Nye corona-teststationer åbner forsinket efter it-problemer

Illustration: Lasse Gorm Jensen
It-udfordringer stod tidligere på ugen i vejen for, at tre nye test-stationer kunne åbne i Region Syddanmark. Nu er problemerne løst, oplyser regionen.

Efter forsinkelser og it-udfordringer åbner Region Syddanmark i dag tre nye corona-teststationer.

Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Teststationerne skulle oprindeligt være åbnet mandag, men det blev forhindret, da regionen oplevede it-udfordringer, som forhindrede, at der kunne bestilles tid på stationerne.

Læs også: It-problemer spænder ben for åbningen af nye corona-teststationer

Åbningen blev derfor udskudt til torsdag, men ifølge regionen er problemerne blevet løst hurtigere end forventet, og derfor kan teststationerne slå dørene op onsdag.

De tre nye teststationer ligger i Grindsted, Nyborg og Haderslev, og derudover har regionen planer om at åbne yderligere tre teststationer i Middelfart, Fredericia og Tønder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere