke direkte giver mulighed for at se sine lån med en enkel søgning - og det ville være rart hvis de lavede en service der gjorde det enkelt at implementere ovenstående løsning der har reddet mig fra en del bøder.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Rasmus Luckow-Nielsen 29. jun. 2009 - 14.14
 
Ekstra funktionaliteter

Hej Jesper
I det hele taget er det meningen at der bliver åbnet gevaldigt op for en masse ting.
Fx er det nye system bygget op omkring en masse API'er, hvor det før nærmere har været hacks af forskellige systemer ;-)

Men dén funktionalitet du ønsker vil komme som som et RSS feed, som du så kan bruge/vise hvor du ønsker.

Desuden bliver lånerstatus visningen væsentligt forbedret - både hvad angår funktionalitet og brugervenlighed.

Desuden har det i København fungeret sådan længe, at man kan modtage både emails og SMS'er når ens bøger er ved at udløbe.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Kleis 29. jun. 2009 - 15.01
 
Re: Ekstra funktionaliteter

Det lyder rigtigt godt!

Jeg får allerede mails fra biblioteket, men min lettere uatoriserede metode giver mig et bedre overblik. F.eks. får jeg mails når der er to dage tilbage af lånetiden - men det passer ikke altid ind i min kalender hvor jeg ofte kun har tid i weekenden.

Derfor valgte jeg at lave en geektool løsning der passede til mine behov i stedet. Problemet er at denne løsning kun passer til et bibliotek (hillerød) og kun så længe at ikke opdaterer alt for meget på deres sidevisninger.

Derfor bliver det rigtigt rart med et ensartet gennemtænkt system, der forhåbentligt vil finde udbredelse i hele landet.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kai Birger Nielsen 29. jun. 2009 - 20.29
 
God ide

Lige som Jesper ville jeg gerne kunne ting, som de nuværende GUI'er stort set gør umulige. I bibliotek.dk og netpunkt ser det ud som om man søger i mere end det, der bliver vist. Dvs jeg finder af og til en bog vha en søgning, men jeg kan ikke finde søgeordet nogen steder i det, der bliver vist :-(
Udover en "Hvilke materialer har jeg lånt, som snart skal afleveres", ville jeg fx også gerne kunne se hvilke DVD film, mit bibliotek har, hvilke de har fået fornylig og hvilke af dem, jeg allerede har set. Det sidste kan de jo ikke vide, så det kunne jeg nemt vedligeholde med en flad fil.
DVD-projektet faldt på at jeg dels ikke kan få lov at lave en søgning, der giver dem allesammen og dels kun får dem leveret en skærmfuld ad gangen.
Jeg masseretter jævnligt i vores forskningsbibliotekers baser og vedligeholder selv en pæn stor bogsamling i LibraryThing (4000+ bøger), så det irriterer mig lidt at jeg ikke bare kan hente Hinnerup biblioteks base ned på et hjørne af min pda's SD-kort, når jeg alligevel kommer forbi. Endnu bedre var det selvfølgelig, hvis man bare kunne hente den via en url. Glem det fancy søgeinterface og visningsformat og giv mig de rå poster i Marc2 format :-)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Rasmus Luckow-Nielsen 30. jun. 2009 - 09.17
 
Re: God ide

I det hele taget fungerer fritekstsøgning rigtig skidt på mange bibliotekshjemmesider i dag, men det skulle gerne blive væsentligt bedre i fremtiden - det arbejder vi i hvert fald på i gruppen (helt konkret er det DBC der står for den del).

Ellers lyder det lidt som om at du ikke helt repræsenterer gennemsnitsbrugeren, så vi må se hvad vi kan gøre, men jeg tvivler på at du får de rå poster som Marc format lige i første omgang :-)

For de interesserede, der kan i ellers følge med i den officielle blog, som er på http://gnit.dk/, og mere detajleret i København- og Århus' fremgang på vores blog, som er på www.signaldigital.com/blog

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Verdens mest brugte browser hedder Chrome

Udgivet 21. maj 11.25Opdateret 21. maj 11.25

NemID sender Mac-computere fra 2009 ud i kulden

Udgivet 21. maj 10.42Opdateret 21. maj 10.59

It-konsulent hjalp ven med virus-problemer – og havnede i retten

Udgivet 21. maj 10.11Opdateret 21. maj 11.14

Microsoft lancerer socialt netværk - nu med videofester

Udgivet 21. maj 9.27Opdateret 21. maj 9.36

Vestager: Drop CPR - brug NemID til at verificere danskerne på nettet

Udgivet 21. maj 8.04Opdateret 21. maj 8.04

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Kick-start your master data management initiative

Affecto Denmark

Affecto Data Quality Assessment: Er din indsigt og beslutning baseret på validt data?

Affecto Denmark

Framework til datamigrering i SAP miljøer - spar op til 50% på dine Data Migration udgifter

Affecto Denmark

Få et Data Warehouse (DW) review hos Affecto

Affecto Denmark

Ressourcehåndtering

Projectplace
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

HP satser på open source i skyen

HP

Komplex it er blevet Brocade Premier Partner

Komplex IT

Øg din effektivitet og produktivitet med bizhub C654/C754

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Brugerfjendtlige it-løsninger gør brugerne til en sikkerhedstrussel

Projectplace

Athena IT-Group A/S med solid indtjening

Athena IT-Group

Seneste debat

  1. Enhedslisten bider sig fast: VIL have svar på, om NemID er spionsoftware

    10 comments.
    Last update 11 sekunder
    Skrevet af Lars Nierlsen
  2. Verdens mest brugte browser hedder Chrome

    3 comments.
    Last update 18 sekunder
    Skrevet af Hans-Kristian Bjerregaard
  3. NemID sender Mac-computere fra 2009 ud i kulden

    7 comments.
    Last update 1 minut 57 sekunder
    Skrevet af Søren Holt Larsen
  4. Diablo III overtrumfer Yousees planer om kabelarbejde

    18 comments.
    Last update 11 minutter 37 sekunder
    Skrevet af Peter Binderup
  5. Dart-pilen sidder lige midt i skiven

    1 comment.
    Last update 14 minutter 9 sekunder
    Skrevet af Kræn Hansen
  6. Vestager: Drop CPR - brug NemID til at verificere danskerne på nettet

    7 comments.
    Last update 20 minutter 33 sekunder
    Skrevet af bo lytzen
  7. To psykologiske årsager til at IT-projekter går galt

    2 comments.
    Last update 25 minutter 42 sekunder
    Skrevet af alex kjær nielsen
  8. Kan chat erstatte telefonen som servicekanal?

    1 comment.
    Last update 29 minutter 21 sekunder
    Skrevet af Esben Madsen

Mere debat »

It-virksomheder

Ciklum
|
Redpill Linpro
|
ITX
|
Scanarmor
|
Visma Sirius A/S
|
Tiger Media
|
Incube
|
Platon
|
Interface
|
Clockwork Consulting ApS
|
GlobalConnect
|
NNIT
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Download Windows 8
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Mountain Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300