Nyt Powerpoint-lir i Office 2010 kræver ny grafikchip
Microsofts Office-pakker har været berygtede for at gøre pc-producenterne glade, fordi hardwarekravene typisk bliver fordoblet, når Microsoft sender en ny Office-version på gaden. Sådan bliver det imidlertid ikke med Office 2010, lover Microsoft.
Softwaregiganten har netop afsløret minimumskravene for den hardware, som kan køre den kommende version af Office, der kommer på markedet i løbet af foråret.
Fra Office 2003 til Office 2007 fordoblede Microsoft kravene til processor og hukommelse, men med Office 2010 er der ingen ændring i forhold til Office 2007. Med andre ord vil man kunne køre Office 2010 på en pc, som kan køre Office 2007.
Selve minimumskravene er dog forholdsvis beskedne set i forhold til en typisk pc i dag. Ifølge Microsoft vil Office 2010 kunne køre på en Intel Pentium III 500 megahertz processor og 256 megabyte RAM.
Microsoft oplyser, at selskabet tidligere har indsamlet data gennem kundetilfredshedsundersøgelser, som viser, at den typiske pc har en 2,1 gigahertz dobbeltkerne-processor og to gigabyte RAM.
Man skal dog regne med, at den nye version kommer til at fylde mere på harddisken. Hele Office 2010-pakken fylder således mellem 1 og 1,5 gigabyte mere end forgængeren.
Det skyldes blandt andet ekstra kode til understøttelse af 64 bit-udgaven, fuld udbredelse af Ribbon-brugerfladen, og at OneNote nu er blevet inkluderet i flere udgaver af kontorpakken.
Et helt nyt krav i Office 2010 er en grafikprocessor, som understøtter mindst DirectX 9.0c og har mindst 64 megabyte hukommelse til rådighed. Det er muligt at køre Office 2010 uden sådan en grafikprocessor, men man vil ikke kunne bruge alle funktioner i Powerpoint 2010.
Den nye version af Powerpoint indeholder en række nye overgange mellem dias, som udnytter Directx og grafikprocessoren. Samtidig er det også muligt at redigere video direkte i Powerpoint og eksempelvis lægge filtre på et videoklip og 'trimme' det ved at vælge nye start og sluttidspunkter i klippet uden at skulle lave et helt nyt klip.
Der er naturligvis tale om minimumskrav. Microsoft oplyser, at selskabet i alt har testet 1.500 forskellige brugerscenarier for Office 2010 og 2007 på en 500 megahertz Pentium III med 256 megabyte RAM og Windows XP Service Pack 3.
Selskabet understreger dog, at kraftigere hardware vil give en bedre oplevelse. Især opstart af programmer og skift mellem funktioner vil typisk gå hurtigere på en kraftigere maskine.
Kommentarer (25)
Hvad grotesk er der over dette:
"Ifølge Microsoft vil Office 2010 kunne køre på en Intel Pentium III 500 megahertz processor og 256 megabyte RAM."
?
Hvis du tænker på grafikkortet, så er der tale om Powerpoint.. og Powerpoint er altså ikke et tekstbehandlingsprogram.
Ifølge Microsoft vil Office 2010 kunne køre på en Intel Pentium III 500 megahertz processor og 256 megabyte RAM.
Hvor skal Windows så være i det regnestykke?
Eller Office 2010 kan måske afvikle sig selv?
/Christian
DirectX 9.0c og har mindst 64 megabyte hukommelse til rådighed? grotesk nahh kan man få mindre?
Hele Office 2010-pakken fylder således mellem 1 og 1,5 gigabyte mere end forgængeren. Det skyldes blandt andet ekstra kode til understøttelse af 64 bit-udgaven, fuld udbredelse af Ribbon-brugerfladen, og at OneNote nu er blevet inkluderet i flere udgaver af kontorpakken.
Uddybningen af årsagen til det fylder 1 GB mere er grotesk.
Det er dog også værd at bemærke, at der er en anden sammensætning af pakkerne i forhold til Office 2007. Og den mindste udgave indeholder nu en prøveversion af den fulde udgave (som det er lidt uklart, om man kan fjerne, eller om det permanent bloatware). Derfor er det ikke en ren æblesammenligning.
Jeg kan slet ikke se noget problematisk eller endda grotesk i at ny software har højere hardwarekrav. Når vi nu har dual-core CPU'er og RAM der tælles i gigabyte, så lad os bruge det til noget. Hvis man er uenig, så er der jo ikke noget i vejen for at man bruger WordPerfect i DOS.
Min Mac laver en fancy animation når jeg minimerer et vindue. Det er ikke strengt nødvendigt, men det bidrager til den æstetiske fornøjelse ved at bruge en computer. Mit skæg er ikke langt nok eller gråt nok til at jeg kan holde ud at bruge textmode til alt.
Det billigste grafikkort hos getmore understøtter DirectX9:
http://www.getmore.dk/k%C3%B8b-club-3d-geforce-7200gs-billig/pci-express...
Nu må I mesa/minix tude tøser tag og spise en kiks, i får ikke nogen åbensovs driver der kan copiere meget mere end en pixel over i en backbuffer, og selv når i formår at rastizere en trekant så vil jeg stadig kunne implementere det hurtigere end jeres åbensovs drivere.
Iøvrigt de dage hvor OpenGL var en defacto standard var under mægtige proporitære SGI, siden da er det gået åbensovs ned af bakke. Office kræver ikke noget som ikke allerede er ude hos brugerne.
Skulle i forsøge at købe et grafikkortet der rent faktisk ikke understøtter DirectX9 så vil det højest sandsynligt være dyre end selv highend segment fordi det vil være udgået..
