Nyt projektkontor skal redde politiet fra flere it-skandaler
Hvordan kunne det gå så galt for det store Polsag-projekt, der skulle bringe politiets sagsbehandling på teknologisk omdrejningshøjde med resten af samfundet?
Foreløbigt er det endt med flere års forsinkelse og en regning, der er gået fra 153 millioner kroner til 425 millioner. Men nu er implementeringen på vej, og Rigspolitiet har strammet kraftigt op på håndteringen af it-projekter, lyder det fra den nyligt ansatte Camilla Borchorst, der skal oprette og lede et projektkontor med ansvar for de store it-projekter.
Der er plads til forbedring i håndteringen af it-projekterne, medgiver hun.
»Der er jo en årsag til, at jeg er tiltrådt og skal oprette en projektafdeling. Politiet ønsker jo generelt en professionalisering af det at styre og gennemføre projekter. Det er tidligere noget af det, der har gjort det svært. Man har konstateret, at man med fordel kunne kigge på, hvordan man kunne professionalisere hele det her område,« siger hun.
Inkompetent organisation bliver ændret
Det drejer sig blandt andet om mere professionel release management, bedre styring af leverandørerne og at Politiet bliver bedre til at specificere, hvad et it-system skal kunne.
»Det har også været svært for organisationen at få fat i de nødvendige kompetencer - men der er arbejdsmarkedet mere med os nu,« siger hun.
Den mere positive vinkel er, at der er et kæmpe potentiale og fuld opbakning til at få vendt skuden, fortæller afdelingschefen, der før jobskiftet til Rigspolitiet i marts har arbejdet som it-projektansvarlig i finanssektoren i 12 år.
Andre grunde til forsinkelsen er, at kravene til Polsag blev ændret undervejs. Der kom blandt andet ny lovgivning, der betød ændringer.
Ny lovgivning har også forsinket Polsag
»Det skulle CSC have noget ekstra tid til at få indarbejdet. Og så er der også kommet ændringer undervejs fra vores side, fordi vi er blevet klogere,« siger Camilla Borchorst.
I de politiske dokumenter til Folketingets Retsudvalg gennem årene er skylden for forsinkelserne generelt blevet placeret hos leverandøren CSC. Men afdelingschefen vil ikke kommentere, hvordan CSC har klaret opgaven gennem årene. Både fordi hun som nyansat helst kun vil kigge fremad, men også fordi Rigspolitiet lige nu genforhandler aftalen med CSC.
Den sidste forklaring på de voldsomme forsinkelser er en forlængelse af tiden til implementering af Polsag, fordi man ikke ønsker for voldsom en belastning af politiet som helhed.
Tidsplanen lyder nu på pilotdrift på Bornholm fra efteråret, hvor der kun er omkring 80 brugere, og så en fuld udrulning i en større politikreds i løbet af foråret 2011. Den oprindelige plan var en udrulning på 6 måneder, som siden blev ændret til 15 måneder, svarende til et sidste punktum sommeren 2012. Men nu er det heller ikke sikkert, at det er nok tid. Det er et af punkterne i de igangværende forhandlinger med CSC.
Sund implementeringsplan
»Vi ved ikke præcist, hvornår den sidste kreds kommer på. Det afgørende er, at det bliver den rette kvalitet. Og i mine øjne har vi nu en sund implementeringsplan, med pilotdrift på Bornholm i et kvartal, så vi kan få luget ud i de fejl og mangler, der vil være,« siger Camilla Borchorst.
Hun mener, at det bliver en kæmpe udfordring at få det nye og helt centrale it-system kørt ind i alle politikredse, inklusiv uddannelse af alle de kommende 12.000 brugere. Skiftet fra det gamle Polsas-system, som betjentene bruger nu, er et stort spring.
Ikke alle politibetjente er it-hajer
»Det er ikke som i finanssektoren, hvor alle er vant til at bruge en computer, fordi det er en forudsætning for at udføre finansielt arbejde. Politiet har ikke samme it-modenheds-niveau, og derfor har vi også lavet modenheds-analyser af alle kredse. Det er vigtigt, at vi sikrer os, at folk kan følge med,« siger afdelingschefen.
Med Polsag får alle politikredse et fælles system, som med sin SOA-arkitektur hurtigt kan bindes op på webservices og lignende integrationer. Det skal effektivisere arbejdsgangene, men hvor meget, politiet kan spare, er der ikke regnet på endnu.
