Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (6)
Emner Bærbare pc'er, Pc-processorer

Nye Ivy Bridge-processorer fra Intel snyder på watt-vægten

Den nyeste generation af processorer fra Intel bliver markedsført med et rekordlavt strømforbrug på syv watt. Men tallet afspejler en ny måde at måle på, der ikke kan sammenlignes med tidligere processorer.

Af Jesper Kildebogaard Onsdag, 9. januar 2013 - 14:13

Intel brugte elektronikmessen CES i Las Vegas til at løfte sløret for flere processorer i den generation, der er døbt Ivy Bridge. Og blandt nyhederne i den nye Y-serie var et væsentligt lavere strømforbrug - kun syv watt, sammenlignet med 17 watt i Intels nuværende processorer til de tynde og lette ultrabook-computere.

Problemet var bare, at det var for godt til at være sandt, skriver Ars Technica, som har gravet dybere i Intels produktinformation. Normalt bliver en processors strømforbrug nemlig opgivet som det maksimale strømforbrug under belastning, Thermal Design Power (TDP), mens Intel til de nye processorer opgav et beregnet gennemsnitsforbrug, som Intel har opfundet og døbt Scenario Design Power (SDP).

Den nye processor-række er derfor ikke gået fra 17 til 7 watt, men fra 17 til 13 watt, hvis man bruger samme måleenhed. Derudover er det lavere strømforbrug ikke opnået gennem ny teknologi i chippen, men i det store hele ved at neddrosle ydelsen, konkluderer Ars Technica.

Én af de nye processorer har faktisk et TDP på kun 10 watt, men den rummer også kun to kerner på 1,1 gigahertz og vil derfor ikke have en særlig høj ydelse. Den har heller ikke fået plads i Core-familien, men er kommet under Pentium-serien.

De mere slagkraftige Core i5-processorer i den nye Y-serie er direkte sammenlignet med de første modeller i Ivy Bridge-generationen blevet skåret ned på både clockfrekvens - fra 1,7 til 1,5 gigahertz - og på Turboboost-hastigheden, der er faldet fra 2,6 til 2,0 gigahertz. Det viser en sammenligning mellem den nye i5-3339Y og den kendte i5-3317U.

Intels nye måde at opgive strømforbrug på giver dog mening i det lange løb, da næste generation af processorer fra firmaet, med navnet Haswell, primært vil få et lavere strømforbrug ved at være bedre til lynhurtigt at gå fra dvale til fuld kraft - ligesom biler med start-stop-motor. Dermed vil den maksimale ydelse blive mindre relevant i en sammenligning.

Den nye Y-serie, som ifølge brancherygter er hvad Microsoft har puttet i den kommende tablet Surface Pro med fuld Windows, er klar til at blive solgt i computere, som kommer på markedet i foråret 2013.

Via: Ars Technica
Send Tweet
Udskriv

Mere om Pc-processorer

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg dette emne

Ny Intel-mobilprocessor tredobler ydelsen - og skærer 80 procent af strømforbruget

Udgivet 7. maj 10.06Opdateret 7. maj 12.19

Windows 8-tablets kommer snart på speed: Atom-processorer får potent opgradering

Udgivet 3. maj 8.25Opdateret 3. maj 12.16

AMD i problemer - nu skal der laves ARM-processorer

Udgivet 25. apr 13.15Opdateret 25. apr 14.10

ARM-boss tror på Windows RT trods elendig start

Udgivet 4. mar 8.44Opdateret 4. mar 8.44

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
C#/.Net software udvikler
Udgivet 14. maj 13.13
Senior Game Developer
Udgivet 29. apr 8.22
MainFrame-udvikler
Udgivet 14. maj 13.02
Nyuddannede udviklere til Netcompanys kundeteam
Udgivet 28. jan 9.08

Kommentarer (6)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Casper Bangs billede
Casper Bang 9. jan. 2013 - 14.26
 
Best-case vs. average vs. worst-case

Bilers resourceforbrug måler vi i best-case (ofte ned af bakke og i medvind).
Algoritmers resourceforbrug måler vi i worst-case (big-O).
CPU'ers resourceforbrug måler vi nu åbentbart i gennemsnit.

