Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Emner
  • Opret bruger
  • Log ind
Se kommentarer (27)
Emner iOS, Tablets, Undervisnings-it

Odder Kommune jubler over iPads til 8 millioner kroner

Lærerne i folkeskolen fatter ikke it, og derfor er Odder Kommune allerede klar til at kalde en omstridt investering på 8 millioner kroner i iPads for en delvis succes, få uger efter 2.300 iPad 2 er uddelt til eleverne. Se her, hvilke apps eleverne bruger.

Af Casper Thomsen Torsdag, 26. januar 2012 - 13:00

For tre uger siden fik 2.300 folkeskoleelever i Odder Kommune hver udleveret en iPad 2, og allerede nu er projektleder Rasmus Ditlev Borch fra Odder Kommune klar til at kalde projektet for en delvis succes.

Det var konklusionen, da han onsdag præsenterede projektet på konferencen App Day, der afholdes af foreningen FDIM.

Kommunens investering på 8 millioner kroner er blevet kritiseret fra flere kanter, blandt andet fordi man med indkøbet af iPad 2 valgte at basere sig udelukkende på Apples platform.

Læs også: Odder Kommune efter iPad-satsning i skolen: Vi kan godt skifte platform

Det argument skød Rasmus Ditlev Borch onsdag ned foran et talrigt publikum i Nordisk Films studier i Valby, da han påpegede, at platformen egentlig var ligegyldig, men at man havde kigget på, hvad der virkede godt hos brugerne.

»Jeg ved, at iPads ikke er perfekte og har sine begrænsninger. Men det er det bedste, vi har lige nu. Normalt bruger vi alle pengene på servere og konsulenter, nu har vi i stedet smidt pengene ind i klasselokalet,« sagde han.

Læringsprojekt - ikke et it-projekt

Forudsætningen for hele projektet er, at de nuværende it-investeringer i folkeskolen ikke har givet resultater. Derfor er det også vigtigt for Rasmus Ditlev Borch at betegne det som et læringsprojekt og ikke et it-projekt.

»Vi har arbejdet med it i folkeskolen i 20 år uden at få andet ud af det end spildte penge og sure lærere. De mindst it-kyndige personer i Danmark er SOSU-assistenter og folkeskolelærere. Der er gjort en kæmpefejl, når man har indført it i folkeskolen og ikke har kigget på lærerne. De er dygtige formidlere, men totalt uinteresserede i teknologi,« lød det fra ham.

Læs også: Odder Kommune køber iPads for knap 8 millioner: God investering mener it-chefen

Derfor kom det også som en positiv overraskelse for kommunen, at udleveringen af iPads til 280 lærere førte til meget få henvendelser, fordi lærerne selv kunne få det til at virke og havde siddet op hele natten og udforsket den nye platform.

Læs også: Store tavledag i Odder: Nu får 2.200 skoleelever deres egen iPad

Odder Kommune har hidtil brugt 2.100 kroner i snit om året per elev på it. Med iPad-investeringen er det i stedet 2.300 kroner om året, og her er ikke indregnet besparelser på eksempelvis papir og indkøb af bøger.

Apps som værktøjer

Efter nogle uger med iPad i klasselokalerne er oplevelsen, at de er gledet lige ind i undervisningen og allerede har medført mærkbare forandringer.

»Vi har aldrig haft så meget arbejdsro som nu, og der er aldrig blevet nået så meget i timerne,« sagde Rasmus Ditlev Borch.

For eleverne sker arbejdet på den nye tablet-platform primært i værktøjs-apps som Apples regneark Numbers, Apples præsentationsprogram Keynote og backup-tjenesten Dropbox, der alle gør det muligt at skabe og dele indhold.

Det andet ben i værktøjskassen er apps fra danske leverandører af undervisningsmaterialer som Gyldendal og Alinea, mens det tredje ben er andre apps, der på den ene eller anden måde egner sig til undervisning.

Hver elev har to kontoer - en til skolebrug og en til privat brug.

Du kan herunder se hele værktøjskassen med apps, som eleverne kan vælge blandt - billedet er taget fra Rasmus Ditlev Borchs præsentation på App Day.

For folkeskolerne er næste udfordring at udvide værktøjskassen. Rasmus Ditlev Borch har fået mange henvendelser fra andre kommuner, som går med planer om lignende projekter, men en af forhindringerne er udviklingen af ordentlige læremidler til tablets.