»Vi er ved at lave en business case og se, hvad vi skal måle på før og efter, det er kommet i drift. Men som det oprindeligt blev lagt ud, skulle det være en moderne infrastruktur, som afløste Polsas én til én,« siger Camilla Borchorst.
Når Polsag så er implementeret, måske engang i 2012, syv år efter der blev givet grønt lys til projektet, kan der så bygges oven på med nye, smarte og effektiviserende tiltag.
Her er Camilla Borchorst fyr og flamme:
»Det er det, der gør det til et superspændende projekt. Så kan vi få integreret hele sagsbehandlingen på justitsområdet, med blandt andet domstolene. Lige nu bliver alle sager håndbåret rundt, men med Polsag får politiet fundamentet for, at vi kan integrere på tværs,« siger hun.
Polsag er et ESDH-system, som der blev givet grønt lys for politisk i 2004-2005. I 2006 kom opgaven i udbud, og i starten af 2007 blev CSC valgt som leverandør.
Siden har projektet været plaget af forsinkelser, og efter flere evalueringer af forløbet valgte Rigspolitiet 1. januar i år at oprette et nyt projektkontor, som skal lede de store it-projekter.
Kommentarer (4)
Det er en naturlov. Der var en forsker fra Syddansk Universitet (Odense), der for nogle år siden kiggede på alle store, offentlige anlægsprojekter siden 30'erne. ALLE gik over budget. Alle. Minimum 30%, gennemsnitligt 50-70% mener jeg at kunne huske.
Så tænkte han: Når samtlige projekter går over budget må der være en anden forklaring end den sædvanlige om <noget med kravspecs> og <noget med styringen>.
Hans forklaring var, at den offentlige udbyder gerne vil have godkendt projektet, så de tager det billigste tilbud - og accepterer samtidig klausuler i kontrakten, der tillader leverandøren at gå over budgettet.
Og leverandørerne ved udmærket dette, så de leverer præcist de oplæg de bliver bedt om af det offentlige, nemlig 1) billigt tilbud og 2) klausuler i kontrakten, der tillader at tage ekstra.
Og VUPTI har man et sjovt interessefællesskab.
Et af de morsomste eksempler på, at man udmærket ved, at offentlige projekter altid går over budget, er motorveje: Dem starter man altid med at lave fra hver sin ende. Når pengene så er brugt, så kan man jo ligesom ligeså godt liiige bevilge ekstra, så hullet kan blive lukket. Det var en tidligere trafikminister, der engang betroede en af mine venner dette :-).
Så nej, dette iøvrigt spændende nye projektkontor hos Politiet vil heller ikke kunne forhindre cost overruns, for det er en del af hele fundamentet for vores offentlige sektor.
Det gælder alle steder, også f.eks. ude i kommunerne, hvor de helt rutinemæssigt overskrider budgetterne hvert år og derefter søger om statslige puljemidler til at dække det. Hvem husker f.eks. nu, at der blev lavet en særlig pulje ifm finanslov 2009, hvor man satte 500 millioner kroner af til rengøring af skoletoiletter. Det var naturligvis bare noget vrøvl og pjat, og pengene gik bare ned i de normale kasser som altid.
Jeg tror derimod det nye kontor repræsenterer en supergod lejlighed for dem, der hidtil har haft ansvaret for projekterne (vi skal rigtigt højt op i Politiets rækker her) til at tørre det af på nogle andre nu.
Jeg synes vi skal holde op med at undre os over store, offentlige projekter, der er forsinkede og dyrere end oprindeligt sagt. For det holder aldrig op.
Jeg kender kun ét stort IT-projekt i det offentlige, der blev leveret on time, on budget, etc.
Det var den elektriske kirkebog, der er så simpelt et system, at selv jeg ville have kunnet lave det med to-tre tabeller og et par indexer i en database på en times tid (OK, jeg overdriver, det ville nok have taget lidt tid også at installere softwaren og bestille serveren).
Det tog leverandøren (der iøvrigt også har været ude og udtale sig om denne sag) 300 millioner for - og det var vel at værke uden hardware.
