Ny beregning: Tinglysnings-skandale sparer staten for 100 millioner om året
Maj 2013.
Tre år og otte måneder efter lancering af den digitale tinglysning er besparelserne større end udgifterne. Det viser Version2's gennemgang af det endelige regnskab for den digitale tinglysning.
Digital tinglysning kendes bedst som en gigantisk it-skandale, der lammede omkring halvdelen af hushandlerne i Danmark mellem september 2009 og april 2010.
Tusindvis af almindelige danskere måtte betale store beløb i ekstra renter under den månedlange ventetid for at få gennemført et salg. Omkostningerne er opgjort af Danske Boligadvokater til en milliard kroner - hvortil kommer ekstraregningen til erhvervsdrivende, som er endnu større.
Men glemmer man for en stund al den ravage, den manglende kapacitet til manuel sagsbehandling blev skyld i, er overgangen til en digital løsning faktisk en stor økonomisk succes, isoleret set.
»Hvert år afleverer vi 100 millioner kroner til statskassen. Vi sparer omkring 85 millioner i personaleudgifter og 14 millioner på porto, efter vi lancerede digital tinglysning. Der er ikke mange it-projekter i det offentlige, som giver så markante besparelser,« siger Adam Wolf, direktør i Domstolsstyrelsen, da Version2 graver ned i tallene.
Da det kostede Domstolsstyrelsen 363 millioner kroner at skifte til digital tinglysning, er investeringen betalt hjem på under fire år, og derefter er de 100 millioner kroner om året ren gevinst, som i sparetider kan få det store smil frem hos en finansminister.
Driften er ikke en udgift
Men gevinsten kan være svær at hitte rede på, for undervejs blev der bevilget 123 millioner kroner ekstra til projektet, fordi lanceringen blev halvandet år forsinket, og de forventede besparelser derfor lod vente på sig. Den pose penge skal ikke regnes med som en omkostning, mener Adam Wolf, for beløbet dækkede blot de normale udgifter ved tinglysning, før den blev fuldt digitaliseret.
»Besparelserne er de samme, men business-casen blev parallelforskudt med halvandet år,« siger han.
Et andet 'spøgelsestal', der fremgår af budgetterne, er drift af it-systemet. Leverandøren CSC får hvert år omkring 20 millioner kroner for den ulejlighed. I Rigsrevisionens evaluering af hele forløbet fik Domstolsstyrelsen blandt andet kritik for ikke at medregne driftsudgifter for alle år i det budget, som politikerne fik fremlagt.
Men driften går lige op med udgifterne til at køre det it-system, som Domstolsstyrelsen kunne sende på pension, da digital tinglysning gik i luften. Derfor skal udgiften slet ikke regnes med, forklarer Adam Wolf.
»Vi har i ti år haft et sagsbehandlingssystem til tinglysning. Driften af det gik i store træk op med driften af det nye system. Så vi har ikke fået nye bevillinger til drift,« siger han.
Post Danmark mister 28 millioner kroner Selvom digital tinglysning i den brede befolkning nu mest er kendt for at have påført folk ekstra-udgifter, vil Adam Wolf også gerne pege på alle de gevinster, samfundet får efter digitaliseringen.
Der er den indlysende økonomiske fordel i, at 70 procent af sagerne nu klares helt automatisk på få sekunder, så en hushandel kan skæres ned med 5-10 dage.
»Der er store samfundsøkonomiske gevinster. Vi sparer for eksempel hvert år 14 millioner kroner alene på porto, så alle dem, der nu slipper for at sende os et papirbrev for at tinglyse, må spare det samme. Og det koster også noget at håndtere et papirbrev i forhold til at gøre det digitalt,« siger han.
Sådan blev regnskabet for digital tinglysning
Udvikling og projektledelse: 103 millioner kroner Indscanning af 75 millioner dokumenter: 202 millioner kroner Øvrige udgifter, herunder ekstraomkostninger til at fastholde medarbejdere under forsinkelserne og køb af data fra andre statslige myndigheder: 58 millioner kroner.
I alt udgifter for 363 millioner kroner.
Heri er indregnet en kompensation på omkring 10 millioner kroner, som CSC betalte for at have forsinket projektet.
De samlede besparelser er hvert år efter lancering opgjort til omkring 100 millioner kroner. Dermed er den digitale tinglysning en overskudsforretning efter knap fire år.
Kommentarer (8)
Jeg stiller ikke umiddelbart spørgsmål ved disse 'beregninger', men på den ande side opfatter jeg det som endnu en politisk udmelding: "Ja - det er en 'success', men vi vil ikke offentliggøre de underliggende beregninger"
Nu ligger det implicit at Version2 har foretaget beregninger jfr. overskriften:
viser Version2's beregninger.
Ville det ikke være klædeligt/på sin plads, at lave en grundig gennemgang af disse 'beregninger'?