Som en sideeffekt af projektet har Odder Kommune regnet ud, at 13 procent af befolkningen og mindst 40 procent af husstandene i kommunen nu er i besiddelse af en iPad 2.

Send Tweet
Udskriv

Mere om iOS

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg dette emne

Googles mobil-succes: Over halvdelen af solgte smartphones er med Android

Udgivet 20. feb 11.58Opdateret 20. feb 11.58

Apple vil opdatere iPhone-software for at forhindre kopiering af telefonbogen

Udgivet 16. feb 12.17Opdateret 16. feb 12.17

Twitter kopierer iPhone-brugeres telefonbog

Udgivet 16. feb 9.28Opdateret 16. feb 9.42

EU-formandskab betaler 289.000 for 40 iPads til gallamiddag og 'uformelt ministerrådsmøde'

Udgivet 16. jan 6.59Opdateret 16. jan 10.53

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Forretningskonsulent
Udgivet 27. jan 10.11
Systemudvikler
Udgivet 6. feb 16.40
Mobility arkitekt
Udgivet 7. dec 2011 13.13
Erfaren testmanager til ERP projekter
Udgivet 1. dec 2011 13.22

Kommentarer (27)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Jarnis Bertelsen 26. jan. 2012 - 13.29
 
Fejlagtig ledetekst
Lærerne i folkeskolen fatter ikke it, og derfor er Odder Kommune allerede klar til at kalde en omstridt investering på 8 millioner kroner i iPads for en delvis succes

Så en iPad er ikke IT? Ledeteksten er jo ikke bare noget vrøvl, den er også direkte forkert i forhold til artiklens indhold. Problematikken er (bl.a.) at lærerne ikke forstår sig på eller interesserer sig for IT i sig selv, og at den traditionelle IT er så konpliceret og brugerfjendtlig at det skaber problemer hvis man ikke har denne forståelse og interesse. iPads er tilsyneladende så brugervenlig en form for IT at selv teknologiforskrækkede lærere bliver inspirerede og tager teknologien til sig.

Den egentlige success ligger dog ikke i at lærerene tager denne form for IT til sig, men i citatet "Vi har aldrig haft så meget arbejdsro som nu, og der er aldrig blevet nået så meget i timerne." Hvis dét faktisk er resultatet kan jeg godt forstå at man kalder det en success (og ville gøre det selv hvis lærerne stadig ikke tog teknologien til sig, selvom disse ting nok hænger sammen).

  • Stem op 1
  • Stem ned 1
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kenneth Bernholms billede
Kenneth Bernholm 26. jan. 2012 - 13.33
 
Brugergrænseflader ER altså afgørende

Der er noget at lære om "just works" her. Som Rasmus Ditlev Borch's udtalelser egentlig siger, så er problemet med IT i folkeskolen ikke lærernes manglende kundskaber, men de krav teknologien stiller til lærerne. Når de skal slås med teknikken, bliver den ikke brugt. Man kunne til sammenligning spørge, hvor mange videofilm der var blevet vist i klasserne, hvis lærerne først skulle indstille VHS-maskinens ur?

  • Stem op 10
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Ole Olsen 26. jan. 2012 - 14.03
 
Er ikke sikker på jeg forstår...

Odder Kommune har hidtil brugt 2.100 kroner i snit om året per elev på it. Med iPad-investeringen er det i stedet 2.300 kroner om året, ...


Tror godt jeg kunne tænke mig at se mellemregningerne :o)

  • Stem op 4
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Renés billede
Martin René 26. jan. 2012 - 14.03
 
Fint fint

" og sure lærere. De mindst it-kyndige personer i Danmark er SOSU-assistenter og folkeskolelærere."
Det var da ikke særligt venligt sagt, men det er vel et godt argument for forsøget?
Hvad han Odder Kommune tænkt sig at gøre, når disse iPads har et par år på bagen og ikke længere er up-to-date? Har man tænkt sig at følge med opdateringscyklusen fra producenten eller skifte over til en anden?
At tro at man ikke har låst sig fast er forkert, men en mulig flytning er svær.