Dejlig inkonsistent verden vi lever i. Skulle vi ikke bare holde os til worst-case overalt, og så blive positivt overaskede istedet når vi får mere end lovet. :)

  • Stem op 9
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Johnnie Hougaard Nielsen 9. jan. 2013 - 16.09
 
Ryggen mod muren

Det ses jo at Intel kæmper for at få fodfæste på det stærkt stigende tablet marked, og altså sminke tallene for ikke at se helt så ukonkurrencedygtige ud, især når prisen tages i betragtning også. Der er jo forresten også lige annonceret nye ARM processorer med stærkt stigende ydelse. Ud over håbet om at Windows 8 pro tablets skulle gå hen og få succes, ser det dog tyndt ud når det gamle kompatibilitets-argument ikke længere virker til fordel for Intel. Det er jo så endnu mere udpræget på smartphone-markedet. Selvfølgelig sidder Intel solidt på Windows-markedet, men det bliver jo en mindre og mindre procentdel af det samlede marked.

  • Stem op 5
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Torben Mogensens billede
Torben Mogensen 9. jan. 2013 - 16.19
 
Æbler og appelsiner

Egentlig synes jeg, at gennemsnitligt forbrug giver mening, men så skal det klart defineres, hvad dette betyder, så man kan sammenligne på tværs af platforme.

Hvis den ene producent definerer gennemsnitligt belastning som Facebook og Google Docs og en anden definerer det som 3D-computerspil og visning af HD-videoer, så kan man jo ikek bruge sammenligningen til noget.

Derudover så kan der også være forskel på, hvor meget af arbejdet, der skibes ud til grafikprocessorer m.m. Hvis et system kan skibe det meste ud til coprocessorer, kan CPUen nemt prale med lav belastning i sammenligning med et system, hvor CPUen skal lave mere selv. Men det er ikke fordi CPUen er mere effektiv. Det bliver generelt mudret fordi man sjældent kan sætte to forskellige CPUer i systemer, der er helt ens hvad angår coprocessorer, bushastighed, m.m.

Så i den sidste ende er det strømforbrug af et komplet system, man bliver nødt til at måle på.

  • Stem op 5
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Casper Bangs billede
Casper Bang 9. jan. 2013 - 20.07
 
Re: Æbler og appelsiner

Så i den sidste ende er det strømforbrug af et komplet system, man bliver nødt til at måle på.


Lige præcis, også fordi at moderne SoC'er (som selv x86 er ved at være, med memory controller, FPU, GPU etc. on-die) er i stand til at trottle én komponent ned til fordel for en anden komponent såfremt det er inde for TDP.

Da Intel gik fra NetBurst til Core mikroarkitekturen, talte de ellers meget omkring performance-per-watt, dog uden at forsøge at kvantificere dette. Noget af det sværeste i denne verden, er at få folk til at blive enige omkring standarder, så det ligger nok ikke lige i kortene at der kan opnås enighed omkring en bred og generel benchmark-suite.

  • Stem op 3
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Tomas Kjersgaard 10. jan. 2013 - 07.01
 
ARM versus x64

Nu er der igen dukket et kommentar op om at ARM arkitekturen skulle være mere energieffektiv. Det har jeg aldrig set bevis for. Læs venligst nedenstående:

http://www.anandtech.com/show/6536/arm-vs-x86-the-real-showdown

Iøvrigt er version2 kendt for hadeartikler om Intel. Personligt har jeg svært ved at se, hvorfor det er interessant at Intel indfører endnu en måde at måle strømforbrug på. Både fordi den gamle TDP ikke forsvinder og fordi AMD har gjort nøjagtigt det samme i årevis.

