Nye EU-regler giver politi grønt lys til at hacke
Fremover kan politifolk i hele EU nemt få adgang til at overvåge alt, hvad der rør sig på en mistænkts computer.
En beslutning fra EU's ministerråd har i al stilhed lempet kravene til den slags indgreb, hvor politiet for eksempel hacker sig ind på en computer og derefter følger med i mail-udvekslinger og webhistorikken på maskinen. Det skriver den britiske avis Sunday Times.
Ifølge de nye retningslinjer kan ledende politifolk give tilladelse til hacker-metoderne uden dommerkendelse, hvis der er mistanke om, at det vil kunne afsløre eller standse en alvorlig forbrydelse, det vil sige en sag, der kan give mere end tre års fængsel.
Men britiske borgerrettighedsgrupper er oprørte over, at det på den måde bliver tilladt at snage i private sager, uden at en dommer skal godkende metoden. Og i modsætning til en fysisk ransagning, vil fjernovervågning af en mistænkts computer kunne ske, uden at den overvågede får besked eller aner uråd.
I Storbritannien har det været tilladt for politiet at hacke computere som en del af efterforskningen siden 1994, men det har været brugt meget sjældent og har indtil nu været reguleret stramt.
Politiets metoder til at overvåge en computer kan for eksempel være installation af en 'keylogger', der registrerer alle tastetryk, malware-lignende bagdørs-programmer sendt via email, eller indtrængen via trådløse netværk.
Kommentarer (26)
Jeg forstår ikke hvorfor politikerne er så vilde med at give nye overvågningsmuligheder til politiet, men så modvillige til at sikre retssikkerheden gennem krav om dommerkendelse. Fungerer systemet virkelig så dårligt i forbindelse med telefonaflytninger? Og er der nogen væsentlig forskel, der gør det til et mindre overgreb mod den personlige frihed at hacke en computer end at aflytte en telefon? Jeg ville umiddelbart svare "tvært imod" til sidste spørgsmål.
Jeg er ikke modstander af at politiet får nye redskaber og metoder til at bekæmpe kriminalitet. Jeg er til gengæld kraftigt imod, at man ikke laver et kontrolapperat, der minimerer misbrug. For det vil blive misbrugt, det viser historien. Det værste eksempel på et sådant misbrug vi kender, er nok J. Edgar Hoover, der var chef for FBI indtil 1972. Gennem en årrække brugte han ikke bare ulovlige metoder til at samle beviser mod forbrydere, han havde også belastende materiale på en utrolig stor mængde politikere, hvilket blev brugt til politisk pression og afpresning.
Nu er Danmark/EU ikke USA, og vi er ikke i 1972 længere, men der er for mig ikke nogen væsentlig grund til at det ikke kunne ske igen (eller for den sags skyld sker i øjeblikket i et land i EU). I mine øjne er det altså ikke et spørgsmål om at undgå misbrug, men at minimere misbrug og gøre det lettest muligt at afsløre, når det har fundet sted. I den sammenhæng mener jeg at krav, om at en dommer er involveret, er et vigtigt redskab.
Med "rockerloven" blev det samme muligt i Danmark.
Mht. telefonaflytninger tror jeg ikke det er specielt svært for politiet, de plejer vist at få godkendt alt efterfølgende ...
så hmmmm, dommerkendelse eller ej, vi bliver røvrendt af
politiet uanset hvad.
Uanset navnet "rockerloven" indeholdt den jo også lovgivning rettet mod almindelige borgere som skylder i skat!
I tyskland kæmper/kæmpede de også mod samme slags unoder, søg eksempelvis efter bundestrojaner
http://www.google.com/search?q=bundestrojaner
Specielt vakte det vist en del furore at antivirus leverandørerne IKKE ville sætte politiets software på en speciel liste - så de undgik at blive markeret som spyware :-)
Sørg for at beskytte dit privatliv, der er ikke andre der gør det.
Mon EU parlamentet også har tilladt dette?
Kan vi få et link til den nærmere lov beskrivelse?