  • Stem op 4
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Mads Holme 26. jan. 2012 - 15.18
 
bah

well jeg kan så sige som fakta, at mange af disse ipads bliver købt pga "mode" tit ender de med kun at blive brugt til email klienter. der ud over er det bekymrende at man låser sig fast til en platform, hvor der ingen konkurence er. der er kun en der kan sætte prisen og det er apple. der ud over glemmer de, at de sakl skiftes ud inden for nogle år. Næææ nej det her er et udtryk for at man forsøger at virke fremme i skoen it mæssigt, uden at tænke over konsekvenserne af sine valg.

  • Stem op 5
  • Stem ned 1
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Søren Andersen 26. jan. 2012 - 15.48
 
Jeg håber at...

... de får øjnene op for tablet konceptet og derefter køber noget mere fleksibelt og økonomisk, og ikke kun har fået øjnene op for woohoo! iPads!-hype. Jeg tror næppe den danske folkeskole investere det det koster at anskaffe sig computere der matcher iPad'en, altså Macs, alene pga. den højere pris. Mit gæt er at de køber noget der kan integrere til deres nuværende netværk, og dermed ender med noget Windows-baseret. Det er også mine skattekroner de bruger dér, og jeg vil hellere have de får flere tablets end graver sig ned med modeller hvor prisen ikke svarer til ydelsen. I konklusion: Mac er da fedt nok, men de er DYRE!

  • Stem op 2
  • Stem ned 3
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Sune Foldager 26. jan. 2012 - 16.44
 
Re: Jeg håber at...

... de får øjnene op for tablet konceptet og derefter køber noget mere fleksibelt og økonomisk

Jo, men fleksibelt for hvem? Det vigtigste er vel at de løser opgaven og er så lidt "i vejen" som muligt både for elever og lærere. Om de benytter et open source OS eller kan tweakes på 100 måder må være sekundært, synes jeg.

  • Stem op 3
  • Stem ned 3
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Nils Bøjden 26. jan. 2012 - 17.29
 
den danske sprog

Hver elev har to kontoer?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Mads Vanggaard 26. jan. 2012 - 18.27
 
Re: den danske sprog

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kontoer

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kim Koch Rasmussen 26. jan. 2012 - 18.50
 
Læring....?
»Vi har aldrig haft så meget arbejdsro som nu, og der er aldrig blevet nået så meget i timerne,«

Nu er ro i timerne jo ikke nødvendigvis positivt (men naturligvis heller ikke negativt). Skyldes roen at eleverne arbejder med opgaver der giver læring, eller skyldes det at de nu meget nemmere kan spille spil og være på Facebook fremfor at lave noget der forstyrer læreren?

Brugergrænsefladen ER vigtig, og jeg kunne da også godt tænke mig situationen hvor hver elev i hver time har en computer, og vel at mærke en computer der ikke først skal hentes, tændes og logges på.
Men en iPad? Ja, jeg er glad for min egen, og bruger den da også til at vise fx pdf'er til mine elever på - men til at arbejde på er den da elendig.
Nu skal skoleelever jo ikke blot side på en stol og tage imod undervisning, eller læse i en (e-)bog; det er begrænset hvad de lærer af det. De skal jo bestille noget - og det er her jeg ikke fatter hvordan man gør det på en iPad. Det er muligt at det er mig der (på trods af mine blot 32 år) er en gammel sur mand, men jeg kan ikke få ind hvordan man laver matematik på en iPad. Bevares der findes regneark, men hvad med CAS-systemer og dynamiske geometriprogrammer for blot at nævne nogle få ting. Hvad gør man i Odder der?

  • Stem op 5
  • Stem ned 1
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anders Nielsen 26. jan. 2012 - 18.58
 
Netbooks

Jeg kan ikke forstå, at det skulle være bedre at bruge dyre iPads (i bund og grund forvoksede smartphones) end eksempelvis netbooks til 1500,-. De kan i princippet langt mere og har bedre muligheder for input (læs: fysisk tastatur). Tilmed kan batteriet på en netbook næsten hamle op med iPad.

Men hvis brugervenligheden og mængden af undervisnings-apps til Windows 7 Starter halter efter iOS, så må man selvfølgelig også tage det i betragtning.

  • Stem op 4
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Mikkel Høghs billede
Mikkel Høgh 26. jan. 2012 - 23.27
 
Re: Netbooks

Jeg kan ikke forstå, at det skulle være bedre at bruge dyre iPads (i bund og grund forvoksede smartphones) end eksempelvis netbooks til 1500,-.