  • Stem op 1
  • Stem ned 2
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Casper Bangs billede
Casper Bang 10. jan. 2013 - 08.24
 
Re: ARM versus x64

Nu er der igen dukket et kommentar op om at ARM arkitekturen skulle være mere energieffektiv. Det har jeg aldrig set bevis for. Læs venligst nedenstående: http://www.anandtech.com/show/6536/arm-vs-x86-the-real-showdown

Nu skal du bare lige huske at have hele historien med. Anand skrev artiklen du linker til, ud fra massiv kritik af hans oprindelige artikel fra ugen før, hvor han konkluderer på tåbelig sammenligning imellem Intel's seneste x86 og den ældre ARM A9 (Citat: "Atom Z2760 is faster and more power efficient than Tegra3").

Iøvrigt er version2 kendt for hadeartikler om Intel. Personligt har jeg svært ved at se, hvorfor det er interessant at Intel indfører endnu en måde at måle strømforbrug på. Både fordi den gamle TDP ikke forsvinder og fordi AMD har gjort nøjagtigt det samme i årevis.

Version2 kan godt lide at sætte gang i en debat med sensationalistiske overskrifter, men ligefrem hade-artikler synes jeg da ellers vi har været forskånet for. Hvad tænker du specifikt på?

Faktum er jo bare, at du finder ikke x86 CPU'er i samme performance/power klasse når vi snakker smartphone, tablet, NAS, settop-boks etc., upåagtet af hvad Anand kan ekstrapolere fra hans tidlige Intel samples. Kender man lidt til x86 (dens få registre, store instruktionssæt, voldsomme brug af cache) så giver ovenstående god mening.

Det skal så blive interesant om Intel's overlegne process håndtering er nok til at komme ned i nærheden af ARM på sigt, men jeg tvivler - Texas Instruments, Qualcomm, Samsung, Nvidia osv. ligger jo heller ikke på den lade side imellemtiden. Det er desuden fordelagtigt for os forbrugere, at der er konkurrence imellem disse. Intel er selv bagud deres eget roadmap på desktop/server fronten, sikkert fordi de ikke føler sig presset fra AMD der har smidt håndklædet i ringen efter Core kom til.

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Teenager står frem: Derfor hackede jeg Version2

Udgivet 17. maj 16.40Opdateret 17. maj 16.40

Fredagshumor: Sådan ser indbakkens pestilenser ud i virkeligheden

Udgivet 17. maj 15.00Opdateret 17. maj 15.00

New Zealand dropper softwarepatenter

Udgivet 17. maj 14.09Opdateret 17. maj 14.09

Microsoft gemmer udspekuleret jobanonnce på Bing

Udgivet 17. maj 11.35Opdateret 17. maj 11.35

Ny wifi-standard med gigabit-hastighed er en gave til it-chefen

Udgivet 17. maj 10.54Opdateret 17. maj 10.54

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Version2 Insight: Softwaretest

Mediehuset Ingeniøren

Succes historier om OPS – Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

OPS - Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Mobile Test Service - Device Strategy & Planning

Testhuset

A visual reality check that makes sense - Affecto customer reference

Affecto Denmark
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

HP lancerer ultratynd bærbar med lang batteritid

HP

Lyncs stormløb - høje ambitioner og køb af Skype

GlobalConnect

Redpill Linpro hjælper kunderne ud af IBM Notes' databaser

Redpill Linpro

VP SECURITIES skaber overblik over kunderne med ny Microsoft CRM løsning

ProActive

Johan Ekelund som Business Advisor og Project Manager hos Affecto Denmark A/S

Affecto Denmark

It-virksomheder

Produkt-Guiden ApS
|
HardwareHippo
|
innovation-logic
|
Webitall
|
Climber Danmark
|
Eksponent
|
Ubivox
|
Zylinc
|
Hera IT
|
Adactit
|
Codecompany.DK
|
Byggeweb
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Cookie- & privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • NemID
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Server 2012
  • iOS 6
  • iPhone 5

Tjenester

  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Trekronergade 26 2500 Valby
  • Tlf. work 33265300