Mht. telefonaflytninger tror jeg ikke det er specielt svært for politiet, de plejer vist at få godkendt alt efterfølgende ... så hmmmm, dommerkendelse eller ej, vi bliver røvrendt af politiet uanset hvad.
Forskellen mellem om der kræves dommerkendelse eller ej, er faktisk ret stor.
For det første er der den åbenlyse forskel at en dommer skal godkende det (selvom det i mange tilfælde næsten sker automatisk).
Men hvad vigtigere er, en dommerkendelse betyder at handlingen skal dokumenteres og nedfældes på skrift. Det medfører en betydelig forbedret retssikkerhed, da det senere er muligt at finde de dokumenter frem, finde ud af hvem der har godkendt/ansøgt og finde ud af en begrundelse for hvorfor. Uden en dommerkendelse sker alt i skyggerne og uden et eneste spor af offentlig dokumentation.
Fremover kan politifolk i hele EU nemt få adgang til at overvåge alt, hvad der rør sig på en mistænkts computer
De kan få adgang til alt, som de har de tekniske kompetencer til at opnå adgang til. Det vil i praksis sige adgang til computere ejet af personer, hvis kompetenceniveau ligger under politiets, og det vil igen sige personer, som nok ikke ligefrem tilhører toppen af bad-guy-pyramiden.
Det er med andre ord endnu et "feel-good"-direktiv, som nedbryder en masse basale rettigheder med henblik på at fange de små fisk. Med mindre, naturligvis, den reelle hensigt er en helt anden ...
en evt. forklaring på at dommerkendelser automatisk godkendes kunne være at politiet kun spørger når de er sikre på at få et ja.
Det lyder som en ret tynd argumentation, med samme kunne man så vende den og sige de forspilder mange chancer for at fange forbrydere ved IKKE at aflytte.
... og fortsat, hvis de er så sikre haster det formentlig ikke så meget endda, og de kunne bede om den FØR de begyndte aflytning.
Når der er et kontrolsystem der intet fanger er der noget galt med kontrolsystemet!
Jon, tak for dit gæt - det er altid rart at høre hypoteser om noget folk ikke ved noget faktuelt om :P
Lad være med at gætte sådan, det bidrager ikke rigtigt til diskussionen.
Automatisk software opdateringer er ikke din ven.
Hardware firewalls er tilgengæld, men ikke hvis de er closed - ikke inspectbare..
Flere lag er bedre end få.
Open source er din ven.
- Den nemmeste måde at hacke et system på er at uploade en patch via automatisk opdaterings software, hvor efter din maskine ligger alle dine sikkerheds systemer ned, og ringer ud til en kontrol post, hvor efter der etableres en reverse tunnel.
Et problem er når det bliver gængs at tvinge sig adgang, som det her ligger op til, så åbnes der også for hackere, og organiserede kriminelle, hvad Politiet kan, kan de kriminelle også, da de vil utvivlsomt få adgang til de værktøjer som politiet får lavet til adgang - feks bagdøre i divs firewalls, og opdaterings processer. Dine private bank informationer, og adgang til din net bank bliver exposed til verden.
Dernæst må jeg sige at undermineringen af civile rettigheder er en bekymerende trend, vi har i Danmark officielt en 3 deling af magten, dem der lovgiver, dem der enforcer, og dem der dømmer, det er netop således for at vi bibeholder retsikkerheden, og vi ikke bliver en politistat. Desværre har vi tåblige logivere som ikke forstår konceptet, og i naven på bekæmpelsen af Børne porno, Rocker, terror m.v. udhuler konceptet, som er en meget farlig udvikling.
Politiet kan foretage en aflytning uden kendelse hvis øjemedet ellers ville forspildes, men skal efterfølgende indbringe det for retten.
De kan også bede et telefonselskab om at optaget en samtale, derefter skaffe en dommerkendelse, og så få filen med telefonsamtale overført fra telefonselskabet.
