Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Emner Sundheds-it, Middleware, It-arkitektur

Nyt system binder al dansk sundheds-it sammen

For første gang er der nu mulighed for at koble alle sundheds-it-systemer i Danmark sammen. Det tekniske fundament er klar til brug og testet med et pilotprojekt. Lægerne kan dermed få hurtig adgang til livsvigtige informationer.

Af Jesper Kildebogaard Fredag, 28. november 2008 - 11:02

En patient hastes ind på intensivafdelingen og skal have livsvigtig medicin med det samme. Men hvad får vedkommende af medicin i forvejen? Det kan være en oplysning med stor betydning i øjeblikket, men lægerne på danske hospitaler har ikke mulighed for hurtigt at få svar på spørgsmålet.

Det skal der fremover laves om på, for efter tre års arbejde er den tekniske løsning til at binde it-systemerne sammen i hele sundhedssektoren nu klar til brug. Det glade budskab kommer fra Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (SDSD), et nationalt center for sundheds-it.

»Opgaven har været at skabe sammenhæng mellem it-systemerne i sundhedssektoren. Vi har med projektet nu skabt standarderne og det tekniske fundament til at binde det hele sammen,« siger Esben Dalsgaard, chef for it-arkitektur i SDSD.

Udover at skabe fundamentet har projektet vist, at det kan bruges i praksis gennem et pilotprojekt på Esbjerg Sygehus. Her er sygehusets elektroniske patientjournaler (EPJ) blevet integreret med den nationale Medicinprofilen, foreløbigt dog kun på én afdeling.

»Så kan lægerne se, hvilken medicin patienterne har fået ordineret hos deres praktiserende læge, og hvilke recepter, der ligger på apoteket. Og det sker helt integreret via deres fagsystem, som de bruger i forvejen, i stedet for at de skal logge på en anden løsning for at få de oplysninger. Det har lægerne ikke tid til i en travl hverdag,« forklarer Esben Dalsgaard.

Altid opdateret

I dag udveksler praktiserende læger og sygehusene i nogen grad patientdata, men det sker ved aktivt at sende oplysningerne frem og tilbage digitalt, for eksempel når en patient indlægges og udskrives. Sundhedsoplysningerne om en patient, der akut bliver kørt bevidstløs til hospitalet, kan derfor kun fremskaffes ved at finde den rette praktiserende læge og få vedkommende til at sende de nødvendige data.

»Der har ikke tidligere været denne form for direkte kontakt, hvor oplysningerne altid er opdaterede gennem en national tjeneste. Nu bliver det muligt at understøtte flere slags behandlinger med den nødvendige information,« siger Esben Dalsgaard.

Problemet med at integrere data fra alle dele af sundhedsvæsenet har været, at der bliver brugt en lang række forskellige systemer, som dækker hvert sit behov hos for eksempel hjemmeplejen eller praktiserende læger, ligesom hver region har mange forskellige it-systemer.

Konklusionen på den årelange diskussion om, hvordan sundhedssektoren kunne bindes sammen digitalt blev derfor, at det var urealistisk at forestille sig, at der kommer ét fælles system, der kan løse alle opgaver.

»Vi er nødt til at tage udgangspunkt i den virkelighed, der er, nemlig at der er mange forskellige systemer i brug på sundhedsområdet. De er skabt i forskellige tider og af forskellige leverandører, så vi har skullet basere vores løsning på noget, der er teknologineutralt. Vi har brugt webteknologier, men de har ikke været tilpas modne før nu,« forklarer Esben Dalsgaard.

Det er sket med en service-orienteret arkitektur baseret på protokollerne SOAP og SAML (Security Assertion Markup Language).

Integrationsbølgen kommer i 2009

En af udfordringerne har været sikkerheden, for medicinoplysninger er strengt personlige og må ikke kunne misbruges.

»Med den løsning, som Medicinprofilen bruger via sundhed.dk, skal brugeren identificere sig med digitale certifikater. Det har været en af udfordringerne at få det ind i en system-til-system-sammenhæng, men vi har fundet en løsning, så vi har samme sikkerhed som sundhed.dk,« forklarer it-arkitekten.

Med fundamentet og standarderne på plads er banen nu ryddet for en massiv integrationsbølge hos især regionerne og de praktiserende læger. Det Fælles Medicinkort, et nyt, nationalt projekt, der er blevet vedtaget med finansloven for 2009, sørger for første boost.