Har du nogen sinde brugt en iPad længerevarende? Eller forsøgt at læse en længere tekst på en discount-netbook?

  • Stem op 2
  • Stem ned 3
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Per Lind 27. jan. 2012 - 04.54
 
Låst fast!

Nu skal der jo ikke herske nogen tvivl om at apples platform IKKE er åben og som vi lige har set med iBooks, prøver man nu at bondefange læreanstalter med at få eneret på visse fagbøger. Det er totalt uforsvarligt af en skole at lave et så ufleksibelt indkøb på en fastlåst platform.

Vi tilbyder slidstærke android 4.0 7 tommer til dkr. 600 stykket pluds fragt og minimum ordre på 1.000 stk. Det er næsten det 1/4 af det skolen har øslet væk!

Godt gået Odder Kommune.

  • Stem op 8
  • Stem ned 2
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Morten Winther 27. jan. 2012 - 08.28
 
Re: Låst fast!

ikke herske nogen tvivl om at apples platform IKKE er åben

Spørgsmålet er hvad der giver mest værdi/læring for eleverne. "Content is king" som Bill Gates skrev tilbage i 1996. Det har Apple om nogen forstået og derfor har de ikke alene lækre devices, men et komplet økosystem med masse af indhold i form af apps, bøger, nu textbooks og meget mere.

Jeg kan godt forstå at gamle it-nørder har svært ved at sætte sig ud over at sammenligne specs på devices i form af Ghz og ram, men for en skole er det indholdet der betyder noget.

Forlag og andre udgivere på så enten bide til bollen og tilslutte sig et økosystem eller lave deres egne webapps der kan bruges på tværs af platforme.

  • Stem op 3
  • Stem ned 3
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Henrik Winther Jensen 27. jan. 2012 - 09.24
 
Re: Låst fast!

Ghz og RAM kan være lige meget hvis ellers apparatet virker, som alle vi gamle IT-nørder ved. Men du har fuldstændig ret i at Apple har forstået at Content is king, og det er lykkedes dem at tage kongen som gidsel og bortcensurere de ting de ikke kan lide. Det som undrer mig er, at der er så mange som jubler over at blive frataget deres mulighed for at vælge selv.
Men det er nok bare fordi jeg er en gammel IT-nørd, som altid har skullet vælge selv og accepteret at livet bare ikke er så nemt. Når man har ansvaret for at tingene virker, så lærer man at sætte pris på uafhængighed, det mindsker risikoen for at ende med en kniv i ryggen. Men dels er det jo lige meget hvis man ikke har noget ansvar, og dels skal man jo nok være gammel for forstå den slags. Jeg har dog mødt unge mennesker der tilsyneladende har forstået det, så det er nok bare et spørgsmål om hvor hurtigt opfattende man er :-)

  • Stem op 3
  • Stem ned 2
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Andreas Christoffersen 27. jan. 2012 - 10.53
 
Re: Låst fast!

~~ Off topic ~~~
Per - jeg skal måske bruge et antal android tablets, men jeg kan ikke lige gennemskue om jeg kan sende dig en privat besked. Har du en firma-email eller tilsvarende?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Bo Lorentsen 27. jan. 2012 - 11.07
 
MS office ?

Hvorfor er det nu ikke længere et problem at man ikke kan åbne MS office dokumenter, det plejer altid at være et meget varmt emne når vi taler skole IT :-)

  • Stem op 4
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Nicolas Guilbert 27. jan. 2012 - 11.30
 
Falliterklæring

"De [lærerne] er dygtige formidlere, men totalt uinteresserede i teknologi"

Det var da noget af en falliterklæring. Vi er i 2012, og det er teknologien, der driver de store ændringer, både kulturelt, politisk, social, psykologisk mm.

Cope with it.

Hvordan kan de i Odder bare acceptere, at lærerne ikke interesserer sig for den slags?

Derudover kan fornuftigt anvendt IT give undervisningen et drastisk løft. Se f.eks. 0. klasses matemaik på http://blog.ecolefrancodanoise.dk/hvad-man-dog-ikke-kan-med-guldmonter

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Henrik Winther Jensen 27. jan. 2012 - 11.33
 
Re: MS office ?