Men at bryde ind i folks computere, bliver de nok nødt til at gøre i realtime.
hvorfor bliver de nødt til at bryde ind i realtime?
@Henrik Kramshøj:
det er muligt at jeg er lidt naiv og godtroende, men jeg tror på at det danske politi ikke misbruger systemet (særlig meget).
Det er vigtigere at undlade at aflytte uskyldige end at nogle skyldige forbrydere slipper for at blive aflyttet.
Jeg kunne godt tænke mig en statistik over hvor mange gange politiet aflytter forgæves, og der ikke bliver en sag, hvor mange der alligevel bliver frikendt, og hvor mange der bliver dømt.
Med hensyn til at de kan vente, så ser jeg intet problem i at politiet beder teleselskabet om at aflytte, før de så går i gang med at anskaffe en dommerkendelse. Og når de så har dommerkendelsen, så kan teleselskabet udlevere oplysningerne.
Hej Jesper.
1) Du skriver at lovændringen er vedtaget. Med mindre min EU lærdom er helt forældet skal en lovændring godkendes af EU parlamentet; den kan ikke godkendes af ministerrådet alene, undtagen i nogle meget specifikke tilfælde. Er der sket en sådan godkendelse?
2) Ud over den meget løselige henvisning til en anden webside, ville det være rart med en mere konkret kildehenvisning til den omtalte beslutning. Jeg antager du selv har fundet frem til en sådan i din research for at bekræfte rigtigheden af den omtalte artikel. Kan du dele den henvisning med os?
Hacking af en computer, kan vise hvad computeren indeholder af data - men ikke, om det er politiet, andre kriminelle, eller den overvågede selv, som har anbragt data. Derfor, har jeg svært ved at forstå, at computerens data, kan anvendes som bevis - beviset, vil skulle bakkes op af anden efterforskning, ellers kan det ligeså nemt være en af politiets ansatte, eller kriminelle der har lagt data på computeren, samt givet politiet et tip.
I dag, er politiets opgave ikke kun at efterforske en forbrydelse - det er også, at være "anklageren". Det kan være uheldigt, i mange sammenhænge, hvor man kan frygte, at disse to opgaver sammenblandes. Politiets efterforskning, bør i princippet arbejde for begge parter - både for anklageren, ved at bevise vedkommende har gjort det - men også for forsvaren, ved at finde beviserne for, om en person er uskyldig, eller ved at være tilstrækkeligt forbeholdne overfor de påståede beviser. Netop, at de to opgaver "sammenblandes" kan give anledning til at tro, at politiet "køber" historier, der er anbragt på en formodet, eller påstået, kriminels computer, for at få en hurtig opklaring, og hurtig success. Hvis politiet får adgang til at hacke en person, bør formålet ikke kun være at opdage beviser - det bør også være, at undersøge, om det er sandsynligt vedkommende reelt har anbragt de ulovlige data på computeren selv, eller om de kan være anbragt af trediepart. Sker det kun, med henblik på, at være "anklager", har jeg svært ved at se, det har fordele, i forhold til en konfiskering af computeren. Spørgsmålet er, om politiet har tænkt sig, at anvende hacking, med henblik på at undersøge korrektheden af en beskyldning eller formodning, eller om årsagen kun er at "finde bevis".
Hvis politiets hacking, har formål i, at undersøge om en person har begået ulovligheden selv, eller om personens computer har begået ulovligheden (andre kriminelle), så forstås kravet om at kunne få mulighed for hacking bedre.
Helt personligt har jeg den politik at jeg ofatter det jeg siger i telefonen og det jeg skriver på min mail og facebook - som fuldt offentligt. Politiet kan læse og lytte med hvis de gider, eller de kan lade være hvis de ikke gider.
Hvis jeg ønskede at være privat ville jeg slet ikke bruge de elektroniske medier - men mødes med de jeg skulle i kontakt med personligt - og under omstændigheder hvor aflytning var vanskelig eller umulig.
Jeg har nul komma nul nul nul tillid til at autoriter ikke udnytter deres muligheder og jeg mener retsstaten som koncept er fortid. Jeg beklager det er sådan, men tænker omvendt at der sikkert levede ganske lykkelige mennesker i DDR og i Nazi tyskland før det - og i andre samfund hvor retsstaten ikke i praksis fungerede. Uden iøvrigt at sammenligne med de samfund. Så længe jeg ikke ejer noget der er værd at konfiskere, eller sætter mig op mod de eksisterende magtstrukturer i samfundet kan jeg leve uforstyrret.
Så du forventer at alle kan bryde ind på din bank konto og lænse den? handle i dit navn, feks købe Børne Porno på dit Dankort/kredit kort? Bruge din Identitet i kriminelle sammenhæng?
Børne porno eksemplet er taget fra england, hvor mange folk's kredit kort numre var brugt af kriminelle til at lave kreditkort fraud, og var brugt på børne porno sider, men uden at disse folk viste noget om det, noget med 3200 mennesker var sigtet af politiet for at være pædofile, og ca 30 begik selvmord pga sigtelserne, og medie opmærksomheden, det viste sig efterfølgene at alle (i hvert tilfald langt de fleste) var total uskyldige, men havde ikke være opmærksomme, eller forsigtige nok i brugen af deres kredit kort, de følte nok som dig at der ikke var noget problem med sikkerheden.
Problemet er, hvis politiet kan gøre noget, så kan organiserede kriminelle også. Politiet er en samling af mennesker, mennesker er ikke perfekte, og der er brodne kar i alle grupper af mennesker.
Dette er bare en grundene til at privatliv er enormt vigtig, da megen information som mange opfatter som trivielt, og harmløst kan bruges i andre sammenhæng til feks, identitets tyveri... Du behøver ikke at have noget som andre er interesseret i, da feks din identitet kunne bruges af en terrorist til at rejse gennem grænser og begå terror i dit navn, eller organisationer kan lænse din konto for penge.
Det kan godt være at der ikke har været tilfælde af misbrug gennem politiet, eller de har været få, men des mere magt politiet får, des mere fristene bliver det for individuelle betjente, og organiserede kriminelle elementer for at bruge disse magter, enden ved at samarbejde, eller afpresse en betjent. Hvorfor brud på privatlivet skal være en omstændig process, hvor der er flere grupper involveret, og hvorfor dommerkendelsen er så enormt vigtig.
De fleste misbrug af politiets registre bliver naturligvis ikke opdaget eller behandlet bag lukkede døre, men det klassiske tilfælde med Per Stig Møllers spritdom bør ikke glemmes. Det undrer mig meget at de danske politikers hukommelse er så kort....
Nu har Times Online jo aldrig været en særlig pålidelig kilde, men det hjælper heller ikke når journalisten på version2 vælger at benytte det som eneste kilde, og tvivlsomt fortolke hvad der faktisk står i artiklen.
Læs den oprindelige artikel:
http://www.timesonline.co.uk/tol/news/politics/article5439604.ece
Artiklen her på version2 laver en sørgelig sammenblanding af hvad den britiske lovgivning er udvidet med, og hvad der gælder i EU. Desuden er der tydeligvis slet ikke forstået hvad forskellen er på en hensigtserklæring fra EU-ministerrådet sammenlignet med lovgivning vedtaget af EU-parlamentet.
Læs hvad ministerrådet har vedtaget her:
http://www.consilium.europa.eu/ueDocs/cms_Data/docs/pressData/en/jha/104...
Den relevante tekst er:
THE COUNCIL: [...] INVITES, from this viewpoint, the Member States and the Commission to introduce measures based on case studies, particularly taking into account technological developments, so as to prepare tools for operational use, in the short and medium term, such as: [...] b) in the medium term [...] facilitating remote searches if provided for under national law, enabling investigation teams to have rapid access to information, with the agreement of the host country
"Remote searches" er "kode" for installation af hackingprogrammer på private computere.