"Hele Office 2010-pakken fylder således mellem 1 og 1,5 gigabyte mere end forgængeren."
Forgængeren fyldte så hut jeg hvisker omkring en gigabyte - og det her er bare for en )/(&/()%&/% kontorpakke.
PapyrusOffice fylder 5-8Mb (Afhængigt af version).
...siden da er det gået åbensovs ned af bakke..
Haha, ja det kan du have ret i. Forrige jul fik vi eksempelvis en karton kirsebærsovs af Mikrosoft, det skulle angiveligt være "åben sovs" - det var vist noget med at de ville "samarbejde med os", men de havde vist misforstået det, for der var ingen indsdeklaration. Ganske symptomatisk for Mikrosoft.
"Hele Office 2010-pakken fylder således mellem 1 og 1,5 gigabyte mere end forgængeren".
Hvad fylder forgængeren ?
Til sammenligning afinstallerede jeg lige open office 3.1 på min Ubuntu 9.10 PC, det frigjorde 359MB (og tog 15s).
Geninstallationen krævede download af 102MB, og fyldte 359MB tilbage på disken (og tog 75s - heraf 31s til download).
PS. Jeg fandt pakkerne med:
dpkg --get-selections | grep openoffice | perl -ple 's/\s.+//' | xargs echo
og fjernede/geninstallerede dem med
apt-get purge hhv. install
"DirectX 9.0c og har mindst 64 megabyte hukommelse til rådighed? grotesk nahh kan man få mindre?"
Det groteske ligger i at der skal bruges GPU og DirectX for at vise Powerpoint.
De må ha' drukket af natpotten i Redmond.
Problemet er at Microsoft ikke formår at optimere deres kode og at det er den største årsag til de enome hardwarekrav. Du husker nok Vista, ikk'?
Stor og tung. Optimerer man lidt på det får man Windows 7. Stadig stor, men betragtelig lettere.
Alt hvad Microsoft kaster sig over bliver bloatware. .NET, for nu at nævne en anden. Og programmer der er skrevet med brug af .NET-frameworket er lige så ulidelig sløve. Slam-kode kaldes det også.
Det groteske ligger i at der skal bruges GPU og DirectX for at vise Powerpoint.
Det er muligvis ikke alle i denne debat som er klar over at alle moderne Windows PCer er udstyret med en GPU. Vi skal omkring 4 år tilbage i tiden for at finde større mængder PCer i handelen uden en DX 9.0c grafikchip. (De har vel at mærke stadigvæk alle en GPU, det er blot ikke alle GPUerne som nu kan bruges til Powerpoint) (Og dermed også en røffel til overskriften, "Powerpoint-lir kræver ikke-stærkt-bedaget grafikchip", må være den korrekte formulering.)
Ikke blot kan programmer blive flottere at se på, i mange tilfælde vil programmer også blive hurtigere ved at bruge GPUen da den kan fjerne nogle meget tunge opgaver fra CPUen.
Præcis hvor mange mennesker vil mons tro installere Office 2010 på en PC fra før 2006?
"kke blot kan programmer blive flottere at se på, i mange tilfælde vil programmer også blive hurtigere ved at bruge GPUen da den kan fjerne nogle meget tunge opgaver fra CPUen."
Så lægger man opgaverne ud fra OS'ets side og ikke fra kontorpakkens side.
Det er en kontorpakke for crying out loud!
Det er ikke et spil eller en Blueray-afspiller. Det er en kontorpakke. En kontorpakke. Sigh!
Det billigste grafikkort hos getmore understøtter DirectX9:
Og forklar mig så, hvorfor jeg skal skylle 199,- ud i toilettet, når jeg sidder og gør det samme med MiKTeX i CGA opløsning og endda får et pænere typesat slutresultat.
Jeg har brugt i alt 130,- på hardware og software siden 1991 (da min Schneider mus gik i stykker).
Der går i hvert fald ikke flere kroner over atlanten fra min side, det er helt sikkert.
Godt for dig.
Men vi er nogen der ikke gider spilde vores liv på gammel hardware - og det har ikke en pind at gøre med Windows.
Så lad nu være med, at sidde og tude over MS laver noget funktionalitet i MSO som bruger GPU'en. Det er jeres eget valg om i vil bruge det.
Det er ufatteligt som der evigt og altid er nogen der skal himle op hver eneste gang MS laver noget. Kunne i ikke bare holde jeres galde for jer selv? Det er sjældent, at man hører den modsatte lejr svine "jeres" produkter når de har lavet noget nyt. (Tager jeg fejl beklager jeg naturligvis på forhånd - i behøver ikke bruge de næste 20 indlæg på, at fortælle mig at jeg tager fejl.)
Det er en kontorpakke for crying out loud!
Publisher er et præsentationsprogram, og måden, man formidler på, ændrer sig i takt med udviklingen.
I dag kan man formidle med video og lyd. I fremtiden, om 30 - 35 år, indeholder præsentationer i Publisher måske ting, man kan røre ved. Eller dufte, eller 200 MP fotos i 3D som man ikke kan skelne fra virkeligheden.
Tænk på, hvordan mange i 60'erne sagde "computere er regneapparater! Ikke skrivemaskiner!" og ikke kunne se, hvordan nye behov opstod i takt med udviklingen.
"Publisher er et præsentationsprogram,"
Publisher er en del af MSO som er - tada - en kontorpakke.
Kontorpakker og krævende GPU-opgaver hører ikke sammen.
tag dig sammen - hvad er gpu opgaver for dig?
D3D9 hw er så tæt på fixed functional pipeline at du dårligt kan kalde D3D9 hw gpu'er; Jeg tror ikke helt du ved hvad du snakker om.