Det er et problem, men toget er nok kørt. Nu er skolerne så i gang med at skabe et nyt problem ved at styrte ud og købe iPad's med hovedet under armen. Når Apple og Microsoft så kommer op at slås om markedsandele, så ender skolerne som gidsler. Det er dumt at binde sig en leverandør, det er dobbelt så dumt at binde sig til to. Men det kan jo ikke komme som en overraskelse, det offentlige har jo allerede masser af erfaringer i den retning med CSC. Det fungerer jo helt fantastisk.

Det der med skoler handler jo om at lære, men det gælder kun eleverne!

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Hans Poulsen 27. jan. 2012 - 12.06
 
Ergonomi

Jeg håber virkelig at man har ergonomien med i planen. Ellers får vi nogle elever som, når de bliver ældre, har store problemer med nakke og skuldre. Pads er ikke særligt ergonomiske at arbejde med. Der ville jeg klart foretrække netbooks.

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anders Jakobsen 27. jan. 2012 - 13.21
 
Re:MS office ?

Hvorfor er det nu ikke længere et problem at man ikke kan åbne MS office dokumenter, det plejer altid at være et meget varmt emne når vi taler skole IT :-)

Fordi det sagtens kan lade sig gøre at åbne MS officefiler på en ipad...

Og de folk der nu hænger sig i hvor "lukket" systemet er. Kom lige med nogle eksempler hvor det har betydning for eleven.
Og jo, man kan sagtens importerer e-boger, PDF og lignende uden om apples butik.

  • Stem op 1
  • Stem ned 2
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Poulsen 27. jan. 2012 - 18.48
 
Re: Re:MS office ?

Og de folk der nu hænger sig i hvor "lukket" systemet er. Kom lige med nogle eksempler hvor det har betydning for eleven.

Al direkte kontakt med apparatet foregår via iTunes. Det er ikke muligt at plug'e pad'en til en PC og så overføre dokumenter som var det en flash-stick. Det er en stor begrænsning (faktisk et stort handicap).

  • Stem op 1
  • Stem ned 1
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kim Koch Rasmussen 27. jan. 2012 - 19.06
 
Re: Re:MS office ?

Al kontakt via ITunes...

Min iPad2 har kun een gang været forbundet med iTunes - faktisk har jeg ikke det program installeret nogen steder længere, og min iPhone har aldrig været forbundet med det - og den virker da ganske glimrende. Den kan fint modtage dokumenter og billeder fx sendt via mail...

Enig i at Apple er lukket, men ikke helt så meget som det kommer til at lyde til her

  • Stem op 0
  • Stem ned 4
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Poulsen 27. jan. 2012 - 19.39
 
Re: Re:MS office ?

Den kan fint modtage dokumenter og billeder fx sendt via mail...

Det er jo endnu mere hjernedødt.

Jubiii, jeg har et smart device, men jeg skal enten starte et specielt program op eller sende filer som vedhæftninger over nettet eller via en cloud-tjeneste for at få dem overført.

Det var sådan nogle omveje man rodede rundt med for 15 år siden. I dag plug'er man sit device i computeren og overfører data via standard filhåndtering. Det gør man med WinPhone og Android, samt alverdens digitale (video)kameraer. Det virker. Hver gang. Lige ud af æsken. På alle maskiner. Hvor svært behøver man at gøre det for sig selv?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Poulsen 27. jan. 2012 - 19.47
 
Re: Re:MS office ?

Al kontakt via ITunes...

Du quotefucker. Hvad var det jeg skrev?

"Al direkte kontakt" - dvs. du kan ikke plug'e dit device til andet hardware og bare overføre data uden iTunes. Du skal ud og rode med omveje. Omveje der ikke er nødvendige for alle non-Apple-løsninger.

Jeg har 3 SonyEricsson-telefoner, hvoraf den ældste er fra 2007. De optræder alle 3 som en USB-flash når de kobles til computeren. Derefter er det standard-software (det virker endda med command line interface). Selv mit gamle (og yderst ringe) HP digitalkamera som jeg købte i 2002 optræder som en USB-flash. Hvor besværligt behøver det at være?

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Per Erik Rønne 28. jan. 2012 - 06.39
 
Re: Læring....?