Der er ikke tale om nogen EU-lovgivning der lemper noget som helst. Der er overhovedet ikke taget stilling til om der skal dommerkendelse til eller ej. Det er noget der er sket i Storbritannien.
Det tog ca. en halv time at finde de relevante dokumenter. Det er ikke noget jeg gider gøre ret tit. For jeg forventer faktisk at det er journalisternes opgave.
De fleste misbrug af politiets registre bliver naturligvis ikke opdaget eller behandlet bag lukkede døre, men det klassiske tilfælde med Per Stig Møllers spritdom bør ikke glemmes.
Hmm!
Det blev - så vidt jeg ved - ikke bevist, at de oplysninger kom fra politiet.
Jeg vidste godt han havde en sprit dom - han havde kørt på scooter - fordi det havde han selv fortalt engang, da han var Ledende Senior i Studenterforeningen. Vi sad nogle stykker en dag ved samme bord i foreningens restaurent.
Der var altså flere der vidste det.
Studenterforeningen var (osse? dengang) en slags politisk skole/børnehave for unge borgerlige især konservative med politiske ambitioner. Der er mange, der senere "blev til noget" i politik der havde deres gang i foreningen. Og derfor osse mange rivaler til Per Stig Møller der har haft kendskab til sagen. Og der bliver brugt mange beskidte trick i det parti.
Jeg undrede mig i øvrigt over at det skulle være et problem. Manden har udstået sin straf. Og for god orden skyld, det var ikke mig der gik til pressen.
Det blev - så vidt jeg ved - ikke bevist, at de oplysninger kom fra politiet.
Uanset hvordan afsløringen kom for dagen er det et godt eksempel på problemet med overvågning. En 15 år gammel dom for spirituskørsel er en privat sag, og PSM skulle have haft lov til at holde det hemmeligt hvis han ville. Øget overvågning giver flere muligheder for at afsløre folks ligitime hemmeligheder. Der var et andet berømt eksempel med en amerikansk politiker, der fik sin karriere ødelagt af en psykolog profil lavet på baggrund af de bøger han lånte på biblioteket eller de videofilm han lejede.
Der er god grund til at være kritisk når man overvejer øgede overvågningsmuligheder og ikke ignorerer eller negligerer de farer og omkostninger det har, ligesom der er tendens til i debatten i øjeblikket.
Uanset hvordan afsløringen kom for dagen er det et godt eksempel på problemet med overvågning.
Hmmm hvis det nu viser sig at historien faktisk blev lækket af en af de bekendtskaber som PSM havde og selv havde fortalt historien til jf. Axel, så er det da ret dårligt eksempel på problemet med overvågning.
Som jeg husker sagen med PSM var resultatet af efterforskningen at det pågældende register ikke var opryddet i forhold til forskrifterne og en inspektion af auditloggen afslørede et opslag fra en af politiets vagtstuer. Auditloggen var uanvendelig idet der var anvendt en fællesbruger og vagtholdet dækkede naturligvis over hinanden efter de bedste polititraditioner.
Af andre sager ang. registerlækager som jeg husker fra medierne: er udlevering af CPR registeringer til KGB, udlevering af patientoplysninger til PFLP, begrundet mistanke om at en politimand lækkede oplysninger til Hells Angels. Det er også almindeligt at ansatte i skattevæsenet fornøjer sig med naboens skatteoplysninger. Det er utopi at tro at noget offentligt register er sikkert.
Michael nævner eksemplet med børneporno hvor en tiltale under danske forhold formodenligt vil medføre at du skal pines af retssystemet i 1-2 år selvom du er så heldig at du bliver frikendt.
Et andet lignende eksempel fra mit professionelle liv er en parkistansk kollega som "forsvandt" efter han havde lækket fortrolige data. Vores forventning er at han sidder i Guatanamo.
Som jeg husker sagen med PSM var resultatet af efterforskningen at det pågældende register ikke var opryddet i forhold til forskrifterne og en inspektion af auditloggen afslørede et opslag fra en af politiets vagtstuer. Auditloggen var uanvendelig idet der var anvendt en fællesbruger og vagtholdet dækkede naturligvis over hinanden efter de bedste polititraditioner.