Dette grotesk store beløb for noget, der er så simpelt og bruges så lidt (tro mig - så mange fødes der ikke i Danmark - jeg har endda selv været medlem af Måløv Menighedsråd engang og set, hvor lidt der laves), at det sagtens kunne køre på en bærbar til 4000 kroner - dette kæmpebeløb passede Kirkeministeriet perfekt, fordi de som sædvanlig havde gigantiske problemer med at bruge alle pengene de fik ind via 0.7%-skatten. Derfor byggede de pludselig også allesammen Menighedskomplekser til 10-20 millioner, som ingen iøvrigt kan bruge. De fik nemlig fordoblet deres indtæget på de fem gyldne år fra 2002 til 2007.
Så dér var da et eksempel på et stort, offentligt projekt, der holdt budgettet :-).
Det bliver alt sammen anderledes når jeg bliver diktator, har jeg besluttet mig for. Så kalder vi det sgu' EDB igen (stavet med stort for at markere respekt for det).
Mvh.
Mogens
-
0 -
0
Hvordan kan det være, at man skal frem til 2010, før politiet vil professionalisere håndteringen af store it-projekter. Der har jo også været bevilget store midler til it undervejs, som måske kunne have haft behov for professionelle øjne (sagt ud fra, at der tilsyneladende ikke er opnået megen gevinst derved).
Og så har jeg aldrig fattet, at Justitsministeriet så vedholdende insisterer på, at en jurist er den bedste it-chef, der findes, både hvad angår den nødvendige teknologiske indsigt og indsigten i politifolks hverdag.
Jeg mangler i den sammenhæng også stadig en forklaring på, at de anmeldelser, som borgere foretager over nettet, stadig skal printes ud og indtastes i Polsas.
Hvem er det, der har magt til at sige, at et lille mellemliggende program (mellem den netbaserede indberetning og det gamle Polsas) ikke kunne udvikles billigere end hvad f.eks. ét års dobbeltregistrering koster i ekstra manuelt arbejde. Og hvad er det, som de ekstra timer foran tastaturet, tager tid fra?
-
0
-
0
Jeg tror nu at Justitsministeriet tror at jurister er bedst til at lede hvad som helst. F.eks. en hemmelig tjeneste.
Udenrigsministeriet mener jo også, at det SKAL være en ambassadør, der f.eks. leder Industrialiseringsfondene fremfor (ja, nu nævner jeg bare et helt tilfældigt indfald jeg lige fik) en bankmand...
Jeg tror simpelthen ikke nogen ville grine af serien Yes, Minister nu, hvis den blev genudsendt på dansk TV. Der er jo ikke noget overdrevet ved serien mere i forhold til vores hjemlige forhold.
Dine spørgsmål vedr. POLSAS/-SAG er iøvrigt meget meget relevante, om jeg så må sige. Man undrer sig.
Mvh.
Mogens
-
0
-
0
Hun mener, at det bliver en kæmpe udfordring at få det nye og helt centrale it-system kørt ind i alle politikredse, inklusiv uddannelse af alle de kommende 12.000 brugere. Skiftet fra det gamle mainframe-baserede Polsas, som betjentene bruger nu, er et stort spring.
Ja, det er en ganske stor udfordring, og opgave, ikke mindst logistisk og organisatorisk, især da der er tale om 'nye arbejdsgange'.
Den oprindelige plan var en udrulning på 6 måneder,
Det er fuldstændigt, og totalt hjernedødt! at tro man kan lave så store ændringer på blot 6 måneder!
som siden blev ændret til 15 måneder
Mindre hjernedødt, men alligevel ikke realisabelt IMO.
(Stod for implementering af Navision Stat i samtlige statslige institutioner bortseet fra T&S og forsvaret - et noget større projekt, men husk på de 3 store T'er Ting Tager Tid..
Det vigtigste er dog logistik og metoder i forhold til success, og her udviklede jeg 'fasemodellen', som dog var skræddersyet til Navision projektet.
Men et hint til dem der evt. skal i gang med større projekter, så anlæg det som en produktionsstyringsopgave, da det i virkeligheden er det det handler om.
Modellen blev kaldt 'fasemodellen', da jeg i sagens natur ikke kunne operere med 'råvarer' 'mellemvarer' 'færdigvarer' 'operationsanalyse' 'flaskehalse' m.m.m.
Det var bare lige et par ord og nogle hints til folk der gerne vil (forsøge at) kaste sig ud i større projekter.
-
0
-
0
Tilføj kommentar