»Det Fælles Medicinkort bliver det første område, hvor integrationen bliver brugt bredt, fordi her er det et krav, at alle sygehuse og lægepraksisser integrerer op imod Medicinkortet inden udgangen af 2009,« forklarer Esben Dalsgaard.

Med standarderne på plads er det nu op til leverandørerne af de nuværende it-løsninger at integrere de nye, fælles informationsadgange ind i systemerne.

»Den tekniske del af integrationen tager ikke lang tid, så det er mest det at ændre brugergrænsefladen i for eksempel et EPJ-system, så det integreres bedst muligt, der tager noget tid,« siger Esben Dalsgaard.

Send Tweet
Udskriv

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Software Architect
Udgivet 2. maj 9.43
IT Management konsulenter til Capgemini Business og Technology Consulting
Udgivet 17. feb 15.03
Javaudviklere – Århus – IT løsninger til sundhedssektoren
Udgivet 23. jan 12.03
Systemansvarlig til IT-udvikling
Udgivet 18. maj 10.17

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Microsoft-dansker gør C#-udviklere klogere med nyt kodeværktøj

Udgivet 23. maj 16.03Opdateret 24. maj 16.08

Rygte: Microsoft lancerer Office til iOS i november

Udgivet 24. maj 15.33Opdateret 24. maj 15.33

Yahoos nye browser får uheldig start - lækker eget sikkerhedscertifikat

Udgivet 24. maj 14.52Opdateret 24. maj 14.53

Danske internetudbydere nægter at blokere 12 pokersites

Udgivet 24. maj 13.58Opdateret 24. maj 13.58

Dokumentation: Her er Spillemyndighedens krav - og 12 ulovlige pokersider

Udgivet 24. maj 13.58Opdateret 24. maj 15.49

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Om eBinder

eBinder ApS

Kick-start your master data management initiative

Affecto Denmark

Affecto Data Quality Assessment: Er din indsigt og beslutning baseret på validt data?

Affecto Denmark

Framework til datamigrering i SAP miljøer - spar op til 50% på dine Data Migration udgifter

Affecto Denmark

Få et Data Warehouse (DW) review hos Affecto

Affecto Denmark
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

Skyen bliver hybrid i fremtiden

HP

HP satser på open source i skyen

HP

HP lancerer verdens mest automatiserede servere

HP

Konica Minoltas stand på drupa 2012 slog besøgsrekord

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Komplex it er blevet Brocade Premier Partner

Komplex IT

Seneste debat

  1. Danske internetudbydere nægter at blokere 12 pokersites

    4 comments.
    Last update 6 minutter 21 sekunder
    Skrevet af Henrik Kramshøj
  2. Meego-afløseren Tizen klar til at tage kampen op med Android

    12 comments.
    Last update 44 minutter 59 sekunder
    Skrevet af Jacob Sparre Andersen
  3. Kynisk it-guru: »Internettet er basalt set noget lort«

    7 comments.
    Last update 52 minutter 2 sekunder
    Skrevet af Poul-Henning Kamp
  4. Oracle tabte, vandt Google Java ?

    16 comments.
    Last update 1 time 2 minutter
    Skrevet af Poul-Henning Kamp
  5. Yahoos nye browser får uheldig start - lækker eget sikkerhedscertifikat

    1 comment.
    Last update 1 time 12 minutter
    Skrevet af Thue Kristensen
  6. Dokumentation: Her er Spillemyndighedens krav - og 12 ulovlige pokersider

    3 comments.
    Last update 1 time 21 minutter
    Skrevet af Jens Larsen
  7. GOTO - programming with the stars (F#)

    9 comments.
    Last update 1 time 22 minutter
    Skrevet af Baldur Norddahl
  8. ESA arbejder på interplanetarisk internet

    5 comments.
    Last update 1 time 26 minutter
    Skrevet af Jarle Knudsen

Mere debat »

It-virksomheder

Rehfeld
|
Sharkcell
|
Forward IT
|
Devteam Danmark
|
Byggeweb
|
Solitwork A/S
|
IT Company
|
Liga Distribution
|
Zylinc
|
Biwise
|
Ciklum
|
Coolsms
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Download Windows 8
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Mountain Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300