Men det har vel stadig ikke meget med overvågning via "hacking" at gøre. Det eneste politiet overvågede var vel den offentlige vej eller hvor det nu var at PSM kom kørende i beruset tilstand.
Af andre sager ang. registerlækager som jeg husker fra medierne
Det er klart at registerlækager skal forhindres bedst muligt men det ser jeg som afkoblet fra den overvågning via "hacking" der nævnes her.
De oplysninger der lækkes kan jo også komme fra at politiet har overvåget dig (efter en dommerkendelse) eller at de har haft beslaglagt din computer og registreret alt indhold, at de har modtaget logoplysninger fra telefirmaer, at en bekendt berettiget eller uberettiget har sladret om dig m.v. Nu tilføjes bare en ekstra mulighed for at indsamle oplysninger.
Michael nævner eksemplet med børneporno hvor en
Men de personer der kom i problemer i dette eksempel kom dette fordi at deres kreditkortoplysninger var blevet benyttet på børnepornosites. Politiet fik oplysninger via transaktioner til et børnepornosite. Altså noget der sagtens kunne ske i dag uden den type overvågning der nævnes i artiklen.
Hvad nu hvis Politiet baseret på den mistanke de fik via kreditkorttransaktionerne så havde nem adgang til at "hacke" og gå ind og overvåge internetforbruget hos de mistænkte? Ville de så faktisk ikke havde større mulighed for at kunne se hvem der var uskyldige (som faktisk bare havde fået deres kreditkortoplysninger stjålet) og hvem der er skyldige?
Hertil kan tilføjes, at der altid har været mulighed for omgående at iværksætte den slags skridt, der kræver dommerkendelse - hvis formålet med ransagningen/aflytningen/?????? skønnes forpasset, hvis man venter.
Det skal så efterrfølgende forelægges for en dommer sammen med en begrundelse for hvorfor det skulle gå så hurtigt.
/esni
Et andet problem jeg ser ved overhovedet at lade politi installere bagdøre på folks computere er i forbindelse med politiets egen bevisførelse. Hvis et åbent trådløst netværk kan frikende en person for download af piratkopieret materiale, må en bagdør på computeren gøre det data der ligger på den ubrugeligt som bevis, da hvemsomhelst kan have lagt det der.
Der er ikke noget, der er ubrugeligt som bevis. I Danmark har vi fri bevisbedømmelse.
Det kan sikkert godt bruges som forsvar, at hvis politiet har fået adgang til ens computer, så kan andre også have haft adgang til den. Man kan bare ikke være sikker på, at retten køber den forklaring.
Henrik Jensen skrev bla: Men de personer der kom i problemer i dette eksempel kom dette fordi at deres kreditkortoplysninger var blevet benyttet på børnepornosites. Politiet fik oplysninger via transaktioner til et børnepornosite. Altså noget der sagtens kunne ske i dag uden den type overvågning der nævnes i artiklen. Hvad nu hvis Politiet baseret på den mistanke de fik via kreditkorttransaktionerne så havde nem adgang til at "hacke" og gå ind og overvåge internetforbruget hos de mistænkte? Ville de så faktisk ikke havde større mulighed for at kunne se hvem der var uskyldige (som faktisk bare havde fået deres kreditkortoplysninger stjålet) og hvem der er skyldige?
Ja mit eksemple med børne porno er ikke direkte i forbindelse med overvågning at gøre, men alligevel.
Hvis man forudsætter at politiet får fri adgang til alle computere i Danmark, kan man lige så godt forudsætte at de organiserede krimminelle også kan få adgang, enten ved at bestikke en betjent, stjæle den teknologi som politiet benytter, m.m.