-
0 -
0
Hej Stig,
Selve beregningen er lagt frem nederst i artiklen - en simpel plus/minus-sag.
Det, der er nyt, er en afdækning af, hvilke indtægter og udgifter, der faktisk skal regnes med. Det har været uklart, selv efter Rigsrevisionens gennemgang. For eksempel spørgsmålet om driftsomkostninger, som med 20 millioner kroner om året er en solid post i det lange løb.
Domstolsstyrelsen har heller ikke selv ført et projektregnskab kun for digital tinglysning (hvilket Rigsrevisionen også var uforstående over for).
vh.
Jesper
Version2
-
0
-
0
Almindelige borgere og erhvervslivet har betalt store beløb i renter, medens de ventede på deres tinglysning, men finanssektoren har vel fået det samme ind. Er det så et tab for samfundet?
-
0
-
0
Selvfølgelig skal udgifterne til drift med i omkostningsberegningen. Så kan udgifterne til den drift, der er nedlagt, medregnes under besparelser. Det er en uting at sminke budgettet for at få det til at se billigere ud. Det vildleder de politikere, der skal tage beslutningerne.
Hvis jeg har forstået det ret, er princippet i den digitale tinglysning lidt á la homebanking: Man tørrer arbejdet af på rekvirenterne. Hvis jeg har forstået det rigtigt, vil de 85 mio i personalebesparelse betyde en nogenlunde tilsvarende merudgift hos ejendomsmæglere og advokater. Altså ingen besparelse på de område for os, der skal betale - enten til advokaten, ejendomsmægleren eller tilglysningen.
Jeg går ud fra at tinglysningsafgifter så sættes tilsvarende ned!
Men fint at spare på portoen og tinglysningstiden. (Hvorfor skal det så stadig tage flere dage? Computerne burde kunne klare det overnight)
Og så forstår jeg ikke overskriften "Post Danmark mister 28 millioner kroner" når der i artiklen står "Vi sparer for eksempel hvert år 14 millioner kroner alene på porto..."???
MVH
Jan - der er kritisk overfor sminkede budgetter
-
0
-
0
Tidligere - med papirbaseret tinglysning - skulle banker/advokater/osv sende papirer ind med posten, hvorefter tinglysningsretterne returnerede dem med posten. Da det kostede 14 millioner i porto for den ene vej, må det have kostet 14 millioner den anden vej også - ergo mister Post Danmark omsætning for 28 millioner kroner.
vh.
Jesper
Version2
-
0
-
0
"Tidligere - med papirbaseret tinglysning - skulle banker/advokater/osv sende papirer ind med posten, hvorefter tinglysningsretterne returnerede dem med posten. Da det kostede 14 millioner i porto for den ene vej, må det have kostet 14 millioner den anden vej også - ergo mister Post Danmark omsætning for 28 millioner kroner."
Åhja, tak for info.
MVH
Jan
-
0
-
0
Nu er det jo ikke kun digital tinglysning som er en skandale.
Vi i DK har jo også fået NemID - som jeg mener er en endnu større skandale end digital tinglysning.
DanID (som er ejet af PBS og dermed af bankerne) skal vel bruge i omegnen af 100 millioner årligt på at udsende nøglekort med posten.
Den regning ender hos de virksomheder som bruger NemID (som primært er banker og offentlige institutioner) og dermed ender denne regning hos os forbrugere.
Hurra for Det Digital Danmark.
// Palle
-
0
-
0
Hej Jan - Formålet med den digitale tinglysning var at automatisere alle de processer og afgørelser, som følger utvetydigt af lovgivningen og dermed ikke kræver índividuel vurdering. Dermed er der ingen grund til at gå ud fra, at de sparede 85 mio. hos Tinglysningsretten bliver modsvaret af tilsvarende merudgifter hos advokater og ejendomsmæglere.
Måske tværtimod, da jeg går stærkt ud fra, at det også er blevet lettere for advokater m.v. at indsende dokumenterne elektronisk til tinglysningssystemet, og samtidig få dem checket for formelle fejl og mangler. I "gamle dage" fik man jo altid hele bunken retur blot der var den mindste fejl.
Jeg synes at Version2 skal overveje, hvor længe man vil fortsætte med at kalde tinglysningen for "skandaleprojektet". Det er ikke det første store projekt i verdenshistorien som har været ramt af indkøringsvanskeligheder, næppe heller det sidste.
MVH:,
Bjørn
PS: Dit forslag om, at tinglysningsafgiften bør nedsættes, kan jeg fuldt ud tilslutte mig. Hver gang en afgift bliver hævet, forsvarer politikerne jo stigningen med, at afgiften skal modsvare udgifterne til sagsbehandling. Så nu har de iflg. Domstolsstyrelsen 100 mio. at gøre godt med!
-
0
-
0