@Kim Koch Rasmussen,

Der findes faktisk gode, avancerede "lommeregnere" til iPad, og lad mig blot nævne SpaceTime og PocketCAS. I praksis er det dog alligevel bedst med en TI89 ved siden af sig, da man ellers hele tiden skal skifte app.

@Hans Poulsen,

Nu er et netbook ikke særligt ergonomisk at bruge. Hverken i sengen, lænestolen, sofaen - eller såmænd når man siddertil forelæsninger, uden en bordplade foran sig.

Sidder man til gengæld sådan er en rigtig laptop, med passende stort tastaatur, at foretrække. Med en iPad til at læse på; her er en netbook med dens ekstremt lille tastatur upraktisk.

Og på kontoret ellerlektiepladsen skal laptoppen naturæigvis forbindes med passende stor ekstern skærm, tastatur og trackpad.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jakob Damkjær 28. jan. 2012 - 11.10
 
Re: Re:MS office ?

du kan ikke plug'e dit device til andet hardware og bare overføre data uden iTunes

Det er såmænd fordi Apple har stemt den direkte adgang til filsystemet hjem. Hvis du vil ha direkte adgang til filsystemet så er det ikke en Apple dims du skal ha.

Selv i Lion med de supersmarte features versions og time machine er det snart omsonst at åbne "Finder" istedetfor at taste et par ord ind i spotlight eller gøre andet i en fil åbnings dialogboks end at benytte spotlight søgefeltet.

Læg dine dokumenter i dokument mappen og lad styresystemet klare resten...

Hvad er det du skal med filsystemet ? helt ærligt ? der er meget meget lidt grund til at fifle med det i denne tid.

Måske hvis du har en server så er det klart noget man skal forholde sig til eller noget andet arkæisk i den stil men hvorfor skal almindelige brugere benytte eller ha adgang til et filsystem ?

Det er lidt ligesom i år 2012 at spørge "Hvorfor har jeg ikke adgang til at skifte lambdafilamentet på min bil" eller "Hvorfor kan jeg ikke justere kaburatoren på min bil, alle burde justere kaburatoren på deres bil."

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Windows Server 8 kan slå flere netværkskort sammen til én storage-kanal

Udgivet 23. feb 7.57Opdateret 23. feb 7.57

Anmeldelse af Asus Transformer Prime: Dødlækker tablet, men ingen seriøs ultrabærbar

Udgivet 23. feb 6.59Opdateret 23. feb 6.59

Galleri: Asus Eee Pad Transformer Prime

Udgivet 23. feb 6.59Opdateret 23. feb 6.59

15 kommuner køber it-systemer for 300 millioner i kæmpeudbud

Udgivet 22. feb 15.40Opdateret 22. feb 15.40

Danske Bank droppede ekstra sikkerhed: Troede NemID var sikker

Udgivet 22. feb 14.53Opdateret 22. feb 14.53
Flere it-nyheder »
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Seneste debat

  1. Anmeldelse af Asus Transformer Prime: Dødlækker tablet, men ingen seriøs ultrabærbar

    3 comments.
    Last update 1 minut 9 sekunder
    Skrevet af Kristoffer Olsen
  2. Windows Server 8 kan slå flere netværkskort sammen til én storage-kanal

    1 comment.
    Last update 3 minutter 40 sekunder
    Skrevet af Christian Wilken
  3. 44 procent af CSC's projekter til staten er forsinkede

    7 comments.
    Last update 16 minutter 47 sekunder
    Skrevet af David Nielsen
  4. Danske Bank droppede ekstra sikkerhed: Troede NemID var sikker

    6 comments.
    Last update 35 minutter 11 sekunder
    Skrevet af Thomas Bundgaard
  5. Apple må tage en voldsom beslutning i år

    28 comments.
    Last update 1 time 26 minutter
    Skrevet af Max Tobiasen
  6. KMD's monopol igen-igen

    1 comment.
    Last update 3 timer 42 minutter
    Skrevet af Jan Pedersen
  7. Censurens grænser

    59 comments.
    Last update 5 timer 4 minutter
    Skrevet af Rene Andersen
  8. Digital video med Linux: Hvilken HW bruger du?

    25 comments.
    Last update 7 timer 14 minutter
    Skrevet af Kent Knudsen
Mere debat »

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Digitaliseringsstyrelsen
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300