Hvis man så forudsætter at kriminelle elementer har denne mulighed, jf. hvad jeg skrev, så kan man også se at det er trivielt for sådan et kriminel element at stjæle nøglerne til din bankkonto, samt bruge en datalogger, til at opsamle din adgangskode, de kan enddog køre transaktionerne fra din personlige computere mens du brugere den - (Den nye digital signatur fra DanID er også ufattelig sårbar over for denne type af angreb, og det forundre mig at de ikke er interesseret i at løse dette.)
De kan så lænse din konto og overføre penge til feks. Terror organisationer, Børne porno forhandlere, eller hvad de nu ønsker at gøre. Altsammen ting som medfører fængsel straf for dig (uskyldig offer), for ikke at nævne samfundet straf til folk som bare mistænkes for disse ting.
Så kommer politiet og efterforsker sagen, og finde penge overførsler fra din konto til divs. Terror organisationer, og børneporno distributørere, hvad tror du så der kommer til at ske. Fordi at dine personlige informationer er brugt, ting som kun du burde vide, kommer du til at stå med bevis byrden om at det ikke var dig - altså skyldig intil bevist uskyldig - held og lykke med resten af dit liv.
Dermed har vi den næste sag som den i England, og hvordan vil du forsvare dig selv ? Pengene er kommet fra din konto, din private digital signatur er blevet brugt, altså alt samme noget (lige som med kreditkortet) kun er noget du burde kende.
Bundlinjen..
Hvis politiet får magter og muligheder for at installer divs spy agenter på din computer, hacke ind, m.v. så kan organiserede kriminelle også gøre det.
Kan de dette, kan de også kontrollere dine bank transaktioner, og flytte penge fra din konto til hvad end de ønsker.
Dette kan medføre at du bliver personligt sigtet med køb af feks, børneporno, Støtte til terrorister, m.m.
Altså har det meget med denne diskution af overvågning at gøre.
Alle de andre eksempler du citere viser farene ved ukontrolleret overvågning, information har før været lækket fra politiet, og divs. offentlige instanser, hvorfor vi ved der sker igen.
Hvis information kan lækkes fra disse instanser, er det nødvendigt at deres adgang til at overvåge borgere bliver kontrolleret, og begrænset, således de kun har adgang til information der er absolut nødvendigt for en specifik sag - hvorfor man kræver en dommerkendelse for at ransage.
Jeg er meget uenig i at man i Danmark tillader en ransagning før en dommerkendelse er tilstede. Jeg er ganske sikker på at der er sager hvor dommeren ikke ville udskrive en kendelse hvis politet havde bedt om det før ransagelsen, men er nød til at gøre det fordi ransagelsen allerede fandt sted, og man er nød til at få det til at se ordenligt ud, så folk ikke taber tillid til systemet.
Dette er bla. hvorfor man i Amerika har valgt at sige hvis informationerne er indhentet ulovligt - uden dommer kendelse - så kan sagen ikke føres, for at sørge for at de korrekte procedurer er fulgt, og de dommerkendelser der er nødvendige var tilstede før man brød en person civile rettigheder, og privatlivs fred - desværre har det konsekvensen at nogle kriminelle slipper uden straf, men det har også konsekvensen at det er mere usandsynligt at unødvendige ransagelser, m.v. bliver udført, og privat information indsamlet af feks politiet, og vider solgt.
Hvad nu hvis Politiet baseret på den mistanke de fik via kreditkorttransaktionerne så havde nem adgang til at "hacke" og gå ind og overvåge internetforbruget hos de mistænkte? Ville de så faktisk ikke havde større mulighed for at kunne se hvem der var uskyldige (som faktisk bare havde fået deres kreditkortoplysninger stjålet) og hvem der er skyldige?
Hvorfor skulle det dog dette ? At de ikke finder noget er irrelevant for politiet, de har via kreditkort/bankkonto informationer "Beviser" for at du er skyldig.
Et godt videnskabelig værktøj gælder også her
"Absence of evidence is not evidence of absence"
Altså at man ikke finder beviser på en computer, betyder ikke at det ikke er sket, og derfor vil sådan en undersøgelse ikke bruges til en dyt.

